Klumme

Jeg satans kapitalist

Med mit favoritcitat fra Karl Marx og anekdoten om dengang, da jeg blev grundtvigiansk marxist. Eller var omvendt? Eller noget helt fjerde?
Debat
20. december 2011

Ganske uopfordret hægtes her på Informations-medarbejdernes og Informations-læsernes opvisning af »favoritcitat fra Karl Marx’ Kapitalen« (og blæses på, som allerede flere har gjort, om det nu også lige stammer fra Das Kapital). Så her er favoritten:

»Shakespeare fremhæver især to egenskaber ved pengene, (I stykket Timon i Athen, el). 1. De er den synlige guddom, forvandlingen af alle menneskelige og naturlige egenskaber til deres modsætning (...), de forener umuligheder. 2. De er menneskenes og nationernes almene skøge, deres almene kobler. — Pengenes guddommelige kraft skyldes, at deres væsen er menneskenes upersonlige og fremmedgjorte artsbestemte væsen. De er menneskehedens formåen gjort fremmed for den selv. (...) Den som kan købe tapperhed, er tapper, er han end fej. Da pengene ikke byttes med en bestemt kvalitet, med en bestemt ting, med bestemte menneskelige væsenskræfter, men byttes med hele den menneskelige og naturlige objektive verden, så bytter de altså (...) alle egenskaber med hinanden, også indbydes modstridende egenskaber og genstande; de betyder foreningen af umuligheder, de tvinger modsigelserne til at kysses. Forudsæt (derimod, el) mennesket som menneske og dets forhold til verden som et menneskeligt forhold, så kan du kun udveksle kærlighed med kærlighed, tillid med tillid etc. Hvis du vil nyde kunsten, må du være et kunstnerisk dannet menneske, hvis du vil udøve indflydelse på andre mennesker, så må du være et virkeligt inspirerende og stimulerende menneske, som virker på andre mennesker. Hvert af dine forhold til mennesket og naturen må være et bestemt udtryk for dit virkelige individuelle liv og må svare til genstanden for din vilje. Hvis du elsker, uden at din kærlighed besvares, hvis din kærlighed som sådan ikke skaber genkærlighed, hvis du ikke i kraft af dit livsudtryk som elskende menneske gør dig selv til det elskede menneske, så er din kærlighed afmægtig, så er den en ulykke.«

En ulykke, pengene ophæver. Til himmelsk ligegyldighed. For det guddommelige ved pengene er, at de ophæver alle de bestemte, kvalitative forskelle, der gør en forskel. Kærlighed, når blot den prises med penge, må på det pengedominerede marked, også kaldet det kapitalistiske samfund, udveksles i forskellige matematiske forhold, som økonomerne beregner. Udveksles med alt muligt andet penge-pris-sat. F.eks. voldtægt. Når blot også den har fundet sin pris.

Det er det saligt frigørende ved pengene og kapitalismen: For dem og den er der ingen forskel på kærlighed og voldtægt.

Digtere og dæmoner

Kapitalismens frelse beror på, at når bare pengene får lov at dominere, gør ikke længere sansbare, naturbestemte forhold nogen afgørende forskel. I deres totale, absolut åndrige, abstraktion fra alle sanselige, materielle, naturhistorisk og menneskehistorisk givne kvaliteter, frigør pengene/kapitalismen menneskearten til grænseløs beherskelse af naturen — ved hjælp at geometriske former, matematiske ligninger og pengebestemmelser af alle ting og alle sager, alle mennesker og samfundsforhold.

I menneskehedens mindst 35.000-årige historie er intet samfund opstået med sådan religiøs tiltrækningskraft som det kapitalistiske. Må en satans frigjort kapitalist som undertegnede bekende.

Favoritcitatet stødte jeg vist nok på engang i midten af 1960’erne, da Villy Sørensens udgave fra 1962 af Karl Marx: ’Økonomi og filosofi. Ungdomsskrifter’ lige skulle løbes igennem. »Stødte på«, men knap nok læst, og indtryk gjorde citatet i hvert fald ikke. Dengang. For nok var jeg brændende optaget af udgiverens egne sære og ufarlige historier og uforlignelige Digtere og Dæmoner, men socialist, endsige marxist, skulle jeg — som medfødt, inkarneret grundtvigianer og forguder af ’Aldrig-mere-en-9. april’-organet ved navn Information — aldrig nogen sinde blive. Troede jeg.

