Læsetid: 5 min.

Den græske krise udstiller Europas afmægtighed

Det europæiske projekt er kørt fast. En uventet krise i imperiets periferi kan som det er typisk for mellemstatslige konstruktioner udløse eurozonens sammenbrud og måske endda unionens opløsning, mener den græske sociolog og Sorbonne-professor Georges Prevelakis
Grækenland har været ramt af omfattende protester både i år og sidste år som følge af de omfattende spareplaner, EU og IMF har påtvunget grækerne som betingelse for at yde lån til den kriseramte økonomi.

Grækenland har været ramt af omfattende protester både i år og sidste år som følge af de omfattende spareplaner, EU og IMF har påtvunget grækerne som betingelse for at yde lån til den kriseramte økonomi.

Angelos Tzortzinis

2. juli 2011

BOSTON En forfejlet diagnose fører ofte til en forværring af patientens tilstand, en sjælden gang til kollaps og i værste tilfælde døden.

Netop sådan forholder det sig med den græske krise, som EU rent faktisk kunne have fået styr på, hvis man efter finanskrisen i 2008 og valget i Grækenland i 2009 havde stillet den rette diagnose for Europas sygeste patient.

Det mener den græske sociolog Georges Prevelakis, der underviser i politisk geografi på Université Paris1-Panthéon-Sorbonnes.

»Grækenland befinder sig i periferien, og i Europas center har man aldrig rigtig taget det græske problem seriøst,« siger han i et telefoninterview med Information.

»Der har i årtier hersket en tavshedens sammensværgelse mellem EU og Grækenland. Alle vidste, at der var noget grueligt galt; ingen turde sige noget af frygt for, at de nordeuropæiske skatteydere ville straffe deres politikere.«

Da krisen pludselig eksploderede i 2009, kunne man have ordineret den rette medicin.

»Men desværre var det den gale medicin,« konstaterer professor Prevelakis.

»EU, Den Internationale Valutafond, IMF, og Den Europæiske Centralbank påtvang for et år siden Grækenland et strengt spareprogram mod at yde landet et lån på 110 mia. euro til finansiering af statens drift. Men opskriften er ikke blevet fulgt til dørs af regeringen i Athen, og de indgreb, der er blevet foretaget, har ført til en dyb økonomisk recession.«

Så i denne uge har verden været vidne til en ny paradeforestilling, hvor de store EU-magter og IMF har lovet Grækenland en ny lånepakke i 2012-13 til gengæld for det græske parlaments accept af mere af den gale medicin altså det endnu strengere spareprogram, der er blevet foreskrevet af IMF og Den Europæiske Centralbanks økonomer.

På øverste niveau i EU ved man udmærket, at medicinen ikke vil virke. Det ved alle grækere også, mener professor Prevelakis. Så hvorfor vælger man det hovedløse?

»Fordi alternativet er statsbankerot, og Grækenland vil rive andre sårbare EU-lande i periferien med sig i faldet og formentlig ødelægge valutaunionen. Så for at overbevise især de tyske skatteborgere om at yde nogle ofre, konstruerer man en fortælling om, at grækerne vil blive udsat for en hård kur med en skrap medicin,« sige den græske sociolog.

Demokrati i fare

Men den paradeforestilling kan naturligvis ikke fortsætte.

EU's ministerråd vil på et møde i Bruxelles i morgen godkende juliudbetalingen af den tredjesidste portion af lånet fra 2010, men seancen skal gentages til efteråret, når den næstsidste portion af lånet skal udbetales. Hvad vil EU gøre, hvis Grækenland til den tid ikke har opfyldt de udstukne mål i spareplanen og privatiseringsprogrammet?

Georges Prevelakis er decideret pessimist. Han tror ikke på, at det græske demokrati kan holde til det interne og eksterne pres meget længere.

