Læsetid 10 min.

En bygning skal (gen)rejses

Socialdemokraterne bør kæmpe for, at den politiske magt ligger hos politikerne og borgerne – snarere end hos bureaukratiet og markedet. Lige nu er det, som om partiet har glemt sin ideologiske arv i iver efter at udføre ’nødvendighedens politik’. En genrejsning af partiet handler om ideologi
Ideologen. Grundideen, at kapitalsmen skal styres politisk, en ikkemarxistisk pragamatisme, har præget socialdemokratismen siden 1871. Ideologien er blevet udviklet af folk som Bernstein, Borgbjerg, Steincke, Keynes, Myrdal og Lykketoft, der her ses holde 1. maj-tale som partiets daværende formand i 2003.

Ideologen. Grundideen, at kapitalsmen skal styres politisk, en ikkemarxistisk pragamatisme, har præget socialdemokratismen siden 1871. Ideologien er blevet udviklet af folk som Bernstein, Borgbjerg, Steincke, Keynes, Myrdal og Lykketoft, der her ses holde 1. maj-tale som partiets daværende formand i 2003.

Jens Nørgaard Larsen
12. april 2014

Der går et spøgelse gennem Europa – socialdemokratismens spøgelse. Overalt er socialdemokratier i krise. I hver en krog af Europa taber de gamle arbejderpartier terræn, og valg efter valg mister de indflydelse til alliancer mellem klassisk borgerlige partier og højrepopulister.

Billedet er det samme i Danmark. Fra 1924 til 1982 var Danmark ledet af en socialdemokratisk statsminister i mere end tre ud af fire år, mens det kun har været tilfældet i en tredjedel af tiden i årene efter.

Analysen hos danske politiske iagttagere er enslydende: Socialdemokratiet har en glorværdig fortid – men en usikker fremtid. Det har ikke længere noget politisk projekt eller nogle sammenhængende ideer, der adskiller sig markant fra modpartens.

Partiets politik er vilkårlig og uden retning, og listen af politiske kursskifter er lang bare i den korte tid, Helle Thorning-Schmidt har været partiformand.

Slingrekurs

I 2005 hed det sig, at Socialdemokratiet var et midterparti, og et halvt årti senere erklærede man sig åbent som et venstrefløjsparti og lavede fælles valgprogram med SF. Sammen forslog de millionærbeskatning, trængselsring om København og en trepartsaftale, der indebar 12 minutter dagligt merarbejde for danskerne.

Ingen af delene blev realiseret, da partiet kom til magten i 2011. De principielle forslag blev droppet på samme måde som man havde forkastet ideen om at indføre 29 nye velfærdsrettigheder et par år tidligere.

Men det er langtfra kun valgprogrammer, der tilsyneladende er så nemme at udskifte. I 2008 proklamerede partiledelsen, at den havde formuleret et nyt socialdemokratisk projekt. Visionen var, at velfærdssamfundet skulle udbygges til et trivselssamfund med lavere arbejdstid. Den fornemste målsætning var »retten til et liv uden konkurrence«.

Trivselstanker blev til vækstprogrammer. Lavere arbejdstid blev til længere arbejdstid. Og idealerne om et liv uden konkurrence blev til en firkantet debat om, hvorvidt Danmark skulle være en konkurrencestat eller en velfærdsstat. Ikke overraskende har kommentatorer og samfundsforskere kaldt det en slingrekurs, og de har unægtelig ret.

Der er brug for, at Socialdemokratiet igen får skabt den ideologiske overbygning, der kan vise vejen frem i en svær tid. Alle partier har brug for grundige overvejelser om, hvad de kæmper for, og hvorfor det lige netop er dem, der skal erobre den politiske magt og give samfundet retning.

Man har med andre ord brug for ideologi.

Ideologi er en ledesnor – en rød tråd – som gennemsyrer ens måde at tænke på og ens måde at handle på som politiker, parti og privatperson. Den kan ligeså godt være pragmatisk, som den kan være verdensfjern. En ting er dog sikkert: Uden en eller anden form for ideologi, vil alle partier på længere sigt gå til. Man skal som parti kunne besvare disse vigtige samfundsspørgsmål:

•Hvad står vi i?

•Hvad står vi for?

•Hvad gør vi så?

