Læsetid: 2 min.

Orwells klarsyn

1930’ernes Moskvaprocesser er baggrund for George Orwells dystopi ’1984’
Partiet vil magten for magtens skyld, og jo stærkere det er, jo mindre tolerant bliver det, dets mål er den totale magt over individernes tanker og følelser i Orwells 1984. Foto: Wikimedia

Partiet vil magten for magtens skyld, og jo stærkere det er, jo mindre tolerant bliver det, dets mål er den totale magt over individernes tanker og følelser i Orwells 1984. Foto: Wikimedia

12. juli 2013

Midtvejs i 1984 snakker Orwells hovedperson, Winston Smith, og hans hemmelige kæreste Julia om den altomfattende magt, Tankepolitiet besidder.

»De kan få dig til at sige lige meget hvad, men dine følelser kan de ikke påvirke,« siger hun.

Og Winston svarer: »Hvis man føler, det er værd at holde fast ved det menneskelige, selv om man ikke opnår noget som helst ved det, har man vundet over dem.«

Hvorefter Orwell i romanens tredje del minutiøst skildrer, hvordan Winston Smith systematisk nedbrydes til det punkt, hvor det er Partiet, der har vundet over ham. Han svigter Julia, og han ender med at elske Big Brother. Da Julia, der også har været igennem torturen, og Winston mødes igen, konstaterer hun: »Man tænker kun på sig selv (...) Og bagefter føler man ikke længere det samme for (Winston).«

Det er deres fælles erfaring.

Selvbedrag

Romanen er skrevet med samme orwellske diktion som i hans essays fra 1940’erne, hvor han analyserer beslægtede emner: De kommunistiske fellow travellers i den britiske intelligentsia bærer således deres del af æren for Orwells opfindelse af begrebet ’dobbelttænkning’, ligesom der i romanen er et langt essay om, hvordan Big Brothers totalitære Oceanien fungerer. Partiet vil magten for magtens skyld, og jo stærkere det er, jo mindre tolerant bliver det, dets mål er den totale magt over individernes tanker og følelser, lyder det. Symboliseret også i skabelsen af Nysprog, der i modsætning til andre sprog får færre og færre ord år for år. I virkelighedens verden er det ikke mindst 1930’ernes Moskva-processer, der er den historiske baggrund, men Orwell går et skridt videre, idet han understreger, at de tilståelser, der blev lokket frem af Stalins tortur, var falske, mens de tilståelser, der falder i Oceaniens retssale, er ægte: Først når ofrene selv tror på deres forbrydelser og oprigtigt angrer, er Partiet tilfreds.

Det er den intelligente bøddel O’Briens profeti, der går i opfyldelse: »Aldrig mere vil du kunne nære normale, menneskelige følelser. Aldrig mere vil du kunne føle kærlighed eller venskab eller livsglæde eller nysgerrighed eller mod eller tilfredshed. Du vil være hul. Vi klemmer dig fuldstændig tom og fylder dig med vore tanker og ideer.«

Det er, hvad der sker, og det er den lære, Orwell, der i 1940 nærede forhåbninger om et demokratisk, socialistisk samfund, har draget af totalitarismen under Anden Verdenskrig.

Med O’Briens ord: »Der er ingen grænser for, hvor meget menneskene kan påvirkes og formes.«

George Orwell - '1984', 1949

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Kristian Rikard
Robert Ørsted-Jensen og Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Timothu Snyder skriver i Bloodlands at der var fælles militærøvelser mellem Tyskland og Sovjet fra 1926 men at samarbejdet sluttede i 1933.

http://books.google.dk/books?id=n40wxj3epzIC&pg=PA94&lpg=PA94&dq=stalins...

Jeg har i øvrigt et sted læst at tyske officerer under et besøg i Sovjet kort før krigen beså en fabrik for kampvogne, bl.a. T34, men ingen interesserede sig for T34'erens armering. Overlegen arrogance var officerernes vigtigste attitude.

At Robert påstår at tyskerne fik viden om den sovjetiske geografi gennem ovennævnte militærøvelser i et eller andet sovjetisk 'Oksbøl' er fuldstændig diskvalificerende og jeg må give Weis ret Robert mangler kilder og hans påstande får al for megen opmærksomhed.

Det interessante i diskussionen om Sovjet og Orwell må være om socialismen har andre muligheder end at satse på 'den stærke stat', og når det er erkendt at det er der ikke, så at diskutere opbygningen af denne stat på en måde så ytringsfrihed og demokrati er en del af statens proces.

Per Torbensen

Tak Nic for dine kilde angivelse vdr. sovjettisk-tysk militær samarbejde i 20 erne,som netop ophørte ved Hitlers magtovertagelse. Det med general Guderian er et kapitel for sig.

