KOMMENTAR – De præcise vilkår for salget af DONG Energy til Goldman Sachs er ukendte uden for en snæver kreds af top-embedsmænd og rådgivere fra Danske Bank.
Detaljerne er mørklagte, selv for ordførerne fra forligspartierne, som ikke kender de detaljerede salgsbetingelser, herunder indholdet i de angiveligt mindst tre andre købstilbud, som er blevet fravalgt uden nærmere begrundelse.
Hvis aktstykket, som skal bemyndige frasalget af DONG Energy, går uændret gennem Finansudvalget inden månedens udgang – som finansminister Bjarne Corydon (S) nu presser på for – vil Folketingets medlemmer reelt træffe beslutning med bind for øjnene.
Finansministeren gambler dermed hele salget på, at Folketingets medlemmer har blind tillid til hans forsikringer om, at Goldman Sachs er bedste bud.
Den seneste uges kritik på Christiansborg tyder dog på, at Bjarne Corydon har spillet lidt for højt spil og været for dårligt forberedt på demokratisk debat.
Ligesom borgeres ukendskab til lovgivning ikke fritager for ansvar, kan folkevalgte heller ikke undskylde sig med, at de ikke forstår og kender til indholdet i den lovgivning, de selv vedtager.
Derfor er både regeringens støtteparti Enhedslisten og DONG-forligspartiet Dansk Folkeparti begyndt at sætte spørgsmålstegn.
DF i tvivl
Forløbet har ellers været planlagt som en formssag, der skulle vedtages uden større offentlig debat.
Med forliget fra februar sidste år har SRSF-regeringen allerede et bredt flertal bag sig til at privatisere DONG Energy, og så sent som oktober udtalte Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen: »Aftalen ligger fast, den er ikke i fare.«
Optrævlingen af vilkårene, hvor DONG Energy sælges til en påfaldende lav pris og den kontroversielle investeringsbank Goldman Sachs får både en bemærkelsesværdig vetoret og en risikofri tilbagesalgsklausul, og i øvrigt kører ejerskabet gennem et skattely, samt tildeler medarbejderne en bonusordning for 450 mio. kr., har imidlertid bragt Dansk Folkeparti i tvivl om tilsagnet om at stemme ja.
Også blandt regeringspartierne er der voksende intern kritik. Men her er modstanden mere indestængt. På Socialdemokraternes gruppemøde i tirsdags var det kun tidligere finansminister Mogens Lykketoft og transportordfører Rasmus Prehn, der turde sætte spørgsmålstegn. Og på vanlig brutal vis afviste finansminister Bjarne Corydon indvendingerne som en omgang sludder.
SF ud på sidespor
Efter den nyudnævnte udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) ikke længere sidder med i regeringstoppens Ø-udvalg, er også SF’erne kørt helt ud på et sidespor. Folkesocialisterne ved væsentligt mindre om indholdet end rådgiverne fra Danske Bank.
De folkevalgte står tilbage som statister.
I modsætning til andre lande, hvor parlamentarikere kan afkræve ministre åbne svar, har de folkevalgte i Danmark ingen effektive kontrolmekanismer over for den udøvende magt, regeringen, men må forlade sig på tillid i uvished.
Næste mulighed for at få afdækket de mange ubesvarede spørgsmål er på et samråd i Finansudvalget på tirsdag.
I sidste ende kommer den sandsynlige godkendelse af DONG-salget dog næppe til at afhænge af de skjulte og djævelske detaljer, men snarere af tilliden til finansminister Bjarne Corydon.
DONG-sagen har udviklet sig til et lærestykke i demokratiets vilkår i spændingsfeltet mellem storkapital og embedsvælde: Tør politikerne sige ja, uden at vide, hvad de egentlig stemmer ja til?
Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?
Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.
Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.
Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.
Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.
Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?
Seneste artikler
Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg
1. februar 2014Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempelUSA: Banker bør ikke eje energiselskaber
1. februar 2014Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomhederEksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget
30. januar 2014Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Come on Mogens Lykketoft, Folketingets formand.