Ideologi eller kaos

Et parti uden ideologi er dømt til at lide en tragisk død. Det er uundgåeligt, da tiden altid indhenter luftige mærkesagsprojekter uden sans for retning og opportunistisk fedtspil.

Tag for eksempel Centrum-Demokraterne, der blev stiftet af ekssocialdemokraten Erhard Jakobsen i protest mod en planlagt forøgelse af parcelhusbeskatningen. Partiet vandt stor opbakning ved jordskredsvalget i 1973 på et program, der lovede bedre vilkår for boligejere og bilister.

Man havde bevidst intet ideologisk grundlag, men navigerede udelukkende efter partiformandens personlige idiosynkrasier. Hverken under Erhard Jakobsens eller hans datter Mimi Jakobsens ledelse havde partiet et nedskrevet principprogram eller nogen ideologi. De gjorde derimod en dyd ud af, at partiet var fri for den slags fortidslevn – men til gengæld havde rigeligt af mærkesager.

Det førte til en absurd slingrekurs, der blandt andet forvandlede CD fra et parti, der støttede apartheidstyret i Sydafrika til et parti, der i det efterfølgende årti markerede sig på paroler om en anstændig udlændingepolitik og bekæmpelse af racisme og fremmedfrygt.

Det bedste nyere eksempel på, hvad der kan ske, hvis man forsøger at etablere et parti blottet for et intellektuelt, ideologisk fundament, er Naser Khaders, Anders Samuelsens og Gitte Seebergs Ny Alliance fra 2007. I starten blev de båret frem af skyhøje meningsmålinger med løfter om at isolere Dansk Folkeparti under parolen »Nok er nok«.

De var et erklæret ikkeideologisk midterparti, der var mest kendt for deres slogans, kendisser i hobetal og mangel på politisk program.

Partier og bevægelser uden et idégrundlag har simpelthen svært ved at agere i fællesskab. Ny Alliances levetid blev kort, for det havde først svært ved at holde de flotte meningsmålinger og senere ved at holde på sine nyvalgte folketingsmedlemmer.

Efterfølgende har vi set det langt mere ideologisk forankrede Liberal Alliance rejse sig af partiets aske. Hvilket nok engang understreger vigtigheden af sammenhængende ideer i praktisk politik. Liberal Alliance har rent faktisk et projekt, et formål og nogle politiske mål.

Partier med en ideologisk forankring har over tid lettere ved at appellere til vælgerne. Ikke fordi vælgere er synderligt optagede af partiets intellektuelle overbygning, men fordi den bidrager til at give partiet en stærk, forudsigelig og troværdig identitet.

Den glemte ideologi

Det er denne identitet, Socialdemokratiet savner. Man har meget svært ved etablere en ny, relevant, samtidig ideologisk overbygning, hvilket måske hænger sammen med, at partiets idéhistorie er forholdsvis ukendt. De færreste politisk interesserede – inklusive mange partimedlemmer – kender i dag Socialdemokratiets idémæssige rødder.

Enkelte vil formentlig argumentere for, at der ikke findes en selvstændig socialdemokratisk tænkning. Få vil formentlig kunne nævne eller redegøre for de tanker, der har formet partiets ideologi, hvorimod de fleste nok vil kende til marxismens syn på klassekamp, historisk materialisme og revolution, liberalismens forskellige ideer om naturtilstanden, ’den usynlige hånd’ osv.

Socialdemokratisme udspringer faktisk fra en selvstændig idétradition. Tænkningen kom i slutningen af det 19. århundrede som en afstandstagen fra dele af marxismen, men tankesættet er løbende blevet udviklet gennem refleksion og praktisk politisk arbejde i socialdemokratierne rundt omkring i Europa.

Grundideen er, at kapitalismen skal styres politisk. Politiske kræfter snarere end økonomiske skal og må være drivende for historien, og menneskets behov skal gå forud for andre hensyn. Det er denne ikkemarxistiske pragmatiske udgave af socialisme, der har givet os et nogenlunde fungerende kapitalistisk system, udstrakt frihed og demokrati og et velfærdssamfund bygget på solidaritet.

Disse ideer er blevet skabt, videreudviklet og forsøgt realiseret i og omkring den socialdemokratiske arbejderbevægelse siden 1871. Tænkere som Bernstein, Borgbjerg, Steincke, Keynes, Myrdal og Lykketoft har bidraget til idéudviklingen.