Sohn. Ja Rapallo traktaten er netop en vigtig forståelses grundlag for deres samarbejde.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg kan også af og til tage fejl og når det sker erkender jeg det gerne. Noget tyder således på at jeg har delvist uret. Den hemmelige træningen af luftwaffe ved byen Lipezk ophørte således i følge de tyske kilder i September 1933.

'Eine geheime Fliegerschule und Erprobungsstätte der Reichswehr wurde ab 1925 in der Nähe der russischen Stadt Lipezk eingerichtet und bis September 1933 betrieben.'

Hitler kom som bekendt til magten i januar 1933 - så i september er vi 8 månder inde i det nazistiske regime. Officielt ophørte rappolloaftalen først ved invasionen i 1941

Claus Oreskov

Ups: Gør nu ikke det hele alt for diffust Robert O Jensen & forsøg dog at holde fokus på indholdet af diskussionen! Først diskreditere du Kevin McDermott som et ukendt nul og stalinist. Så opdager du at manden ikke er så ligegyldig endda og det få dig så til at tillægge mig en masse jeg aldrig har skrevet. Du siger at jeg har påstået at McDermott berømmer Stalinismen, HVOR? Bagefter triumfere du idet du nu mener at McDermott ikke berømmer Stalinismen men mener det samme som dig - & nej Robert O Jensen McDermott har ikke dine meninger og trang til at udkæmpe ideologiske kampe hvor der ingen ideologiske kampe er – han er ingen Don quixot. Kevin McDermott gentager ikke bare bevidstløst hvad den anti- kommunistiske amerikanske propaganda maskine skider ud. McDermott (uden at være et sandheds vidne) kaster nogle synspunkter ind i den historiske debat omkring Stalin og han er god til at nuancere sit stof. McDermott tilbageviser de mange astronomiske tal for Stalins såkaldte udrensninger, ligesom han giver et bud på at det der skete var en kompleks social og politisk proces med mange ukendte. Han er interessant for en person som mig fordi hans metode tillader en social analyse. Det er det sociale der ligger mig på sinde som antropolog – jeg er optagen af hverdagslivet således som det levedes i Sovjetunionen - & for at finde ud af det må man gå bag de mange hade – konstruktioner som produceres for TV og bøger i disse år. Jeg kender mange mennesker som har levet under Stalin og en som har kendt ham, det giver mig en anden vinkel på emnet, for deres vurderinger ligner ikke dine eller vestens i al almindelighed.

Nic Pedersen, Bill Atkins og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Per, Snyder koncentrerer sig meget om selve krigsforberedelsernes (uundgåelige) brutalitet – du ved man skal jo altid passe på i starten og i slutningen af en krig – og så forstår han, med ofte udokumenterede sidebemærkninger, at give disse militære forberedelser en almen politisk, og dermed despotisk, vinkel, og det hele serveres som en sammenblanding af Hitlers og Stalins handlingsmønstre. Ret useriøst. Helt klart en kilde som jeg kun vil bruge til faktuel data finding og relativering.

Eksempelvis er hans opfattelse af begrebet 'kulak' klart underspillet: Kulakker er efter Snyders angivelse en skrivebordskonstruktion i partiapparatet, hvilket jo er en klar forvanskning af den klassekamp mellem velhaverbønder og daglejere som Sovjet alt for sent fik styr på. Millioner af daglejre måtte forlade landområderne og søge ind til byerne fordi deres lovmæssige kornrationer ikke blev leveret regelmæssigt på grund af kulakkernes obstruktion. Mange af disse daglejere vendte så tilbage og nogle tog hævn, da der blev blæst til tvangskollektivisering – så klassemodsætningen var reel nok.

Og Snyders vurderingen af hvem der blev sendt til straffelejrene tager ikke højde for at almindelige kriminelle og dermed almindelige arbejdere og bønder jo også blev sendt dertil, og ikke kun politiske dømte, hvilket han så bruger til at påstå at Stalins udrensninger ikke kun ramte det politiske lag og embedsmandslaget, men også gik ud over menigmand. Den påstand modbevises af at Khrusjtjovs afsløringer på den 20. partikongres kom som et chok for den menige russer.

PS. Der er ret så detaljerede lister over hvem der er blevet sendt til straffelejrene Gulag og antallet har aldrig oversteget hvad der er forventeligt af kriminelle i en befolkning af russernes størrelse.

Claus Oreskov

Jeg kom til at tænke på antropologen Marshall Sahlins som har fremsat en teori om at i stater med en magt ejende elite udvikles synet på menneskene som oprindelige onde. Når Orwell skriver negativt om menneskene kan det være fordi han bor i en sådan stat med disse negative værdier.
George Orwell har et meget kynisk og negativt syn på mennesket i både ”Animal Farm” & ”1984”. I Stalins Rusland havde man generelt et positivt syn på mennesket som blev anskuede i sin sociale kontekst. Fra Marx vidste man at det ikke er menneskers bevidsthed som bestemmer deres væren, men tværtimod deres sociale væren der bestemmer deres bevidsthed. Mennesket blev m.a.o. ikke fra starten betragtet som værende hverken ond eller god men som et socialt væsen. Hvor sælsomt den kan lyde for danskere, så var det under Stalin at man i Sovjetunionen udviklede den social realistiske roman & film, som ikke handlede om ideale mennesker, men om almindelige varme hverdags mennesker! Herom kan man overbevise sig om ved at læse den rige sovjetiske litteratur.

