Lev den forandring som du ønsker i verden

Vores økonomiske system er designet af de store virksomheder til gavn for dem selv, men til skade for miljøet og ligheden. Hvorfor tager vi ikke systemet op til revision? Hvorfor er der ikke et land, der går foran og viser, at en anden vej er mulig, spørger forfatteren til ’Occupy World Street; vejen til en værdig fremtid’
Vores velvære er ikke spor bedre nu end for 30 år siden, selv om vi i dag globalt bruger og forbruger 50 procent mere hvert år, end naturen kan reproducere.

Vores velvære er ikke spor bedre nu end for 30 år siden, selv om vi i dag globalt bruger og forbruger 50 procent mere hvert år, end naturen kan reproducere.

Liselotte Sabroe
7. juni 2013

KRONIK – Normalt, når en politisk lovgivning viser sig at få uventede negative virkninger i forhold til forventningerne, bliver lovgivningen ændret. Vi så det eksempelvis i forbindelse med Poul Nyrups kovending med efterlønnen i 1998; vi så det igen med Lars Løkkes dramatiske skift i holdning vedrørende afskaffelsen af efterlønnen i 2011; og vi ser det igen her i 2013 i forbindelse med en ændring af dagpengereformen.

Alt sammen logiske og rationelle kovendinger. Hvordan kan det så være, at den største politiske fejltagelse i de seneste 30 år får lov til at køre videre uantastet?

Neoliberal økonomi blev lanceret i 1980’erne under Ronald Reagan og Margaret Thatcher med visionær retorik om, at alle verdens borgere vil drage fordel af et nyt økonomisk system baseret på de store internationale virksomheders vildeste ønsker: deregulering, privatisering, frie kapitalbevægelser og ’frie’ markeder uden toldbarrierer. Resultaterne har uomtvisteligt været en ren katastrofe, både miljømæssigt, økonomisk og socialt, ikke mindst for mange udviklingslande, som er blevet fastlåst som leverandører af billige råvarer til industrilandene uden mulighed for reel udvikling. Dog har systemet været en stor succes for dets bagmænd, aktionærerne i verdens største virksomheder, specielt i finanssektoren.

Tættere på ’game over’

At miljøet er blevet alvorligt degraderet, er veldokumenteret i mange studier. Det bør ikke overraske nogen, idet Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler direkte straffer virksomheder, der producerer miljøvenlige, men mere kostbare produkter, fordi WTO ikke tillader fortoldning af importerede varer produceret med en lavere miljøstandard.

Den seneste miljøindikator er en stigning til 400 ppm CO2 i atmosfæren, idet vi snart risikerer at forpasse et tipping point, der kan betyde game over for klimaet, som klimaeksperten James Hansen formulerer det. På det økonomiske område har studier i USA, Storbritannien, Sverige, Holland og Østrig dokumenteret, at i disse lande har de negative virkninger af økonomisk vækst oversteget de positive i de seneste 30 år. Det gælder sikkert også for Danmark. Det vil sige, at vores velvære ikke er spor bedre nu end for 30 år siden, selv om vi i dag globalt bruger 50 procent mere hvert år, end naturen kan reproducere. Til sammenligning brugte vi 50 procent mindre end naturens biokapacitet for blot 60 år siden!

Pengenes magt

Socialt har neoliberal økonomi betydet enorme stigninger i ulighed, både mellem rige og fattige lande og inden for landene, inklusive Danmark. Et britisk studie viser, at de stigende sundhedsproblemer overalt i verden er direkte forbundet med stigende ulighed. Så hvorfor sker der ikke noget? Hvorfor kan vore politikere ikke tage det økonomiske system op til revision, som de har gjort med anden forfejlet lovgivning? Økonomi er trods alt et menneskeskabt system, ikke et naturfænomen, der kommer udefra.

Jeg tror, at svaret ligger i, hvordan de store økonomiske problemer bliver løst i praksis. Politikere, både her i Danmark og i udlandet, har for vane at lægge afgørende vægt på de største hjemlige virksomheders syn på sagen, firmaer som A.P. Møller – Maersk, Danfoss, Vestas, Grundfos, Danske Bank, Danish Crown m.m. — typiske firmaer med en stor afhængighed af eksportmarkeder. Da WTO – den vigtigste hjørnesten i neoliberal økonomi –blev etableret i 1994, var det netop de største amerikanske virksomheder og deres lobbyister, der bogstaveligt talt førte pennen. Tidligere præsidentkandidat Ralph Nader fortæller, at under forhandlingerne bearbejdede over 800 virksomhedsledere og lobbyister politikerne i Kongressen, mens kun fem miljøeksperter og få fagforeningsrepræsentanter var til stede. Ingen repræsentanter for forbrugerrettigheder eller sundhed var med.

