Læsetid: 5 min.

James Hansen forlader NASA for at hellige sig klimaet

Den anerkendte klimaforsker, der for 25 år siden advarede politikerne om begyndende klimaforandringer, vil fremover være klimaaktivist på fuld tid
’Den globale opvarmning i det 21. århundrede vil kunne indebære ’opkomsten af tørkeudsatte regioner i Nordamerika og Centralasien som del af skiftende klimazoner, erosion af den Vestantarktiske iskappe med globale havstigninger til følge og en åbning af den sagnomspundne Nordvestpassage,’ skrev James E. Hansen i en artikel i Science – tilbage i 1981. Siden er det hele blevet virkelighed. Har er Hansen fotograferet i 2006.

Fred R. Conrad

3. april 2013

Forskeren, der for 25 år siden trådte frem for den amerikanske Kongres og som den første advarede om, at en menneskeskabt global opvarmning var gået i gang, træder nu tilbage. Efter en 46 år lang forskerkarriere hos NASA’s Goddard Institute for Space Studies – en stor del af tiden som instituttets chef – har klimaforskeren James Hansen via en e-mail meddelt, at han i dag, onsdag, stopper hos NASA. Ikke for at nyde sit otium – James Hansen fyldte 72 forleden – men tværtimod for, som han skriver, »at jeg kan bruge min fulde tid på videnskaben og skabe opmærksomhed om konsekvenserne for unge mennesker og gøre det klart, hvad videnskaben siger, er nødvendigt at gøre.«

James Hansen, der har modtaget en stribe hæderspriser og videnskabelige anerkendelser, lægger ikke skjul på, at friheden fra chefjobbet hos NASA også vil blive brugt på aktivisme, herunder måske sagsanlæg mod de ansvarlige for det fortsat stigende fossile energiforbrug, de voksende CO2-udledninger og den svage klimapolitik.

»Som regeringsansat kan man ikke vidne mod regeringen,« siger han til New York Times.

Formentlig vil James Hansen også opretholde og måske optrappe den direkte aktivisme mod Det Hvide Hus og de fossile energiselskaber, som han indledte for flere år siden, drevet af fortvivlelse over kløften mellem den videnskabelige indsigt om klimatruslen og manglen på politisk handling.

»Hvis vi afbrænder bare en væsentlig andel af de fossile brændsler, udsteder vi en garanti for forandringer, der ikke kan stoppes. Vi efterlader unge mennesker og kommende generationer i en situation, som de måske ingen mulighed har for at håndtere,« påpeger klimaforskeren.

Så sent som i februar blev James Hansen endnu engang arresteret foran Det Hvide Hus for deltagelse i en protestaktion mod den planlagte Keystone XL-rørledning fra de canadiske tjæresandsfelter til raffinaderier i Texas.

»I min alder er jeg ikke bekymret over at få et synderegister som arrestant,« bemærker han.

Den djævelske handel

Så langt tilbage som i 1981 forudsagde James Hansen i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science, at den globale opvarmning i det 21. århundrede kunne indebære »opkomsten af tørkeudsatte regioner i Nordamerika og Centralasien som del af skiftende klimazoner, erosion af den Vestantarktiske iskappe med globale havstigninger til følge og en åbning af den sagnomspundne Nordvestpassage.« Det hele er blevet virkelighed, og på falderebet som NASA-chef har Hansen offentliggjort en ny videnskabelig tekst, der advarer om det djævelske hasardspil, der er i gang med vækst i udledninger af både CO2, små partikler og kvælstofforbindelser – det hele fra afbrændingen af fossile brændsler.

»En faustisk handel« kalder James Hansen og hans to medforfattere, Pushker Kharecha og Makiko Sato, fænomenet.

Udgangspunktet for analysen er konstateringen for nylig af den næststørste årlige stigning i atmosfærens CO2-koncentration i målingernes niveau.

»Det er praktisk taget sikkert, at endnu større CO2-stigninger snart vil blive rapporteret som konsekvens af den uhyre store vækst i udledning af CO2 fra fossile brændsler det seneste årti,« skriver Hansen og hans kolleger.

Det underlige er imidlertid, at selve forholdet mellem den årlige stigning i atmosfærens CO2-indhold og den årlige udledning fra fossil afbrænding faktisk er faldet siden år 2000. Nok stiger CO2-koncentrationen, men den stiger mindre end forventet ud fra det fossile energiforbrug.

Det er dét, den djævelske handel formentlig kan forklare. For afbrændingen af kul giver også udledning af kvælstof samt af meget små partikler – aerosoler – som hver især dæmper CO2-effekten.

Partikler afkøler

Aerosolerne i luften bremser således solens indstråling til jorden og dæmper dermed den opvarmning, som CO2 og andre drivhusgasser forårsager, når de bremser varmens udstråling fra jorden til verdensrummet. Ifølge Hansen har partikelforureningen gennem det seneste århundrede mindsket den resulterende klimaeffekt med halvdelen i forhold til en situation, hvor CO2 forårsager sin opvarmning ’uforstyrret’.