Robert Ørsted-Jensen

Oreskov
jeg har aldrig afvist Dermott som stalinist, for det er han ikke og det har han aldrig været og blkiver det næppe heller. Jeg har bestemt heller ikke afvist ham som et ukendt nul. Jeg pointerede kun at jeg ikke selv har læst ham - endnu. Min egen læsning på dette områder halter lidt bagefter da området er sekundært for mig, men jeg skal nok komme det efter. Dermottt er fra alt hvad jeg kan se en god og lødig historiker, om jeg så skulle være enig med ham om alt, kan jeg ikke svarer på endnu. Men jeg er som du kan se ved at komme det efter.

Bill
Antyder at der ikke var andet end kriminelle i GULAG. Det er i alle tilfælde komplet nonsens. Nu var der jo nogen kriminalle Stalin ikke havde noget mod, mafioso-gangster og massemodertypen endte sgu alle i kontorer i Kreml.

Men sovjet skelnede altid skarpt mellem kriminelle og politiske fanger og der var bestemt flere politiske fanger i USSR end man finder i noget andet Europæisk land og noget vestligt demokrati. Hvis vi skal drage sammenligninger hvad det angår kan vi kun sammenligne med fascistiske despotier og lignende - eller med andre stalinistiske regimer.

Robert Ørsted-Jensen

Det ville nok være for meget at kræve af Bill at han skulle kunne læse Snyder nøgternt og uden at springe over eller sortere det fra han ikke kan li.

"PS. Der er ret så detaljerede lister over hvem der er blevet sendt til straffelejrene Gulag og antallet har aldrig oversteget hvad der er forventeligt af kriminelle i en befolkning af russernes størrelse."

Bill Atkins - der var også børn i Gulag, men de var vel kriminelle? Eller er det en senere vestlig propaganda-konstruktion?

Robert, du fortjener det ikke, men:

Efter krigen steg mængden af indsatte igen kraftigt og nåede i begyndelsen af 1950'erne ca. 2,5 millioner (herfra var ca. 1,7 millioner indsatte i lejrene). wiki

Sammenligner du med USA (også ca. 300 mill indb.) så sidder der ca. 2,7 millioner i fængsel og jeg er sikker på at antallet af sorte langt overgår antallet af politiske fanger i Sovjet.

Jeg kan kun opfordre alle til at læse "rædselsberetningen" '16 år i Sibirien', om Rachlin familien, og ja de havde børn, og de kom hjem efter krigen og alle deres jødiske venner var udryddet af tyskerne og litauerne. Og så flyttede de til Danmark. Fra Gulag.

Hvorfor blev de sendt til Sibirien? Fordi de kunne flydende tysk og var i opposition til Sovjetstaen og dermed potentielle tyskvenlige... man var jo ikke helt klar over hvad der ventede.

”Oreskov
jeg har aldrig afvist Dermott som stalinist, for det er han ikke og det har han aldrig været og blkiver det næppe heller.” Robert O Jensen klokken 23:44

Men klokken 13:12 skrev samme ROJ:
” Oreskov
Dit problem med folk som Kevin McDermott er at netop deres påstand om at Stalinisme er lig med socialisme og marxisme …”

Det er da lidt imponerende, at man kan udtale sig så modsatrettet om en forfatter, man aldrig har læst.

Robert Ørsted-Jensen

Bill - når Snyder taler om GULAG indsatte er det kun de politiske han taler om, han medregner overhovedet ikke kriminelle, så du skal først tælle de kriminalle oven på det tal du har for politiske. Hvis sovjet staffepraksis for kriminelle ligner USAs, så var der mindst lige så mange krimiminelle som politiske fanger

Robert, jeg har længe haft en mistanke om at du ikke læser hvad man skriver. Men hvor skriver Snyder at han skelner - og hvordan han skelner - mellem politiske og kriminelle fanger?

Robert Ørsted-Jensen

Jeg burde tilføje til overnstående om rapollo - at rigsdagsbranden fandt sted den 27 februar 1933 og dermed kom forbudet mod og forfølgelsen af kommunister i tyskland. det var altså stadig 7 månder inden september 1933 hvor lufwaffe stadig brugte sovjettisk luftrum til træning og udvikling

Per Torbensen

Bill Atkins.