Socialdemokratismen og dens krise

Ideerne har direkte og indirekte været med til at forme den ideologi, der har gjort Socialdemokratiet til det vigtigste danske parti i det 20. århundrede og det danske samfund til et af de mest velstående og velfungerende i hele verden.

Socialdemokratiet var i de første årtier et overvejende marxistisk parti, men partiet udviklede frem mod Første Verdenskrig gradvist en selvstændig ideologi bygget på demokrati, reformisme, klassesamarbejde og en vision om en stærk stat, der kunne afbøje kapitalismens negative konsekvenser.

I partiets storhedstid fra 1920’erne til og med 1970’erne videreudvikles ideerne til det, der i dag kaldes klassisk socialdemokratisme. Velfærdsstaten bliver det store ideologiske projekt. Det arbejdende folk skal løftes op både kulturelt, økonomisk og politisk. En politisk styring af økonomien inspireret af bl.a. Keynes og Myrdal bidrog til at sikre fuld beskæftigelse og den fremgang, der sammen med progressiv beskatning var nødvendig for at finansiere alt i den rettighedsbaserede universelle velfærdsstat.

Efterkrigstidens velfærdsstat viste sig vanskelig at finansiere, den politiske og økonomiske internationalisering udfordrede velfærden.

Efter Murens fald i 1989 blev ideologien revideret af og fik et kortvarigt comeback under overskriften Den Tredje Vej. Statens primære opgave var ikke længere at forme gode medborgere og omfordele samfundets velstand, som det var under den klassiske socialdemokratisme. Nu handlede det i højere grad om at investere i mennesker, så de blev gjort i stand til at bidrage til samfundets økonomiske konkurrenceevne. Giddens kaldte visionen for den »sociale investeringsstat«, og ideen flugtede i store træk med, hvad det Ove Kaj Pedersen senere har døbt konkurrencestaten.

For enden af Den Tredje Vej

Efter de danske socialdemokraters tredje valgnederlag i træk i 2007 var der enighed om, at det var tid til at radikalt at nytænke tredjevejs-positionen. Helle Thorning bekendtgjorde i en Politiken-kronik, at man havde nået »enden for Den Tredje Vej«, og partiledelsen proklamerede kort efter, at det socialdemokratiske projekt nu var at etablere et trivselssamfund.

Visionen om et ’trivselssamfund’, med mindre arbejde og ret til liv uden konkurrence, var et prisværdigt forsøg, men analysen af samfundets udfordringer viste sig at være grundlæggende forkert. Den baserede sig på, at opsvinget i første halvdel af 00’erne ville fortsætte og tog ikke højde for krisen.

I erkendelse af Den Trejde Vejs vildspor, og at trivselsvisionen var et vildskud, måtte partiet navigere uden ideologisk kompas. Ikke overraskende fik Thorning det svært, da hun overtog hele nationens styrepind efter Løkkes valgnederlag i 2011.

Thorning-regeringen gennemførte de fleste store politiske reformer og vækstpakker med den begrundelse, at de er ’nødvendige’ for at sikre økonomi, arbejdspladser og konkurrenceevne, ikke ud fra en vision for det gode samfund. Den ideologiske overbygning, der forbandt det, partiet står for (visionen) med det de står i (analysen) og det de så gør (politikken), var fraværende.

Behov for ideologisk eftertanke

Mangel på visioner og forståelse for den ideologiske overbygning har to konsekvenser. For det første risikerer partiet at føre en tilpasningspolitik uden blik for, hvilke konsekvenser det har for at skabe et bedre samfund eller muligheden for at leve det gode liv. Uden en ideologisk overbygning risikerer man med Keynes ord at blive en slave af andres ideer.

For det andet er det svært at inspirere og engagere partifæller og vælgere. De har brug for noget at tro på eller kæmpe for. Partier uden en ideologisk overbygning vil i det lange løb altid miste både vælgernes og medlemmernes opbakning.

