Læsetid: 7 min.

Er central-bankerne vores sidste redning?

Fem år efter Lehman Brothers-krakket har centralbankerne overtaget politikernes rolle som dem, der stimulerer den økonomiske udvikling. De vestlige lande er tynget af gæld, og derfor er det ikke længere finanslove, men centralbankernes renter og seddelpresse, der holder liv i økonomien
Den magtesløse. Finansminister Bjarne Corydon slog senest ved finanslovsfremlæggelsen fast, at det er centralbankernes pengepolitik mere end politikernes finanspolitik, der påvirker økonomien.

Jakob Dall

7. september 2013

Selv budgetbisserne erkender det. I den røde murstensbygning på Slotsholmen, hvor Finansministeriet holder til, ved de, at det ikke længere er dem, der har det fasteste greb om styrepinden i dansk økonomi.

Det er et par gader henne i Nationalbanken og hos kollegaerne i Den Europæiske Centralbank og resten af den vestlige verdens centralbanker, at kursen bliver lagt.

Selv landets finansminister anerkender, at det ikke er ham, men centralbankerne, der kan gøre mest for at sparke til den økonomiske udvikling.

»Den måske allermest afgørende måde, man i vores del af verden stimulerer væksten på i de her år, er ikke via finanspolitikken, men det, vi kalder pengepolitikken,« sagde Bjarne Corydon tirsdag i sidste uge, da han foran korpset af politiske journalister præsenterede regeringens bud på, hvordan næste års finanslov bør skrues sammen.

Klemt inde mellem grafer over ledighed og niveauet for offentlige investeringer næste år, skød finansministeren ind, at det er i den del af den økonomiske politik, som centralbankerne styrer, at man har mest at skulle have sagt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Den måske allermest afgørende måde, man i vores del af verden stimulerer væksten på i de her år, er ikke via finanspolitikken, men det, vi kalder pengepolitikken.« siger Bjarne Corydon

Så forstår man jo ikke hvorfor, der fra alle liberale sider i Folketinget - herunder regeringen - arbejdes så ihærdigt på at udvirke skattelettelser: lempelser af energiafgifter, reduktion af selskabsskat osv....

Skatten er vel en meget betydende faktor i finanspolitik.

...men det er nok med finanspolitikken, som med klassekampen, når den er til gavn for de rige, så snakkes der ikke om det, mens hvis de mindrebemidlede søger retfærdighed, så står the establishment sammen om at afvise ethvert forsøg på forandringer i den førte politik: ’Nødvendighedens politik ’ forstås. ...nærmest uden for regeringens rækkevidde. Bull shit.

PS. Skattelettelserne for 2014 er vedtaget uden for finansloven i Vækstplan DK:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-67580254:enhedslisten-om-v%C3%A6k...

Kim Houmøller, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Flemming Scheel Andersen, Jesper Wendt, lars abildgaard, Gert Romme, Karsten Aaen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Hvis centralbankerne har overtaget magten fra magtesløse politikere, betyder det reelt, at demokratiet er afskaffet, og styret lagt i hænderne på personer, der ikke står demokratisk til ansvar over for befolkningerne. Er dette magtskifte en revolution eller bare et kup?

Michael Borregaard, Jens Kofoed, Anders Kristensen, Kim Houmøller, Morten Buch, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Aleksander Laursen, Niels-Holger Nielsen, Dan Johannesson, Torben K L Jensen, Jesper Wendt, Dennis Berg, Anders Jensen, Jacob Jensen, lars abildgaard, Gert Romme, Karsten Aaen og Michael Birkjær anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Nu er flere af bidragyderne til denne artikel gudskelov flere etager bedre end jeg på dette område, men at ledelsen af centralbanken holdes i "arms length" fra regringsmagten er jo en politisk beslutning, som samme politikere kan reversere. Selvfølgelig er det stadigvæk kun kongen der "slår mønt".