Selvom sagen er undtaget fra offentlighedslovens regler om aktindsigt, må folketingsmedlemmerne da have ret til indsigt i alle detaljer, da sagen skal afgøres af finansudvalget, og ikke af ministeren. Der er ikke en forvaltningssag, men en folketingssag.
"Tør politikerne sige ja, uden at vide, hvad de egentlig stemmer ja til?"
Er det ikke sådan, de har det bedst?
Det er godt, at LTM er kommet over til os. Han har spark i støvlen.
Lyt til Nyrup!
Fordi vi hidtil har haft fornuftige, jordbundne politikere, har det ikke været nødvendigt med et opgør med Gehejmerådet som i andre lande med større traditioner for forfatningskamp. Den undladelsessynd rammer os som en knytnæve i disse år, hvor udygtige politikere uden den nødvendige brede baggrund, uddannelsessystemet garanterede i gamle dage, trækker vor engang så stolte nation ned i sølet.
Goldman Sachs. Gaven der bliver ved med at give (eller tage afhængig af hvem du er) http://www.businessweek.com/news/2014-01-22/libyan-investment-authority-...
Spørgsmålet er ikke om nogen tør stemme "JA" - spørgsmålet er om nogen tør stemme "Nej". Der er utallige måder man kan straffe ulydigt stemmekvæg på.
Det er skræmmende, hvis det salg går igennem. Skræmmende er ikke alene, at de folkevalgte ikke har indsigt i betingelserne for handlen, men mere, sådan som Nyrup og mange andre har præciseret, at kapitalindskuddet er alt for lavt (værdisætningen er at ligne med januar ophørsudslag), Goldman Sachs får videre en højst besynderlig vetoret for 19% af aktierne, de får 4,5% forretning af deres forretning ligegyldigt hvad der sker. Hvad får Danmark ud af det - 8 kortsigtede milliarder og stærkt svækket styring og kontrol af vores energiinfrastruktur. Dette endda til en partner som KUN er interesseret i en meget kortsigtet profit i et skattely (hovedrystende). Så fra dags dato til børsnoteringen vil Goldman Sachs kun tage hensyn til denne og vurderer driften af Dong ud fra det snævre perspektiv ved tvinge igennem at alt hvad der i deres øjne (som ikke har kompetencer indenfor energi) er uhensigtsmæssigt i forhold til den kommende børsnotering også disse aktiver på lidt længere sigt er væsentlige.
Kære politikere - får dog en pensionsfond ind i billedet - de er investeret i fremtiden og ikke i kortsigtet profit. Selv et barn kan se det komplet tåbelige i dette salg. Og derved er det ekstra skræmmende - at vores politikere tilsyneladende ikke kan se det tåbelige i dette salg. Det er virkelig oprørende.
Har vi demokrati eller hva` - Næste mand i samråd - med finansudvalget.
DF og andre. Kom op af taburetterne.
Hvis vi bruger liften lidt og ser tingene lidt ovenfra, så ser vi, hvad fremtiden kan byde på, hvis privatiseringerne griber yderligere om sig. Politikerne får meget lidt at vide, og offentligheden får intet at vide, om betingelserne for den fremtidige drift,,om udviklingen i de privatiserede virksomheder og disse virksomheders strategiske planer. De politikere, som via den eventuelle offentlige ejerandel har indsigt, skal holde deres kæft, for alle informationer bliver fortrolige.
Lad os håbe, at gode kræfter kan sætte en spuns i det hul, som liberalisterne (og her inkluderer jeg S og SF) har åbnet. Det er dejligt, at gamle højrefløjssocialdemokrater som f.eks. Nyrup og Lykketoft vil hjælpe til. Det er stort og prisværdigt, at de har erkendt deres tidligere brøler (TDC) og nu kæmper mod yderligere udsalg til spekulanter.
