Bødskov om offentlighedslov: Der er fundet god balance

Minister er tilfreds med lov, men understreger, at muligheden for at undtage dokumenter ikke er et tagselvbord
17. april 2013 kl. 16:15

Selvom den interne kritik af ændringer i offentlighedsloven vokser i regeringens egne rækker, fastholder justitsminister Morten Bødskov (S), at det fremlagte forslag til en ny offentlighedslov er "rigtig godt".

- Det er godt med debat, og der har været rigtig meget debat om offentlighedsloven, siden offentlighedskommissionen kom med sin betænkning i 2009, siger Bødskov og tilføjer:

- Det har vi lyttet til, og vi har klart præciseret, at eksempelvis muligheden for at undtage dokumenter ikke er en blankocheck eller et tagselvbord, selvom det har været diskuteret siden dengang. Men det står helt klart, at det er der ikke tale om.

Bødskov mener, at det af lovforslaget tydeligt fremgår, at der er blevet lyttet til den omtalte debat.

- Derfor er jeg meget tilfreds med, at de ændringer og præciseringer, der er lavet, bakkes op af to tredjedele af Folketinget. Jeg synes, at der er fundet den rigtige balance i regeringens meget brede aftale.

- Det er regeringen, der fremlægger et lovforslag, og forslaget er rigtig godt. Den nye lov udbygger åbenheden i den offentlige forvaltning. Og det er vigtigt, at aftalen er bred, for det her er et vigtigt område, fastslår ministeren.

Der føjes dagligt nye navne til listen over folk i regeringspartiernes baglande, der åbent er imod forslaget til en ny offentlighedslov.

Flere radikale hovedbestyrelsesmedlemmer har undsagt offentlighedsloven, men også fra SF's landsledelse og bagland i øvrigt er der åben kritik. Socialdemokraternes - og alle andre politiske ungdomsorganisationer - er på samme måde modstandere.

Regeringen har opbakning til lovforslaget fra Venstre og De Konservative.

Lovforslaget vil blandt andet medføre, at dokumenter mellem ministerier samt ministerier og styrelser holdes væk fra offentlighedens åsyn.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I et åbent samfund betyder åbenhed i forvaltningen faktisk reel åbenhed. Og her er borgernes indsigt i myndighedernes forvaltninger faktisk det primære.

Derfor undrer udtrykket "god balance" faktisk. For selv om der er visse forhold omkring sikkerhed og personfølsomhed, der ikke kan være helt åbent, så er åbenhed altså ikke et kompromis mellem borgerne og forvalterne. Politikere og embedesmænd er til for borgerne og ikke omvendt.

Anders Reinholdt, Claus Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, Alan Strandbygaard, Henrik Christensen, lars abildgaard og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar

Læg mærke til at Bødskov stadig ikke kommer med konkrete eksempler på hvori denne åbenhed består som lovforslaget efter hans påstand indeholder, ej heller nogen argumentation for hvorfor de omdiskuterede dokumenter skal være unddraget offentlighed. Reelt indeholder hans udtalelser kun de to punkter at "det har vi allerede diskuteret med offentlighedskommissionen i 2009" og "to tredjedele af Folketinget bakker op om forslaget".

Så Bødskovs fastholden af dette lovforslag, som har været kritiseret af alle eksperter på området, og som reelt ikke indeholder en eneste ændring fra dengang han selv deltog i forargelsen over det oprindelige forslag under VKO, baserer sig på et argument jeg ikke har hørt siden børnehaven, nemlig: "Fordi!" (eller udtalt på nudansk "Sådan er det jo!").

At man som udenforstående i dette rænkespil således er overladt til gisninger over hvorfor dette offentlighedslovsforslag død og pine skal gennemføres uanset eksperter, tidligere udtalelser og faldende vælgertilslutning (som dette absolut ikke vil gavne det mindste), så kan man jo udmærket starte med at stille det stadig relevante gammelromerske kontrolspørgsmål: "cui bono?", altså "hvem gavner det?".

Svaret er ikke betryggende.

Anders Reinholdt, Rasmus Kongshøj, Marianne Christensen, Tue Romanow, Alan Strandbygaard, Henrik Christensen, Benny Rasmussen, Anders Feder, lars abildgaard, Gert Romme og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Benny Rasmussen

Jeg vil også anbefale denne kommentar som rammer lige i plet. Ændringerne til paragrafferne 24 og 27 er vildskud og må falde tilbage på de folketingspolitikere som vil være med til at vedtage dette. Det er ikke vores land værdigt. Puh ha` om igen.

Selv Politiken er kommet lidt efter det mht dækning af de negative konsekvenser af den kommende offentlighedslov:

http://politiken.dk/poltv/nyheder/politik/politiskanalyse/ECE1947305/che...

At den samlede danske presse ikke for længst har tilrettelagt dybdeborende kritiske kampagner imod loven er mig komplet uforståeligt. Det er jo trods alt deres levebrød det drejer sig om. Det ser ud som om de fleste (med undtagelse af herværende dagblad selvfølgelig) har ladet stå til "løbet er kørt", som Politikens Anne Mette Svane formulerer det.

Rasmus Kongshøj og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

I Sverige har man "Bodström-samhället" .
I Danmark skal vi åbenbart have 'Bødskov-samfundet' !