»Enten bliver der udskrevet nyvalg, hvor oppositionspartiet Ny Demokrati vinder og overtager regeringsmagten. Eller også står vi over for et valg mellem pest og kolera mellem anarki og diktatur,« siger han.

Især EU-ledernes pres på oppositionsleder Antonio Samaras for at få ham til at stemme for det barske spareprogram, finder Prevelakis uforståeligt.

»Det er utilgiveligt, at EU blander sig så direkte i de interne græske forhold. Hvis Samaras og hans moderate konservative havde stemt ja, ville vælgerne ikke have noget reelt valg, hvis de snart skal til nyvalg. Det ville have været enden på demokrati,« fastslår han.

Ydmyget befolkning

Prevelakis beskriver den græske befolkning som dybt deprimeret og ydmyget. Han mener, grækerne vil være villige til at gå gennem en hestekur, blot ikke den premierminister Georges Papandreou fra PASOK-partiet vil føre ud i livet på vegne af EU og IMF.

»Alle tænkende grækere ved, at spareplanen er perspektivløs. Den vil kun forværre økonomien. Folk er desperate; fremtiden er udsigtsløs, og det giver næring til anarkiet og styrker kravet om en stærk mand,« frygter den græske sociolog.

»Politiets opførsel i de seneste dage har mindet de ældre grækere om militærdiktaturets dage i 1967-1974. Vicepremierminister Theodoros Pangalos har endda bebudet, at regeringen vil udkalde militærstyrker til at bevogte banker, hvis det skulle komme til statsbankerot. Hærens stabschef afviste et sådant træk som forfatningsstridigt.«

En statsbankerot og efterfølgende storm på bankerne vil ifølge den græske intellektuelle føre til anarkistiske tilstande, der hurtigt kan føre til krav fra dele af befolkningen om indførelsen af et autoritært styre. Grækenland gennemgik efter Anden Verdenskrig en lang og blodig borgerkrig, og det brutale militærstyre ligger ikke langt tilbage i historien.

»Hvis det græske demokrati skrider i svinget, kan EU naturligvis indsætte en militær styrke i Grækenland for at stabilisere situationen og undgå borgerkrigslignende tilstande,« forudsiger Prevelakis.

Farvel til EU

»Alternativet vil være at udstøde Grækenland fra EU, men det ville være en anerkendelse af, at EU's udvidelsesprojekt, ja, hele den europæiske idé, er slået fejl. Hvordan forklare, at et land, der har været medlem igennem 30 år, kan ende i en sådan tilstand? Det vil give ammunition til antieuropæiske, nationalistiske og protektionistiske kræfter, som venter på at skyde projektet i sænk.«

Nordeuropæere ryster på hovedet og siger: Det er vel grækernes egen skyld, at de er endt som EU's syge mand?

Ja og nej, svarer professor Prevelakis. Grækenland blev optaget i EU i 1981 efter syv års succesrig konservativt styre. Trods landets baggrund som en Balkan-stat med kulturelle og politiske aner i det osmanniske rige var økonomien dengang sund og stærk, statsgælden udgjorde 30 pct. af BNP og den private sektor var driftig.

»Grækenland blev anset for en dydsmønster i en ellers politisk ustabil region. USA og EU kunne pege på Grækenlands EU-medlemskab som et bolværk mod kommunismen og et eksempel til efterfølgelse for de kommende demokratier på Balkan,« fortæller den græske forsker.

Papandreou den ældre

Men 1981 var også året, hvor den antieuropæiske og antiamerikanske socialist Andreas Papandreou kom til magten, og fluks fik EU til at bevilge generøs bistand fra strukturfondene til udvikling af landets infrastruktur og erhvervsliv. Kravene blev efterkommet, uden at EU's overvågningsmekanisme gjorde sig de store anstrengelser for at følge pengestrømmens uransagelige veje.