Nu skal jeg passe på at jeg ikke blander æbler og pærer sammen og fokuserer på store perspektiver og skurke frem for konkrete aftaler som Bjarne C siger: http://www.information.dk/telegram/485614
Men kunne det måske være at folk ikke kan blive mere "konkrete" som finansministeren ellers så gerne vil have de bliver, og derfor bliver sure og breder sig ud, fordi den nye offentlighedslov netop er blevet designet så den virker stik imod hvad der blev lovet af hans faldne ministerkammerat?
Fra "Mørke over Christiansborg":
"Offentlighedsloven skal ifølge forslaget i formålsparagraffen sikre åbenhed hos myndigheder med videre for navnlig at understøtte informations- og ytringsfriheden, borgernes deltagelse i demokratiet, offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, mediernes formidling af informationer til offentligheden og tilliden til den offentlige forvaltning. § 27 stk. 2 går stik imod formålet med loven.
Offentlighedskommissionen fik fra politisk side slet ikke til opgave at skrive § 27 stk. 2. Det fandt et snævert flertal i kommissionen hovedsageligt bestående af embedsfolk på undervejs.
Det snævre flertal har trods syv års arbejde ikke argumenteret klart og konkret i en betænkning, der ellers fylder 1.216 sider, for et indgreb i hjertet på vores repræsentative demokrati, Folketinget. Heller ikke det forhold, at et mindretal på 10 medlemmer af kommissionen var uenig med det snævre flertal på 11, har animeret de ellers meget skrivende flertalsfolk til at give en række forståelige eksempler til fordel for denne bestemmelse. De henviser dog helt generelt til, at beslutningsprocesser bør beskyttes. Lovgivningsprocessen skal altså beskyttes mod dele af Folketinget!" http://www.information.dk/458170
Mage til rævekage skal man lede længe efter.
Danmarks BNP for 3. kvartal 2013 var på 464,2 mia. DKK. Og et indskud på 34 mia. DKK vil kun udgøre 7,3% af 3. kvartalt BNP - eller ca. 1,85 af hele årets BNP.
Hvorfor låner staten ikke pengene, og investerer dem i Dong. Så bevarer man indflydelsen. Og der er rimelig sikkerhed for for lånesummen, for Dong har formentlig en værdi på omkring 60-65 mia. DKK.
Sidste gang Corydon skruede en større aftale sammen med storkapitalen, var da lavede en aftale med arbejdsgiverne om akutjob. Han kaldte ved den lejlighed aftalen for en "hel og dækkende" løsning på problemet for dem, som var ved at falde ud af dagpengesystemet.
Målsætningen var 12.500 nye job. Aftalen gav 321. Tisset op og ned af ryggen.
Nu er argumentet igen, at lige præcis han ved, hvordan tingene skal skrues sammen, når man spiser kirsebær med de store. Yeah, right...
Det her er ikke fair, venstres Løkke konservatives Barfod og DF Tulle står bag den aftale, sammen med SSFR, de ved alt om den, de har været med fra første færd, at DF nu som vanlig vejret stemmekvæg ved deres populisme, og slingre, det er ikke nyt, det er bare så typisk DF. Ø har været imod fra starten.
Når Nyrup blander sig nu, er det lidt vel sent og ikke helt gennemtænkt. med al respekt for den gamle nestor.
Det er 19 %, GS køber, ATP og PFA går også ind og er med solide selskaber, og staten har fortsat aktiemajoriteten, så skyd nu ikke spurve med kanoner, Corydon ved hvad han gør.
Borgens kursus-katalog TOP 1:
2010: Medietræning; lær at snakke uden at sige noget
2011: Konkurrencestaten; et skridt nærmere PLUTOKRATI - how to
2012: Medietræning; lær at snakke uden at sige noget
2013: Konkurrencestaten; et skridt nærmere PLUTOKRATI - how to
2014: YDMYGHED; en demokratisk dyd????
ML@ Man forventede at erhvervslivet, DA holdt deres del af aftalen, det gjorde de ikke, så skyd hvor der skal skydes,iøvrigt passer det tal ikke, er det senst oplyste, men det rette har jeg ikke p.t og kan oplyse dig om
"Tør politikerne sige ja, uden at vide, hvad de egentlig stemmer ja til?"