I min levetid med anti kommunisme,har tallet 30 mill deporteret og døde til Gulag været fast standart og det er et astronomisk tal som undertegnet har svært ved at forholde sig til.Der må findes lister og kildemateriale om dette "emne"

Der må vil være en folketælling på et givet år i Sovjets historie,hvis vi antager at der i år 1935 var x-antal indbyggere(folketælling)-en befolknings tilvækst udregnet over en 20 årig periode giver x-antal indbyggere-minus naturlig døds rate

Gulag 30 mill,fædrelandskrigen omkring 22mill nogle taler om 27 mill,vi taler om et astronomisk tal på,et sted imellem 52 mill og 57 mill. sovjet borgere ,fratrækkes disse tal skal der vil være en rimelig overensstemmelse ,med det år man bruger som det afsluttende år..

Her taler vi vel ikke om raket videnskab,selv om der selvfølgelig er masser af problematikker,det kommer Snyder ikke ind på,en stor svaghed når man behandler tal og statistisk materiale som bogen beskæftiger sig med.

M.h.t. Kulakkerne som klasse og daglejere og fattige bønder-konfiskationen,har han vil en pointe med kornet kontra såsæden,hvor by kommisæren ikke kendte forskel på disse ,hvilket vil ikke er utænkelig.

Men her taler vi om en hungersnød hvor man antager der døde omkring 3 mill mennesker og pludselig er der masser af vidner og beretninger som kan bekræftige dette tal ,helt tabt bag en vogn er befolkningen trods alt ikke.

Vidne beretningerne om jøde udryddelserne på ca 6 mill og ca 5 mill andre mindreværdige ialt ca.11 mill er jo vel dokumenteret.

Men de 30 mill i Gulag,hvor er alle disse kvalificerede vidner dog blevet af,hvilken logistik kræves der ikke sammenholdt med Centraleuropas og Sibiriens infrastrukturelle forskelle.

De 30 mill døde i gulag må være en and.

Claus Oreskov

Kom jeg til at omtale sovjetisk litteratur?
Udover Maxim Gorkijs bøger er her et par gode eksempler på sovjetisk socialrealistisk litteratur:Vera Panova: ”Årstiderne”, Djingiz Ajtmatov: ”Moderns mark” . Nu vi snakker en del Stalin på tråden, så findes der også skønlitterære bøger som behandler udrensningerne. Læs f.eks.: Anatolij Rybakov: ”Børn af Arbat” & Jurij Trifonov: ”Huset ved Floden” (man skal bare huske at det er litteratur og handler om mangt og meget andet end Stalins skygge) - & glem ikke at læse århundredes smukkeste kærligheds roman Mihail Sjolohov: ”Stille Flyder Don”.

Robert Ørsted-Jensen

Hvem har brugt tallet 30 millioner i GULAG Per? Det højeste arkiv ansatte dødstal er 1,6 millioner for hele period 1929 til 1953. Alle synes enige om at der er betydelige problemer med arkivmaterialet og der er dem der mener at det rigtige tal ligger læt på eller over 10 millioner for denne periode. Et problem er at man ofte løslod døende fanger, så deres død faldt uden for statistikken.

Claus Oreskov

@ Per Torbensen. Tallene for henrettede under udrensningerne af statsfjender i Sovjetunionen under Stalin var ifølge Kevin McDermott 786,098. (Stalin Revolutionary in an Era of War Side 107) Samme tal opgives officielt af Sovjetunionen under glasnost programmet.
Der var meget stikkeri og mange benyttede lejligheden til at blive af med ”besværlige medmennesker” og til selv at komme ud af suppedasen (hvis mna havde begået kriminalitet). Den siden af udrensningerne interessere ikke i venste og der er derfor ikke forsket i denne den vigtigiste faktor bag udrensningerne!

Robert Ørsted-Jensen

Problemet har hele tiden været at det er ganske forbundet med betydelige vanskeligheder at anvende officiel statistik for næsten al statestik fra 1929 og frem var politiceret og manipuleret. til ukendelighed, end ikke befolkningstatistikken var længere korrekt bl.a. fordi man ville skkjule de befolkningsmæssige konsekvenser af 'krigen' mod kulakkerne og hungersnøden i perioden 1929-33. Chefstatistikeren blev enten send i GULAG eler henrettet efter han havde lagt de korrekte tal på bordet. Derfter var der ingen der turde andet end fremlægge 'politisk korrekte' tal, og hvad produktion angår vedblev dette at være et problem helt til 1991

Robert Ørsted-Jensen

En ting er sikkert - væsentligt flere politiske fanger døde som resultat af GULAG end der blev henrettet

Robert Ørsted-Jensen

Der synes at værer almen enighed om at omkring 14 millioner var internerede i GULAG i perioden 1929-53

odd bjertnes

Man kan næppe - og lykkeligvis da - koge diskussion af 'sekulær velfærdsstat' ned til en kvantitativt orienteret diskussion af 'gulag'.
Heller ikke selvom kontanthjælpssystemet vi har faktisk er en relativt røgfri politisk korrekt version af koncentrationslejrens princip.
At overhovedet nævne det kan skabe faglig stoltheds-panik blandt sådanne der gerne ville 'arbejde med mennesker' og tog lige den uddannelse... men det er virkeligheden om metier'en.
Den lige vej til det gode samfund med de tilfredsstillede borgere er og bliver i enerverende grad at fjerne på en eller anden måde 'de utilfredse'. Fra skærmen. Fra statistikkerne. Fra virkeligheden der refereres til.