Vi har set, at de nationale politikere har brugt gældssætning til at skabe fornemmelse af succes i samfundet.
- Det har betydet, at boligejerne og landbrug nu kæmper med en helt urimelig stor gældsbyrde.
- Det betyder også, at pengeudlånerne - altså bankerne, løber en meget stor økonomisk risiko, hvis lånerne ikke kan betale tilbage.
- Og endelig betyder det, at samfundet i en helt katastrofal grad mangler penge til at sætte gang i økonomi, beskæftigelse og samfundsudvikling. Noget man kommer til at lide under i det næste kvarte århundrede.

Men man kan også slå fast:
1. At Centralbanken i sin nuværende form slet ikke er demokratisk.
2. At krisens væsen viser, at man ikke kan overlade den økonomiske politik til de nationale populistiske politikere - i hvert fald ikke alene.
3. Samt at der derfor ikke er anden løsning, end at skabe en stærk Centralbank der kan gribe ind overfor de nationale politikeres misbrug af den økonomiske politik.

Til gengæld må man forlange, at Centralbanken - og i øvrigt hele EU gøres langt mere demokratisk. Og at de opererer på en måde, så vi både kan forstå og acceptere deres økonomiske politik. Og her mangler der meget endnu, bl.a. må vi af med de politisk udvalgte kommisærer, og selvfølgelig også al lobbyistisk påvirkning for private særinteresser.

Henrik Brøndum, det kan være svært at gennemskue om en kommentar er ironisk, men for en sikkerheds skyld vil jeg lige tilføje til din kommentar:

I Danmark er møntretten indføjet i § 26 i Grundloven, som lyder: "Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven."
- men fakta er at Nationalbanken er hægte af:

i 1991 var kontanter (kongens mønt) 23 mia. kr. : Bankskabte penge. 186 mia. kr. : Gæld til bankerne 1.100 mia kr.
i 2013 er kontanter (kongens mønt) 54 mia. kr. : Bankskabte penge. 809 mia. kr. : Gæld til bankerne 3.773 mia kr.

Bankerne skaber penge alene ved at slår på pc-tasterne.

Og man kan jo tilføje, at hvis nationalbanken havde fastholdt sit monopol på at slå mønt, så var overskuddet tilfaldet Staten og ikke bankerne.

Michael Borregaard, Thomas Borghus, Niels Engelsted, Richard Sørensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Den europæsike centralbank er - ligesom andre centralbanker inden for demokratisk kontrol/rækkevidde.
Det danske problem består blot i, at højrenationalister og venstrefløjens romantiske grundtvigsnationalister, ganske udemokratisk har vendt Det europæsike fællesskab ryggen.
Der er efterhånden mere i vejen med den demokratiske holdning i det danske folkehav end der er i eu's demokratiske institutioner. Naturligvis lader også eu meget tilbage at ønske på demokratisiden, men nummer 1 i den henseende er deltagelse. Antideltagelse i et demokratisk fællesskab - uanset om man har magten eller ej - er antidemokratisk.
Det er jo også typisk for Danmark, at ingen journalister spørger politikerne, hvad de vil gøre ved disse ting. Man nøjes med at skrive referater af hvad politikerne i deres forvirring blot har sagt. Klogere bliver ingen.

Er centralbankerne vores sidste redning?
Svaret er formentlig ja. OG derfor er det nu væsentligt at politikken - altså magtkampen kommer til at stå om dette emne.
Konstateringen, at politikerne er magtesløse, er helt forkert. Politikerne skal blot give sig til at beskæftige sig med politiske emner af betydning. Og vi, øh folket om man vil, bliver nødt til at debattere, hvordan vi får demokratisk greb om denne situation.
Det kræver, at vi sætter os ind i verden uden for. Og at vi kaster os ind i det politiske samarbejde i EU af fuld kraft.