Socialdemokraterne bør derfor tillade sig selv at løfte sig op over dagens og vejens politik og stille sig spørgsmålet: Hvad står vi for? Spørgsmålet kan ikke besvares universelt, løsrevet fra den verden, vi lever i. Der er behov for en debat om, hvad det vil sige at socialdemokrat anno 2014:

1. Velfærdsstat i global konkurrence: I den nye globale orden konkurrerer nationer om at tiltrække og fastholde de rette virksomheder og den rette arbejdskraft. Selvfølgelig samarbejder nationerne også om at løse grænseoverskridende problemer, internationale konflikter og sætte rammerne for den globale konkurrence. Konkurrencestaten er et vilkår, men vi skal selv designe vores svar, så konsekvensen ikke bliver et ’ræs mod bunden’ (= mindst velfærd, laveste løn og dårligste arbejdsvilkår). Hvordan styrker vi landets konkurrenceevne? Og hvilken rolle spiller f.eks. den offentlige sektor, løn/arbejdsvilkår, kultur, velfærd og skat i forhold til det?

Hvad står socialdemokrater for i dette spørgsmål? Kan vi lære noget af Giddens og Lykketoft, der på hver deres måde har argumenteret for, at staten først og fremmest skal konkurrere på menneskelige ressourcer. At staten skal investere i mennesker gennem f.eks. uddannelse og aktivering for deres eget og nationens bedste. Men hvem skal staten så investere i? Er det de personer, som undersøgelser viser, gavner produktiviteten og konkurrenceevnen mest? Og hvad gør det, at staten behandler mennesker som investeringsobjekter, for solidariteten mellem os, demokratiet og vores rolle som medborgere?

2. Frihed, lighed og lige muligheder: Tanken bag den universalistiske uddannelses- og sundhedspolitik er, at alle har lige muligheder for at få en god uddannelse og adgang til sundhedsvæsenet. Den enkelte har selv ansvar for at udnytte muligheden og bærer selv skylden, hvis vedkommende fejler. Den sociale mobilitet i Danmark er blandt de højeste i verden. Alligevel er der 30-40 procent af de kortuddannedes børn, der ikke får en uddannelse, og sundheden i Danmark er også meget ulige fordelt. Det er længe siden, fremtrædende socialdemokrater direkte har talt for en større omfordeling af samfundets goder. Spørgsmålet er, hvordan balancen skal være mellem faktisk lighed og lige muligheder. Og hvad betyder det for frihedsbegrebet?

Hvad står socialdemokrater for i dette spørgsmål? Den Tredje Vejs politik var at gå væk fra at fokusere på faktisk lighed og økonomisk omfordeling, men i stedet se på lige muligheder og individets ret til at forfølge egne drømme og eget potentiale. Men bl.a. Lykketoft og Stiglitz har fremhævet, at en vis grad af faktisk lighed på mange måder er en forudsætning for lige muligheder. Men hvor lige skal vi være for, at vi har lige muligheder? Og hvad betyder balancen for det socialdemokratiske frihedsbegreb? Er heldagsskoler og skrap rygelovgivning frihedsberøvelse, eller er det med til at sætte os fri?

3. Demokratisering og fællesskab: Selvom danskerne er kendetegnet ved stor politisk interesse, en fri debatkultur og relativt høj tillid til demokratiet, så er væsentlige dele af demokratiet i disse år udfordret, uden at Socialdemokratiet leverer svar.

De politiske partiers topstyring, politikernes vidensmæssige underlegenhed i forhold til embedsmændene, finansmarkedernes stigende indflydelse på de politiske beslutninger, forskydning af magt til overnationale institutioner, osv. Hvordan skal demokratiet bevare sin legitimitet, når både borgernes og politikernes indflydelse mindskes?

Hvad står socialdemokrater for i dette spørgsmål? Er det ikke netop partiets lod at kæmpe for, at den politiske magt ligger hos politikerne og borgerne – snarere end hos bureaukratiet og markedet?

Spørgsmålene er mange. Det er tid til ideologisk eftertanke.

Teksten er et sammendrag af efterskriftet i ’Socialdemokratiske tænkere’

Anders Dybdal (red.)

Socialdemokratiske tænkere

327 sider. 299,95 kr.

Informations Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Claus Piculell
    Claus Piculell
  • Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
    Olav Bo Hessellund
  • Brugerbillede for Henrik Brøndum
    Henrik Brøndum
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
Claus Piculell, Olav Bo Hessellund, Henrik Brøndum, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

"Ingen af delene blev realiseret, da partiet kom til magten i 2011."