Robert Ørsted-Jensen

Bjertness tdet er næppe rimeligt at tale om røgfrihed velfærd og politisk korrekthed og lignende som et rimeligt sammenligningsgrundlag når det gælder totalitære samfunds mord på millioner af mennesker i det tyvende århunmdrede. Undskyld mig men sådan noget forekommer mig men at gå en smule over gevind hvad angår relativisme

Siden anden verdenskrig er "den sociale Stat" langsomt men sikkert blevet miskrediteret i en gennemskuelig propagandabølge, og er i dag reelt under afvikling. Den stat vi kender udskiftes med en merkantile og korporativ stat, der cementerer lønmodtagerklassens og de besiddelsesløses forarmelse og slavebinding. Denne udvikling har Orwell end ikke registreret. Orwell er en misantrop som ikke deltager i diskussionen om den retfærdige sociale stat. En diskussion om en social stat, som også er i stand til at forsvare de opnåede resultater, og som er et kvalitetsspring for den menneskelige udvikling, og det der skal til for sikre en humanisme i overensstemmelse med en økologisk bæredygtige tilværelse. Orwell er misantropen uden håb. Uansvarlig anarki.

Robert Ørsted-Jensen

Bill
Hvis det virkelig er sådan at 'lønmodtagerklassens og de besiddelsesløse' er sunket ned i 'forarmelse' - siden jeg sidst var hjemme - så burde det også være muligt at samle et flertal til kamp. Hvis vort eneste 'håb' er stalinistisk 'socialime' med hemmeligt politi GULAG og en elite enkelte despoter, så tror jeg at de fleste af den klasse, som jeg selv kommer af og har levet i, betakker sig. Der er trods alt stadig langt til tidligere tiders forarmelse. Vi sulter ikke, overvægt er rent faktisk et alvorligt problem.

Men dine feberfantasiier om despotsiek 'socialisme' indført fra oven af en Big Brother og en håndful venner og deres altfavnene despotiske stat appearat, er neppe noget du kommer langt med. Virkelige ændringer kommer kun den dag vi evner at samle en folkelig europæisk bevægelse for forandring

Claus Oreskov

Der er ikke ”almen enighed” om de astronomiske tal som Robert O Jensen disker op med omkring indsatte i Gulag (for øvrig er det meningsløst at tale om Gulag – idet der var mange former for forvisning: nogle Gulag fanger levede og arbejdet sammen med andre arbejder (fik samme løn og forplejning), andre sad bag pigtråd og endelig var de politiske fanger blandet med allehånde kriminelle.
Kevin McDermott skriver at de officielle tal er 3.5 til 4 millioner med en stigning til 5 millioner i 1950 (kolloboratører & nazi- sympatisører fik som fortjent). (Se bogen Stalin Revolutionary in an Are of War side 107)
Ud af disse 3.5 til 4 millioner er så 10 millioner døde skal man tro Robert O Jensen!

Claus Oreskov

Når man vandre på de store kirkegårde i Moskva og ser de mange mennesker, der snart stimler sammen om denne eller hin grav og så konstatere, at man ikke kender vedkommende, så viser det elendigheden vad russofobi & sovjethad! Sovjetunionen havde i hundredvis af forfattere, komponister, musikere, som vi end ikke har hørt om i vesten. Vi taler ikke om Ming-dynastiet, men om en kultur der er ligesom vores egen, ja er en del af vores. I stedet for at indhente det forsømte fyldes danskerne dagligt (TV2 & DR K) med gyserhistorie fra Sovjetunionen. Omvendt har man nu i Rusland en satellitkanal som udelukkede sender sovjetiske film – de er populære fordi kvaliteten var i top. Desværre er ensretningen og fordummelsen total i Danmark, på sin vis er vi nok det sidste totalitære i Europa. Her styres alt med hård hånd. For nogen tid siden købte jeg Maxim Gorkis skrift om ”Socialistisk Realisme og Russisk Digtning”. Boghandlen som solgte bogen havde udstyret udbudet af bogen med en advarsel om, at denne bog indeholdt kommunisme & tro mig der er mange af sådanne eksempler. For nogle år siden trak forlaget Aschenhoug 2. bøger tilbage fra markedet lige før jul. Den ene hed ”Historien om Che” & var alt for positiv mente forlaget og den anden var om JFK og var for negativ mente forlaget. Kort efter var samme forlag ved at gå konkurs, så man er parat til at gå langt i Danmark når det glæder pro amerikansk propaganda samt anti- kommunistisk ditto. Omvendt var udenlandske forfattere godt repræsenterede i Stalin tidens Sovjetunionen.