Er det ikke bare typisk?
Dansk Wikipedia om Den europæiske centralbank: 10 linjer
Tysk Wikipedia om Den europæsike centralbank: 12 kapitler og 39 fodnoter.
I den danske står der intet om, at bankens opgaver er politisk fastlagt, og intet om, hvordan ledelsen er politisk udpeget.
Min oldefar var blandt de danske soldater, der rømmede Dannevirke. Over 1200 mand fra hans kompagni faldt i en idiotisk krig, som byggede på samme idiotiske nationalistiske holdninger, som guider vores uvidenhed i dag. Forskellen fra da til nu, er at uvidenheden dengang var et elitestyret projekt med Monrad og Grundtvig på barrikaderne, mens i dag er det en folkesygdom.

Henrik Brøndum

@Bill Atkins

Nej jeg er ikke ironisk. Min kommentar beskaeftiger sig ikke med raaderummet for henholdsvis centralbank/privat banker - men er udelukkende rettet mod at artiklen lader som om centralbankerne er helt udenfor politisk raekkevidde.

I oevrigt mener jeg du er paa afveje ved at fokusere paa privatbankernes multiplkation af den primaere pengemaengde. Det kan godt vaere at den er stoerre end tidligere, men for stor pengemaengde er kun et problem hvis den genererer for hoej inflation - og det er der ikke noget der tyder paa.

Niels-Holger Nielsen

Nej, de repræsenterer kun monopolernes forsøg på, at tage kvælergreb på samfundet.

Uden organisering og uden skoling kan vi kun danse i det net, som skumle interesser spinder om ALT.

Filo Butcher, lars abildgaard, Pia Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Før krisen blev en realitet var lave renter en realitet i lang tid og dette er fortsat og endog forstærket uden at det på nogen måde har sikret den vækst man tilbeder som en helligdom, fordi kun vækst kan sikre en lempelig betaling af den gældsbyrde befolkningerne er sat i af liberalismens sejrsgang.

Så hvis centralbankerne skal være redningsmænd med de begrænsede værktøjer de besidder i forhold til suveræne aktivt regerende regeringer, så sæt pengene i guld, for så er der ikke nogen redning økonomisk.
Centralbankernes råderum kan aldrig i ret lang tid, overstige den tilgængelige værdi frembragt af nationens produktion, sådan som jeg ser det.

Man kan ikke skifte politisk kurs til andre mål, eller værdier, man kan ikke beskytte eget erhvervsliv, hvis det skønnes nødigt, man kan ikke fast lægge mindste krav til lønninger, materialer og miljøbelastning.
Der er fandens mange ting en regering der ønsker og tør regere kan gøre mere og anderledes end en centralbank.....hvis den tør

At beskrive regeringernes manglende mod og fremsyn som manglende muligheder, er blot at legitimere deres handlingslammelse.

Desuden kan en lav rente ikke i sig selv udråbes til nogen frelser af arbejdspladser, fordi den udmærket kan være en følge af inaktivitet i nationen i forhold til den pengemængde der skal forrentes= der sættes ikke penge i virksomhed af offentlig eller private foretagender, og forsøges pengene investeret passivt til så høj/lav rente som muligt.
Havde aktivitetsniveauet været større havde renten også været det.

Michael Kongstad Nielsen

Michael Pedersen - ja, det er jo godt at vide, at Nationalbankens grundkapital er 50 millioner kr. Det lyder betryggende. Loven er fra 1936, givet på Amalienborg af en mand ved navn Christian R. Først da blev Nationalbanken en selvejende institution, formentlig som følge af 1929 krisen. Men Nationalbanken er helt tilbage fra 1818, efter statsbankerotten i kølvandet på Danmarks uheldige deltagelse i Napoleonskrigene, hvor den daværende konge havde formøblet alle rigets værdier. For at undgå, at kommende konger, regeringer eller hvad det måtte komme skulle få samme trang til at gribe dybt i statskassen, lavede man en adskillelse mellem statens penge og statens magt. Meget fornuftigt, når statsmagten nu ikke kunne holde sig i skindet, men man kunne spørge, om ikke tiden er løbet fra denne adskillelse, om ikke demokratiet selv efterhånden kan forvalte nationens penge.

