Læserbrev

Læserbreve

22. marts 2013

Den passive er også ansvarlig

Finn Gunst, Brønshøj

Kommunernes Landsforening (KL) spiller for tiden med musklerne. KL tror, at deres muskler bliver større af, at de i hele forløbet har tilkaldt storebror, finansminister Bjarne Corydon (S).

Måske tager de fejl. Man erfarer, at en del kommuner ikke har det specielt rart med, at være deltagere i KL’s fremfærd. Men enhver kommune er ansvarlig for situationen, medmindre den har meddelt KL, at den ikke vil være med til at lockoute lærerne.

Måske der kan være en del kommuner, hvor politikerne ikke ønsker genvalg ved kommunalvalgene til november?

Vækst gennem iværksætteri

Ingrid Stage, formand, Dansk Magisterforening

Regeringens vækstplan vil ifølge en artikel i Information 13. marts koste 3.000 offentlige job. Private virksomheder er afgørende for væksten og jobskabelsen, men den offentlige sektor kan også spille en positiv rolle. Regeringens barslede grønne omstilling skabes blandt andet gennem energieffektiviseringer i stat og kommuner, og mange nyuddannede akademikere sidder inde med den nyeste viden inden for området.

Samtidig bør regeringen fokusere på at gøre det lettere at starte egen virksomhed, så rammerne for at skabe ny viden og nye produkter forbedres. Eksempelvis bør dagpengereglerne laves om, så det er muligt at være iværksætter på deltid, og staten bør tilbyde statsgaranterede lån til vidensarbejdere, der starter virksomheder op.

Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport ’Iværksætterindeks 2010’ er det de nye små virksomheder, der gennem de seneste 30 år har skabt de nye jobs. Samtidig viser rapporten, at uddannelsesniveauet er afgørende for virksomhedernes overlevelse.

Desuden peger alle analyser på, at skabelsen af akademiske job automatisk skaber job til andre faggrupper.

Flere kvinder i topledelsen

Nicole Andersson, næstformand Aktionærforeningen BEST.WOMEN

Nina Smith udtaler i et interview i Information 15. marts, at det på kort sigt formentlig ikke (vil) hjælpe at få kvinder ind i ledelsen, når forskningen viser, at de ikke opfører sig meget anderledes.

Det er vist ingen hemmelighed, at Nina Smith er imod brugen af kvoter og indførelse af bindende måltal for at øge andelen af kvinder i danske bestyrelser og topledelser. Jeg synes, at det er dybt beklageligt, at hun gang på gang bruger sin forskning på området til kategorisk at affeje brugen af særskilte indgreb som bindende kvoter og måltal for at få flere kvinder ind i topledelser og bestyrelser.

Hun konkluderer på baggrund af den konkrete undersøgelse i Information, at det ikke nytter noget fremadrettet at få flere kvinder ind i bestyrelser og topledelser. Men det er ganske enkelt et udtryk for hendes egen personlige holdning, som der ikke er noget som helst videnskabelig belæg for.

Det kan altid betale sig at arbejde særskilt for at få flere kvinder ind i bestyrelser og topledelser. Det er mere et spørgsmål om, hvorvidt man har viljen til at gøre det, der skal til.

Radioaktivitet er alvorligt

Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder, Greenpeace

Holger Skjerning kalder det 16. marts for et søgt argument mod skifergas, når jeg i et debatindlæg 5. marts redegør for, at alunskifer, som Total planlægger at udvinde skifergas fra, er den danske bjergart, der har det største indhold af radioaktive stoffer. Samt at dele af disse kommer op til jordoverfladen med enorme mængder returvand fra faktureringen af alunskiferen.

Det er ellers et problem, som forskere og strålebeskyttelses-eksperter anbefaler, at man tager meget alvorligt.

Det bør de danske myndigheder også gøre, selvom Skjerning ikke synes at forstå det.

Ulighed blandtsyge borgere

Paul Gram-Hansen, læge

I Information 11. og 20. marts forsvarer Leif Lahn Jensen (S) regeringens udspil til ny sygedagpengelov.

Specielt argumenterer han for, at loven sikrer de syge borgere lighed på trods af en kontroversiel diagnoseliste. Regeringen har i pressemeddelelse lanceret, at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge ophæves, men reelt er der blot tale om otte forlængelsesmuligheder for udvalgte patienter, mens alle andre, det vil sige tusinder af syge borgere, får halveret sygedagpengeperioden til 26 uger.

Kravene til de eksisterende forlængelsesmuligheder er svære at opfylde, og en usikker lægeerklæring kan få afgørende betydning for den syges økonomi. At lovgivningen vedrørende sygedagpenge er svær at tolke illustreres ved de mange fejl i kommunerne i forlængelsessager. Leif Lahn hævder også, at diagnoselisten er et sundhedsfagligt anliggende, men at der skal være en liste, er så sandelig et politisk ansvar. Det har Lægeforeningen da også fundet diskriminerende. At regeringen sikrer den syge kontanthjælp ved at neutralisere ægtefælleforsørgelsen, mangler da bare og er ikke et udtryk for økonomisk lighed.

Med en liste over udvalgte sygdomme skaber man derimod ulighed blandt syge danske borgere. Regeringen svigter sit løfte om at ophæve varighedsbegrænsningen for alle lægedokumenterede langtidssyge.

Test er mistillid

Adnan Al-Adhami, Radikal Ungdoms integrations- og udlændingeudvalg

Regeringen er kommet med et forsinket udspil til en ny statsborgerskabsprøve, som skal erstatte den gamle indfødsretsprøve. Ud over at navnet er skiftet ud, skal den fremtidige test være langt mere tidssvarende. Selvom det skaber en masse udfordringer, at den er forsinket, hilser vi i Radikal Ungdom udspillet velkommen. Den nuværende test er ulogisk og kræver, at man skal tilegne sig viden, som selv en Jens Jensen ikke kan besvare. Uanset hvordan den nye test bliver, er den dog stadig et udtryk for mistillid over for de mennesker, som ønsker at kalde sig danske. Regeringen bør tage det endelige skridt og afskaffe denne form for ’danskhedstester’ og erstatte dem med nogle humane og fair optagelseskrav for at opnå statsborgerskab. Hvis vi ser på vores nordiske venner, har hverken Sverige eller Norge et krav om en symbolsk statsborgskabstest. Det bør vi lære noget af i vores lille kongerige.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"På den anden side kan man være nødt til at respektere den danske model og lade konflikten køre i en længere periode, siger Flemming Ibsen" om konflikten med lærerne.
Den danske model var vel ikke tænkt med det offentlige som den een part.
Lærernes skat går til det kommunale system, som bruger midlerne til at bekæmpe de samme lærere.
Den danske model trænger til en overhaling - så det offentlige system indtænkes.
Hvordan bekæmper man sig selv?
Hvem rammer strejker og logout egentlig på det offentlige arbejdsmarked?
Tjenestemandssystem burde genindføres.