Claus Oreskov

Hvad interesserede en dreng på 10 år sig for i Sovjetunionen? Jeg har en lille skrap bog fra en sådan 10 årige dreng. Her er udklip at kosmonauter, politikere særlig mange af Lenin og så er der forfatter i spandevis. Alle klassikerne. Lige fra den græske oldtid og frem til dagens sovjetiske og europæiske forfattere! Det samme kan man faktisk se på facaden på Lenin Biblioteket i Moskva – ja udenlandske forfatter, var i høj kurs i Sovjetunionen. På gader og stræder var staturer rejst for landets store forfattere og digtere eksempel vis Vladimir Majakovskij. Hvor er vores statue af Michael Strunge – vores egen Majakovskij?

Robert Ørsted-Jensen

Ja nu har jeg jo altså ikke skrevet det du tillægger mig Oreskov. Du burde holde dig til det jeg rent faktisk skrev.

Robert, jeg tror du har brug for et klarsyn omkring konsekvensen af den enorme værditransport, der i disse år i forbindelse med den liberalistiske privatiseringsbølge, der pågår fra fællesskabet og staten over i de privates lommer.

Alene 'det store tyveri' fra den sovjetiske stat skabte i et hug 70 millioner fattige mennesker. Fejlslagne kapitalistiske projekter ligger øde hen over den ganske verden sidst i afsløret i Detroit og folk bliver overalt frataget deres lille stykke jord eller deres lille forretning af stordriftskapitalister, der ser deres fortjeneste i at fodre os med fedt og sukker .

Alt i mens, Robert, du hellere hylder oligarkernes tyranni gennem fattigdom og arbejdsløshed, end statens sikring af rimelige forhold for de fattige.

Torben Nielsen, Per Torbensen, Niels Mosbak og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

I får da smidt nogle tal her.

Der er ikke historisk belæg for at tillægge Stalin ordene "et dødsfald er en tragedie, en million døde er statistik" - selvom det ofte gøres - men de falder mig lige ind ved dette talkasteri.

Facit bliver næppe nogensinde helt klarlagt.

Måske nogle vil kunne bruge den "almindelige" opfattelse i Rusland i dag. Her fra Russia Todays "Russopedia":

http://russiapedia.rt.com/of-russian-origin/stalins-purges/

Robert Ørsted-Jensen

Nic
Ja og de tal der er sgu i flere tilfælde højere end noget af det vi andre har tumlet med. Sjovt nok var Oreskovs tal højere end dem jag fremlagede, men det overså han lige.
I virkeligheden var Stalins myrderier i 30erne et mord på Lenin, han myrdede alle der havde æret tettere på Lenin end hamselv og som bekendt ønskede Lenin Stalin fjernet men dette blev hindret af Lenins sidste og afgørende slagtilfælde.

til Bill (og Oreskov)
Jeg har ikke draget noget af det du skriver der i tvivl. Jeg siger bare at Stalinisme som ide og tankegang ikke kan briges til noget overhovedet. En ny venstrefløj skal til, en der hviler på de der klassiske marxke ideeer om socialimse fra neden - som den eneste vej til noget der er mere retfærdigt.

Claus Oreskov

@Nic Pedersen. Russia Todays tal ligger da tæt på Kevin McDermott undtagen hvad angår antallet på fanger. Begge analyser er dog milevidt fra de hjemlige som er beregnet på at skræmme og ikke at forstå hvad som forgik. Det er også tydeligt at Russia Todays er i gang med at skrive en ny Ruslands historie som passer ind i en ny selvforståelse for den russiske elite. Den dygtige historiker er så den som kan komme bag gammel såvel som ny propaganda.

Claus Oreskov

@Robert O Jensen. Betvivler ikke din veneration for russisk litteratur og poesi. Dig er ikke dig jeg langer ud efter, men den generelle udgivelses politik i DK. Vi er sørgelig underernærede hvad angår litteratur fra Sovjetunionen og ligeledes kunst, ballet, musik og teater. Engang var der en masse små forlag der tog sig at den ”smalle” litteratur, de er jo væk og udkants området Danmark bliver mere og mere ensporet!

Nic Pedersen

Claus Oreskov

Jeg er helt enig. "Den dygtige historiker er så den som kan komme bag gammel såvel som ny propaganda."