@Henrik Brøndum I Richard Sørensens link 20:11 siger Ole Bjerg: Vi kommer ind i en ond spiral: Mens bankerne bliver rigere, stiger gælden i resten af samfundet. ...præcis sådan som tallene i min kommentar 18:22 viser;

og han forsætter:

Systemet skal ændres, så bankerne kun må låne penge ud, som de selv har – enten fordi andre kunder har sat pengene ind i banken, eller fordi banken selv har tjent dem.

...det hedder et bankvæsen med 'fuld reserve', og det vil give magten tilbage til Nationalbanken, og indlede et brud med pengenes diktatur, for at skabe en genopretning af den demokratiske kontrol med samfundets eget pengevæsen.

Michael Borregaard, Steffen Gliese og Richard Sørensen anbefalede denne kommentar

Nej, Henrik Brøndum, for stor mængde lånte penge er et problem, fordi den trælbinder folk i en lang årrække, hvilket jo samtidig er unødvendigt, da de varer og tjenesteydelser, pengene investeres i, allerede findes, og derfor reelt ville kunne distribueres frit.

Renten er lav; ikke bankrenterne forstås. Når en ganske almindelig kassekredit løber op i mere end 10 %, er det vist en løgn. At ingen tør låne til noget som helst, er selvfølgeligt. Spar op i stedet, og se dine opsparede midler forsvinde til 0% i rente.
Jo - bankerne er en del af problemet.

Filo Butcher, Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Michael Pedersen, lån der optages for at få et sted at bo, eller fordi man gerne vil etablere sig i virksomhed, landbrug osv. er nok frivillige, men indkomstudsigten tilsiger på det pågældende tidspunkt, at det nok skal gå...

...og du ved nok Michael; det er sgu svært at sige "nej tak" til en bankrådigiver, der villigt stikker dig en håndfuld penge, så du kan få opfyldt dine fremtidsdrømme.

Og det er da også helt i orden at du efterfølgende sidder og peger fingre af de håbefulde - sådan er kapitalismen: Det er folks egen skyld når de går på røven med deres liv.

Skulle centralbankerne hjælpe os - ha, ha.

I 1936 blev Nationalbanken en selvejende institution, og det nuværende lovgrundlag for bankens virksomhed er fra samme år. Princippet om, at centralbanker skal være uafhængige, er også traktatfæstet i EU-traktaten (artikel 130). Heri står, at HVERKEN Den Europæiske Centralbank (ECB) eller de nationale centralbanker MÅ SØGE EFTER ELLER MODTAGE INSTRUKSER FRA FÆLLESSKABSINSTITUTIONER, MEDLEMSSTATERNES REGERINGER ELLER NOGEN ANDEN SIDE.

Centralbankerne plejer bankernes og den finansielle elites interesser - det er ret svært at holde sig helt neutrale og holde egne kæpheste - politiske og personlige ude af betragtning.
Hvem sidder i spidsen for foretagendet - I ECB sidder Mario Draghi tidligere ansat i investeringsbanken Goldman Sachs som bland andet har været kædet sammen med korruptionssager i både Grækenland og Italien. Den hører til en af disse "to big to fail" banker - en blandt de 21 som hver måned får tildelt at bestyre nogle af de 86 mio. dollars som FED deler ud af på skatteborgernes regning. Han er så også tidligere finansminister i Italien. Der pendles lidt rundt mellem politiske hverv og private hverv i den finansielle sektor.

Hvem kommer til at sidde for bordenden i FED næste år - Larry Summers der som finansminister og rådgiver for Clinton sørgede for en deregulering af finansmarkedet. Tidligere direktør i FED Greenspans bon-kammeret hvis motto meget vel udtrykkes på følgende måde -"Tryk flere penge til vennerne".