Beklager, men et diktatorisk nazi-svin er et diktatorisk nazi-svin,
uanset om han er Dansk eller Svensk !
Og det er lige hvad du er Bødskov, en klam lille nazi !

Det er uomtvisteligt vigtigt for journalister at der gives dem aktindsigt, og ikke kun i akter, men også i kalendere, postlister og møderækker.

Men i hele debatten om den nye offentlighedslov mangler der det helt essenttielle forhold, at kommuner fortolker Offentlighedsloven på samme måde og virkning, som gælder for ministerierne.

Altså, at så længe en sag "kører" i en kommunes eller regions centraladministration, så vil mange dokumenter, telefonnotater, post- og mødelister, mails, mødereferater m. m. påstås underlagt begrebet "internt brug" og/eller af "politisk forberedende arbejde".

Den nuværende Offentlighedslov opfattes og udøves aktindsigtsmæssigt fuldstændig ens, hvad enten den berører kun kommunen eller et ministerium når en borger søger aktindsigt.

Hvorfor skulle en selvstændig centraladministration længere nede i herakiet end et ministerium, pludselig fortolke reglerne omkring aktindsigt anderledes end selve ressortministeriet?

At dokumenter og sagsakter der tilgår eller afsendes til f. eks. en anden myndighed (eller udenfortående) opad eller nedad i systemet er omfattet af retten til aktindsigt, fjerne jo ikke det faktum, at mange beslutninger træffes helt lokalt, og har indebåret det selvindlysende, at der ikke er sendt akter ud af centraladministrationen, og defor lokalt kan bedømmes som værende uden for retten til aktindsigt.

Den enkelte borger er derfor prisgivet den myndighed der søges aktindsigt hos, også er selv samme myndighed der skal vurdere, om der skal gives aktindsigt.

Så alt imedens der foregår en debat om journalisters adgang til akter inde på og fra Christiansborgs gange, så sidder de lokale bevilgende centraladministrationer rundt om i landet og godter sig over den nye Offentlighedslovs muligheder for at skjule hvordan en for borgeren eller lokalsamfundet uforståelig beslutning, der strider mod den overordnede planlægning.

Som eks. kan konkret nævnes, at et hotelbyggeri i Hellebæk, der er og var forbudt jfr. overordnet planlægning og Kystnærhedszonebestemmelser, pludselig i det skjulte og bevidst fordækte ved nogle kommunale embedsmænd og embedsmænd fra kontrollerende myndigheder helt op til og med Planstyrelsen, sider og planlægger, at selv samme hotel skal da bare hedde et kursus- og konferencecenter, tilmed med beføjelse for kommunal eksprobiation af ejendomme.

Heldigvis var daværende miljøminister Christian Christensen en hæderlig ikke kun politikker. Han indkaldte hele projektet og myndighedsbehandlingen, og satte Helsingør Kommune, og derved også Hovedstadsrådet og Planstyrelsen under administration.

Hele processen afdækkede et velvilligt overfor politikkerne beskyttende embedsmandsvælde, som ved sin polistiske ageren bag facaden af objektiv embedsførelse, i almenheden efterfølgende betragtedes som værende noget helt utroligt og usansynligt, hvis ikke jeg havde kunnet fremlægge sagsakterne.

Som et korriosum til hele efterspillet for sagen, så begyndte kommunens juridiske afdeling, at undervise og pålægge sagsbehandlere i, hvordan man kunne/skulle undgå notatpligt og postlister m. m., men det var for sent, for bl. a. de arkivkort omkring sagen kommunens planchefer og sekrætærer havde udarbejdet efterfølgende, stemte pludselig og stadig ikke overens med de arkivkort, jeg ved hjælp af min lille bærbare kopimaskine først havde fået ved den første aktindsigt.

Derfor, denne nye lov til beskyttelse af politikkeres råderum er en katastrofe for demokratiet og offentligheden.

Loven vil alene beskytte fiflerierne bag det politiske arbejde.

Der var engang i befolkningen den helt almene opfattelse, at embedsmænd i fuld offentlihed, endda og derfor beskyttet af tjenstemandsloven, af egen drift beskyttede netop borgerne mod politikkeres forsøg på at komme uden om de love og regler de eller tidliger politikkere havde indført, netop af hensyn og til gavn for borgerne.

At det netop nu efter valget er nødvendigt at påstå politisk råderum, er efter min mening og konkrete tidligere gennemlevede og dokumenterbare erfaring, alene et værn mod at befolkningen og journalister opdager og bibringes viden om fiflerier og odiøse hensigter bag mange af de fremtidige politiske beslutninger.

Krasnik underbyggede det til fuldkommenhed.

Kurt Loftkjær

Støt underskriftindsamlingen "NEJ tak til den nye offentlighedslov"

På netsiden http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov er der en borger, Susanne Jespersen, som har startet en underskriftindsamling mod det fremlagte lovforslag til ny Offentlighedslov. Jeg kan anbefale, at man støtter underskriftindsamlingen.

Netop nu d. 18. april 2013 kl. 21.52 er der siden d. 10. marts indsamlet 49.444 underskrifter, hvilket må siges at være et overraskende stort antal for et umiddelbart meget abstrakt emne for mange.

Kurt Loftkjær