Enhver tids historieskrivning er til alle tider og steder stærkt præget tidens "elites" selvforståelse. I Rusland og så sandelig også her!
Rusland/Sovjet er blot et særligt glimrende studieobjekt, da disse præg både i og udenfor landet er så usædvanligt tydelige og ofte med meget skarpe skel.

Jeg har ikke læst McDermott endnu. Der er sikkert betydelig overensstemmelse. Netop RT kan jo så vanskeligt kaldes talerør for et totalitært neostalinistisk regime, hvilket vores ("Oceaniens") hel- og halvpropaganda jo ganske ofte forsøger at fremstille nutidens Rusland som.

Robert,
du burde nu som "stor fan af både det russiske folk og det store diktere" prøve at besøge landet og snakke med et par stykker. Det vil gavne dig og din forståelse! ;-)

Torben Nielsen, Per Torbensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Her i sommer oplevede jeg et pudsigt eksempel på de tusinde små løgne om Sovjetunionen, som er sat i omløb & som efterhånden reproducere sig selv. I en amerikansk guid kunne man læse at Stalins kones (Nadezhda Alliluyeva) grav monument på Novodevitji kirkegård, var beskyttet af en plastik kasse imod hærværk. Imidlertid var omkring 35 andre monumenter indsat i plastik kasser – det gik så på for os, at plastikkasserne skal beskytte gips afstøbningerne (og andre) imod vind og vejr.
PS: Om Nadezhda Alliluyeva tragiske selvmord læs: Svetlana allilujeva ”Erindringer Breve til en Ven”

Per Torbensen

Robert.

De 30 mill. døde i gulag,var den historie undertegnet blev opfostret med i min ungdom,i 70-80-erne via de offentlige medier,langtids hukommelsen er fuldstændig intakt .

De samme medier som dengang opererede og skulle "oplyse" os om kommunismens ondskab og massemord ,virker i bedste velgåendehed idag.

Intet er tilfældigt,alt er planlagt i mere eller mindre dossier ,alt efter tidens behov.

Moh Abu Khassin , Claus Oreskov, Torben Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

'Den sociale Stat' er bevidst lagt for had...

Staten anses af de økonomiske magthavere, som et klassekampsvåben - en trussel mod den private ejendomsret og formuernes akkumulering.

Per Torbensen, Claus Oreskov og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Samt en trussel imod den ”frie vilje”, ”individualiteten” & ”det uendelige forbrug” som alt sammen kun kan virkeliggøres af 7-8 % af befolkningerne i Europa. Den resterende del af befolkningerne, altså alle dem som ikke ejer produktionsmidlerne, er så skræmte af truslen fra kommunismen, at de varmhjertet støtter op om de 7-8% ret til uhæmmede individualistiske excesser, samt sammes uskrevne ret til at starte krige, afsætte og indsætte regeringer, styrer narkomarkedet, styre menneskemarkedet, styrer våbenhandlen – styrer alting undtagen dette ene: Dem selv! For så er vi tilbage i den rene anti – individualisme, anti- fri vilje, anti -alt muligt m.a.o. ONDSKABEN SELV: Socialisme!

Nogle gange kan jeg have svært ved at se, om andre skribenter er ironiske - det er selvfølgelig min egen fejl.

Men jeg bliver nødt til at spørge Oreskov helt simpelt: Var Stalin så en "good guy"?

Jeg spørger, fordi jeg både er i tvivl om dine indlæg her og fordi jeg ikke selv kan læse russisk og dermed kilderne til den tid.

Gorm Petersen

Hans "Animal Farm" havde en pointe:

"Pas på ikke at komme til at ligne dem, du kæmper imod".

Stalin endte som paranoid monark, og da partiet bagefter skulle genorganiseres, var den overordnede parole "Aldrig mere en monark".

Det skabte så desværre en kolos på lerfødder - "partiet". Fordi ingen enkeltperson længere måtte få så meget magt som Stalin, blev beslutningsgangene meget træge.

At Stalin overhovedet fik den magt - han var oprindelig blot ansvarlig for sikkerheden - skyldtes de mange uerklærede småkrige, Vesteuropa udsatte Sovjet for i 20-erne.

Et ret underbelyst område i vestlig historieskrivning.

Den kendte fortælling om at der var to russere om at dele eet gevær, stammer f.ex. ikke fra 1-ste Verdenskrig men fra de mange småkrige.

Det er derfor aldrig modbevist, at Sovjet kunne være blevet det perfekte samfund !

Men det var et skrøbeligt samfund, der forudsatte at hele jorden levede i en fordelingspolitisk harmoni.

99% af de problemer, der i dag kaldes "Globalisering" skyldes netop, at jorden IKKE lever i fordelingspolitisk harmoni.

Så at nedlægge Sovjet var ikke andet end at "skyde til hjørne". Problemerne kommer alligevel !

