Kommentar

Fordomsfulde anklager mod ateister

Kristian Leth rammer helt ved siden af, når han beskylder ateistiske aktivister for at være doktrinære og intolerante
27. februar 2013

Efter at have læst Kristian Leths klumme, bragt i Information den 21. februar under rubrikken ’Ateister er de nye fundamentalister’, må jeg ryste på hovedet over klummistens fordomsfulde syn på ikketroende.

Det er lidt uklart, hvem indlægget er henvendt til, for Leth sætter ikke navne på de ’fundamentalistiske rationalister’, som han anklager for at gøre sig skyld i dogmatik og åndshovmod. Men han giver følgende karakteristik af dem:

»De siger, de kender sandheden. At deres version af virkeligheden er bedre end andres ...«.

I Ateistisk Selskab, Danmarks største forening for ikketroende, hvor jeg er bestyrelsesmedlem, føler vi os ikke truffet. Ej heller finder man en så indbildsk selvforståelse hos vores søsterorganisationer i Atheist Alliance International.

Den ny-ateistiske bevægelse, som voksede frem for godt 15 år siden med Dawkins, Hitchens, Dennet og Harris som bannerførere, påstår på ingen måde at have adgang til en ophøjet sandhed eller at sidde inde med alle svar. Tværtimod indrømmer vi meget gerne, at der er uendelig meget, vi ikke ved. Men i stedet for at udbryde »Sådan har Gud villet det«, når vi står over for et tilsyneladende uforklarligt fænomen, sætter vi vores lid til det bedste værktøj, mennesker har til rådighed: den videnskabelige metode.

I stedet for at hævde, at vi som ateister har adgang til overlegen virkelighedsforståelse, vil jeg hellere sige, at vores virkelighedsforståelse er mere frugtbar end de alternativer, som klynger sig til magi, overtro og andre udokumenterbare instanser. Videnskabelige gennembrud har gjort mere for at afhjælpe menneskelig lidelse end nogen religion.

Leth omtaler en undersøgelse fra MIT, ifølge hvilken et flertal af religiøse i USA ikke ser nogen modsætning mellem deres religion og det videnskabelige verdensbillede. Det er meget muligt, men spørger vi amerikanske videnskabsfolk, får vi et andet svar: 93 procent af de eliteforskere, som er medlem af Det Nationale Videnskabsakademi, afviser troen på en personlig Gud.

Overtro findes

Religion er et personligt anliggende. Enhver må være salig i sin tro eller ikketro. Problemet er, at den religiøse tankegang alt for ofte hverken er privat eller uskyldig. Den kan have åbenlyse skadevirkninger.

Katolikker kan måske godt forene Big Bang-teorien eller evolutionslæren med den nyeste udgave af deres teologi, men det afholder dem ikke fra at sprede misinformation og agitere for dogmer, der koster millioner af mennesker livet. Millionsummer bruges på at få katolikker i HIV-ramte afrikanske lande til at droppe kondomer. Vatikanets holdning, der strider imod fakta, er, at kondomer er med til at sprede HIV.

Leth tror ikke på, at der i det oplyste Danmark findes religiøse fundamentalister, der hylder overtroiske anskuelser, som for eksempel at Jorden skulle være skabt for 6.000 år siden. Var det bare så vel.

Overtroen findes. Eksempelvis har vi kristne i Danmark, der påstår at kunne helbrede folks sygdomme. At medierne narrer godtroende mennesker ved at gøre ukritisk brug af nogle af disse, som for eksempel prædikanten Torben Søndergaard, der har medvirket i flere tv-programmer, er sørgeligt og skandaløst.

Selvfølgelig bør vi afholde os fra at være generaliserende og fordømmende over for religiøse personer. De er individer med ret til at have deres egne holdninger. Men selve indholdet af deres religiøse ideer kan ikke have krav på respekt.

Ønsker ikke ateistisk samfund

Mange stærkt troende mennesker har skrevet til mig, at havde de ikke deres tro, ville deres liv ikke have mening. Så ville de mangle et moralsk kompas. Til disse mennesker vil jeg sige, at vi i Ateistisk Selskab ikke har nogen hensigt om at fratage noget menneske sin tro. Det kan den enkelte kun selv.

Tro, hvad I vil, så længe I tillader andre at have en anden mening.

Vi kan ikke modbevise, at der findes en Gud. Men bolden ligger sandelig heller ikke på vores banehalvdel. Bevisbyrden påhviler vogterne af de påståede religiøse sandheder. Det, som godtages uden bevis, kan også forkastes uden bevis.

Ateistisk aktivisme er alene en reaktion på de religiøse gemytter, der ikke kan lade være med at presse deres religiøse dogmer ned over andre menneskers hoveder.

I Ateistisk Selskab drømmer vi ikke om at forbyde eller udrydde religion. Vi ønsker os heller ikke et ateistisk samfund. Hvad vi ønsker os er et sekulært samfund, der er fri for religionens skadelige virkninger.