Problemet er naturligvis, at de fine partikler i sig selv er en farlig, sundhedsskadelig forurening med mange liv og store omkostninger på samvittigheden. En ny rapport, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet i december, fortæller f.eks., at Kina i 2010 oplevede 1,2 mio. for tidlige dødsfald på grund af partikelforurening i luften fra kraftværker, industrier, køretøjer m.m.

»At holde den samlede klimavirkning dæmpet med halvdelen vil kun fortsætte, hvis vi tillader luftforureningen at hobe sig op i stedse større mængder,« skriver klimaforskerne.

»Mere sandsynligt er det, at menneskeheden vil forlange og opnå en reduktion af partikel-luftforureningen, men da CO2 fra fossil afbrænding vil forblive i klimasystemet i årtusinder, er følgevirkningen, at menneskeheden må erlægge ’betalingen til djævelen’ i form af øget global opvarmning.«

Kvælstof gøder

Den anden djævelske faktor er ifølge James Hansen den kvælstof, der ender i atmosfæren, når fossil energi brændes. For planteliv er kvælstof gødning, og udledningen fra kraftværker m.m. kan derfor føre til øget produktivitet hos såvel havets alger som landjordens planter. Denne øgede produktivitet kan muliggøre øget CO2-opsugning af plantelivet og dermed ifølge forskerne formentlig forklare, at atmosfærens CO2-koncentration er steget mindre hastigt end forventet.

Umiddelbart i sig selv en god nyhed, men den således indfangede CO2 er dog stadig flyttet fra den sikre forankring dybt under jorden i kul, olie eller gas, og til mere ustabile reservoirer i havenes og landjordens planter, der i et vist omfang og med en vis forsinkelse kan frigøre CO2 igen, påpeger James Hansen.

Han advarer om, at der globalt er planlagt mere end 1.000 kulfyrede kraftværker samt planer om at udnytte »nogle af planetens mest snavsede oliekilder,« i form af tjæresand og olieskifer.

»En øget kortsigtet maskering af drivhusgas-opvarmningen via partikler og kvælstofforurening betyder ’en fordobling’ af den faustiske handel, en forhøjelse af indsatsen. Jo mere vi tillader den faustiske gæld at hobe sig op, desto mere ustyrlige bliver de ultimative konsekvenser,« advarer Hansen.

»Vi befinder os allerede i et dybt hul. Det er på tide, vi holder op med at grave.«

NASA’s hidtidige chefklimaforsker får nu i sin høje alder mere tid til at formidle videnskaben og til at handle aktivt for at få den afspejlet i den førte klimapolitik. Hans drivkraft er den, han formulerede i et interview med Information for fire år siden:

»Jeg ønsker ikke, at mine børnebørn skal sige, at ’bedstefar forstod, hvad der var ved at ske med klimaet, men han fik det ikke sagt klart og tydeligt.’«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simon Olmo Larsen
  • Marianne Rosenkvist
  • John Fredsted
  • Niels-Holger Nielsen
  • Johannes Lund
Simon Olmo Larsen, Marianne Rosenkvist, John Fredsted, Niels-Holger Nielsen og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Hvis aerosolerne forsvandt totalt i morgen, ville det øge den klimatiske forcering med 1,5 watt/m2 (jf. James Hansens artikel). Dvs overalt på Jorden vil der på hver kvadratmeter modtages yderligere en energi på 1,5 watt. I forvejen er energitilførslen på ca 240 watt/m2.
En tommelfingerregel siger, at en øget forcering på på 1 watt/m2 resulterer i øget global opvarmning på 0,75 grader C. Dvs hvis aerosolerne forsvandt, ville det medføre en øget opvarmning på ca 1,2 grader C.
Da den globale opvarmning til dato er på 0,8 grader i forhold til før-industrielt niveau, vil alene aerosolernes forsvinden medføre en øget global opvarmning på i alt 2 grader C., hvilket er nøjagtigt lig den noksombekendte øvre grænse, som man højtideligt på COP15 i København 2009 forpligtede sig til at overholde.
Herudover ligger der yderligere latent en opvarmning på ca 0,5 grader C i form af forsinkelseseffekter fra de forskellige kendte positive klima-feedbacks (hertil kommer ukendte eller rettere uberegnelige feedbacks som f.eks. metanudslip i Arktis, mindsket albedo-effekt som følge af mindre snedække mv).

Summa summarum: Hvis vi stoppede udledningen af drivhusgasser i morgen ville alene aerosolernes forsvinden og de kendte klimatiske forsinkelseseffekter medføre en øget opvarmning på mindst 2,5 grader C.
Men vi stopper nok ikke i morgen med udledningen...tværtimod.