»Indtil da var statsbureaukratiet ikke nær så korrupt som i dag,« fortæller Prevelakis. »Embedslaget blev forfremmet på grundlag af kvalifikation og anciennitet; mange havde naturligvis tjent under den konservative leder Konstantin Karamanlis. Papandreou stolede ikke på dem og begyndte at indsætte politisk udpegede embedsmænd i statsapparatet. De fik kontrol med EU-pengene og skabte et korrupt netværk af bureaukrater og forretningsfolk, der levede af EU-fondene. Det skabte en korrupt, overmoden og ineffektiv stat, som inficerede den private sektor, hvor det ikke længere kunne betale sig at være hæderlig eller at undlade at bestikke og misbruge statsfonde og betale skat. Virksomheder viklet ind i det korrupte netværk hyrede sort arbejdskraft og kunne let udkonkurrere hæderlige firmaer.«

Samtidig begyndte grækerne at opfatte Bruxelles som en fjern hovedstad ligesom Konstantinopel havde været under det osmanniske rige. Et lille medlemslands tyveri af statsmidler ville næppe føre til imperiets fald, mente grækerne, så man greb for sig.

Gildet endte med finanskrisen i 2008. Statsgælden eksploderede. Papandreous søn vandt valget i 2009 ved at love flere EU-penge. Da kassen pludselig var tom, havde han et forklaringsproblem. Han kaldte statsfinanserne en katastrofe. Der gik panik i finansmarkederne og salg af statsobligationer blev for dyrt. Igen måtte EU som altid komme til undsætning.

»Hvis Papandreou havde tiet og iværksat en reform og spareprogram, ville krisen aldrig være kommet,« konkluderer professor Georges Prevelakis.

Serie

EU på støtten

EU står i disse år over for konflikter, ingen havde set komme, og som vi ikke før har skullet bekæmpe. Hvad kan få europaerne til at ville EU? Skal de ville EU? Information har spurgt en stribe af Europas førende intellektuelle, som giver deres svar i denne serie.

Seneste artikler

  • Selvkritik er ikke EU-monsterets stærke side

    23. juli 2011
    Forestillingen om et EU med folkesuverænitet er intet andet end 'høflig fiktion', mener Hans Magnus Enzensberger
  • Tyskland er ikke længere forelsket i Europa

    19. juli 2011
    Den græske gældskrise har medført et voldsomt opbrud i tysk selvforståelse. Europas vigtigste land er til sin egen forvirring omsider ankommet til normaliteten med vidtrækkende konsekvenser for hele kontintentet, siger tyskeren og Europa-tilhængeren Ulrike Guérot
  • 'Måske gør folk klogt i at være ligeglade'

    16. juli 2011
    Gianni Vattimo er medlem af EU-parlamentet, men har mistet troen på Europas vitalitet: 'Vores demokratier er gamle og trætte. Folk tror ikke længere på dem,' siger den italienske filosof
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Informations indlæg om Grækenland er ren USA / EU main stream medie og bank propaganda. ….. for virkeligheden findes et helt andet sted: Hos de kriminelle bankers bevidste overbelåning af borgerne i EU og USA og til landene i EU.

De finansielle forbryderes mål og strategi er netop, at overbelåne lande og borgere for herefter ”lovligt” at overtage huset eller finansielt okkupere landet. Aktuelt i tilfældet Grækenland, at udplyndre landets reelle økonomiske værdier, plus at stjæle landets guldreserve. Dette er bank-oligarkiers forbryderiske hensigt, med både IMF og Ben Bernanke (amerikansk økonom og chef for den amerikanske centralbank) i spidsen og lydhør følgeskab af Den Europæiske Centralbank (ECB).

Tilsyneladende er eneste middel til at sætte en stopper for disse finanskriminelle (som i mange, hvis ikke de fleste tilfælde, vitterlig overtræder deres egne landes love), at masseprotestere i gader og stræder, som de allerede gør i Grækenland. Her henter de aktuel inspiration fra de folkelige oprør i de arabiske lande.