At der skulle komme nogen redning fra den kant er at stikke sig selv blår i øjnene. Glem det. Det politiske system har spillet fallit - Corydon siger det selv - og det må han meget gerne råbe lidt højere så alle kan høre det.

Jeg står også af her - Fremover synes jeg det er vigtigere at få diskuteret nogle alternativer til dette vanvid. Er det f.eks. muligt at lave nye kooperativer evt. med eget pengevæsen - hvordan kunne de se ud - og hvordan kan man organisere sådanne fællesskaber så vi bliver uafhængige af deres lort. Så kan de æde deres papirer og se om de kan leve af det.

Morten Pedersen, Richard Sørensen, Karsten Aaen, Bill Atkins og Søren Jørgensen anbefalede denne kommentar
Søren Jørgensen

@Pia

Alternativer har allerede flere gange været forsøgt i verdenshistorien, alle gange med succes. Det eneste der skal til, er at vi banlyser fractional reserve banking, og går tilbage til et 1/1 system. Altså hvor bankens udlån faktisk er dækket af bankens egen kapital. Og afskaffer private centralbanker.

Det er de private centralbanker der med fuld bevidsthed skaber de finansielle kriser. Hvorfor? Fordi krise tid er indkøbs tid. Det er nu de rige, som skaber kriserne, opkøber værdier(til under markedspris) fra folk der er bukket under for "krisen".

Richard Sørensen, Pia Nielsen, Karsten Aaen, Kim Houmøller og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Ekspansiv finanspolitik er blevet forbudt af EU. Pengepolitikken er lagt i hænderne på de private banker. Velfærdspolitikken er erstattet af skattelettelser. Timelønningerne er i frit fald. Aktiekurser og betalingsbalancen tordner mod tinderne.

Og krisen? Den er skam snart løst. "Forstå det nu, din fattigrøv."

Michael Borregaard, Pia Nielsen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Denne debat er desværre lidt på vildspor. Ja selvfølgelig skal banker ikke kunne geare sig 30 til 1, men vi skal længere ind...vi skal helt ind i sindet!

Centralbankerne er ikke vores redning...de er der selve grundproblemet befinder sig.

Selvstændige nationer skal selvfølgelig IKKE gældsætte sig for at udstede sin egen valuta. Vi er blevet fusket, snydt, bedraget og taget ved næsen af det største gældscirkus i byen. Tiden er kommet til at vågne op!

Hold op med at udstede statsobligationer og udsted valuta i stedet.

Hugo Pieterse, Pia Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Søren Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Den, der glemmer sine rødder, har ingen fremtid. Følgen er den tilstand, vi lever i, nemlig at størstedelen af landets værdier og udbyttet af generationers arbejde langt frem i tiden er pantsat til ’Kapitalen’ i indland og udland i en sådan udstrækning, at den når som helst kunne inddrage al ejendom og alle værdier og gøre størstedelen af Jordens befolkning hjemløs og subsistensløs. Når den ikke gør det, er det, fordi den slet ingen interesse har i, at gælden betales. At kræve det ville være at slagte hønen, der lægger guldæg. Den skal jo netop vedblive at leve – Gælden skal vedblive at bestå for rentens skyld.

Men hønen må på den anden side heller ikke fodres mere, end at den akkurat kan blive ved at lægge. Den skal jo netop vedblive at leve – Gælden skal vedblive at bestå for rentens skyld. Denne magt er spekulationen, hvorved forstås de mennesker og menneskegrupper, for hvem ikke varerne, men pengeudbyttet, er det væsentlige.