Det bliver spændende, hvem stoler på, skattely selskabet, med det kendte swap lån trick, der skjulte græsk gæld, Goldman Sachs, Bjarne Corydon og DONG i selskabsfusion.
Privatisering og børsnotering af borgernes monopol energiinfrastruktur.
Den socialdemokratiske top er igen bannerfører for en politik som kun meget få vil betegne som socialdemokratisk. Problemet er vist, at de få også pt. sidder på magten i partiet. Her har de taget endnu en omgang i partiets ræs mod historiens losseplads.
Efter Nyrops præcise svada havde Corydon for første gang fået flakkende øjne, men så kom TV2's svar på lærer Andersen på banen fra Davos. Nu skal vi have kendsgerningerne, sagde Svenning Dalgaard. Han havde slæbt Henrik Poulsen, Dongs CEO, ud i sneen og unge Poulsen, der kommer fra en høj stilling i TDC, engang et offentligt selskab, nu privatiseret og ejet af en kapitalfond, kunne forsikre, at tilbuddet fra Goldman Sachs var langt, langt det bedste. Pyha, et øjeblik var man faktisk kommet i tvivl.
Da jeg i Politiken læste Nyrups berettigede kritik af hele denne affære og Corydons afvisning af samme, tog jeg mig selv i at føle et stærkt had til sidstnævnte. Det er bemærkelsesværdigt, da det kun er yderst sjældent jeg føler et had til andre mennesker - og da slet ikke nogen jeg ikke kender personligt.
Hvad driver manden? Er det simpel korruption? Eller er han blot benovet over at få lejlighed til at spise kirsebær med de store? Jeg undertrykker netop nu en stærk trang til at blive vulgær i mit sprogbrug i beskrivelsen af hvad der sandsynligvis er foregået mellem BC og GS.
Bjarne Corydon omfatter i sin person, adfærd, retorik og handlinger alt hvad der er galt med demokratiet. EL er nødt til at stille et mistillidsvotum. Nu. Det er muligt at politikken vil forblive uændret efter et valg, men så har vi som borgere i det mindste mulighed for lægge vores beskedne demokratiske lod i skålen så langt til venstre for midten, at vi muligvis kan udbalancere vanviddet.
Skriv til Bjarne Corydon både på facebok og på finansministeriets side med jeres (folkets) frustration.
Det samme bør skrives på V´s Peter Christensens og C´s Mike Legarth´s sider, disse 2 partier vil IKKE rokke på salget har de begge svaret mig.
Er umådelig enig med alle de kommentarer der er i tråden. For det er et meget meget bemærkelsesværdigt politisk forløb, vi her er vidende til. Så er det sagt.
Jeg glemte lige at få med, at både V og C ikke vil trække i snoren for en aflysning af salget til Dong, uanset denne dobbelt moral med skattely land.
De er fuldstændig ligeglade med at Dong sælges til et skattely. De er så naive at de mener Goldmann Sachs vil overholde danske skatteregler ( et tragikomisk ha - fra et skattely ) de er sgu da dummere end politiet tillader.
Corydon forklarer nu i radioen, at man jo ikke kan være bekendt at fortælle om, hvad der er indgået i forhandlingerne. Derfor skal man selvfølgelig ikke sælge til Goldman Sachs, men til kendte parter, der ikke har noget imod at spille med åbne kort.
Denne handel stinker langt væk af 'korridorforhandlinger' mellem Bjarne Corydon og Goldman Sachs på sidste Bilderbergmøde.
Bjarne Corydons 'postpolitiske' karriere bliver interessant at følge.
Nu har det meste af pressen, en vinkel til S & SF, så det er måske ikke så underligt, at der dæmoniseres. Ikke at jeg er enig med CorydonG - men ligefrem at hade ham, så meget opmærksomhed har han ikke fortjent.
