Læserbrev

Diskussionen er blevet væk

Debat
8. maj 2013

Udfaldet af skolekonflikten var forudsigeligt, da lærerne til sidst blev ’moderniseret’ og deres fagforening alvorlig svækket. Det overordnede argument for omlægningen af lærernes arbejdsvilkår er, at en fleksibel helhedsskole kræver fleksibel ledelse og fleksible medarbejdere. Men hvorfor rejser politikerne ikke en seriøs og grundig diskussion om de radikale omlægninger, de er i gang med?

Når det gælder lærernes arbejdsforhold har hovedbudskabet stort set været en appel til vore fordomme om, at bureaukrati er skidt og fleksibilitet er godt. Men vi savner en diskussion om, hvordan politikerne vil forhindre uønskede følger af afbureaukratiseringen. Hvordan vil de undgå, at der opstår mere bureaukrati i form af et nyt vækstlag af ledere og administration? Hvordan vil de undgå favorisering og pseudodialog som følge af den nye ledelsesstruktur?

Vi savner også en åben, undersøgende pædagogisk diskussion om helhedsskolen. Selv om der er kommet mange velargumenterede indlæg mod regeringens helhedsskoleplaner, svarer undervisningsminister Antorini (S) kun med stereotype overskrifter. Overskriftssvarene baserer sig på velmenende fordomme om, at »mere tid med voksne giver mere læring«, at »læring skal foregå ved leg« og at »den sidste del af elevgruppen skal med«.

Politik baseret på fordomme

Hovedoverskriften for regeringen er, at forskningen tilsyneladende bakker op om reformplanerne. Dette argument trækkes frem hver gang diskussionen bliver værdiladet og kræver, at ministeren bekender kulør – og hermed forstummer debatten.

Måske kunne de danske politikere modtage et godt råd fra deres norske kollega, den tidligere uddannelsesminister

Gudmund Hernes. I den norske ugeavis Morgenbladet (26 april-2 maj) videregiver han egne erfaringer som uddannelsesminister. De er, at hverken forskernes eller politikernes valg af forskning er neutral: »Forskere søger og finder, det de tror«, skriver Hernes, og fortsætter: »Politikere tror på forskning, som støtter det, de allerede mener«.

Hans råd, som hermed videregives til hans danske kolleger, er, at politikerne bør vogte sig mod den »uheldige alliance mellem forskning og politik«. Hvis ikke bliver »politikken ikke baseret på kundskab – den bliver baseret på fordomme«.

Tone Saugstad, lektor i pædagogik ved Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Klaus Flemløse

Folkeskolen – nye overenskomster - nye muligheder

Ændringer i ledelsen eller ændringer i de regler, der styre en organisation, vil altid byde på nye muligheder. Dette gælder også de planlagte ændringer i overenskomsten for Folkeskolen. I forbindelse med ændringer er det ikke sikkert, at der vil være plads til alle. Nogle vil blomstre op andre vil være utilpas under de nye regler. Derfor vil man se at nogle lærere vil forlade Folkeskolen og andre komme til.

Den væsentligste ændring af Folkeskolen med de nye overenskomster ligger i, at man erstatter et selvstyresystem med et managementsystem, som man i princippet kender fra den finansielle sektor og fra centraladministrationen. Dette betyder, at man tager ansvaret fra de enkelte lærere og erstatter det med en bureaukratisk ledelse. For at kunne styre et lærerkorps på måske 50 – 100 lærere, er det nødvendigt at opbygge en stab af mellemledere, der kan foretage den detaljerede styring. I praksis er det kun muligt for en leder at styre mellem 10 og 20 lærere. Dette betyder, at staben af mellemledere vil udgøre mellem 5 % og 10 % af staben af undervisere.

Det vil i praksis også være nødvendigt at få et tidsregistreringssystem, idet alle folkeskolelærere fremover arbejder efter individuelle overenskomster fastsat af ledelsen. Et tidsregistreringssystem vil både tage tid fra de enkelte lærere og fra ledelsen. Det er min erfaring, at tidsregistrering kræver et tidsforbrug på 3 % - 5 % af arbejdstiden.