Jamen kæreste Dybdal. Er det gået helt hen over dit hoved, at partiet ikke kom til magten? Ligesom det er gået hen over hovedet på en større flok forvirrede vælgere, der i et par år nu har flakket rundt i meningsmålingerne. Så hist, så her. S og SF tabte valget med et kæmpe brag og regeringen kunne kun med nød og næppe dannes med hjælp fra vinderen R.

Til gengæld kan vi regne med at en pæn del af Venstres vælgere er en slags socialdemokrater, som bare har taget fejl af bondepartiet. Hverken de DF eller EL-forvirrede ønsker nok de respektive principprogrammer ført ud i virkeligheden.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Hold nu op med hele tiden at give de radikale skylden for jeres eget svigt. Ved hele tiden at undvige ansvaret for jeres egne handlinger, graver I kun jer selv dybere ned i hullet.

Man har sandelig ikke mærket meget til at S (og SF) skulle have haft det store imod den førte politik. Tværtimod er S-politikere hver eneste gang gået i byen med rørstrømske anbefalinger af fattigdomsydelser, privatisering og nedskæringer i velfærd.

Undskyldningen om at I var nødt til at smide alle principper over bord, for at Helle Thorning kunne få opfyldt sine personlige ambitioner om at blive kalif i stedet for kaliffen er simpelt hen for ussel - så ussel at jeg ikke en gang tror I ville være i stand til det. Sandheden er jo nok snarere at I i det store og hele faktisk er meget enige med Vestager og Løkke.

morten Hansen, Søren Roepstorff, Per Klüver, Holger Madsen, Anders Kristensen, Kim Øverup, Anders Graae, Janus Agerbo, Carsten Mortensen, Martin Madsen, Henrik Danstrup, Bjarne Nielsen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Michal Bagger, Rune Petersen, Lykke Johansen, Knud Chr. Pedersen, Hans Larsen, Katrine Visby, Henrik Klausen, Niels Engelsted, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Torben Nielsen, lars abildgaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Preben Rasmussen
Preben Rasmussen

Det er patetisk at opleve den konstante jammer fra div. S-folk over, at S nu endegyldigt som politisk magtfaktor er reduceret til en paratens i dansk politik.
S ligger som redt.
Der er de sidste par år med SF og R gennemført "reformer" så blå, at selv V har svært ved finde en platform.
Systematiske forringelser af pensioner, dagpenge og kontanthjælp, der driver mennesker fra hus og hjem.
En dårlig planlagt folkeskolereform gennemført efter en nøje orkestreret konflikt med lærerne, der om nogen skal bære reformen igennem.
Regeringen har lagt sig fladt ned for EU, så skattefinancierede sociale ydelser på spinkelt grundlag udbetales i udlandet.
Salg af dele af DONG til finansgrippen Goldman Sachs (i skattely ) og Nets.
Skattelettelser til erhvervslivet financieret af de svageste.
Mette Hjort Frederiksen systematiske misbrug af de socialdemokratisk kerneværdier ret og pligt til at legitimere overfald på de der har det sværest.
S har slået det politiske kompas i stykker og driver viljeløst omkring med blå Helle i vild flugt på vej mod syd, til Bruxelles.

morten Hansen, Søren Roepstorff, Per Klüver, Holger Madsen, Olav Bo Hessellund, Anders Kristensen, Peter Knap, else damsgaard, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Carsten Mortensen, Martin Madsen, Bjarne Nielsen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Lykke Johansen, Knud Chr. Pedersen, Hans Larsen, Henrik Klausen, Glenn Lynge Andersen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, lars abildgaard, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Da S kom til magten i 2011 sprang de ud af skabet med deres sande inderste jeg. Nu skulle de rige og den øvre middelklasse sikres økonomisk gennem finanskrisen, og de svage skulle betale for det. Om halvandet år får vi et nyt jordskredsvalg, med DF og EL som vindere.

morten Hansen, Per Klüver, Holger Madsen, else damsgaard, Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Lykke Johansen, Knud Chr. Pedersen, Hans Larsen, Henrik Klausen, Bente Simonsen, Nic Pedersen, Per Torbensen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Preben Rasmussen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

