Nyhed
Læsetid: 4 min.

Vietnams ’Røde Napoleon’ er død

Manden, der ledte den nordvietnamesiske hær til sejr over USA i Vietnamkrigen og 20 år tidligere ledte slaget, der førte til Fransk Indokinas kollaps, er død. General Vo Nguyen Giap blev 102 år
General Vo Nguyen Giap blev kendt i Vesten som en hardliner for sin rolle i Vietnamkrigen, hvor han ledte de nordvietnamesiske styrker til sejr over USA i 1975. Fredag døde han 102 år gammel.
Udland
7. oktober 2013

Fredag nat døde General Vo Nguyen Giap, og øjeblikkeligt gik Vietnam i landesorg. Giap var Ho Chi Minhs højre hånd, og mens ’Onkel Ho’ aldrig selv oplevede at se enden på den altødelæggende Vietnamkrig – han døde i 1969 – så syntes General Giap at leve for evigt. Han er født 25. august 1911 og boede i hovedstaden Hanoi, indtil han døde i fredags, 102 år gammel.

»Jeg fandt ud af, det var sket, gennem Facebook. Min væg var fyldt op med opdateringer, der udtrykte sorg, og mange af mine venner skiftede deres profilbillede ud med et af hans i respekt,« siger vietnamesiske Nguyen Tri Duc, en 27-årig advokat.

General Vo Nguyen Giaps to ubetinget største bedrifter er sejren over USA i Vietnamkrigen i 1975 og Slaget ved Dien Bien Phu i 1954, hvor Giap og hans tropper slog den franske hær tilbage. Slaget blev en afgørende faktor for, at Frankrig trak sig ud af først Vietnam og kort efter hele Indokina.

Nådesløs eller mild?

I Vesten var Giap kendt som en nådesløs militærstrateg og fik allerede i 1966 tilnavnet ’Den Røde Napoleon’ i det amerikanske Time Magazine for sin rolle i Vietnamkrigen.

Men i Vietnam er skudsmålet af Giap ganske anderledes end den strategiske militære hardliner, han er portrætteret som i mange af de internationale medier.

»Jeg forstår ikke, hvorfor Vesten vil kalde ham for ’nådesløs’. Vietnameserne tror på, at han var mild og holdt meget af sine soldater,« siger Tri Duc.

Samme karakteristik lyder fra Vinh Nguyen, en nu pensioneret vietnamesisk journalist, der mødte generalen adskillige gange i løbet af sin karriere. I 1980 tilbragte han to måneder på rundrejse i Afrika med General Giap og hans følge:

»Han var et ukompliceret menneske og meget ydmyg. Han smilede altid. Og han var meget optaget af at snakke med almindelige mennesker. Han var tæt på folket,« siger Vinh.

Han beretter, at generalen engang fortalte om sin taktik under Dien Bien Phu-slaget. Det var blandt andet den sejr, der gjorde, at generalen af Vesten blev opfattet som en hård mand, men Vinh fortæller, at han ofte tænkte tilbage og reflekterede over sine militære beslutninger.

Taktikken i Dien Bien Phu var at flytte det nordvietnamesiske artilleri op på bakkeskråninger, der vendte ned mod de franske troppers belejring. Den beslutning blev afgørende, for franskmændene havde ikke troet, at det ville være muligt at slæbe de tunge våben så langt op ad bakkerne. Men det var det – og da først de stod der, stod vietnameserne i en næsten uovervindelig position.

»Han fortalte mig, at beslutningen om at flytte artilleriet var den vanskeligste, han nogensinde har taget. Men han mente, det var nødvendigt,« fortæller Vinh. Få måneder efter, 21. juli 1954, blev den vietnamesiske del af Indokina delt i Nordvietnam og Sydvietnam, og kolonitiden var definitivt forbi for landet.

General, politiker, debattør

Til trods for de historiske begivenheder, General Giap var arkitekten bag, så vil Vinh ikke så gerne snakke om Giaps militære bedrifter. Snarere vil han gerne sikre sig, at generalens senere bedrifter også bliver beskrevet:

»Alle snakker om Vietnamkrigen, og om Dien Bien Phu. Men der var også et andet aspekt af General Giap,« siger Vinh med henvisning til generalens politiske karriere efter krigen. For Giap var ganske rigtigt det sidste medlem af Vietnams gamle revolutionære garde, den indflydelsesrige gruppe, der stiftede og i årtier ledte Vietnams indflydelsesrige kommunistparti. Men generalens post-militære karriere kan næppe kaldes gammelkommunistisk, selvom General Giap var både gammel og kommunist.

Han var Nordvietnams forsvarsminister, og i 1976 blev han vicestatsminister for Vietnam. Her sad han indtil 1991 og var aktivt medvirkende til Vietnams udvikling fra krigshærget uland til senere tigerøkonomi. Blandt andet støttede han de skelsættende Doi Moi-reformer, der blev indført i 1986. Reformerne var en række økonomiske ændringer, og de markerer i dag Vietnams skift fra kommunistisk planøkonomi til markedsøkonomi.

Og efter han trak sig tilbage, blev han en vægtig samfundsdebattør.

I 2007 langede den dengang 96-årige general ud efter den siddende regering med en skarp kritik af en række mineprojekter i det centrale Vietnam, der skulle udvinde adskillige tons aluminium. Projekterne var miljøfarlige og uforsvarlige, og ville gå hårdt ud over den fattige landbefolkning, argumenterede han.

Helt op til 2009, hvor General Giap blev indlagt på hospitalet og aldrig kom sig helt, kæmpede han indædt mod aluminiumsprojekterne. Adskillige miljøorganisationer og andre regeringer kæmpede med ham.

Og det er sådan, den nye generation af vietnameserne husker General Giap, mener Tri Duc, den unge advokat. Som en, der fra sin høje position kunne tillade sig at sige ting, som en menig kritiker ville kunne risikere fængsel for.

»General Giap er på den måde anderledes end præsident Ho Chi Minh. Vi kender præsident Ho gennem fortællinger og gamle bøger, mens General Giap stadig var i live og ytrede sig. Han var ikke bange for at kritisere regeringen, når deres politik var urimelig, og for det elsker vietnameserne ham,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Æret være hans minde.

Niels-Holger Nielsen

Sammen med USAs hjemmefront sejrede Giap, godt hjulpet på vej af en entydig verdensoppinion. Husk det!

Niels-Holger Nielsen

Folket troede på ham, og han troede på folket. Det var et vendepunkt i kampen mod imperialismen efter anden verdenskrig. Det kan ikke overvurderes.

Kommunisten Giap vandt krigen, blev klogere, og sluttede sig til sin gamle fjende.

Vietnam er i dag langt fra det socialistiske rædselregime som det tidlige så ud til at blive. Mange hundrede tusinde vietnamesere døde under de socialistiske eksperimenter i efterkrigsårene, men efter en række reformer blomstrer økonomien i dag eksplosivt og turisterne strømmer til dette smukke land. En ren solstråle historie.