Læsetid: 3 min.

Økonomer: Øremærkning af barsel til mænd vil være gevinst

Det vil være økonomisk fordelagtigt for staten, hvis barselsperioden bliver mere ligeligt fordelt mellem kønnene, vurderer økonomer. De lange barselsperioder står i vejen for, at kvinder udnytter deres potentiale
5. februar 2013

Det vil helt klart være en økonomisk fordel for samfundet, hvis man fordeler barselsorloven bedre.«

Det konkluderer økonom Nina Smith på baggrund af sin økonomiske analyse Kvinders økonomiske bidrag til velfærdsstaten. Den viser,at en kvinde igennem et helt liv koster staten 1,6 mio. kr., hvorimod en mand bidrager med et overskud til staten på 0,6 mio. kr.

En af de vigtigste årsager til denne skævhed er det faktum, at det i langt de fleste tilfælde er kvinderne, der tager barselsorlov. Dermed får staten ikke det fulde udbytte af det beløb, der investeres i kvinders uddannelse.

»Vi har lavet rigtig meget forskning omkring kvinders karriere, og hvis man skal koge det ned, så er min vurdering, at der, hvor vi taber kvinderne, er, når de får deres første barn. Hvis mænd og kvinder i højere grad deles om barsel, børn og karriere, vil vi undgå, at en stor del af det, vi har investeret i uddannelse, ikke bliver udnyttet. Det vil betyde en betydeligt mere kvalificeret og effektiv arbejdsstyrke og beskæftigelse og dermed større skatteprovenu.«

Nina Smith bakkes op af Mette Verner, forskningschef i økonomi ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

»Hvis det er sådan, at kvinder og mænd i højere grad får det fulde ud af deres uddannelse, er det bedre for samfundet. De opgaver, kvinderne udfører i hjemmet, bliver der ikke sat værdi på, så det er selvfølgelig også derfor, kvinder kommer så negativt ud i regnskabet,« siger hun.

Vinder mere, end man taber

Præcis hvor stor gevinsten for staten vil være, hvis man øremærker barsel til mænd, vil Nina Smith ikke give et bud på.

»Det scenarie eksisterer ikke, så det vil jo være tankespil. Men det er min vurdering, at vi overhovedet ikke vil tabe lige så meget på mændene, som vi vil vinde på kvinderne. Jeg mener helt klart, at ud fra et økonomisk rationale vil det være godt. Om man så kan lide det politisk og ligestillingsmæssigt, det er en anden sag.«

Mette Verner fremhæver risikoen for, at man ved at øremærke barsel til mænd vil tabe økonomisk på mændene, men mener, at det samlet set vil være en god forretning.

»Hvis vi kun snakker tre måneders barsel – som jo nærmest ikke er meget mere end en forlænget ferie – tror jeg, der er en større gevinst at hente på kvinderne end det, vi kan risikere at tabe på det.«

Samtidig peger Mette Verner på, at kvinder er statistisk diskrimineret, forstået på den måde, at arbejdsgivere ansætter en kvinde med en forventning om, at det er moren – og ikke faren – der tager den længste barselsorlov.

»Derfor svækker vi kvinderne, allerede før de skal på barsel. De går glip af nogle lønforhandlinger, fra når de bliver gravide og ligeledes efter de har været på barsel. De er selvfølgelig sikret deres stilling, men de får sandsynligvis ikke lønforhøjelse lige før, under eller efter en barselsorlov,« siger hun og fortsætter:

»Det faktum betyder, at kvinderne kommer til at halte bagefter, mens de har små børn, hvorimod mændene i den samme periode har turbo på karrieren. Det vil måske i højere grad kunne udlignes, hvis flere mænd gik på barsel.«

I regeringsgrundlaget lægges op til, at »regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden«.

Som det ser ud nu, har regeringen dog om ikke droppet, så i hvert fald udskudt at lovgive om øremærkning af barsel til mænd.

I både Norge og Island har man reserveret tre måneders barsel til mænd, mens man i Sverige har øremærket to måneders barsel til faren.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Har børn fået det bedre - er deres opvækst blevet bedre og tryggere efter, at der er blevet betalt barsel?

Skal det ikke undersøges eller er det allerede undersøgt.

Vil gode tilbud med trygge og gode pasnings tilbud og gerne med større fleksibilitet ikke være mere til gavn for børnene, familien og samfundet.

Inger Sundsvald

Hvordan er man kommet frem til dette besynderlige regnestykke?:
Der viser, at ”en kvinde igennem et helt liv koster staten 1,6 mio. kr., hvorimod, en mand bidrager med et overskud til staten på 0,6 mio. kr.”

1) Hvad koster det at frembringe mænd, der i gennemsnit og over et livsforløb kan bidrage til samfundet med et plus på 0,6 mio.?
2) Koster det 1 mio. at frembringe en mand (med 0,6 mio. i overskud)?
3) Hvilke trædesten skal mænd bruge for at opnå dette plus?
4) Hvis samfundet kun bestod af mænd, hvor skulle de og overskuddet så komme fra?

Niels Engelsted

Sandheden er, som al erfaring viser, at alle progressive fremskridt fordrer et mål af mild tvang eller--som i rygerspørgsmålet--det der er værre. Snakken om frihed og frivillige valg er en narresut for suckers. Selv de frihedselskende liberalisters elskede usynlige hånd, der i teorien ordner alt til det bedste, er en ikke specielt usynlig jernnæve, hvis man gider se efter.

Inger Sundsvald

Jeg er ret sikker på, at rigtig mange mænds psyke ikke ville kunne holde til den stigmatisering, som kvinder er udsat for: - Kvinder bliver regnet for mindre værd end mænd, og de stakkels mænd bliver flået i skat.

Der må indgå en del arbejde, som regnes for gratis og ubetydeligt, når man kan komme med så mærkeligt et regnestykke.