Se gerne gratis Internet TV Max Keiser herom – klik på:
http://rt.com/programs/keiser-report/keiser-herbert-debt-greece/

Frank Hansen

Banker og andre "finansielle forbrydere - haha" kan ikke overbelåne borgerne uden at borgerne tager et lån. Det er helt op til den enkelte borger og til det græske samfund om man ønsker at gældsætte sig. Hvis grækerne havde tilpasset statens udgifter til indtægternes størrelse eller havde øget skatteopkrævningen så indtægterne passede til udgifterne, så havde der ikke været noget lånebehov. Hvordan kan det være bankernes ansvar?

Henning Steen

"Papandreous søn vandt valget i 2009 ved at love flere EU-penge. Da kassen pludselig var tom, havde han et forklaringsproblem."

Det lyder sør'me bekendt. DF med støttepartier har også pøset penge ud i det sidste tiår, men på de forkerte ting.
Miljøet og forskningen? Det lover regeringen til gengæld nu, at EU nærmest vil finansiere for os - samtidig med at vi lige skal have 1 mia. retur på budgettet.

Magnus Falko

Kære Frank, Troels har fuldkommen ret her.

Ja, masser af borgere har taget lån, men det var bankerne, der skjulte underskuddene. Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) er efter min mening et grundlæggende EU-legitimerende foretagende, men de bekræfter dog nogle af Troels' pointer, se artiklen her: http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article3866

Spørgsmålet, som Information bevidst eller ubevidst glider udenom, er: Skal vi satse på et socialt eller nyliberalistisk samfund? Nyliberalismen er i mine øjne en decideret trussel imod demokratiet.

Se også: http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article3856

Søren Søndergaard gør her det, som Troels skriver, mere konkret: http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article1199

Jeg selv vil direkte påstå, at finanskrisen, herunder eurokrisen, er designet fra de øverste lag af EU-/USA-magtpyramiden. Baggrunden for denne dristige påstand uddyber jeg nede i mine kommentarer til mit eget læserbrev, 'Strauss-Kahn blev væltet', fra 26. maj: http://www.information.dk/269344 (nederste læserbrev).

Frank har alene ret på den måde, at nu, EFTER krisens indtræden, har befolkningerne for alvor alle muligheder for oplysning og for ikke længere at acceptere at bære ved til det system, der undertrykker dem.

Man kunne starte med at købe filmen 'Inside Job', som for nylig udkom på DVD. Se den, og du vil forstå finanskrisens opståen. Og du vil se, at dens største bagmænd på ingen måde er stillet til ansvar, men stadig har magtfulde poster. Endnu.

Magnus Falko

MEP for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard, udtaler her: http://www.enhedslisten.dk/Folkebevaegelsens-hilsen-2010 følgende, som i den grad bekræfter Troels Schmidts ovenstående kommentar:

"(...)

De seneste måneders udvikling har vist, at der mere end nogensinde er brug for en socialt bevidst, demokratisk og internationalistisk EU-modstand.

Det er helt uomtvisteligt at de græske magthavere var fuldstændig skrupelløse i deres bestræbelser på at underlægge landet euroen. De løj, de snød og de tog lån i fremtiden for at leve op til euroens krav.

Men alt det vidste EU-lederne. Alligevel lod de det passere i tavshed. Dels fordi en række andre euro-lande gjorde det samme. Men frem for alt fordi det tjente deres mål: at få flere lande med i euroen og dermed styrke EU som en politisk, militær og økonomisk supermagt

Og nu - hvor den økonomiske krise har fået hele korthuset til at vælte - så kommer de samme EU-ledere og korrupte græske politikere og kræver, at den almindelige befolkning skal betale regningen.

Jamen, hjælpepakkerne da. Glemmer vi ikke de 110 milliarder euro, som eurolandene og IMF så generøst har lånt til Grækenland? Ordet solidaritet er endda blevet brugt.