Hvis man er interesseret er der en underskriftindsamling mod salget her: http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_statens_salg_af_dong_til_goldman_s...
De folkevalgte står tilbage som statister.
Mere rammende kunne det ikke siges.
Uanset, hvordan denne ulyksalige sag lander, så skal Information have stor tak for så vedholdende og insisterende at forfølge og eksponere den.
I er sgu det eneste medie, der giver sagen den opmærksomhed, den fortjener.
Når vi om føje år ser tilbage på dette skæbnesvangre øjeblik i vores historie, og spørger hinanden, hvordan vi kunne tillade et så utilsløret kup ved højlys dag - så kan vi i hvertfald ikke klandre Information for at have siddet på hænderne.
/O
Det virker som om vores Klima- og Energiminister samt resten af RV er gået i flyverskjul i den her sag.
Ja, Martin Lidegaards tavshed er særdeles påfaldende, al den stund, at det er hans resort DONG vel hører under.
Han har måske modtaget en SMS fra Corydon.
/O
En tillægsbemærkning til Niels Engelsted 23. januar, 2014 - 11:51 #
P1-morgen havde også en samtale over telefonen med DONGs direktør. Her indrømmede han at Dong var blevet mere værd efter deres satsning på vindmøller samt at de endnu ikke havde høstet gevinsterne af disse investeringer. - Altså en halv indrømmelse til Nyrup Rasmussen.
Bjarne Corydon beviser - også i denne sag - at han ikke respekterer demokratiet. I stedet for at indgå i en dialog og argumentere for sin politik, som oplyste politikere burde gøre i et deliberativt demokrati, mener finansministeren at det er indenfor demokratiets legitimitimitet, at haste DONG-salget igennemtavshedens og sortalens røgslør.
Bjarne Corydon er ikke demokrat og salget af DONG tenderer et moderne statskup.
Det er ikke godt at vide, hvad der rører sig i hovederne på 'socialdemokrater' som Helle Thorning og Bjarne Corydon - man kan jo ikke lukke dem op og se, hvad der er indeni.
Men hvis Corydon sagde ja til tilbudet fra de tre regerings-skræddere i Det sorte Tårn (om at overtage det 'håndværkertilbud VKO-regeringen efterlod sig' nu da Henrik Sass Larsen havde meldt afbud) ud fra andre motiver end ønsket om selv at klatre et par trin op ad karrierestigen, så ser det ud til, at han er havnet i det samme dilemma som den lille Kloge-Kay, der bandt sin slæde fast til Snedronningens kane og ikke kunne få den løs igen: "Han ville læse sit Fadervor - men så kunne han kun huske den store Tabel".
Og så er det jo lige før man kan få ondt af manden.
Nu høre man så statsministeren fortælle hvorfor det er GS der er det bedste tilbud.
- Det er begrundet i at skatteyderne ikke skal løbe en risiko ved at lade staten stå fo kapitaludvidelsen.
Men GS løber jo ingen risiko - de er sikret de samme penge som de smider ind.
- Faktisk er GS risiko mindre end skatteborgerens - da skatteborgeren ikke kan vide sig sikker at GS vil betale dansk skat af den indtjening et dansk selskab med dansk adresse - dermed taber de skatte indtægt og vil få dårligere velfærd.
Dernæst vil hun ikke forholde sig til skattely debatten - det er ikke noget der handler om at tilføre kapital til DONG - man kan godt have en general debat om skattely - men den har ingen relevans i GS - DONG aftalen.
- "Vi kommer det ikke nærmere siger statsministeren
Den totale afvisning af al kritik
Hallo Ø - nu er det nok - få så fjernet denne her regering.
Ja - lad falde, hvad ikke kan stå, når alle hæle og tæer er kappet for at få guldskoen på.
Lad bare Løkke og Hjorten få lov til selv at 'gøre arbejdet færdigt' med at demontere velfærdsstaten. Så kan vi få græske tilstande og ren r*v at tude i igen!