På baggrund af de historiske erfaringer er det svært at bevare optimismen. Beslutningsstrukturen i EU-systemet er uhyggelig svag og bedre egnet til - med Jesper Jespersens ord - at træffe beslutninger om `krumme agurker´ end beslutninger, der kan bremse den omsiggribende arbejdsløshed og fattigdom. Oversat til nogenlunde forståeligt dansk betyder det vel, at Europa eller EU, om du vil, laver og tildanner en lovgivning, hvor hovedvægten lægges på tysk opfattelse af økonomisk styring, og som helt bogstavelig talt straffer dem, der ikke gør, hvad der bliver sagt.

Det sker bl.a. ved, at vi overdænges med dokumenter, papirer, regler og forordninger og forbud og nye love, som helt enkelt camouflerer vore chancer for at kunne danne os en mening.

Undskyld mig! Jeg tror faktisk, det er tilsigtet. Vi taler mere om disciplin end ’søstersolidaritet’. En ny tid vindes ikke, ved ikke at arbejde derfor. Ikke ved kunstgreb, ej heller ved finanspagten, men med jævn fornuft. Klassekamp er således en kamp for anstændige og retfærdige løn- og arbejdsvilkår for arbejderklassen. Dette er ikke dette finanspagten - de græske hjælpepakker - affordrer, men er en sikring af tyskernes andel af statsobligationer, herunder en andel på næsten 20 procent af de græske statsobligationer.

Spørgsmålet er i sin helhed. Kan et samfund overleve, hvis etik (læren om den rette handlemåde) og moral kun er begreber, der alene tages frem ved højtidelige lejligheder, mens man til hverdag er rimelig ligeglad med, om der er overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør? Nej vel!

Philip B. Johnsen

Nationalbanken oprettes 1818

Nationalbanken blev oprettet som privat aktieselskab med det formål at skabe orden i det danske pengevæsen. Fra begyndelsen fik Nationalbanken derfor eneret til at udstede pengesedler i Danmark. Tidligere erfaringer med at lade staten stå for udstedelse af pengesedler var ikke gode. Kongens udgifter til fx krige var i flere omgange betalt ved at sætte for mange sedler i omløb, hvilket førte til inflation.

”Det var et krav for udstedelse af penge, at have tilsvarende guldreserver.”

www.nationalbanken.dk

Link : http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Nationalbankens_opgaver/$file/brochure_nationalbankens_opgaver_WEB.pdf

Philip B. Johnsen

Liberaliseringen i 1970'erne var trængt til, at tjene befolkningen, det syntes jeg man burde tilstræbe at få opfylde nu.

Efter liberalisering i 1970'erne af finanssektoren, må vi idag konstatere, at finanssektoren skal ses efter i strukturen, reformeres så den ikke længere udgøre en fare for demokratiet i form, af i struktur eller størrelse, der gør en finansiel virksomhed ikke kan gå fallit, hvis de driver dårlig forretning.

Opdeling af bank og finasiel spekulation vil sikre sektoren, da der ingen fornuft er i, at beskytte økonomiske spekulationer en finansiel virksomhed, måtte kaste sig ud i, kun anden bank virksomhed bør beskyttes af indskydergaranti på op til i dag DKK 750000 i en separat bank.

Som svar på artiklens spørgsmål: Nej ingen andre end vi selv kan redde os. Vi får aldrig taget fat på dette emne for alvor, hvis ikke vi erkender vores med-ansvar.

Og har vi delegeret dette ansvar til politikere, kan man spørge sig selv, hvorfor vi ikke ser dem lidt nærmere efter i kortene. En centralbank kan kun ses som et forsøg på at skabe en form for kompetance, eller regulerende myndighed om man vil, som kun kan agere ud fra skabernes (=læs politikernes) intentioner og faktiske beføjelser. Et forsøg på at skabe et over-nationalt organ som en centralbank kan kun være en gevinst, så længe den er udtryk for, at der er en reel fælles platform. I den virkelige verden forsøger den stærkeste altid at tromle sin magt igennem.

Hvis der er mere end den stærkestes stemme med ved beslutningerne, bør være bedre end ren darwinisme...vi skaber allesammen selv den verden vi lever i