Problemet med denne fremgangsmåde er, at politikerne ikke får et balanceret syn på sagen. Vist er de store virksomheder vigtige for økonomien, men deres snævrere interesser er alligevel ikke sammenfaldende med samfundets bredere interesser.

Markedets tveæggede sværd

De har eksempelvis intet miljømæssigt eller socialt ansvar. Enhver stor virksomhed vil til enhver tid fortælle politikerne, at det er en stor fordel for dem (og underforstået for Danmark), hvis udenlandske markeder åbnes. Det, de ikke siger, er, at åbne markeder kan være ret katastrofalt for de mindre danske firmaer, der skal konkurrere med importerede varer fra udenlandske mastodonter, for velfærdsstaten, der kommer under pres, for beskæftigelsen, for miljøet og for social lighed.

Åbne markeder er et tveægget sværd, som reelt er mest til fordel for de udenlandske multinationale. Hvordan skulle de tusindvis af mindre danske virksomheder konkurrere med firmaer, der er større end Danmark, som producerer varer i asiatiske sweatshops under slavelignende forhold—som, for eksempel, i bygningen, der for nylig kollapsede i Bangladesh med over 1.100 døde. Hvad kan man stille op med udenlandske firmaer, der bruger transfer pricing og oppustet gæld til at minimere skat i de lande, hvor de sælger varer, som etablerer deres hovedkontor i skattely, og som forlanger og får store subsidier og skattefordele, lige meget hvor de etablerer sig?

Lad os optimistisk antage, at de førende danske politikere var enige i denne fremstilling. Hvad vil de så svare? Formodentlig det samme som med tobinskatten på finansielle transaktioner, nemlig at det kun kan fungere, hvis alle lande er med, og derfor vil vi ikke gøre noget.

Det er den samme logik, der forhindrer, at der sker noget effektivt med klimaet.

Vi kan ikke ændre tingenes tilstand alene. Derfor gør vi ingenting. Logikken er forståelig nok. Det er meget vanskeligt at træffe politiske beslutninger, der er nødvendige på lang sigt, men kostbare på kort sigt, specielt hvis folket ikke står bag. På det filosofiske plan kan man fundere over, om ikke denne logik er menneskehedens akilleshæl, der med tiden vil føre til vor udryddelse sammen med de mange andre arter, som vi udrydder i øjeblikket med rasende fart. Det går nemlig hurtigere denne gang end den sidste masseudryddelse for 65 millioner år siden.

Følg Gandhis råd

Er der et alternativ til denne logik? Ja, der er, men den kræver statsmandsskab, mod og vision. Alternativet er, at nogle lande, måske bare ét enkelt land, står frem, som drengen i Kejserens nye klæder, og siger til verden: Fra nu af vil vi gøre tingene anderledes, uanset de kortsigtede omkostninger. Vi vil forkaste neoliberal økonomi som et forfejlet eksperiment; vi vil adoptere reel bæredygtighed som vores allerførste prioritet, foran økonomisk vækst, foran konkurrencedygtighed, foran beskæftigelse, foran alt andet; vi vil tage kontrollen tilbage over vores egen økonomi og politik fra udenlandske interesser. Vi vil give vores folk en ædel vision og stå solidarisk sammen uanset konsekvenserne, og vi vil invitere andre til at være med i en ny mellemstatslig organisation med samme prioriteter, fordi det er den eneste holdbare vej frem mod en værdig fremtid for menneskeheden.

I min bog, Occupy World Street, vejen til en værdig fremtid er det netop denne strategi, som jeg foreslår efter en grundig analyse af verdens tilstand. Personligt, kan jeg ikke se andre veje til at bryde dødvandet. Nogen er nødt til at vise sand ledelse i denne krisetid og gå foran. Nogen er nødt til at følge Mahatma Gandhis råd til den, der vil forandre verden: Lev den forandring, som du ønsker i verden.