Det handler ikke om skyld. Det handler om magtforhold efter et folketingsvalg. Er det så svært at fatte Rasmus Kongshøj, Kongstad osv.?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Magtforholdet efter sidste valg var således, at der kunne dannes en S-SF-R-regering med parlamentarisk støtte fra EL. Mandatmæssigt havde (og har) EL, S og SF tilsammen mere end fire gange så mange pladser i folketinget, som R. Sådan en magtfordeling burde selvfølgelig afspejles i politikken, hvis ellers S og SF havde ønsket det, men det ønskede de tydeligvis ikke, så det er S selv, assisteret af SF i regering, der har ønsket den førte politik, der kan beskrives kort som jeg har gjort det ovenfor. Man han tilføje, at de heller ikke brød sig om naturen, lod landbruget løbe med gæld og vækst på naturens bekostning, og at de som et topnummer kastede dele af vores fælles energiejendom i hænderne på en af finanskrisens værste syndere, Goldman Sachs i skattely.

morten Hansen, Søren Roepstorff, Per Klüver, Holger Madsen, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Martin Madsen, Bjarne Nielsen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Lykke Johansen, Knud Chr. Pedersen, Henrik Klausen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

Har Nielsen mon nogensinde hørt om den radikale tunge på vægtskålen? På et tidspunkt i historien lykkedes det endda de radikale efter en valgsejr at besætte statsministerposten selv om partiet stadig var det mindste. Skal der ikke være nogen grænser for vrøvlet?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er ikke noget vrøvl. Der er ingen grund til at tildele de radikale overnaturlige evner.

Per Klüver, Carsten Mortensen, Bjarne Nielsen, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Lykke Johansen, Knud Chr. Pedersen, Henrik Klausen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

Det har ikke noget med overnaturlige evner at gøre, men de Radikale var jo afgørende for at der kunne dannes en regering overhovedet, og den slags koster. Jeg forventer ikke at folk uden for den virkelige verden kan sætte sig ind i den slags.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

De radikale var ikke mere afgørende end S, SF og EL, det er nemt at forstå.

Per Klüver, Bjarne Nielsen, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Lykke Johansen, Knud Chr. Pedersen, Henrik Klausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

Det var dog imponerende! De Radikale er et borgerligt parti, som skulle have sin betaling for at hoppe på den røde limpind. Michael Kongstad Nielsen gør det vist lidt for let for sig selv. Det er vel så prisen for drømmen om al magt til Enhedslisten.

Stinne Mølgård, Henrik Brøndum og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

De radikale havde næsten ingen indflydelse fra 2001 til 2011, og var under Vestagers første tid nede og kikke på spærregrænsen. Under valkampen 2011 gik R ind for en ny regering, men pegede på Helle Thorning som leder. R fik et hurtigt come back i de sidste uger af valgkampen og blev fordoblet til 17 mandater. Enhedslisten blev også fordoblet til 12 mandater. Tilsammen havde EL, S og SF som sagt mere end fire gange så mange mandater, som R. Det berettiger altså ikke til, at Socialdemokraterne og SF skulle lægge sig fladt ned for de radikale. Og heller ikke til, at EL skulle holde hånden under en sådan manøvre. Hvis S og SF havde villet, kunne de have sat meget mere af deres valgkamps politik igennem, men det ville ikke - når det kom til stykket, eller rettere, ledelsen ville ikke. Det ser man nu resultaterne af, med et bagland, der er ved at være godt træt af S-ledelsen og dens manglende socialdemokratiske politik.

morten Hansen, Søren Roepstorff, Holger Madsen, Per Klüver, Niels Mosbak, else damsgaard, Karsten Aaen, Martin Madsen, Bjarne Nielsen, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Lykke Johansen, Knud Chr. Pedersen, Henrik Klausen, Henrik Stæhr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

At de radikale kan rykkes til langt mere socialt afbalanceret politik har man jo set ved alle tidligere regeringsdeltagelser, inkl. VKR. Men man skulle selvfølgelig ikke have taget dem ind i regeringen, man skulle have ladet dem konkurrere om indflydelse med DF og K.
Problemet ved denne artikel er imidlertid, at den afskriver trivselssamfundet og fastholder påstanden om, at vi er i konkurrence med udlandet om den bedste arbejdskraft og de mest attraktive virksomheder. Der overser man, at vi befinder os i en helt anden situation end under tidligere kriser, fordi vi er og fortsat vil være nettoproducenter af energi. Man kan sige, at vi i Danmark aldrig ville have fået en krise, hvis man i tide havde iværksat udnyttelsen af olie og gas.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Det var ønskeligt, at tale om substans, men politikker vælger konsekvent symptom behandling.