Hallo Ø - se så at få fingeren ud af hullet i diget og komme væk i en hulens fart, før redningsflåden synker.
DONG Energy sælges til en påfaldende lav pris og den kontroversielle investeringsbank Goldman Sachs får både en bemærkelsesværdig vetoret og en risikofri tilbagesalgsklausul, og i øvrigt kører ejerskabet gennem et skattely, samt tildeler medarbejderne en bonusordning for 450 mio. kr.
Dette er det bedste tilbud for Danmark, forsikrer blandt andet finansminister Corydon, Dong-CEO Henrik Poulsen, ATP CEO Carsten Stendevad, og de rådgivere i Danske Bank, der har regnet det hele ud.
Hvis vi går ud fra, at de ikke lyver eller tjener andre interesser end almenvellets, og det gør vi selvfølgelig, rejser sig spørgsmålet: Hvordan kan ovenstående være den bedste handel? Lad os undersøge mulighederne.
I debatten har været fremført, at deltagelse af Goldman Sachs vil sikre en høj rating og betrygge andre investorer til at deltage i den kommende børsnotering.
Det sidste er svært forstå, da Goldman Sachs er almindelig kendt for at snyde sine investorer og kunder, senest da firmaet shortede de værdiløse investeringsbeviser, de anbefalede og solgte til deres investorer, og dermed tjente en formue på kundernes bekostning, da boblen sprang.
Derimod kan det med ratingen være rigtig nok. Vi ved at ratingbureauerne var i lommen på Goldman Sachs og de andre megabanker og villigt udstedte AAA-ratings til værdiløse investeringsbeviser forud for krisen, så vi må formode, at ratingbureauerne vil gøre det samme igen for Dong, hvis bare Goldman Sachs er med. Dette svarer til at betale beskyttelsespenge til mafiaen og er altså absolut rationelt, hvis der altså er brug for beskyttelse.
Har Dong og dens ejer den danske stat brug for beskyttelse? Ja, det ved rådgiverne i Danske Bank i hvert fald noget om. Under finanskrisen i 2008 var Danske Bank timer fra at gå fallit. Man havde spekuleret vildt i Irland og da interbank markedet pludselig frøs til, kunne man ikke få fornyet milliardstore dollarlån. Da bankens forpligtelser langt overgår det danske nationalbudget, var den danske stat og dermed os alle sammen røget samme vej, hvis banken var gået fallit. Det drejede sig altså ikke bare om lukkede dankortautomater. Gode råd var altså dyre,
Danmark måtte stille garantier for milliardstore dollarlån til Danske Bank og gjorde det. Blandt andet stillede ATP sin formue til rådighed for banken imod garantier fra Nationalbanken og den danske stat. Den amerikanske centralbank, der er ejet af de store amerikanske banker, hostede også op med et milliardlån, og man må formode, at de også har udbedt sig sikkerhed fra Danmark.
Hvad kunne den danske stat stille i sikkerhed andet end sine skatteindbetalinger, sine pensionsformuer og sine offentligt ejede selskaber, hvor Dong var klart det største? Muligheden foreligger altså, at bag de komplicerede hemmelige finansmanøvre er Dong allerede stillet i sikkerhed for låneforpligtelser til amerikanerne. Det tilsyneladende meget billige og ufavorable salgstilbud er derfor måske bare en måde at camouflere på, at Dong allerede er delvis pantsat og at de amerikanske finansaktører på denne måde kan få udbetalt deres skålpund kød. Dette giver egentlig god mening, og kunne forklare, hvordan man kan hævde, at Dong-salget faktisk er det bedste tilbud.
Det forklarer også hvorfor ATP skal med, de har også satset pelsen ved redningen af Danske Bank og har noget til gode.