 

Ross Jackson er økonom og forfatter til ’Occupy World Street; vejen til en værdig fremtid’, der udkom på forlaget Hovedland i maj 2013

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Mette Olesen
    Mette Olesen
  • Brugerbillede for Mik Aidt
    Mik Aidt
  • Brugerbillede for Michael Sørensen
    Michael Sørensen
  • Brugerbillede for Andreas Trägårdh
    Andreas Trägårdh
  • Brugerbillede for kim jensen
    kim jensen
  • Brugerbillede for Katrine Visby
    Katrine Visby
  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Michael  Bruus
    Michael Bruus
  • Brugerbillede for Kim Øverup
    Kim Øverup
Anne Eriksen, Mette Olesen, Mik Aidt, Michael Sørensen, Andreas Trägårdh, kim jensen, Katrine Visby, Per Jongberg, Michael Bruus og Kim Øverup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Ross Jackson er noget så sjældent som en kapitalist, som er klar over at lokummet brænder. Det kunne rigtig mange kapitalister lære noget af???

Philip B. Johnsen, Michael Skands og kim jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Rasmussen
Marianne Rasmussen

Måske er det her et af de første tegn på den "kollektive besindelse", som jeg længe har efterlyst. Og det er helt rigtigt, at nogen skal gå foran for at få ringene til at brede sig. Det store spørgsmål er, hvilket land eller lederskab har mod (og ubehæftet økonomi) til at tage skridtet?

Brugerbillede for Katrine Visby
Katrine Visby

Jeg tror ikke den forandring vil starte fra Danmark. De danske regeringsledere er bange og usikre, og følger nøje direktiverne fra EU. Se vi har ført den "nødvendige" politik som EU har dikteret os. Se hvor artige vi har været, siger Thorning og Corydon.

De fattigste i landet skulle ofres på alteret for at komme igennem den forjættede krise, mens politikerne har fået skattelettelser. Hvem har egentlig fået det bedre?

Nej, Danmark er ikke mere det frie, åbne land mere som nogle går og tror. Det har udviklet sig til et facistoidt kontrol-samfund, og folk er mere syge end nogensinde.

Mainstream medierne viser ikke nye kontroversielle udtalelser fra visionære mennesker, der kommer med alternative bud, man holder sig til det etablerede med stor arrogance.

Der er ved at ske spirende oprør i USA og andre steder i Europa.
Den hemmelige Bilderberg Gruppe, som mødes i Watford,England i denne week-end, er der i år massive protester udenfor det hotel hvor mødet afholdes. Det anses for at være en "skygge-regering", der fører politik udenom demokratiet. Folk er nu mødt så talstærkt op, for at protestere, at det ikke længere kan ignoreres

Det er revolutionerende at bl.a. BBC og The Guardian er dukket op i år.

Alex Jones fra Infowars.com, som har kæmpet i mange år for at få belyst hemmeligheds-kræmmeriet fra Bilderberg Gruppen, bliver interviewet og lyttet til nu. Det kalder jeg forandring

Men ingen danske medier vil være i front og dække dette. Det er meget vigtigere at Mary og Frederik er ankommet til prinsesse-brylluppet.

Jakob Saaby, Anne Eriksen, Thomas Peytz, Jan Pedersen, Michael Bruus, Ib Christensen, Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Michael Madsen, Martin Hansen , Marianne Rasmussen, kim jensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Larsen
Brian Larsen

" Det er revolutionerende at bl.a. BBC og The Guardian er dukket op i år. "

Måske for at afspore.
Hvad en eller anden hemmelig gruppe har med noget at gøre, har jeg svært ved at se.

Brugerbillede for Ulf Timmermann
Ulf Timmermann

Der er sket store fremskridt i verden gennem de seneste årtier, blandt andet blev FN's mål for fattighedsbekæmpelse nået langt inden dead-line. Er det sket før? Selvfølgelig er dét heller ikke omkostningsfrit, heller ikke for miljøet - det siger sig selv, ét deler sig i to, og det vil det blive ved med. Selvfølgelig kan forandringer ikke komme fra ét land og dets regering - af mange grunde, én af dem er, at det vil det lands regering aldrig kunne få dets befolkning med på. Glem i denne sammenhæng, som i enhver anden, også Danmark.

Brugerbillede for Ulf Timmermann
Ulf Timmermann

Iøvrigt mener jeg: At BBC og The Guardian er organer for The Lost Empire, som håber på og arbejder for, at "everything that dies someday comes back". Så er det sagt.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Endnu mere underligt at de, der ønsker forandringer, ofte ikke forandrer andet i eget liv end samler nogle mennesker i et fællesskab med krav om, nogle andre gør noget. På den måde går de ikke forrest men bagerst, og dyrker fortrinsvis egen offerrolle.

Ib Christensen, Anders Feder, Marianne Rasmussen og Ulf Timmermann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ulf Timmermann
Ulf Timmermann

De har ligesom intet andet at byde ind med, andet end hvad du netop beskriver, Børge. Sikkert for "en sikkerheds skyld". Verden forandrer sig faktisk, også til det bedre. For en sikkerheds skyld reagerer de som om, at det modsatte udelukkende er tilfældet, for hvad skal der ellers blive af dem?

Brugerbillede for Kasper Milius Brandt
Kasper Milius Brandt

Der forekommer et grundlæggende modsætningsforhold i denne kronik, som overskygger resten af de ellers meget velmenende og nødvendige ord, nemlig at landene er så fastlåste i denne skræmmende udvikling, som hele verdens befolkning er blevet fast inventar i.
Danmark kan netop ikke som et rige trække bremsen og vende skuden. I stedet skal ændringen komme gennem en bevidsthedsændring på tværs af nationer - netop i trit med Occypy-bevægelsen, som formåede at samle flere hundredetusinder i en protest mod det givne verdenssamfunds præ-katastrofale køreretning. Bevægelsen har for alvor genoplivet revolutionstanken i folket, og anet vejen for forandring.

Personligt er jeg fortaler for, at man dropper snakken om dommedagsprofetier og globalsamfundsændrende ideer, da disse tanker forekommer abstrakte, utopiske og uoverskuelige for det enkelte individ, hvorfor tankerne om forandring helt opgives. Occupy-bevægelsen gjorde præcis, hvad jeg mener er nødvendigt: først og fremmest at nå til enighed om, at ændringer skal ske! Dernæst kan vi i meget mindre omfang udrette lokale alternative initiativer i takt med, at stadigt flere oplyses og informeres om, hvilke ændringer man kan være med til at udrette. I stedet for at tænke så meget på Ross' fantastiske ideer, kan vi i samme bane vende blikket mod eksempelvis Inge Røpke, Permatopia, Zeitgeist Danmark, Omstilling Nu osv, som alle er aktører, der bevæger sig inden for vores umiddelbare forståelsesrammer for realitetstænkning, da de operere inden for vores eget samfund, og de forekommer os derfor mere relevante - og med god grund! De er nemlig yderst relevante for bibeholdelsen af tankegangen.

Brugerbillede for Kasper Milius Brandt
Kasper Milius Brandt

Tager vi alligevel udgangspunkt i, at vi på landsbasis kan skabe ændringer, er Bhutan vel yderst forbilledligt. Desværre har de valgt at afskærme sig fra resten af verden, hvilket grundlæggende strider med Ross' ide om netop at skulle vise "en anden vej".

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Vi kunne jo også prøve at tænke mere over egne individuelle liv og valg.
Ja, Occupy-bevægelsen samlede mange mennesker, men jeg er ikke bekendt med, den gjorde andet end sætte nogle telte op og sidde på nogle pladser og i nogle parker. Det antydede absolut ingen forandring af noget som helst.

Brugerbillede for Katrine Visby
Katrine Visby

Verden er ikke sort/hvid, der sker både gode og dårlige forandringer. Små skridt.
Men vi skal tro på, tror jeg, at vi også kan gøre en forskel. og ikke vente på at magthaverne gør det for os. Det tror jeg nogle har glemt.

Brian Larsen,
denne ligegyldige `hemmelige gruppe` som jeg kan læse du ikke kender til, er såmænd nogle af vestens top-ledere, der mødes i 3 dage, og booker et helt luksus hotel. Deltagerlisten kan findes på nettet Corydon deltager bl.a i år.
Hvad der bliver drøftet, er top-hemmeligt.
Bare fordi jeg nævner BBC og Guardian bliver det hele fordrejet.

Grunden til at jeg nævner Bilderberg er at de mødes lige i disse dage i Storbritanien.
Folk er vrede over at offentligheden ikke får at vide hvad der bliver besluttet til deres Top-møder. Al presse er udeladt, og der må ikke tages referater fra møderne. Flere og flere folk er begyndt at spørge; hvad har I at skjule?