Men så indtraf 1968.

Studenterne gjorde oprør. Nok i Marcuses navn, men især i den unge Marx’. For at blive en smule opdateret med stoffet, studenterne og deres påberåbelse af noget, de kaldte den antiautoritære, antistalinistiske og derfor nødvendigvis også antikapitalistiske ’socialisme’, blev Sørensen og Marx halet ned fra hylden og denne gang blev Økonomi og filosofi ikke skimmet, udstrakt på en ildtang, men læst og gennemtygget. Da skete det. Citatet (side 88 ff. i Ø. o. f) blev til ’mit favoritcitat fra Karl Marx’. Nu kunne man skrive en hel bog om, hvordan og hvorfor Karl Marx overhovedet kunne og kan gøre indtryk på en medfødt, inkarneret grundtvigianer og forguder af ’Aldrig-mere-en-9. april’-organet ved navn Information. Det har jeg så gjort. Grundtvig og noget om Marx hedder den såmænd.

Men det kan også gøres ganske kort:

En fattig jomfru sad i løn og fødte himlens kongesøn.

Der er her nede på jorden, hvor bestemte sanselige og sansbare, materielle, naturgivne og naturbegrænsede kvaliteter gør en forskel, det sker og sner. Ikke oppe i kapitalismens abstrakte, åndrige, guddommelige, totalt og absolut frigjorte himmel.

Jeg vil have forskellen på gengældt kærlighed og ulykkelig voldtægt tilbage.

Halleluja! Halleluja!

Og glædelig jul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Der findes ingen andre værdier end pengeværdier. Der findes ingenting udenfor eller ved siden af markedsværdierne, ingenting med egenværdi. Giv mig originalpartituret til Skæbnesymfonien, og jeg river det i småstykker for en million, måske ikke engang så meget. Giv mig et maleri af Modigliani i hænderne, og jeg sætter ild til det for en fed check. Giv mig originalmanuskriptet til Hamlet, og jeg tørrer mig bagi med det for en, ja netop, en slik. Betro mig Dødehavsrullerne, og jeg sælger dem, sammen med min egen bedstemor, til højestbydende. (...) Glæden ved en solopgang findes ikke, uden at der er fæstnet en prislap til den. En spadseretur i Hyde Park en søndag formiddag er direkte idioti, med mindre den optræder som et aktiv på selvangivelsen. Hånden, der glider hen over hoften på en nøgen kvinde, er en stor fejltagelse, hvis berøringen ikke kan trækkes fra på skattebilletten. Alt har en pris, alt kan købes."

Fra romanen "Hvide dværge. Sorte Huller" af Sigmund Jensen.

Glædelig jul, Ejvind.

det siges at da groucho lå på det sidste, indså han: at for hans vedkommende var sex så alligevel nok ikke kommet for at blive. så han udtalte:
at hvad han end var, så var han næppe marxist.

Niels-Simon Larsen

Jeg så et klip en aften i nyhederne om anbragte børn, der fik julehjælp. Det betød meget for dem, at de fik gaver som alle andre gjorde. Meget forståeligt. De følte oven i købet, at nogle holdt af dem. Det at være på omgangshøjde med alle de andre, er naturligvis afgørende for børn.

Det værste er, hvis voksne føler, at hvis man har givet en mobiltelefon, så har man vist sin kærlighed.

Et barn vil nok ikke afslå en gave og i stedet ønske kærlighed. Voksne kan sagtens give en gave i stedet for det mere besværlige at ofre tid, opmærksomhed og interesse. Måske er vores kultur (hvad julehandelen igen viser) så giftig, at gaveræset gør det ud for kærlighed.

At afslå gaver vil være totalt omvæltende for det kapitalistiske samfund, et enormt tab af arbejdspladser. Og hvad skal vi lave, når vi ikke mere skal ud at shoppe, men bare køber det, vi har brug for? Måske har vi helt mistet evnen til at være sammen, lege, nyde, elske.

Gaver og penge kom ind som en nemheds-faktor. Det bliver meget besværligt at gå bort fra dem.

Niels-Simon Larsen

Der er en ledig plads ude på venstrefløjen for et parti, der vil gøre opmærksom på, at der findes andre værdier. Enhedslisten tager nu ansvar for, at det materialistiske samfund kan fortsætte (jeg har selv stemt på dem), og partiet vil gå alt kødets gang. Derfor er der brug for et parti ’der bare står og råber op’.
Så snart man har taget ansvar, går tiden med det, og nytænkning forbandes.
Der skal være nogle, der:
1. dag og nat gør opmærksom på, at naturen ikke kan bære at vi fortsætter som hidtil
2. går, kører på cykel, spiser grønt, ikke ryger, rejser fornuftigt, drikker med måde, laver rygøvelser mens de venter på bussen
3. taler venligt med dem de sidder, står eller går ved siden af
4. giver materialismen tæsk ved at begynde at lære at spille et instrument, tegne, male, kigge drømmende ud ad vinduet
5. laver en byhave i lommeformat hvor man bor eller er med til at værne om et område
6. hilser venligt på børn uden at give dem noget, men bare spørger til dem
7. køber lokaltproducerede ting, reparerer tøj, cykler osv., stiller ting ud på gaden til fri afhentning
8. laver musiske spille- og debatsteder hvor man kan stå og lytte eller give sit besyv med
9. laver cafeer hvor alle der vil noget nyt og bedre kan møde hinanden hele året
10. viser at kærlighed ikke har grænser, heller ikke aldersgrænser.

Kære Ejvind

Jeg læste Villy Sørensens lille bog på en 2 måneders rundtur i Indien med min 13-årige søn i 1966. Så begyndte jeg at læse kultursociologi og skrive om A.G. Frank i Information. Senere, i 1993, skrev jeg om penge, magt og kærlighed, bl.a. i Børsen. Et citat:

For de to områder stat og marked har den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas argumenteret overbevisende for, at de hver især er domineret af et bestemt styringsmiddel. For statens vedkommende magt og for markedets penge.
Et forsøg på at give det civile samfund en lignende status som værende karakteriseret ved et bestemt styringsmiddel kan måske gøre det tydeligere, hvad der er det helt specielle særtræk ved det civile samfund. Det nærmeste jeg kan komme det er fænomener som sympati, kærlighed eller medmenneskelighed. http://bloggeroeven.blogspot.com/search/label/Penge

Vi to har vist haft et par skærmydsler hen ad vejen - du var ikke altid lige så klartseende, som du er nu :-))

Jeg er på mine gamle dage både lettet og svært bekymret over, at kapitalismen nu, som den måtte, er ved at afsløre sine begrænsninger.

Lad os håbe, at der stadig kan findes modkraft nok i det civile samfund til at satse på den modvækst, som vil blive nødvendig.

God jul.

Niels-Simon Larsen

@Ib: Læste dit blokindlæg. Jeg tænkte på, hvis vi nu sammenligner Danmark med en lagkage, om man så ikke kan sige, at statslaget, markedslaget og civilglasuren ikke er god nok. Det er der jo mange, der vil sige, men ikke os. Når det hele skinner så flot, er det meget svært at svare på spørgsmålet om, hvad det er, vi går og brokker os over. Flertallet er jo ligeglade med, at vores velstand bygger på billig olie og slavefabrikker rundt omkring.
Vi må nok bare stå fast på det, du kalder "det helt specielle særtræk ved det civile samfund".

Niels-Simon Larsen

Rettelse: Slet 'ikke' efter civilglasuren.

Fatter ikke, hvad Mangeord fabler om - og har aldrig gjort det ...

Niels-Simon Larsen

@Jan: Hvad er det, du ikke fatter?

@Ib Jørgensen: Jeg har (også) læst dit blogindlæg. Nu er det måske at gøre det forsimplende urette, men begreber som 'staten' og 'markedet' (og 'civilsamfundet') har aldrig rigtigt føltes vedkommende for mig - til det er de for abstrakte størrelser. Langt mere interessant forekommer det mig at betragte det enkelte menneske i eksistentiel-psykologisk belysning: Hvad er det for kræfter, for motiver, der driver det enkelte menneske? Størrelser som 'staten', 'markedet' (og 'civilsamfundet') er for mig alle afledte (emergente) størrelser heraf og derfor i mine øjne langt mere fundamentale og dermed interessante at studere og debattere.

Rettelse af sidste sætning: Størrelser som ‘staten’, ‘markedet’ (og ‘civilsamfundet’) er for mig alle afledte (emergente) størrelser heraf, og derfor er det individuelt-psykologiske i mine øjne langt mere fundamental og dermed interessant at studere og debattere.