Men kendsgerningen er, at ikke en eneste cent kommer den almindelige græker til gode. Pengene skal derimod bruges til at Grækenland kan afdrage sin gæld til bl.a. europæiske banker og våbenfirmaer.

Ja, den svenske avis, Aftonbladet, kunne sågar i søndags berette, at Frankrig havde stillet som betingelse, at en del af lånepakken blev brugt til indkøb af nye avancerede franske våbensystemer.

Hvor absurd kan det blive: Grækenland synker. Og den herskende klasse bruger landets penge på at købe ubåde!

Men ærlig talt: Hvad har det med solidaritet at gøre, at europæiske lønmodtagere skal punge ud for at franske, tyske og hollandske banker, som har spekuleret i græske statsobligationer, kan få deres penge igen?

Og hvad har det med solidaritet at gøre, at europæiske lønmodtagere skal punge ud, for at den græske stat kan fortsætte med at være storkunde i tysk og fransk våbenindustri?

Det har intet med solidaritet at gøre, men er den sædvanlige skattefinansierede socialhjælp til finanskapitalen og militærindustrien. Det må vi fuldstændig afvise!

For os euro-modstandere kommer krisen i euroen ikke som en overraskelse. Selvfølgelig kan en fælles mønt i EU ikke fungere uden en fælles regering, som overtager alle væsentlige beslutninger vedrørende den økonomiske politik, herunder omfanget af de offentlige udgifter. Demokratiet i de enkelte lande skal sættes ud af kraft.

Og det er præcis, hvad der er ved at ske. Langsomt men sikkert tager EU's økonomiske regering form. Dens markedsliberalistiske politik fremgår allerede af EU's traktatgrundlag for euroen, som over 20 gange nævner behovet for prisstabilitet, men som ikke én gang nævner behovet for at sikre beskæftigelsen. Den praktiske konsekvens ser vi i kravene til Grækenland, Spanien, Portugal, Irland, Italien … ja, fortsæt selv listen.

I de sidste dage er aktiekurserne dykket på de europæiske børser. Efter den seneste lånepakke handler det ikke længere om frygten for at lande på kort sigt skal gå konkurs. Til gengæld handler det om, at markedet allerede nu indretter sig efter den nedgang i økonomien, som bliver det stensikre resultat af nedskærings-politikken. Patienten overlevede sygdommen, men døde af medicinen.

Også i Danmark har vi en regering, som mener at den rigtige medicin er, at lægge sig fladt ned for EU's krav om nedskæringer og besparelser.

Skal vi ud af den situation, så kræver det, at vi fejer alle løgnene til side om de græske arbejderes vellevned og i stedet slår fast, at overfor Den Europæiske Centralbank er vi alle grækere.

Så kræver det, at vi solidariserer os med enhver gruppe af lønmodtagere, som går til kamp mod EU's krav om privatiseringer og afmontering af den offentlige sektor.

Og så kræver det, at vi helt og aldeles løsriver os fra euroen og hele det politiske tankesæt den er baseret på.

(...)"

– Venlig hilsen Magnus Falko, medlem af Enhedslisten (partiet, hvis medlemmer er blevet kaldt halal-hippier ... EU-modstand handler ikke om fremmedfrygt og isolation, men om kampen for reelt demokrati!!!) og Folkebevægelsen mod EU

Niklas Monrad

Citat :"Da krisen pludselig eksploderede i 2009, kunne man have ordineret den rette medicin." Hvad den rette medicin var, hopper man let og elegant henover. Det kunne ellers have været interessant at høre om.

Det er jo tydeligt at statsbankerot IKKE er den rette medicin, så igen må man spørge sig: Hvad er den rette medicin?