Hvis I synes Bilderberg er en ligegyldig hygge-klub må I jo om det.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

World Economic Forum er i Nay Pyi Taw i Myanmar i denne weekend. Næste weekend skal de til Tokyo. http://www.weforum.org/events

Link til Bilderberg gruppen: http://www.bilderbergmeetings.org/meeting_2013.html .
Jeg kan konstatere, at USAs præsident ikke er med på mødet, der afholdes i Storbritannien i denne weekend. Barack Obama mødes jo med sin kinesiske kollega i Californien.

"Al presse er udeladt, og der må ikke tages referater fra møderne. "
Næsten som ved almindelige møder i Folketingets udvalg...

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Forandringen sker.
Den er bare ikke synlig eller omtalt i medierne, som jo altså hovedsagelig den øvre middelklasses talerør

Forandring kommer kke fra regeringer eller den 1% og deres aspiranter blandt verdens 25% selvpromoverede ledere.
Forandring kommer nedefra.
Forandring indtræffer, når bunden i samfundet, fundamentet, må finde andre muligheder for at leve og eksistere end de muligheder, som politikerne har beslutte ikke længere skal eksistere.

Hvem har tænkt på, hvordan Spaniens og Grækenlands og Portugals etc. mange, mange arbejdsløse overlever uden nogen stats-hjælp?
Tror de, de æder græs?
Det tror jeg ikke.
Europas økonomier er igang med at underminere sig selv, ved ikke at anerkende den fattigste del af befolkningernes behov for en legitim indkomst.

Det er så stor en dumhed, at det bør stå i historiebøgerne - hvis der bliver nogen historiebøger - med store bogstaver.

Anne Eriksen, Jan Pedersen, Michael Madsen, Katrine Visby og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ross Jackson
Ross Jackson

Jeg tror at en reel systemændring kun kommer til at ske med både et initiativ oppefra som skitseret i kronikken, samt en massiv støtte nedefra fra civilsamfundet—en kombination jeg kalder ”udbryderstrategien” i bogen. Min kronik kunne give indtryk at jeg kun tror på ændringer oppefra. Men sandheden er nærmest den modsatte. Jeg har arbejdet i over 25 år med en strategi baseret udelukkende på livsstil ændringer nedefra, bl.a. ved økosamfundsbevægelsen—Global Ecovillage Network (www.ecovillage.org) — og ved uddannelse i bæredygtig design—Gaia Education (www.gaiaeducation.org). Én af grundene til at jeg har skrevet bogen Occupy World Street er fordi jeg har erfaret at modstanden oppefra er for stor for civilsamfunds initiativer til at lykkes alene, dvs. uden allierede. Vi har brug for begge dele.

Ross Jackson

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Ross Jackson,

Jeg tænker helt anderledes, og synes, du antyder en meget ensporet tankegang.
Bl.a. tænker jeg på respekt for de medarbejdere, vi bliver betjent af, og anerkendelse af, de også skal have løn. Derfor prøver jeg ikke ubetlnget at spare penge, selvom min indkomst er forholdsvis beskeden. Dansk lovgivning giver stadig ganske vide rammer for private indkøb og adfærd. Jeg kan også vælge at give gaver uden at kræve at få mindst lige så meget tilbage. Faktisk har jeg valgt, at jeg ikke gider holde regnskab med, om der er balance mellem det, jeg giver, og det, jeg får. På den anden side vælger jeg også at nægte at hjælpe med noget, jeg ikke ved, om jeg kan gennemføre med succes, el. med flere penge, end jeg har råd til. Jeg kan også vælge ikke at klage over evt. fejl o.lign., og behøver ikke kræve, alle andre har det mindst lige så dårligt, som jeg har. Faktisk tror jeg ikke, jeg bliver mere lykkelig af, at andre ikke er lykkelige, og det ligger mig uendeligt fjernt at kræve, at alle andre skal nøjes med indkomster svarende til førtidspension el. mindre, bare fordi jeg er førtidspensionist. Ensartethed kan jeg ikke bruge til ret meget positivt. Det fører med stor sandsynlighed kun til stilstand, hvilket var præcis, hvad Occupy World Street skabte, så vidt jeg ved. Groft sagt slog de nogle telte op og krævede at få nogle andres penge, hvorved de i realiteten ikke var bedre end de, der blev kritiseret.
Så vidt jeg husker, var en påstand i DR2s udsendelse "Gensyn med Marx", at socialisme er en måde at styre økonomi.
http://www.dr.dk/tv/se/gensyn-med-karl-marx/gensyn-med-karl-marx#!/

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Ross Jackson, din Gaia-trust er vel noget af det mest selvmodsigende, som man kan forestille sig? Forklar os hvad vi skal med kapitalismen!

