Læsetid: 3 min.

Storbanker får stor gevinst af lempeligere gældskrav

De nye krav, der skal regulere, hvor meget banker må basere deres forretning på lånte penge, er blevet lempet markant. Det kommer særligt de store, europæiske investeringsbanker til gode, forklarer professor. Ekspertudvalg skal tjekke, om kravene er skrappe nok i Danmark
21. januar 2014

Finanskrisen viste, at bankerne baserede en for stor del af deres forretning på lånte penge, og derfor var de særligt sårbare, da krisen ramte. Men allerede inden de nye, skrappere gældskrav til bankerne er på plads, bløder den internationale finansielle reguleringsmyndighed, Basel-komiteen, op på reglerne.

Det er et specifikt polstringskrav til bankerne, den såkaldte ’leverage ratio’, hvor Basel-komiteen har valgt at imødegå bankernes pres for mildere krav. Det gør, at bankerne kan basere mere af deres bankdrift på lånte penge, end der var lagt op til i det oprindelige forslag fra komiteen.

Ifølge magasinet The Economist sparer de lempeligere krav, der blev offentliggjort den 12. januar, globalt bankerne for at polstre sig med yderligere 70 mia. euro. Og det er primært i Europa, at de lempeligere krav bliver en stor fordel for bankerne.

»Det vil også have betydning for danske banker, men der, hvor det virkelig ændrer noget, er hos de meget store investeringsbanker,« siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School.

Kravene til ’leverage ratio’ er et af de sidste elementer i stramningen af den finansielle regulering efter krisen, som mangler af blive ved-taget.

Jesper Rangvid var formand for det danske udvalg, der undersøgte finanskrisens årsager. Udvalget fremhævede som en af de vigtigste lærdomme fra finanskrisen, at man ikke skal lempe den finansielle regulering, selv om der er pres for at sætte mere gang i økonomien.

Men det er der klart elementer af i Basel-komiteens lempelse, mener Jesper Rangvid. Han peger dog også på, at der er »fornuftige« elementer i det nye udkast.

Basel-komiteen har lavet ændringerne for at imødekomme, at bankerne forsikrer sig mod tab på deres forretninger i form af såkaldte derivater. Det gør bankerne mindre risikofyldte, og derfor vil Basel-komiteen ikke tælle det med i bankernes forretning, da det ville betyde, at de skulle have større polstring jo mere, de forsikrede sig.

»Det er kompliceret, men det vigtige hovedbudskab er, at det vil være ærgerligt, hvis man nedbringer bankernes incitament til at nedbringe risiko,« siger Jesper Rangvid. Så langt er Basel-komiteens forslag fornuftigt, mener han.

Højere end tre pct. i Danmark?

Men når for eksempel Deutsche Bank ejer mange derivater – også af spekulative grunde – bliver de med ændringen formentlig imødekommet lidt for meget, forklarer Jesper Rangvid.

»Det ser ud til, at man er gået længere, end de fleste havde troet. Man har også set kommentarer fra bankerne selv og finansielle analytikere om, at man gik længere i lempelsen end man havde forventet,« siger Jesper Rangvid.

Det kan bl.a. aflæses i, at aktiekursen i Deutsche Bank steg med fire procent, dagen efter de lempeligere krav blev offentliggjort.

Og netop Deutsche Bank er med en lav ’leverage ratio’ og en stor beholdning af derivater blandt de banker, der forventes at få størst gavn af lempelsen.

Både i det oprindelige og i det nye udspil er ’leverage ratio’ sat til tre procent. Det betyder, at for hver hundrede kroner bankerne låner ud eller køber finansielle produk- ter for – bankens aktiver – skal minimum tre kroner finansieres af bankernes egne penge, mens op til 97 procent må finansieres af gæld. De tre procent er en stødpude, der skal sikre, at hvis banken taber penge på sine udlån eller finansielle produkter, kan den klare det uden at gå ned.

Basel-komiteens regler vil som udgangspunkt blive minimumskravet til også de danske banker. Men Jesper Rangvid forklarer, at der som et led i bankpakke 6 fra oktober 2013 bliver nedsat et ekspertudvalg, der skal kigge på, hvordan ’leverage ratio’ skal sammensættes i Danmark. Herunder om den skal sættes højere end Basel-komiteens tre procent, som den for eksempel er i både USA og Holland, der har valgt at fastsætte ’leverage ratio’ til fire procent.

I går kom den økonomiske samarbejdsorganisation OECD med sin rapport om dansk økonomi, og også her blev der lagt vægt på, at regeringen bør sikre, at danske banker har en tilstrækkeligt høj ’leverage ratio’. Selv om danske banker i gennemsnit ligger over tre procent, skal regeringen sikre, at alle de store banker har tilstrækkeligt meget polstring.

Ekspertudvalget, der skal undersøge, hvad der så er tilstrækkeligt i Danmark, er dog endnu ikke nedsat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu ruller rouletten igen!

leverage ratio..

Bankernes polstring,
Bankernes konsolidering,
Bankerne gearing,
Bankens udlånsratio,
Bankernes endogen penge skabelse,
Fiat-pengesystem,
Myndighedernes likviditetskrav,
Myndighedernes gældskrav til bankerne,

...er altsammen udtryk for facetter af det forhold, at 95% af samfundets penge skabes ud af den blå luft. Den private pengeskabelse. Årsagen til at eksempelvis Forstædernes bank kunne låne 25 mia. kr ud til tre ejendomsspekulanter i 2008.

Pengeskabelsen er et tabu i økonomisk og politisk sammenhæng. Ib Ravn påviser det her:

http://ibravn.blogspot.dk/2013/08/pengebrev-nr-8.html

Begrebet kun er berørt to steder i Nationalbankens dokumentdatabase - flere hundrede dokumenter, og et sted i forskningsdatabasens flere tusinde dokumenter. Men vær sikker på bankerne ved hvad begrebet dækker over.

Philip B. Johnsen, Jens Falkesgaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Der er et monumentalt sindsygt system som skaber mere gæld en reelle værdier og hvor fremtidige kriser vil blive endnu dybere.
Kan godt se,at den national økonomi der var herskende i 70 erne på universiteterne og i samfundet generelt er forældet og erstattet til ren fiktion hvor afdrag af gæld ikke er en
dyd,men en direkte hæmsko for videre"økonomisk udvikling"hvor balance er erstattet af ubalance.
Tak Bill for din gode henvisning til Ravn.