Hvis man endelig vil og fortsat lader sig inspirere af mafia-filmene kan det også forklare, hvorfor ATP-chef Lars Rohde blev nationalbank-direktør, og hvorfor Carsten Stendevad, en finanschef fra den amerikanske storbank CityGroup, blev ny dansk ATP direktør, det var jo Citygroup, der oprindeligt var udset til sammen med Morgan Stanley at sælge Dong på børsen i Wall Street. Det kan også forklare, hvorfor man efter Lars Eldrups mystiske fyring valgte Henrik Poulsen, en finansmand fra det kapitalfondejede TDC som chef for Dong. Selv den skumle sag med Henrik Sass Larsen, der pludselig ikke måtte blive finansminister, fordi departementschef Kettel Thomsen troppede op på statsministerens op med PET og aflytninger fra ølplettede cafeborde i provinsen, kan der kastes lys på. Thomsen, en gammel Mærsk-mand, havde været en vigtig aktør ved redningen af Danske Bank, som Larsen havde kaldt for Danmarkshistoriens største bankrøveri. Det gav så ambitiøse Bjarne Corydon fra Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling chancen for at træde ud af ubemærketheden og blive berømt.
Fortsætter vi i samme stil, kan det også forklare, hvorfor statsminister Lars Løkke i sidste øjeblik aflyste den oprindelige børsnotering af Dong, og også give svar på, hvorfor Venstres kassemester, kammerherre og direktør Fritz Schur også under den nye regering uagtet alle skandaler og elendige resultater kunne forblive bestyrelsesformand for Dong (plus alle de andre offentlige selskaber, der skulle køres ned til salg).
Dette er selvfølgelig alt sammen tankespind, men det viser, at det faktisk kan være muligt, at salget af Dong til Goldman Sachs virkelig er det bedste tilbud. Simpelthen an offer you cannot refuse!
Bestyrelsen i en stor privat virksomhed kender sjældent detaljerne i større handler med virksomhedens aktiver ( f. eks. voldgiftsklausuler, beregningsmodeller, tilbagekøbsaftaler o m a) - det ansætter/hyrer man (kostbare) advokater og revisorer m v til at tage sig af ud fra de direktiver, bestyrelsen fastsætter.
Folketingets medlemmer har ikke nogen forpligtelse til at nærlæse vilkårene i de utallige handeler , som staten indgår i - eller som fravælges som uinteressante.
DONG sagens problem er ikke nogle detaljer og klausuler i kontraktmaterialet , men om staten overhovedet bør sælge ud af DONG.
Energiforsyning, vandforsyning og infrastruktur er strategisk vigtige kerneområder, hvor staten/kommunerne bør sidde med "alle kort på hånden"
( - og så er det aldeles ligegyldigt om en eventuel køber hedder Snehvide, Jomfru Maria eller Goldman Sachs).
Niels Engelsted
Ja et siciliansk tilbud er altid det bedste - hvis du vel at mærke siger "Ja Tak"
@Niels
Formidabelt! Rent Sherlock Holmes arbejde, det dér.
Og skulle du have ret, ville det ikke et øjeblik komme bag på mig.
/O
@Robert
DONG sagens problem er ikke nogle detaljer og klausuler i kontraktmaterialet , men om staten overhovedet bør sælge ud af DONG.
Helt enig!
Det er et meget mere dybereliggende og principielt spørgsmål, som netop handler om, hvor langt vi skal gå i privatiseringen og udsalget af de basale samfundsresourcer.
Men til trods for disse dybere aspekter, så er der stadig en lang række proceduremæssige problematikker i denne sag, som er mindst lige så alvorlige - omkring demokratiets knæsættelse med den seneste generation af erhvervs- og finanslakajer, der har kuppet magten her i landet og i resten af den vestlige verden.
I tilfældet med DONG, er der efter min mening ingen anden fornuftig udvej nu, end at aflyse det salg til GS, eventuelt yde DONG et akut lån, evt. med pensionsmidler, få splittet selskabet op i en forsyningsdel (allerhelst statslig) - og en kommerciel del, der kan fortsætte den strategiske udvikling af grøn energiteknologi - og så børsnotere den sidste om nogle år.
