Klumme

Fejring af den store grønne sag

Det er i morgen, at vi fejrer fuld fart på den grønne omstilling. På blot 14 dage har Information og Danmarks Radio i alt modtaget 380 initiativer til at gøre Danmark mere bæredygtigt. Og vi kårer de ni vindere
17. september 2013

Den ædle kappestrid om at få plads i Danmarks kommende Store Omstillingsguide afsløres i morgen. Af alle disse mange gode viljer og praktiske håndsrækninger har det såkaldte omstillingspanels 39 dommere den 4. september fundet frem til 27 finalister, fordelt ligeligt med tre på hver af DR’s P4’s ni regioner. Alt dette og meget mere er læst og kan læses på: Hvad Gør Vi Nu? Se: www.voresomstilling.dk og på: Den Store Omstilling. Se: www.information.dk/search/site/denstoreomstilling .

Og i morgen tidlig på P4 og her i Information afslører det øverste tremands dommerpanel med EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, i spidsen de ni endelige vinderprojekter fordelt på hver af P4’s regioner. For så igen at blive præsenteret i morgen aften i Pengemagasinet på DR1 klokken 21.55.

Om den ene af Connie Hedegaards to meddommere, Christine Feldthaus, er bl.a. at berette, at hun som tv-vært og såkaldt ’livsstilsekspert’ »længe har været engageret i klimadebatten og i 2008 udgav bogen Feldthaus skruer ned – en dagbog om at spare på miljøet, hvor hun introducerer sit eget engagement med ordene:

»Jeg ville helst ikke have, at min søn en dag skal kunne stå og anklage mig for at have været en svinemikkel, der havde siddet med hænderne i miljøskødet og tænkt: ‘Det går sgu nok. Lortet brænder ikke sammen, mens jeg lever.‘ Nu skulle piben have en anden lyd.«

Vilje og kræfter til forandring

Om EU-kommissærens anden meddommer, Emil Urhammer, hedder det, at »han er en af den nye generations klimaforkæmpere. Emil arbejder inden for feltet økologisk økonomi og har siden den 1. maj 2013 været ph.d.-studerende på Aalborg Universitet i København. Emil Urhammer er aktiv i netværket Omstilling Nu, hvor 50 unge har formuleret et opråb til landets folkevalgte politikere med krav om handling.

I appellen skriver de: »Udfordringerne er mange og store. Vi kender langtfra alle svarene. Men vi har viljen og kræfterne til at blive del af omstillingen. Vi har ovenikøbet fornemmelsen af, at det vil blive livgivende, spændende og sjovt. Vi tror på Danmark som foregangsland – et laboratorium, hvor vi lader os inspirere af hinanden og inspirerer andre.«

I morgen, den 18. september 2013, er altså en stor dag. Og så er den heller ikke større. For egentlig går det jo ad helvede til med øget CO2-ækvivalent-udslip, temperaturstigning, is-afsmeltning, vandstandsstigning, frekvens og varighed af ekstreme, ødelæggende klima- og vejrforhold, forbrug og misbrug og overforbrug af naturen i dens begrænsede materialitet, udpining og forarmelse af dens diversitet, naturens mangfoldighed.

Toppen af poppen

Alligevel, bemærk listen over de 39 i ovennævnte omstillingspanel: Christopher Sveen; Director of Business Development – Sustainia Mandag Morgen, Steen Hildebrandt; ph.d., professor i organisations- og ledelsesteori – Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, Michael Minter; kommunikationschef og projektleder – Concito, Søren Hermansen; direktør – Energiakademiet, Povl Markussen; centerleder – Agendacentrene, Kim Christiansen; seniorkonsulent – Dansk Standard, Casper Harboe; programchef – Sharing Copenhagen, Ole Vissing; områdechef – Københavns Kommune (Teknik og Miljø), Meik Wiking, direktør – Institut for Lykkeforskning, Gitte Krasilnikoff; partner – Deloitte, Niels Johan Juhl-Nielsen; projektleder – Omstilling Danmark, Anna Lise Mortensen; ansvarlighedsdirektør i Coop – direktør i Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Helle Momsen Fredslund; projektleder – State of Green, Christian Eika; Research & Development Manager – Sustainia, Mandag Morgen, Birgit Munck-Kampmann; direktør i Copenhagen Ressource Institute, Elsebeth Gerner Nielsen; rektor – Designskolen Kolding, Frede Hvelplund; professor – Aalborg Universitet, Thomas Kolster; grundlægger og foredragsholder – WhereGoodGrows, Michael Stoltze; selvstændig – Natur & Idé, Lisbet Bræmer Jensen; direktør – Act NOW, Sarai Løkkegaard, ph.d. – Aalborg Universitet, Kristina Skovgaard Pedersen; Communications Manager & ekstern lektor – GateHouse A/S, Henrik Kærgaard; udviklingschef – Niras, Thomas Roland; afdelingschef for ansvarlighed – Coop, Morten Westergaard; klimachef – Middelfart Kommune, Poul Erik Lauridsen; direktør i Gate21, Nicholas Krøyer Blok; projektleder – CradlePeople, Jesper Theilgaard; meteorolog – DR, Anne Mette von Benzon; udviklingschef for klima og bæredygtighed – COWI, Peter Haase; direktør i NaturBornholm, Ole Green; strategisk udviklingschef – Webstech, Lars Goldsmith; direktør – DI, Jakob Lange; partner i BIG, Simon Elsborg Nygaard; ph.d.-studerende – Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Peter Rathje; direktør – Project Zero, Lars Pehrson; bankdirektør – Merkur Bank, Gert Sønderskov Hansen; Miljøstyrelsen, Sune Kirkegaard Rotne; Miljøstyrelsen og endelig Carina Ohm; Erhvervsstyrelsen.

Når så vidt forskellige mennesker med så vidt forskellige udgangspunkter kan mødes om udpegningen af vindere i kappestriden om Den Store Omstilling, – må noget nyt virkelig være på færde.

Se og hør det hele i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det mest glædelige i øjeblikket er at læse de 400 forslag under vores omstilling.dk
At Maren i Kæret vender særken og aktiverer sig, er forudsætningen for at udviklingen bliver vendt, og det er netop det, der sker. Det er oven i købet synligt i gadebilledet.
Det lange seje træk er foretaget, det nødvendigste, der satte processen i gang. Nu gælder det om at fortsætte. Databasen med projekter fortsætter. Rart at tænke på.

Orwell skrev engang en novelle: Kan socialister være glade? Det kunne de selvsagt ikke, for der var nok et fattigt hjørne et sted, og derfor var det for tidligt at glæde sig, og gjorde man det alligevel, ville det være på deres bekostning.
Kan miljøfolk, økologer og alle verdensforbedrere tillade sig at løfte blikket, når isen smelter osv. som Ejvind oplister? Nej, på en måde ikke, men på en anden måde vil det være en forbrydelse ikke at gøre det.

Moren har gjort sin pligt, Moren kan gå. Ja, er man en Mor kan man fx gå rundt i byen og glæde sig over grønne udstillinger, børn der viser deres grønne børnehave frem og at toppen med de fine ord og bunden med projekterne mødes. Nu mangler bare hele mellemlaget.

Jeg har om mig selv måttet konstatere, at projektet voresomstilling.dk, hverken under konkurrenceforløbet, eller nu, hvor finalisterne er fundet, har affødt nogen synderlig begejstring hos mig. Jeg har måttet spørge mig selv om årsagen:

Måske skyldes det, at jeg er en brokrøv, der ikke kan finde ud af at glæde mig over noget, selv ikke når det, som jeg har brokket mig over manglede, indfinder sig. I så fald bør jeg naturligvis bare holde min kæft helt og aldeles.

Måske skyldes det, at jeg (grundet min personlig-psykisk konstitution) ikke er i stand til at føle mig knyttet til nogen sammenslutning af mennesker. I så fald bør jeg ligeledes holde min kæft.

Måske skyldes det, at jeg ikke tror på, at omstillingen vil forblive andet end en subkultur, ude af stand til at vinde momentum, måske lidt ligesom Occupy Wall Street bevægelsen. Tag nu bare følgende to aktuelle sager:

- Udskiftningen af direktøren i Danske Bank: Niels Lunde på TV2 kunne berette, at der formodentlig skyldtes, at Danske Bank tjente langt færre penge end andre nordiske banker, og at opgaven for den nye direktør ville være at gøre banken mere lønsom, altså at medarbejderne skal løbe hurtigere, så aktionærerne kan tjene ekstra. Jeg føler mig ret sikker på, at hverken banken eller aktionærerne er en kæft optaget af miljø og klima (sådan for alvor).

- Danish Crown: Forslaget om frivillig lønnedgang (der så blev nedstemt af medarbejderne) handlede om, at der på den måde skulle findes penge til at udvide produktionen af slagtesvin, så 'gennemstrømningen' kunne forøges. Jeg føler mig ligeledes her ret sikker på, at alle dem, der stod til at tjene penge på forslaget, det vil sige dem, der har indflydelse, er bedøvende ligeglade med miljø og klima.

Men man kan også nævne et gigantisk problem som den samlede gældsætning. Den tillader ingen opbremsning til glæde for miljøet eller klimaet. Og hvad med vore pensioner, altså deres fremskrivninger, der forudsætter vækst? Hvor mange danskere ville være villige til at se deres fremtidige pensionsafkast (kraftigt) beskåret?

Trond Meiring og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar

Skandaløst at Connie Hedegaard kan optræde i Danmark uden at blive anholdt. Hun har i sin ministertid ansvar for at danske skatteydere mistede mange mio. kr., ja helt i mia. kr. klassen
Connie Hedegaard havde ansvaret for at det danske kvoteregister har været særlig skandaleramt. Her var der ingen kontrol, og enhver kunne lade sig registrere under falsk navn, virksomhed og adresse. I en kulegravning af det danske register fandt Ekstra Bladet f.eks. den indiske kunstner Mirza Ghalib på en adresse i Tingbjerg på trods af, at han har været død siden 1869.
Og som det blev dokumenteret af Tom Heinemann i DR:
http://www.dr.dk/p3/programmer/gomorgen-p3/2013/09/09/dokumentar-kritise...

Niels-Simon Larsen

@John: Der er ikke noget mere positivt i øjeblikket end voresomstilling.dk Glæder man sig ikke over det, vælger man efter min mening depressionen, for hvor kommer lyset så fra?
Enhver depression har navn og adresse, og man har intet andet valg end at støve både navn og adresse op, og det kan man måske bruge en stor del af sit liv på – stadig efter min mening.
Jeg har mødt mange mennesker i miljøbevægelsen. Deres dybe engagement har to poler. Det de vil væk fra, og det de vil hen til – depression og håb. Jeg har det på samme måde. Jeg bliver nødt til at aktivere mig for en bedre verden, uanset om mine bestræbelser bærer frugt. Jeg lever så at sige, som om noget kunne lykkes. I sidste ende dør vi jo alle sammen, så tallet på bundlinjen vil altid være kulsort med mindre man har en hallelujatro af en slags. At tro på at menneskeheden kommer op på et højere stade af forståelse (som jeg gør), får mig ikke til at gå syngende rund. Det er noget som ligger inden i mig nærmest som en ballast i et skib.

Vi bliver nødt til at være positive, aktive og – troende (siger ateisten). Det er vores eneste valg, ellers er helvede løs. At finde ’ufuldkommenheder’ til daglig, kan være en god beskæftigelse – i begrænset omfang, for jeg synes, der let sker det, at jo mere man rører ved lort, jo mere lugter det. Så det må man altså heller ikke. Og så skal man også huske at glæde sig. Ja, det er et rent helvede af krav, der stilles til os.

Vi har en lang række forfædre – af den depressive slags. Store ånder (nok især dem). Det er et helvede at leve, et helvede at være menneske. Det hele er et helvede, og det er så de brikker, vi har at flytte rundt med. Hvordan det gode i det hele taget får boret sig ind i tilværelsen er mig en gåde, men lige pludselig stikker den sit glade hoved frem. Nogle hugger det straks af, andre smiler tilbage.
Man har et valg her.

Børge Rahbech Jensen

"Vi bliver nødt til at være positive, aktive og – troende (siger ateisten). Det er vores eneste valg, ellers er helvede løs. "

Ja, positive som under salgsmøder, aktive festdeltagere og troende som under gudstjenenster. Sing hallelujah og spred budskabet om omvendelse til Guds velbehag. Helvede er løs for de, der tillader sig at gøre noget andet end flertallet.

"At finde ’ufuldkommenheder’ til daglig, kan være en god beskæftigelse – i begrænset omfang, for jeg synes, der let sker det, at jo mere man rører ved lort, jo mere lugter det. "

Surprise. Hvorfor er det så lige det, der hele tiden opfordres til af de, der ikke selv ønsker at gøre det? Bl.a. voresomstilling.dk går jo grundlæggende ud på, at finde "ufuldkommenheder" og nu fejre de frelste.

"Hvordan det gode i det hele taget får boret sig ind i tilværelsen er mig en gåde, men lige pludselig stikker den sit glade hoved frem. "

Ja, og så fester vi, mens vi enten holder øje med, andre ikke forandrer for meget i mellemtiden, eller overlader alt besværet til andre.

@Niels-Simon: Jeg forestiller mig, at der i grove træk findes følgende tre kategorier af mennesker:

Kategori 1: Mennesker, der føler, at livet grundlæggende er godt og dejligt.
Kategori 2: Mennesker, der ikke føler eller ikke er sikre på, at livet grundlæggende er godt og dejligt, men som ikke ønsker at anerkende eksistensen af disse følelser inde i sig.
Kategori 3: Mennesker, der ikke føler eller ikke er sikre på, at livet grundlæggende er godt og dejligt, men som anerkender eksistensen af disse følelser inde i sig.

Jeg tror, jeg tilhører kategori 3. Jeg tilhører desværre ikke kategori 1, og jeg tilhører heldigvis ikke kategori 2. Når jeg bruger ordet 'heldigvis' i forbindelse med sidstnævnte, så skyldes det, at jeg forestiller mig, at rigtig mange af alle aktiviteterne i dette samfund udspringer af den rastløshed, der er forbundet med forsøget på at opretholde benægtelsen. Måske befinder flertallet af moderne mennesker sig i denne kategori 2.

Måske befinder de fleste indsjæle sig i kategori 1. Jeg er derfor ikke nogen ildsjæl, i hvert fald ikke af den slags, der engagerer sig fysisk i verden omkring mig. Og hvad, der over nogle måneder i stigende grad har været en voksende fornemmelse inde i mig, er nu blevet til en erkendelse hos mig: Min sorg over at leve i denne verden er egentlig ikke først og fremmest relateret til vores destruktion af den (et eller andet sted er jeg vel nærmest af den opfattelse efterhånden, at livet fortjener at udslette sig selv!); nej, der er tale om et eller andet grundlæggende mørke (inde i mig), som jeg tilsyneladende bare ikke kan grave ud. Og hvis det er rigtigt, så bør jeg, som tidligere nævnt, egentlig langsomt forstumme på miljø/klima-området, for så er jeg ikke autentisk.

Niels-Simon Larsen

Af hensyn til dem, der læser med (fx debatværten), vil jeg lige sige, at når John og jeg diskutere på den her måde, så er det med baggrund i Ejvinds klumme igennem mange år. Det er ikke en slags terapeutiske indlæg eller ren mandesnak.
Ejvinds synspunkt (som jeg forstår det), er en hævdelse af, at der er noget, der er værd at gå op i og mere endnu, noget vi bør gå op i. Det er for det første det faktum, at vi er i et fremskredent stadium af total ødelæggelse af naturen (og dermed os selv).
Hvis vi nu tænkte os, at det med naturen blev ordnet på 5 min., så ville det også høre med til standpunktet, at der stadig var noget at kæmpe for eller søge hen imod.
Her bliver det vanskeligt, for Ejvind har (så vidt jeg ved) ikke en ideologi, men alligevel er der hele tiden noget, der rumsterer omkring ’hvad vi skal’. Ud over alt det, vi skal lade være med, er der nemlig også noget, vi skal.
Her kan alle sjovt nok være med, og mange er det. Det er også her, man bliver bragt til tavshed, for hvad er det nu, man selv vil? Hvad er det, man selv står for? Jeg oplever ikke, at Ejvind læser højt for de små. Han læser højt for sig selv, og man kan jo bare holde sig væk, hvis man ikke kan holde ud at høre på ham. Men bliver man, så bliver man inddraget i en myriade af nærgående spørgsmål og problemstillinger. Det skulle man så tro gik hen og blev meget indviklet, men det sætter tværtimod enhver i gang med at tænke. Det er der, vi mødes. Ikke lærer og elever, men ligemænd/kvinder.

Niels-Simon Larsen

@John: Kat. 1 drejer sig mest om børnestadiet. Der er dog også store ånder, der på deres dødsleje har udtalt, at alt er godt. Måske også nogle små. Normalmennesket befinder sig i en blandingszone.
Kat.2 består af problematikere.
Kat. 3 består af alle os andre og rummet er stort nok til at placere sig i en af enderne. Jeg vil sige, at det består af mennesker, der synes, de har nogle handlemuligheder og handler bevidst.

Det er overordentligt vanskelige sager det her. Jeg mener, at det hele er noget lort, men da jeg ikke kan bruge det til noget (fordi jeg vil leve), så fremstår jeg (vist nok) som et positivt og fremkommeligt menneske, der hele tiden har nogle projekter kørende.

Ser man på de handicappede (det er vi alle i en eller anden grad), så er der ikke et punkt, hvorefter man har lov til at være utilfreds med livet. Jeg så lige en mand uden arme og ben, der lavede store shows og fik folk til at grine. Det burde være umuligt. I den anden ende er der dem, der har alt og alligevel hænger med næbbet.

Jeg tror, at Ejvinds synspunkt er, at livet er os givet (guderne må vide af hvem) og at vi derfor har ret og pligt til at gå videre med det. Og så er den pot ude. Resten er forhåbentlig ikke tavshed, men myriader af spørgsmål og ind imellem svar.

@Niels-Simon: Det med kategorierne bliver vi vist ikke lige sådan enige om, men det naturligvis ok. Hvad mener du for i øvrigt med "problematikere"?

"Jeg mener, at det hele er noget lort, men da jeg ikke kan bruge det til noget (fordi jeg vil leve) ...": Måske er det at gå for nær (i så fald fortæl mig det bare ligeud), men kunne du sætte nogle flere ord på, hvad du forstår ved at ville leve. Når jeg spørger, så er det velsagtens, fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig selv er noget sådan (hvorved naturligvis ikke skal forstås dets negation: at jeg vil dø). Men er det at ville leve at føle sig i stand til at knytte sig til livet, som det grundlæggende er? Hvad nu hvis, man (herunder undertegnede) som menneske et eller andet sted er kommet frem til, at opsætningen af livet, herunder spillereglerne, er uantagelige; at man som menneske underkender opsætningen?

"Jeg tror, at Ejvinds synspunkt er, at livet er os givet (guderne må vide af hvem) og at vi derfor har ret og pligt til at gå videre med det": Om det er Ejvinds synspunkt eller ej, så er jeg ikke enig i lyset af ovenstående.

