Læsetid 3 min.

Norden er en dragt man kan iføre sig når man fryser i verden

Det var en stor dansk aften i Oslo onsdag, hvor Nordisk Råd smed al forstillelse og blottede dets kulturpolitiske omklamren af kunsten. Min sårbare nordiske selvforståelse blev udsat for et overgreb
1. november 2013

Man taler så meget om kroppen som et særligt tema i nordisk kunst i dag. Kroppen som kampplads, kroppen som et begrænsende hylster, men også som transformationens transportmiddel og en sanselig naturvejleder og afleder. Den krop, der er til stede i Oslos opera onsdag aften, er ikke kropslig. Den har taget mörk dress på efter ordre fra arrangørerne. Den lader, som om den er noget særlig nordisk. Men væk er fjeldene, fjordene, mosset, tågen fra munden og myrepatterne på armene. Tilbage er jakkesæt. Det har man lynet den nordiske krop inde i. Tv-produceren beder endda publikum rykke sammen, så man kan lukke hullerne og få det til at virke som et samlet sanseorgan inden for fjernsynets firkantede ramme. Masser af tomme sæder er der nemlig. Der kunne have været plads til både illustratorerne og forfatterne til børne- og ungdomsbøgerne, der kunne have været plads til Kim Leines kone, men i stedet skal kunstnerne nu rykke hen og lade sig smelte sammen med kulturpolitikkens skulderpuder. I den krop lader vi, som om at alle værkerne fra alle nordiske lande og sprogområder er ligeværdige nominerede. Vi oversætter ikke takketalerne, for her er der ingen minoriteter og ingen majoriteter og intet hovedsprog – her er vi et hele. Forenet i et mørkt jakkesæt. Nordisk Råds prisers formål står her helt kunstnerisk nøgent foran os. Og så er en stor del af politikerne ikke engang dukket op, der er huller i det nordiske hylster. En ydmygelse som den nordiske kunst ikke har fortjent.

Godt for helbredet

»Kultur er bra for hälsan,« siger værtinden Sofia Helin til de nordiske politikere i salen. Formålet med priserne har selvfølgelig altid været den samme. Det er hverken blevet større eller mindre med norsk kringkastnings transmission til resten af Norden, men når jeg sidder her i udkanten af kroppen i Oslos operahus, føler jeg mig manipuleret med. Jeg føler mig presset ned i et stramtsiddende sæt tøj, jeg ellers altid har opfattet som løstsiddende gevandter – som det flagrende solbeskinnede isfjeld, norske Ane Brun optræder i, eller som den ærmeløse skæve trøje, der giver plads til finske Kimmo Pohjonens store musikalske armbevægelser. Eller som det sartfarvede historiske småbørns-tøj, Den Norske Opera & Ballets barnekor er iklædt, mens de fremfører Lindgrenmedley ledt af Georg Riedel. Min barndoms varme lydtæppe.

Men er det hele selvbedrag? Nej, for der findes en fællesnordisk referenceramme, og jeg er sådan set ligeglad med, om den er et resultat af vellykket og målrettet kulturpolitik. Da Seita Vourela takker for den allerførste nordiske pris til børne- og ungdomslitteratur, gør hun det på finsk, men jeg får alligevel fat i noget mellem alle konsonanterne: »Volapyk, volapyk, volapyk, Tove Jansson, volapyk, volapyk, volapyk.« Da Kim Leine takker for litteraturprisen, gør han det først på dansk (far), siden norsk (mor) og sidst på grønlandsk (selvvalgt identitet). Han bærer det grønlandske som et smykke om halsen. Det er landskabet i hans krop og sprog.Det er en stor dansk aften, ja. Thomas Vinterberg tager filmprisen for Jagten, Selina Juhl miljøprisen for Stop spild af mad og til sidst Kim Leine for Profeterne i Evighedsfjorden. Men det var de eneste danskere på scenen. De optrædende er alle norske, svenske, islandske og finske. De ægte nordboere. Men det føltes naturligt. Som dansker betragter jeg mig selv som gæst i det nordiske. Det nordiske er den dragt, jeg frit kan iklæde mig, når jeg fryser i verden, og kan lægge fra mig, når den strammer, eller jeg måske er begyndt at svede. Som da jeg efter forestillingens afslutning bevæger mig ud i operahusets foyer og får serveret rodfrugter, hvidfisk, rejer og byg på en smuk hvid tallerken, i stilrent praktisk design, med et indhak i kanten, der kan holde et vinglas på plads. Polyesteren er ved at give fortabt over for al denne nordiske omklamren. Jeg forlader operaen og mærker Oslos kulde ramme mine kinder. Hold kæft, det er rart.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Per Torbensen
    Per Torbensen
  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ivan Gullev

Danskerne har mistet deres etnisitet i det kulturelle udtryk, deres eventuelle bidrag ville have været afart af amerikansk kultur. En herlig aften på telly.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

"I en globaliseret verden er og bør dansk politik være orienteret mod først Bruxelles og med udgangspunkt i det fællesskab dernæst resten af verden."
Leder i JyllandsPosten 01.11.2013

Jeg må indrømme, at jeg er 100% enig.

Norden som økonomisk begreb har været en død sild, siden Hilmar Baunsgaard i 1970 måtte opgive, at få Nordek traktaten underskrevet.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Norden er i den grad ikke længere en død sild, Torben Lindegaard, men et nyt potentiale på tværs af EU- og ikke-EU-medlemskab. Hvis man ville, kunne den nordiske råstofudvinding holdes fra internationale konglomerater og give en fælles velstand for nordboerne med mindst mulig miljøbelastning og størst mulige hensyn til de nordiske befolkninger.

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Norden har meget at tale med hindanden om, og efterhånden som EU for større og større problemer vil de små nationalstater finde sammen i mindre fællesskaber, som er naturlige i forhold til geografi, kultur og historiske sammenfald.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Peter Hansen
"Hvis man ville, kunne den nordiske råstofudvinding holdes fra internationale konglomerater og give en fælles velstand for nordboerne med mindst mulig miljøbelastning og størst mulige hensyn til de nordiske befolkninger."

I Danmark har vi vist kun den resterende Nordsøolje tilbage at udvinde råstoffer af. Så jeg kan ikke lige se, hvordan vi skulle få andel i en fælles velstand fra nordisk råstofudvinding.

Brugerbillede for Per Torbensen

Nordens råstoffer som grundlag for en Nordisk Union.

Danmark leverer landbrugsprodukter samt mindre industrielle og teknologiske frembringelser.

Norge producerer og leverer energi og alt godt fra havet.

Sverige den industrielle sværvægter samt energi producent.

Finland producerer skibe,glas,papir og godt design.

Det var nogle af de kvaliteter der lå til grund for forslaget om en Nordisk Union i 60 erne,Willy Brandt fore spurgte om Tyskland i forbindelse med denne unions oprettelse,kunne komme med og tilhøre Norden,forstår ham egentlig godt,han havde opholdt sig i Norge og Sverige fra 1933-45 og havde helt sikker også set perspektivet.

Der går et rygte ved ikke om det er sandt,at amerikanerne modsatte sig denne union fordi den ville blive for stærk på mange vigtige områder.

Men tanken om en Nordisk Union lever stadig.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

Som jeg husker Nordek-forhandlingerne var det Sovjetunionen, der ikke ville tillade, at Finland gik med. Dét konkrete problem eksisterer selvfølgelig ikke mere; men det betyder jo ikke, at Finland nu vil melde sig ind i en Nordisk Union.

Hvis de øvrige lande i Norden dengang havde ønsket det, kunne de have skabt en Union, som Finland senere kunne komme med i. Men der var slet ikke viljen til det. F. eks ville nordmændene ikke have landbruget omfattet af Unionen; de var vandt til at importere fødevarer til noget de kaldte verdensmarkedspriser, og det var væsentligt under EF's prisniveau, som danskerne havde som prisniveaupejlemærke.

For mig har tanken om en Nordisk Union været en død sild efter 1970. Vi bliver aldrig enige, og det er for lille et befolkningsunderlag.