Læserbrev

Mandela var ingen hyggeonkel

18. december 2013

I mandags afholdt Afrika Kontakt og gamle aktivister fra antiapartheidbevægelsen en mindearrangement for Nelson Mandela på Nytorv i København.

Op imod 1.000 mennesker var mødt op for at hylde Mandela og hans kamp for frihed og retfærdighed. En kamp, som Mandela selv har indrømmet, hverken er vundet i hans hjemland, Sydafrika, eller i resten af Afrika, hvor millioner af mennesker stadigvæk kæmper for retten til et værdigt og anstændigt liv og for at have indflydelse på deres egen hverdag.

Ved arrangementet talte Mogens Lykketoft (S) til de fakkelbærende tilhørere: »Jeg tvivler på, at vi kommer til at opleve noget andet menneske, der ved sin død mindes med så mange varme følelser og så mange rosende ord jorden rundt.«

I Danmark har den danske antiapartheidbevægelse igennem en årelang kamp, der begyndte i 1960’erne, blandt andet haft held med at presse det danske Folketing til at indføre bindende sanktioner mod Sydafrika i 1986. Senest har den været med til at presse apartheidstyret til at afholde valget i 1994.

I dag skal vi bruge mindet om Mandelas liv og kampen mod apartheid fremadrettet, i kampen for demokrati og social retfærdighed i andre dele af verden.

Mere end apartheid

For Mohamed Sidati fra Vestsaharas befrielsesfront, Polisario, der talte ved mindearrangementet, er Mandela en inspiration for ham selv og hans folk, saharawierne.

Da Sidati mødtes med Mandela første gang i 1990, fortalte Mandela ham, at han støttede saharwiernes kamp for uafhængighed.

Efter Mandela var blevet præsident, skrev han et brev til Mohamed Sidati, hvor der stod, at »venskabsbåndene mellem folkene i Saharawi-republikken og Sydafrika er blevet smedet gennem en fælles kamp og solidaritet«.

Sydafrika anerkendte sidenhen Saharawiernes eksilregering og etablerede diplomatiske forbindelser med den. Noget Danmark og andre EU-lande endnu ikke har gjort.

Mandela var og er således stadig en inspiration for mange. Men vi må huske ham som en, der kæmpede en større kamp end blot den mod apartheidregimet. Vi må huske ham, som han var.

Mandela var ikke blot den uskadelige hyggeonkel, som nogle af de mere revisionistiske medier og politikere forsøger at fremstille ham som.

 

Peter Kenworthy, Afrika Kontakt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Jessen
  • Niels-Holger Nielsen
Søren Jessen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Mandela var modstander af pigmentokrati og en stribe meget venstreorienterede og kommunister af varierende indfarvning var var hans nærmeste støtter og medarbejdere:
Ruth First, Joe Slovo, Bram Fischer, Ishmael Meer, Norman Levy, J.N. Singh, Oliver Tambo, Chris Hani, Pallo Jordan, Ronnie Kasrils og mange flere.

Niels-Holger Nielsen

Mandela sad i spjældet i en menneskealder fordi han selv gik i spidsen for at føre kampen mod apartheid helt ned i undergrunden og helt ud i verden.

Niels-Holger Nielsen

Og så må vi heller ikke glemme, at Mandela selv pegede på FAPLAs, the People’s Armed Forces for the Liberation of Angola, og Cubanernes afgørende sejr over the South African Defence Forces (SADF) ved Cuito Cuanavale i det sydlige Angola, som en elementær forudsætning for, at apartheidstyret slog ind på forhandlingsvejen og satte ham fri af fangenskab.

https://www.google.dk/search?q=fidel+castro+and+nelson+mandela&client=fi...