En socialist kom til magten, korruperede hele det politiske og økonomiske system (som socialister jo har for vane at gøre), men det bliver på forunderligvis alligevel resten af Europa som står tilbage med skylden for at det hele gik så galt, for man kunne jo bare have (krænket Grækenlands suverænitet) og krævet indsigt i statens finanser.

Niels Mosbak

Niklas Monrad

Det var først da PASOK kom til, at svindelen som Nea Demokratia havde foretaget, blev åbenbaret - det kan man jo ikke skylde den nuværende regering for.
Så dit indlæg er typisk neo-liberalt sludder uden hold i virkeligheden.

Henning Steen

Ja, Troels har ret.
Bortset fra at det ikke i så høj grad er Ben Bernankes handlinger i den amerikanske centralbank, der har pustet til ilden - snarere hans forgænger, Alan Greenspans ekstremt ekspansive og rentetrykkende pengepolitik.
Indtil for et par år siden lå danske økonomer og kommentarer på maven for Greenspan og klagede over den europæiske centralbanks livrem-og-seler holdning, når amerikanerne sænkede renten igen-igen.

Frank Hansen

Bankerne kan ikke skjule underskuddene, når alle tager lån og ingen har indskud. Det samme gælder for staten, der udsteder statsobligationer alene for at kunne klare ydelserne på tidligere udstedte statsobligationer. Det har været klart i mange år - også for den græske befolkning. Lav produktivitet, lav pensionsalder og omfattende korruption kan ikke bebrejdes den "internationale kapital". Befolkningen har også et ansvar for at bære ved til krisen.

Det svarer lidt til boligboblen i Danmark. Når det er almindeligt at sælger forlanger en pris, som han ikke selv ville have råd til at købe sit hus for, er det på tide at reagere. Køber man alligevel har man selv påtaget sig et ansvar og skal ikke klynke, når priserne falder.

Niels Mosbak

Frank Hansen

Hvis du går en tur på havnen syd for Athen, vil du se lystyachter i 3-5 mill. euro klassen. Disse er alle registreret i London, eller i lande hvor skuffefirmaer er udbredte.
De ejes ikke af almindelige grækere, men af de korrupte forretningsfolk, og advokater, der har forbindelser til den politiske og administrative klasse.

Det er derfor almindelige grækere går på gaden og protesterer - det er nemlig ikke dem der har brugt pengene, optaget lån eller overforbrugt.

Det store flertal af grækerne har ikke kunnet deltage i den lånedfinasierede forbrugs- og investeringsfest alene fordi de ikke kan stille den garati, der er nødvendig for at opnå banklån.

...men de skal nu betale gildet gennem omfattende offentlige serviceforringelse, stækt stigende priser og skatter samt en galloperende inflation.

Det er muligt at liberalismens propagandistiske forherligelse af den økonomiske frihed slører menigmands dømmekraft i opgangstider, men liberalismens medicin mod egne økonomiske skadevirkninger bør få menigmand til at vågne op.

Hvorfor skal den rigeste one-percent have lov at købe statens ejendommer til spotpriser og høste skattekroner på udlicitrede offentlige opgaver, fordi de har udvist samfundsforagt og har undladt at betale skat.

Medicinen bør istedet være omfattende nationaliseringer af de rigestes ejendomme som erstatning for den ikke erlagte skat.

Statsbankerot nu!

Niklas Monrad, det er gang på gang du giver slip på dine rygmavsgenererede anti-socialistiske udgydelser, uden faktacheck...

....du har Google lige foran dig.

Frank Hansen

Der er lystyachter i 3-5 mill. euro klassen registreret i London; men selv hvis samtlige både er anskaffet for sorte penge, så er værdien af disse kun en meget lille brøkdel af det samlede græske underskud.

Det er ikke kun de rige, som ikke har betalt skat. Selv efter den nye krisepakke er implementeret vil skatteprocenten på indtægter i 100.000 kr. klassen kun være på 10 procent.