Når man erstatter selvstyre med en topstyring, vil man se et fald i motivationen. Ved høj motivation er man i stand til at håndtere stort arbejdspres, høj psykisk belastninger og stor fleksibilitet. Det er derfor forventeligt, at man vil se en stigning i antal invalidepensioner og førtidspensioner for gruppen af Folkeskole lærere.

Med mindre der er tale om rent tekniske afdelinger, hvor lederen skal have en deltaljeret teknisk viden og gerne en høj intelligens, vil man ofte se at ledere og mellemledere er ansat på grund af deres dominerende karaktertræk og mindre ud fra viden og intelligens. I mange sammenhænge er det ønskeligt og nødvendigt at man har ansat ledere, hvor dominans er den fremherskende karakteregenskab. Dette gælder dog ikke inden for undervisning, hvor faglig og pædagogisk viden skal være i højsædet.

Erfaringer med hensyn til dominans og faglig dygtighed viser, at der ikke automatisk er en sammenhæng. I et gruppearbejde vil man som regel se de dominerede og dumme elever sejre over vidende og intelligente elever. Det er de samme mekanismer, der er i spil i forbindelse med udvælgelse af ledere. Derfor vil man i fremtiden se en Folkeskole, der i nogen grad er præget af fordummelse og ikke en Folkeskole, der er præget af en højt faglig viden.

Til at varetage de planlagte aktivitetstimer vil der fremover blive ansat pædagoger uden en fagteknisk viden. Der er helt klar en fordel at få ansat disse faggrupper i skolerne til visse formål, men det vil åbne op for lønreduktioner og at personer med en manglende læreruddannelse vil vinde indpas i Folkeskolen. Samlet set vil det medføre, at det faglige miljø i Folkeskolen vil bliver forringet samt at kommunerne vil opnå besparelser.

Bureaukratisk ledelse
Der er flere værktøjer en bureaukratisk skoleledelse vil sætte i værk for at legitimere sig selv. Det drejser sig om årsrapporter, de centralt styrede tests/karakterer, de evindelige spørgeskemaundersøgelser, som f.eks. DMI., dvs. Dansk Medarbejder Index.
Årsrapporterne vil være en fremstilling af ledelsens kvaliteter og vise alle mulige nøgletal. På omslaget vil der blive vist smukke børn og smukke lærere i samarbejde. Samlet set vil man få et manipuleret billede af Folkeskolen på linje hvad man ser fra mange virksomheders årsrapporter.

For at vise at Folkeskolen når de målsætninger Folketinget har fastlagt, vil undervisningen blive centreret om de centralt styrede tests og karaktergivningen. Alt andet er splid af tid.
Når det drejser sig om spørgeskemaundersøgelser til belysning af ledelse og samarbejde, skal man være opmærksom på, at man får svar som man spørger og at mange af taktiske grunde eller af frygt vælger at rose ledelsen til skyerne selv om det modsatte burde vær tilfældet.

Det er åbenbart, at ledelsen i Folkeskolen vil være glad for deres nye beføjelser. De rummer store muligheder for karriere og for avancementer. Der vil over tid ske et skift i rekrutteringerne af lederne i Folkeskolen fra at udvælge ledere blandt gruppen af folkeskolelærere til at udvælge ledere blandt økonomer og jurister. Dermed adskilles ledelse fra en faglig indsigt i undervisning. Til gengæld vil der fokuseres på økonomi og juristeri.
Efter en årrække vil den selvstyrende læretype forsvinde og den nye bureaukratisk læretype vil vinde indpas. Harmonien vil igen blive etableret efter en årrække med en stor personaleomsætning.

Alt i alt vil man få en styret Folkeskole med et dårligere fagligt miljø med store omkostninger til ledelse. Det er ikke åbenbart, at der bliver tale om en mere effektiv Folkeskole.

Den nye overenskomst vil helt sikkert give nye muligheder, men vil den kunne give i et højere fagligt niveau? Næppe.

Majbritt Nielsen, Maja Skov, Claus Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar