Læserbrev

Opgør med radikal integrationspolitik

23. september 2013

Radikale Venstre er et fornuftigt parti, der primært vægter saglighed og gode argumenter højt. På trods af dette, har jeg længe overvejet at melde mig ud som konsekvens af dets integrationspolitik. Der er behov for et opgør med den naivitet og velmenenhed, der splitter mit samfund.

Jeg har indtil nu gået på kompromis med de radikales politisk korrekte integrationspolitik. Min kompromisvillighed har været en reaktion på VKO-regeringens mobning af ikkevestlige indvandrere. En mobning, jeg også har mærket selv.

Men kompromisvilligheden har nu nået sit endemål. Personer, der vælger at indvandre til Danmark skal integreres og ikke inkluderes, og derfor er jeg uenig med de radikale politikere, som har talt varmt for at erstatte integrationsbegrebet med et inklusionsbegreb.

Et eksempel er Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev. Hun er ansvarlig for, at Københavns Kommune ikke længere har en integrationspolitik, men en inklusionspolitik. Argumentet for ændringen er, at indvandrere føler sig ekskluderet fra fællesskabet, når integration omtales.

Spørgsmålet er blot, hvad vi gør, når inklusion bliver et fyord. Opfinder vi et mere politisk korrekt begreb? Og dækker inklusion overhovedet over det samme som integration?

I dansk sammenhæng taler vi primært om inklusion, når det drejer sig om borgere med fysiske eller psykiske handicap. Hvorfor sidestiller Anna Mee Allerslev og hendes ligesindede indvandrere med borgere, der har fysiske eller psykiske lidelser? Er deres etniske ophav en skavank?

Demokrati er fundamentet

Det er ikke statens opgave at integrere indvandrere. Borgere og myndigheder skal understøtte, at forholdene er til stede for, at integrationsprocessen kan blive opfyldt, men det skal være indvandrere selv, der tager ansvar. Det er deres ansvar at lære sproget, tage en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet.

Det vigtigste er dog, at de accepterer og anerkender demokratiet. Det er ikke alle skikke og traditioner, der kan accepteres i et land som vores. Hvis parametre som sprog, uddannelse, beskæftigelse og anerkendelse af demokratiet opfyldes af indvandrere, vil der skabes et solidt fundament for disse borgeres videre tilværelse i Danmark. Det er ovenstående parametre, vi bør måle integrationen efter, og det er disse krav, nye borgere bør opfylde.

Kanishka Dastageer, Radikal Ungdom

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Signe Mie Jensen

Det er muligt, at der har været halal-hippie tendenser i Radikale Venstre, men det er ikke noget jeg er stødt på i mine tre aktive år i partiet. Humanisme, frisindethed og åbenhed, ja, men det er en pragmatisk udgaver af slagsen, jeg har mødt
Jeg kan ikke se nogen forskel i, hvad du ønsker fra integrationsindsatsen og hvad radikale ønsker i almindelighed. Hvad vi kalder det kan vel være ligegyldigt, det vigtige er vel, hvad virker. Til alles fordel. Måske man prøve at bruge andre ord en "integration" fordi mange forbinder ordet med en stigmatisering og VKOs værdipolitik. Det kan være hindrende for gode initiativer i selv eller for de gode forhold, som du nævner, der skal være.

Hvis du kom til flere arrangementer, politikudviklingsmøder eller debatter, eksempelvis i Radikal Ungdom regi (vi har et udvalg, hvor du er meget velkommen) ville du også vide at debatten, også internt, er mere nuanceret end du tror.
Jeg glæder mig til fremover at se dig prøve at præge debatten og udviklingen af partiets retning, også hvor den især sker - i partiet.