Det kan ikke bortforklares, at de demokratisk valgte regeringer af forskellig politisk observans gennem en længere årrække har ladet staten afholde udgifter uden at staten har haft de fornødne tilsvarende indtægter. Befolkningen har mig bekendt ikke protesteret mod dette.

Underskuddet på statsbudgettet er gennem en lang årrække blevet finansieret med udstedelse af statsobligationer. Når gælden bliver for stor så stiger renten (teknisk set falder den opnåelige emissionskurs hvorved den ækvivalente rente stiger).

Det er ikke fæle kapitalister som afstedkommer dette. Det er ganske almindelige investorer som fx ATP eller min pensionskasse, som ikke længere har tillid til at den græske stat kan indløse obligationerne til pari ved udløb.

Ved den næste auktion af græske statsobligationer falder efterspørgslen mens udbuddet på grund af de påløbne renter stiger.

Torben K L Jensen

Hvor stor en del af alverdens penge kan gøres op i
feks. trykte sedler,guld,diamanter osv.De udgør om-
kring 10%,resten er værdier,der er fiktive i de
store bankers computere,altså der er mange flere
penge i omløb end der er dækning for i hele verden.
Det kan kun lade sig gøre fordi alle handler omsætter
gigamilliader pr. nanosekund i bankernes netværk og
selvfølgelig tæller de det samme som cool cash.

Philip C Stone

Denne artikel er luderjournalistik til fordel for Nea Demokratia, mikrofonholderi i historieforfalskningens tjeneste.

Michael Kongstad Nielsen

Man er faktisk begyndt på en kontrolleret statsbankerot. Alle ved, at de nye lån fra eurolandene ikke er nok. Allerede nu er man igang med at forhandle med de private banker og investorer om at deltage i en delvis nedskrivning af deres tilgodehavender. Det har fået Standard & Poor´s til at varsle, at de i givet fald vil dumpe Grækenlands rating til det lavest tænkelige = statsbankerot

Problemet med 'en kontrolleret statsbankerot' er at det er finansinteresserne i samfundet, der kontrollerer nedskridningen, og deres hensigt er at hive så mange skattekroner ude af det græske samfund som muligt. Statsfinanser i frit fald - 'ukontrolleret statsbankerot' - er et nationalt opgør mellem over- og underklasse i Grækenland, hvor statsaftaler med udenlandske banker er annulleret.

En gældsbaseret økonomi bygger på at nogen skal gå på røven ind i mellem, hvorefter man kan overtage deres aktiver. Det er selvfølgelig ikke så ligetil når det er et helt land, fyldt med indbyggere.
Det har da heller ikke været det store problem de sidste 50 år, man har lagt problemet i u-landene, Europa har brugt Afrika og USA har brugt sydamerika. Redskaberne har været Verdensbanken og IMF.
Problemet er at den kinesiske økonomi har besværliggjort den politik, og problemet er derfor dukket op inden for egne grænser.
Men det virkelige problem er den gældsbaserede økonomi med rentebetaling, og den eneste løsning er at eftergive gælden, både her og i u-landene.

Thomas Nielsen

Hej - jeg sidder paa den anden siden af dammen og proever at forstaa mit gamle Europa rigtigt:

De graeske loenmodtagerne, ikke mindst i den offentlige sector, har ikke levet over evne mht. pension, pensionsalder, loen og skatte indbetaling.

Den Graeske socialistike regering har i vid ustraekning vaeret ofre for skrupeloese storbanker. Regeringen er ikke korrupt og har en lang tradition for offentligt maadehold og sober skatte indrivelse.

Graesk kultur er meget lig scandinavisk / Tysk kultur hvad angaar sparsommelighed og effektivitet. At graekerne er naer bankerot er paa ingen maade selvforskyldt men derimod er de ofre for internationale kapitalistike mekanismer ala IMF, ECB og the FED.

Tak danske socialister for jeres skarpe analyse.

Venligst,

Tom, Tucson, AZ