Niels-Simon Larsen

@Børge Rahbeck Jensen: Jeg plejer ikke at reflektere på dine henvendelser, men nu gør jeg en undtagelse, da din holdning i mine øjne fremstår helt ren og godt kunne repræsentere flere her i debatforummet.

Den er ekstrem, din holdning. Så fuldstændig kompromisløs, og jeg gad vide, i hvor høj grad du lever op til den i praksis? En revolutionær skal ud på gader og stræder, for en lænestolsrevolutionær gælder ikke.

Da jeg var dreng kørte jeg med linje fem fra Husum til langt ude på Amager, langsomt, langsomt. For vognstyreren var der dog den lise, at han ved sløjferne havde pause og fik en kop kaffe.
Det får du aldrig. Det har du ikke lov til. Din sporvogn kan ikke holde til det, og den rasler forfærdeligt. Uhyggeligt, og til hvilket formål? Hvad er det for et fatamorgana af et samfund, der foresvæver dig?
Der er noget Ibsen’sk over din argumentation: ”Om alt du gav foruden livet, vid, da har du intet givet”(ekstremisten Brands replik).

Hvem er det, du kæmper for? Er det den lalleglade dansker, der slasker fra det ene underholdningsprogram til det andet? I så fald må du nok tage krabasken frem og lade kapitalisterne ømme sig en stund.
Jeg kan ikke lide dit standpunkt, men vil lade det stå som et fyrtårn (ikke nærmere, pas på!). Jeg ved ikke engang, om jeg skal sige tak for det.

Og så bryder jeg mig ikke om, at du tager mine sætninger ud, vender dem om på vrangen og fyrer dem af på mig. Det er dårlig debatstil efter min mening.
Du har lov at være ekstrem, men lad mig få indholdet. Formen har jeg fået rigeligt af.

Niels-Simon Larsen

@John: Problematiker? En hvis liv er et kaos. Det kan godt være svært at finde passende ord i farten.
Mon ikke mange har taget den beslutning på et tidspunkt i deres liv, at de vil leve. Det blev så et omdrejningspunkt. Man tog livet ind på de præmisser, der var til stede uden at brokke sig yderligere og prøvede hver dag at få det bedste ud af det. Såre simpelt i teorien, i praksis . . . Jeg prøver at holde styr på dagligdagen, skriver op hvad jeg skal nå og skriver ned om aftenen, hvad det gælder om at nå. Min terapeut hedder blyant og papir, og det har jeg megen glæde af. Det, der knytter mig til livet, er alt det, der er godt fra det mest banale til det jeg lige kan få fat på med det yderste af fingerspidserne. Menneskeligt samvær, kultur, undren, bevægelse, gode samtaler, aktivisme, min lille familie. Og så synes jeg, at livet er spændende og har altid gjort det, og hvis der pludselig blev sagt i højttaleren, at dem med de røde bånd (mit) skulle op, så ville jeg synes, det var ærgerligt.

Opsætningen af livet og spillereglerne er absolut uretfærdige. Som vi har moret os med tidligere, så har naturen udviklet bevidstheden, som er en eneste stor anklage imod livet selv. Det er noget af det mærkeligste for mig og samtidig mest forunderlige. Sikken chance for at jonglere vi har der, men selvfølgelig også for at tabe alle boldene. Jeg har knyttet mig til livet, revl og krat, og prøver at få noget ud af det til glæde for mig selv og andre. At jeg lever i Danmark og ikke i Syrien fx, er mig en daglig udfordring. Jeg føler mig til tider ét med alle mennesker i en oversanselig velvære - men det varer som regel ikke så længe. Jeg går hjem med denne udbetaling fra kasse 1 med hånden om pengene i lommen.

Håber jeg har svaret i tråd med dine spørgsmål. Vi er jo i et forum, hvor enhver fremmed kan gå ind og lægge en bæ og gå ud igen. Sådan er betingelserne.