Politikkere flytter focus, fra løsning af den grundlæggende problemstilling, til symptom behandling af negative konsekvenserne opstået, i kølvandet af den manglende håndtering.

Selvfølgelig er der ikke nemme løsninger på problemer, der ikke søges løst, som klimaforandringer og finanskapitalisme.

Demokrati skal ses, som stemmeret til valg af politikkere til folkestyret, men der er ikke længere tale om, meget mere end det i Danmark, EU og finanssektoren er langt henad vejen, den lovgivende og dømmende magt.

Politikeres brug af ansvarsfralæggelse for, at skjule de ingen magt har.

Fossile brændstoffer og manglende investering i alternativ vedvarende energi, fordi olie, gas og kul er billigt, konkurenceevne kommer først.

Det grundlæggende problem, de politiske beslutning skaber klimaforandringer og slå os ihjel.

Finanssektoren får en EU-bank redningsfond, der skal hjælpe nødlidende banker, det er godt for konkurenceevne forklares det.

Grundlæggende problem er, hvis finanssektoren driver dårlig forretning skal der ikke holdes liv i dem.

Eksempel finanskapitalisme, der er den største modstander, af indgreb mod olie, gas og kul, med enorme investeringer i fossile brændstoffer, samfundsskadelig virksomhed der ikke skal holdes liv i.

Det er ikke politikkere der regere Danmark, det er finanssektoren og deres lobbyister i et udemokratiske EU.

Politisk er det fint med en debat om, hvad det vil sige, at være socialdemokrat anno 2014 i Danmark, men det er lidt kedeligt, når politikkere må vente på et EU direktiv, der fortæller dem hvad de mener.

morten Hansen, Benjamin Lau Jensen, Karsten Aaen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

Det er latterlig spekulation Peter Hansen. To taberpartier kan selvfølgelig ikke danne regering. Hvad hulen tænker du på?

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Efter valget i 2011 fik Socialdemokratiet statsministerposten. Men som vi alle ved er det Radikal Venstre politik, som der bliver ført. Det er et faktum. Denne politik bygger dels på en forandret verden gennem globalisering og en global finanskrise. Men denne globale tilstand er en overgangsfase, som inden for de kommende år, når globaliserings rusen har lagt sig vil føre tilbage til en fornyet normal tilstand, som vil få virksomheder i bl.a. Danmark, at trække den outsourcede produktion og dermed stillinger tilbage til Danmark. Det vil ske, når de sociale og miljømæssige krav stiger i det vi kalder "billige" lande, samtidig med, at produktiviteten i Danmark stiger gennem automatisering og et gennemsnitlig langt større uddannelsesniveau gør Danmark til et langt mere konkurrence dygtigt land ind tidligere. Den tid kommer sten sikkert og er allerede ved at være en realitet.

Der, hvor det går helt galt i byen er, at denne midlertidige "krisetilstand" bliver misbrugt af liberale kræfter til at forandre det danske samfund ved at blide befolkningen ind, at den nye globaliserede verden gør det nødvendigt.

- Der er ren liberal propaganda og en løgn.

Velfærdssamfundet har intet med global finanskrise at gøre, men bygger udelukkende på solidaritet og vilje. Hvis ikke partier som Socialdemokratiet og SF forstår denne sammenhæng, så er Danmark som vi kender og elsker det fortabt.

Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Anders Reinholdt, Lykke Johansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Kjeld Hansen
"krisetilstand"

Som noget der går over sorry men, det er for langt ude, men det forklare symptom behandlingen, så må man håbe på gode EU direktiver, til det er overstået.

Eller hvem det nu er der bestemmer.

ISDS Investor-state dispute settlement.

Skal underminere retsstatsprincipperne i medlemsstaterne, så virksomhedder kan få erstatning, uden om retvæsenet i medlemsstaterne, hvis Danmarks regering eller andre EU lande, skulle finde på lovgivning, der stiller for skrappe demokratisk bestemte krav til virksomhederne, omfattet af frihandels aftalen mellem USA og EU.

Fordi der er lagt i kakkelovnen til en ny gang bobleøkonomi.

TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership.

EU og USA frihandel er USA's bobbeløkonomi på fracking gas og olie og 55 milioner fattige amerikaneres slaveligende arbejdskraft, der skal exporteres uden told.