Christian Thostrup Møller-Jensen er bestyrelsesmedlem i Ateistisk Selskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Jørgen Rygaard
  • Allan Meinhardt
  • Andreas Trägårdh
  • Niels-Simon Larsen
ulrik mortensen, Jørgen Rygaard, Allan Meinhardt, Andreas Trägårdh og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Endelig kom talen om ateismen, ikke på den fine kronikplads for det ville nok være for meget at forlange, men på den mere ydmyge plads, Kommentar. Det betyder så, at vi ateister kan tale om, hvad det vil sige at være ateist uden altid at angribe teisterne. Og vi kan kritisere os selv, for vi har en selvstændig betydning, og vi er stærke nok (i argumentationen).
Det bedste ville være, at vi lod som om, teisterne ikke kunne ses i gadebilledet og talte om, hvad det vil sige at være ateist for hånden på hjertet, det er der ikke mange der aner en dyt om. Folk går ikke op i kristendommen, men de gider heller ikke ateismen.
De fleste antager, at vi ikke tror på noget. Christian (af Christus, nå, ja, der kan man jo bare se, hvordan en stakkels ateist skal slæbe rundt på et kristent navn) siger om sig selv, at han er ikke-troende. En sørgelig meddelelse, så han mener selvfølgelig ikke-gudstroende. Jeg foreslår, at vi ateister går helt bort fra at tale om tro, og de, der har en gudstro, giver vi bare et venligt nik med hovedet og spørger ikke til, hvilken gud de hentyder til, for det er ikke så interessant. Nej, alle ateister er fulde af tillid til deres forehavender. De, der ikke var det, har begået selvmord, for de havde ikke tillid til sig selv mere.

Jeg vil tage fat på det, som Christians kalder ’vores virkelighedsforståelse’. Ateister har kun en eneste virkelighedsforståelse, og den er, at der ikke eksisterer en kærlig instans ’deroppe’ eller ’derude’. Ateismen har ingen etik, men ateisterne har forhåbentlig. Ateismen har ingenting, men ateisterne har en masse, for ellers var der ikke noget ved at leve.
Så snart ateisten har sagt sit nej til, at der findes kærlige kræfter uden for det menneskelige samvær, vender vedkommende sig om til verden, og så skal det vise sig, hvad vedkommende har inden i sig.
Vi er mennesker og skal bedømme hinanden på vore handlinger og ikke på, om vi inderst inde mener, om måner har den farve, måner skal have. Derfor er spørgsmålet om ateisme og teisme ikke så interessant, og i det øjeblik staten blandede sig udenom, var der ikke mange, der ofrede tid på ateisme og teisme.

Det, vi ønsker, er helt rigtigt, som Christian siger, et sekulært samfund, men inden vi kan få det, skal vi først have udviklet en sekulær filosofi. Hvem tager sig af det?

Andreas Trägårdh

At tro har intet med det vi hævder at tro at gøre. Gui's eksistens kan ikke hverken bevises eller modbevises, for det er helt tomt, men at gui er irrelevant det kan nemt bevises. Det kan jeg gøre til hver en tid.

Jens Holger Laursen

Ordet religion betyder i sin latinske rod, at sætte samme, hvad før var adskilt. (Re Lego). Det er interressant fordi størstedelen videnskaben forkaster ideen om en gud, men samtidig i deres arbejde netop prøver at skabe sammenhæng mellem det kendte og ukendte ;)

Samtidig har kvantefysikken åbnet en ladeport for nye forståelser af vores verden. Eksempelvis har russike forskere påvist at fotoner har hukommelse - måske endda bevidsthed.

Jeg har tidligere kaldt mig selv ateist, men hælder nu mere til ordet agnostiker. Min viden og er for ufuldstændig, derfor afstår jeg fra at have en fast mening. Samtidig har jeg intet problem med at være religiøs i ordets oprindelige betyding.

Martin Hansen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig er der kristne betonfundamentalister også i Danmark. Her er fx vedtægterne for den statsstøttede Agerskov Kristne Friskole: "Bibelens budskab og troværdighed må på ingen måde drages i tvivl. Hele Bibelen er Guds inspirerede, fuldt troværdige og urokkelige ord og eneste absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og livsførelse". Håber denne skole formår at være mere fleksible i hverdagen, når glade unge mennesker stiller de indlysende spørgsmål til dette.