/O
@Michael Kongstad:
Også før den nye offentlighedslov var Dong mørklagt, angiveligt af 'konkurrencemæssige hensyn' - min kilde er journalist Jacob Ussing på Berlingskemedia.
Hvilket tydeligere end noget viser, at kommercielle spilleregler i statsejede virksomheder umuliggør demokratisk indsigt og indflydelse.
@Anders Reinholdt
Tak for din hudløst ærlige kommentar. Så du denne med Russel Brand - anfægtet og rasende på samme måde som dig, måske?
http://www.youtube.com/watch?v=3YR4CseY9pk
@Niels
Hvis du har ret - eller blot er tæt på - så er demokratiet reelt ude af kraft i vores lille kongerige. Men det har det vist været længe.
Ved et salg, vil de egentlige retslige ejer,(være taberne ), da det er det Danske samfund,og dermed borgenes ejendom!
Det er Dansk ejet !
Er der tvivel,bør handlen anulleres!
Ved salg af andre Danske sælskeber historisk ,var forbrugerne,og hermed Danskerene,dem der måtte betale for salget,med større omkostninger?
Hvorfor skal befolkningen betale for Landsforedderier/griskhed?
@Niels Engelsted
Som aktiv gennem en længere periode her på Information.dk’s debatsider ved jeg noget om, hvilken respekt der står om dine kommentarer, og derfor gør det indtryk, at netop du tager skridtet og står frem med en overraskende men ikke desto mindre plausibel udredning af magtens eventuelle rænkespil, herunder denne skitsering af i hvor høj grad politikerne ved at redde en finanssektor helt ude af kontrol, faktisk gjorde sig selv til dens tjenere.
Denne sag handler ikke længere blot om salg af vital infrastruktur, den handler om hvem der bestemmer og med hvilke motiver. Uanset om regeringen gennemtrumfer salget eller ej, så er der i denne sag grundlag for gennemførelse af en magtudredning, en sandhedskommission, hvor alle agenter og deres respektive roller optrevles, hvem kontaktede hvem på hvilke tidspunkter, hvordan blev de alternative bud behandlet, hvad er fakta og hvad er skøn i denne sag, og i hvor høj grad var de foretagne skøn rimelige eller påfaldende tendensiøse.
DONG-sagen udvikler sig hermed til en test af, om vi overhovedet har demokrati i Danmark.
Penge, penge, ja.
Thorning er enig. "Vi har ansvaret overfor danskerne og vælger det bedste bud".
Tvivlsomt, om det er det bedste tilbud.
Tvivlsomt hvad der på lang sigt er det bedste.
Tvivlsomt om danskerne kun ser på økonomien nu - og efter denne gambling.
Måske selvbestemmelsen direkte over infrastrukturen er vigtig.
Måske modstand mod at skulle købe egenproduktionen - egne resurser gennem udenlandske firmaer - spekulanter.
Måske modstand mod at private skal profitere af infrastrukturen.
Fru statsminister og hr finansminister - Ville I købe jeres drikkevand gennem Goldmanns skattefri spekulantselskab i skattely.
Niels Engelsted,
måske skulle du tilbyde de mere uerfarne og/eller troskyldige medlemmer af S og SF's folketingsgrupper et gratis kursus i transaktionsanalyse, jf. Eric Bernes 'Games People Play" - eller "Hvad er det vi leger" (Fusen på Kresjan?)
kærlig hilsen
Gysse
Ding-Dong, vågn op, radikale Vestager og Lidegaard. Går I med på den forbrydelse ?
Har i glemt jeres historiske rødder og idealer om fællesskabet ejendomsret til jorden og resurserne. Nåh, det var lang tid før I blev født.
Ak, ak og vise mænd siger lidt om økonomien omkring salg af Dong, som de mener er en overhørt side i sagen. Det må man jo sige er korrekt.
http://finanswatch.dk/Finansnyt/article6427865.ece?utm_source=Feed&utm_m...
Bjarne tænk dig dog om - alle er jo imod dette uhyrlige salg til G.S.
Sider