Kommentar

EU’s energipolitik skal tilbage til fremtiden

Over de næste 20 år skal en meget stor del af EU’s energisektor fornys. Det er en historisk chance for at binde Europa sammen via et fuldt integreret og grønt energimarked, der vil gavne klimaet, rive kontinentet ud af sin dybe afhængighed af energiimport og skabe ny vækst
Debat
13. marts 2014

Da den franske udenrigsminister Robert Schuman i 1950 foreslog at stifte Kul- og Stålunionen, var målet at binde Europas store magter uløseligt sammen. Det skulle være umuligt igen at gå i krig med hinanden.

Intet var mere velegnet til formålet end energipolitikken. At binde Tyskland, Frankrig, Italien og de tre Benelux lande sammen i et fælles marked om den afgørende energiressource – kul – var at binde landenes produktion, økonomi og politik uløseligt sammen. Uden energi ingen genopbygning, udvikling eller vækst.

Sådan er det stadig. Og på flere punkter minder situationen i dag om situationen i 1950. Europa er stadig det kontinent i verden, der importerer mest af sin energi: Over halvdelen af det samlede energiforbrug og knap tre fjerdedele af olien importeres. Det svarer til en årlig olieimport tæt på 300 milliarder euro. Det er den direkte årsag til, at EU i dag er det marked i verden – bortset fra Japan – med de højeste energipriser. Især import af den dyre gas fra Rusland er ifølge Det Internationale Energiagentur årsag til stadig større konkurrenceproblemer for EU. Derudover har Europa i mange år kæmpet for at etablere et indre marked for både el og gas samt et kvotemarked for CO2. Begge dele har været svært. Når det kommer til stykket ønsker de enkelte stater ikke at afgive suverænitet over deres energisektor.

EU er løsningen

Der er brug for en ny vision for fremtidens europæiske energiforsyning. En vision, der kan sikre, at de tusindvis af milliarder euro, der de næste to årtier skal investeres i den europæiske energisektor, vil føre til stabil, billig og grøn energi til de europæiske borgere og den europæiske industri.

I Radikale Venstre tror vi på Europa. Vi ønsker at tage ansvar for vores klima. Fordi vi føler et moralsk ansvar for at efterlade en grønnere klode til vores børn, end den vi overtog fra vores forældre. Fordi vi vil begrænse Europas afhængighed af Putin og Mellemøsten mest muligt. Og fordi der er vækst og job i grøn omstilling af vores samfund. Vi tror på, at Europa kan og skal være den drivkraft, der skubber verden i gang med den grønne omstilling – og holder os til ilden, indtil vi er nået i mål med et samfund frit for fossile brændsler.

Derfor arbejder vi for ét fælles energimarked i EU efter nordisk forbillede. I Norden har vi over de seneste 15 år etableret EU’s mest effektive, grønneste og billigste el-marked. Norden har i dag den største andel af vedvarende energi i sin el-produktion – samtidig med, at den variable nordiske elpris er fuldt ud konkurrencedygtig med resten af EU. I 2012 var det nordiske el-marked faktisk et af de billigste i Europa.

For at realisere et indre marked for energi i EU efter nordisk forbillede, vil Radikale Venstre arbejde for tre ting.

For det første skal de fælles europæiske markedsregler videreudvikles, så der kan handles el og gas på tværs af lande. Vi ønsker fælles europæisk lovgivning, som skaber mulighed for national regulering i de enkelte EU-lande, og åbner op for en reel liberalisering af det europæiske el- og gasmarked.

For det andet skal vi vedtage ambitiøse målsætninger for og investeringer i vores energiforsyningsnet. Vi er ikke tilfredse med, at transmissionsforbindelsen mellem Jylland og Tyskland i første halvår af 2013 kun stod til rådighed 34 procent af tiden. Energiforsyningsnettet skal i 2030 stå til rådighed for markedet i 90 procent af tiden. Er det ikke tilfældet kan det udløse krav om, at det enkelte land skal udbygge sit net til gavn for fællesskabet. Det vil skabe samhandel på tværs af Europa.

For det tredje skal vi fortsat have ambitiøse fælleseuropæiske mål for udviklingen af den vedvarende energi. Vi ser gerne, at vi i EU forpligter os på, at 30 pct. af vores energi i 2030 kommer fra vedvarende energikilder. Samtidig skal støtten til den vedvarende energi nedsættes og harmoniseres på europæisk niveau. Den skal differentieres i forhold til teknologiernes modenhed, og støtten til de mest modne industrier (landvind og biomasse) skal udfases over de næste 10 år. Det skal medvirke til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Vi har en enestående mulighed for at gentage Schumans fremsynede bedrift. Den må ikke vi ikke lade gå til spilde.

Morten Helveg Petersen er EP-spidskandidat (R), og Rasmus Helveg Petersen er klima- og energiminister (R)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Overskriften burde have heddet, Grøn kapitalisme, for det er jo det, artiklen handler om - og hvor langt er vi så nået?
Det grønne bliver kun accepteret i den grad, vi kan forgylde os selv med det. På den måde handler det ikke mere om et andet samfund, en anden livsførelse og en retfærdig verden. Hele svineriet skal fortsætte nu blot med en grøn, radikal fjer i hatten.