Brugerbillede for Ulf Timmermann
Ulf Timmermann

Hvis forfatteren til denne artikel fortsætter på den måde, ender han på finansloven - på NGO-budgettet. Så er det sagt.

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Den her fik mig til at grine.

"Hvad en eller anden hemmelig gruppe har med noget at gøre, har jeg svært ved at se."

Man må måske opfordre til at tænke over, om det ikke netop er pointen med at have en hemmelig gruppe. :)

Brugerbillede for Ross Jackson
Ross Jackson

til Niels-Holger Nielsen:

Der er ingen modsigelse i Gaia Trust, medmindre at du mener enhver, der drive en ærlig, lovlig forretning må nødvendigvis kun gøre det for personlig vinding. Penge er som energi, det kan bruges positiv og det kan bruges negativ. Man kan ikke bebrejde en virksomhedsleder for at tjene penge indenfor de rammer, som politikerne har defineret. Problemet er ikke ”kapitalismen” som sådan, men at rammerne for den private sektor er defineret af politikerne således at virksomhederne i dag er belønnet for at ødelægge miljøet, udnytte ulandene, udhuler velfærdsstaten og presse lønninger ned. Min bog handler om behovet for at ændre rammerne hvis vi skal overleve som art, ikke om afskaffelse af ”kapitalismen”.

Brugerbillede for Jesper Wendt
Jesper Wendt

Bilderberg-gruppen er ikke en del af det politiske landskab, men det var sikkert ønsket.
Læs ph.d på videnskab.dk om bilderberg, tror det var der jeg læste lidt om deres indflydelse - trods udgangspunktet er en anelse uddateret.

Men samlingen sender et signal, og det kan og skal nok ikke ignoreres.

Brugerbillede for Brian Larsen
Brian Larsen

Godt jeg kan sprede lidt latter :)

"
Katrine Visby
08. juni, 2013 - 20:34 #

Verden er ikke sort/hvid, der sker både gode og dårlige forandringer. Små skridt.
Men vi skal tro på, tror jeg, at vi også kan gøre en forskel. og ikke vente på at magthaverne gør det for os. Det tror jeg nogle har glemt.

Brian Larsen,
denne ligegyldige `hemmelige gruppe` som jeg kan læse du ikke kender til, er såmænd nogle af vestens top-ledere, der mødes i 3 dage, og booker et helt luksus hotel. Deltagerlisten kan findes på nettet Corydon deltager bl.a i år.
Hvad der bliver drøftet, er top-hemmeligt.
Bare fordi jeg nævner BBC og Guardian bliver det hele fordrejet.

Grunden til at jeg nævner Bilderberg er at de mødes lige i disse dage i Storbritanien.
Folk er vrede over at offentligheden ikke får at vide hvad der bliver besluttet til deres Top-møder. Al presse er udeladt, og der må ikke tages referater fra møderne. Flere og flere folk er begyndt at spørge; hvad har I at skjule?

Hvis I synes Bilderberg er en ligegyldig hygge-klub må I jo om det."

Men al top-politik er tophemmeligt. Hvis man stirer sig blind på een hemmelig gruppe, overser man det åbenlyse.

Jeg studsede dog over at Christine Antorini bemærkede at skolereformen var noget "resten af verden forventede", mens hun var knalrød i hovedet over at K var gået. Ja der foregår mange ting bag lukkede døre... Intet usædvanligt i det.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jo, kapitalismen i sig selv er problemet, fordi den flytter fokus fra det, der udrettes, til det, der tjenes penge på at udrette.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Så fik vi slået det fast: Ross Jackson er en fast støtte for det kapitalistiske udbytningssystem, som han mener kun destruerer kloden fordi det tvinges dertil af korrupte politikere. Enhver ser verden med sine øjne. Penge er energi, og man kan også købe blomster for dem. Det kan godt være, at Ross Jackson har rejst i alverdens lande, men historie og magtforståelse er åbenbart ikke hans stærke side. Men han er god til at tjene penge.