Claus Oreskov

@Can Øzcen. Egentlig er jeg mere end træt at den slags spørgsmål, som for det meste er beregnet på, at flytte fokus samt reducere komplekse historiske begivenheder til forenklede forklaringer for burehøns. Men du lyder oprigtig og jeg skal svare dig oprigtigt. Du spørger: Var Stalin så en "good guy"? Lidt forenklet kunne man svare var: Napoleon, Peter den Store, Bismarck, Dronning Victoria, John F. Kennedy? Og nej ligesom enhver af os andre var alle disse historiske personer sammensatte og langt fra entydige. Imidlertid er Stalins person ikke så vigtig en faktor. Vigtigere er det at forstå at politiske afgørelser og processer i Sovjetunionen ikke på nogen måde var en envejs kommunikation men, at vigtige afgørelser altid blev diskuteret i plenum og besluttet i plenum. Lenin opfordrede altid sine politiske diskussions partnere til at modsige ham (se f.eks. Moshe Lewin ”Lenins sidste Kamp”) og denne tradition levede videre i Sovjetunionen. Under krigen opfordrede Stalin ligeledes sine generaler til at komme med modargumenter og ud fra disse modargumenter at finde den rigtige strategi. Vi burde ikke snakke om Stalins Sovjetunionen eller Putins Rusland det er en grov reducering af store økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og interpersonelle processer. Et land med 200 millioner mennesker styres altså ikke af en eneste person – heller ikke Sovjetunionen. Sovjetunionen var en svag stat og derfor var der også vokset et parallelt samfund frem hvor fordeling af magt (embedsmændene og lokale politikere) og velfærd forgik efter nogle alternative regler. Så længe man udelukket går efter at dæmonisere Stalin og tilsvine Sovjetunionen, så unddrager man sig selv fra at forstå dette samfund og den tid som det eksisterede i. Ser man på udrensningerne under Stalings regering ser det ikke godt ud, nogle var skyldige i stats forbrydelser og nogle var det ikke. Det hele løb løbsk og Stalin måtte stoppe hvad han selv havde sat i gang. Det kan ikke udelukkes at Stalin i perioder var paranoid i patologisk forstand. Desværre er der ikke rigtigt forsket i dette, sikkert fordi det så ville fratage anti- kommunisterne et godt kort. Imidlertid berørte udrensningerne ikke det store flertal (udrensningerne berørte den inderste cirkel af partiet samt kunstnere og forfattere den så kaldte intelligentsia ). Flertallet på denne tid oplevede en stor social mobilitet samt en blomstring indenfor: teater, musik, malerkunst og litteratur. Så kom krigen og smadrede det sovjetiske samfund og befolkningen sluttede op om Stalin og deres regering og nedkæmpede fjenden samt genopbyggede landets økonomi efter krigen. Stalin var i centrum af disse begivenheder og sådan husker russerne ham. Selvfølgelig husker de også de mørke sider af Stalin og hans regerings tid, men alt i alt ser de Stalin som en sammensat men positiv helt. Stalin var ikke nogen ”good guy” men heller ikke udelukket nogen ”bad guy” men en fin blanding af begge dele. For mig personligt er spørgsmålet som sagt irrelevant – det som interessere mig er de sociale, økonomiske, politiske og kulturelle processer som var aktive i Sovjetunionen og det mener jeg ikke kan reduceres eller rummes i en eneste person. Skal vi forstå Sovjetunionen må vi væk fra den herskende politiske og historiske reduktionisme.
PS: tag en tur til det nuværende Rusland snak med folk (i dag kan mange engelsk) på gaden og i parken. Du vil få nogle helt andre historier end dem vi få serverede herhjemme. Du vil møde et folk med en helt anden kulturel diskurs og en anden historie opfattelse end vi har. På nogle få minutter kan man pludselig få nye og afgørende oplysninger. Eksempelvis på min sidste tur til Moskva: Vi var gået forkert mellem metrostationerne og for forvildet omkring. En ganske ukendt mand stopper op og tager hånd om os. På den korte stregning hen til metroen begyndte han (ganske uopfordret), at snakke om uddannelsessystemet i nutidens Rusland. At adgangen til uddannelse var blevet forringet med afskaffelsen af Sovjetunionen vidste jeg i forvejen, men nu fik jeg en anden historie oven i. Denne mand som var gymnasielærer fortalte at uddannelserne i Rusland var blevet forringet fagligt, sammenlignet med uddannelserne i Sovjetunionen som stillede skrappe krav. Mandens kone var sygeplejerske og også der var uddannelserne blevet forringet – så var vi ved metroen og sagde farvel til hinanden. Et øjeblik på gaden i Moskva og jeg var blevet klogere på det sociale liv dengang og nu i Rusland– meget klogere end hvis jeg havde ser samtlige udsendelser om Ondskabens imperium på DR K.

Jørn Sonny Chabert, Moh Abu Khassin , Niels Mosbak, Per Torbensen, Fraus Dolus og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Sider