Heinrich R. Jørgensen og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Det virker lidt selvmodsigende når Christian Thostrup på den ene side afviser, at være doktrinær og intolerant, når han længere nede i sin tekst afviser, at religiøse ideer kan have krav på respekt. Det er tilsyneladende kun tanker funderet i en ikke nærmere defineret "videnskabelig metode", måske mener han naturvidenskabelig metode, der i hans optik har krav på respekt. Desuden når det viser sig som Kristian Leth skriver, at mange religiøse mennesker ikke har nogen problemer med også, at inkludere naturvidenskab, som en del af deres måde at tænke på, så er der vel i bund og grund ikke den store fare for, at særligt mange skulle blive ofre for forskellige former for religiøst funderede vildfarelser og kvaksalveri a la den prædikant, Thostrup nævner. At der også i et samfund, baseret på retten til tale - tænke- og trosfrihed, findes folk med religiøse anskuelser, der ind imellem ytrer sig, gør jo heller ikke nødvendigvis et samfund mindre sekulært, men hvis Christian Thostrup mener at sekularisme er lig med, at der kun skal lyttes til ideer funderet på videnskabelig metode, så ender det sekulære samfund vel mere med, at blive en form for teknokrati.

Niels-Simon Larsen

@Søren Rehhoff: ”folk med religiøse anskuelser, der ind imellem ytrer sig, gør jo heller ikke nødvendigvis et samfund mindre sekulært”.
Nej, ikke i teorien, men i praksis gør de det, og det er jo netop problemet her i Danmark. Ydermere får det en ekstra skrue, idet den store del af medlemsskaren (de 80%) ikke engang gider diskutere, hvad det er, de tror på. De lader bare den religiøse maskine køre. At røre ved folkekirken har været en tabersag indtil nu. Dansk Folke(kirke)parti skal nok skabe røre i andedammen og føre det umage par (politik og religion) sammen. Sammenbinde, i relation til et indlæg længere oppe i tråden.

Heinrich R. Jørgensen

Videnskabelig metodik er fremragende på enhver måde, og kan og bør anvendes flittigt på talløse områder.

Videnskabelig metode kan dog på ingen hamle op med filosoferende metode. Den sidste kan lede til indsigt og vished; det kan videnskabelig metode aldrig. Det er således ikke sandt, hvad skribenten hævder.

De to metoders tilgange kan ofte supplere hinanden, så der er ikke tale om enten/eller.

Skribenter antager, at der med 'religion' må forstår 'trossystem', komplet med doktriner, mærkelige præmisser og tågesnak. En udbredt vrangforestilling, som den åbenbart overtroiske og godtroende skribent har antaget som sin præmis.

Religion handler om praksis; om hvad man gør; om formning af hin enkelte og gruppen til fælles normer, anskuelser, vaner m.v. Hvad der angår 'tro' i betydningen 'overbevisning', ligger det hinsides det religiøse. Religion og tro er ikke sammenfaldende begreber, og overlapper ikke hinanden.

Således har skribenten (formodentligt uden at have forstået det) ganske ret i, at intet religiøst funderet argument kan tillægges nogen gyldighed, uanset om et sådant argument angår noget stofligt eller nogen idé. Religion er praksis, og det har intet med sandt eller usandt at gøre. Motiverne bag handlinger, bag ritualerne osv kan man forholde sig kritisk til, men de aspekter ligger udenfor selve praksis.

Skribenten nævner det bizarre og absurde spørgsmål, om der findes (eksisterer) en Gud.

Det er sandt, at videnskabelig metode ikke kan påvise eller afvise et klart svar af typen ja/nej. Den metode kan ikke besvare spørgmålet, og metoden burde ikke forsøges anvendt af samme grund.

Filosofisk metode derimod anvendes. Til spørgsmålet om der eksisterer en Gud, er svaret klart. Fænomenet betegnet 'Gud' kan ikke tælles eller måles, og hvad der ikke kan observeres, eksisterer ikke. 'Gud' betegner en idé; et ord der henviser til noget abstrakt.

Søren Rehhoff

@Niels-Simon Larsen

"@Søren Rehhoff: ”folk med religiøse anskuelser, der ind imellem ytrer sig, gør jo heller ikke nødvendigvis et samfund mindre sekulært”.
Nej, ikke i teorien, men i praksis gør de det, og det er jo netop problemet her i Danmark."

Jeg forstår ikke rigtigt hvad du mener, samfundet bliver vel ikke mindre sekulært, fordi der også er folk med en religiøs verdensanskuelse, der deltager i samfundsdebatten, med mindre du mener, at et sekulært samfund er et samfund, hvor religiøst funderede offentlige ytringer er fuldstændigt forbudte.

Niels-Simon Larsen

@Søren: Vi er alle ateister for Vorherre, sagde en præst engang til mig. Jeg kunne godt tænke mig, at staten var neutral og ikke lænede sig op ad hverken ateister eller teister. Statens bånd til kirken skal brydes og Gud skal ud af grundloven.
Hvad er en 'religiøs verdensanskuelse' i øvrigt? Religiøsitet er vel noget åndeligt og skal ikke blandes sammen med det verdslige.
Ateisme er også en form for åndelighed, for det fordrer en del tankevirksomhed at blive bevidst ateist.
Jeg forestiller mig et sekulært samfund, der bygger på humanistisk tænkning og livsførelse. Det fordrer igen, at det indre liv er en hjertesag, der ikke skubbes frem som magtfaktor i samfundet.