Socialdemokratiet er blandt dem, der holder fanen højest, har jeg forstået, for klimaforandringer selvfølgelig.

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Staten og det offentliges andel af BNP har aldrig i nyere tid været større end under Fogh og ræset mod bunden er vel ikke de rekordhøje lønninger danske lønmodtagere har?

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Vælgerne dumpede i 2011 Fair Løsning der endvidere ikke lukkede hullet efter Løkke. I øvrigt vil de færreste vælgere betale mere i skat end de allerede gør og millionærskatten var kun skadelig symbolpolitik.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

At tro man kan danse intimt med privatprofiterende aktører, er bare for naivt. Man kan ikke nøjes med at give fanden lille fingeren - så såre fanden ser sit snit - og det skete qua de finansielle markeders deregulering i ly af murens fald - er hele armen væk og resten på vej i samme retning. Hvis s ikke tager sig sammen, tager det opgør og siger nej, så gør de sig ikke fortjent til deres navn. Privatkapitalisme med et menneskeligt ansigt? Den røverhistorie er demaskeret for længst, men undertrykkelsen af folket er effektiv.

morten Hansen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Sønderskov har selvfølgelig ret i sit argument med at tælle til 90 mandater, og med de Radikale som tungen på vægtskålen kunne S og SF ikke føre en anden regeringspolitik end den førte, hvis det var det, de havde ønsket.

Men det forklarer på et dybere plan ikke Socialdemokratiets krise, for andre landes socialdemokratier og socialistpartier er i præcis den samme krise.

Socialdemokratiets historie kan deles i 3.

Første fase er den man kan læse om i Informations nye udgivelse, den der handler om arbejderklassens politiske kamp i det kapitalistiske baseret på reformer og med afvisning af revolution. Det er rimeligt vellykket.

Anden fase begynder efter anden verdenskrig, hvor socialdemokratierne i vesten, sikrer opbyggelse af velfærdsstater i samarbejde med kapitalklassen, der har en interesse i kapitalismen udviser et mere menneskeligt ansigt og derfor mindre tiltrækning end den kommunistiske lande. Det er også rimeligt vellykket.

Tredje fase begynder med Sovjetunionens og de andre kommunistiske landes fald. Kapitalistklassen i vest har nu ikke længere brug for at føre en arbejdervenlig politik og derfor heller ingen brug Socialdemokratiet som formidler.
Moren har gjort sit arbejde og kan gå. Den neoliberale kontrarevolution sætter ind for fuld hammer.

Socialdemokratiet mener stadig at de kan administrere det kapitalistiske samfund bedre end borgerlige partier, og opfinder til formålet den tredje vej med new labour og alt det der. Vælgerne over alt syntes ikke, at det har været vellykket, og partierne crasher.

Sønderskov mener, at det er uretfærdigt og henviser til, at socialdemokratiet har været bedre til at administrere den neoliberale konkurrencestat og med mindre menneskelige omkostninger end den borgerlige regering. Han har muligvis ret, men glemmer, at i det øjeblik Socialdemokratiet konverterer til konkurrencestaten (andet ord for det neoliberale regime), så har man fjernet oppositionen til dette regime, og det er det, som folk ikke vil have. Og derfor stemmer de til Sønderskovs med fødderne.

Er det ikke sagen i en nøddeskal?

morten Hansen, Thorbjørn Thiesen, randi christiansen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Henrik Brøndum, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Lennart Kampmann, Curt Sørensen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Mihail Larsen, Michal Bagger, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Blot, Niels Engelsted, begynder den tredje fase jo før, Sovjet og Østblokken er kollapset. Og mon ikke man kan forudsige, at nøjagtigt det, der fremkaldte systemskiftet i Øst, vil fremkalde systemskiftet hos os, når misforholdet mellem vareudbud og købekraft bliver for graverende.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Fra Wiki:
" Fair Løsning var en finanspolitisk plan, som blev udarbejdet af Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.
Planen var en efterfølger til Fair Forandring og indeholdt de samme skattemæssige indgreb såsom bl.a. øget fartkontrol, øget skat på flybilletter, øget skat på cigaretter, sodavand, sukker, fedt, chokolade og slik. Planernes navne var inspireret af Harry S. Trumans plan kaldet "Fair Deal" uden dog at indholde nogen indholdsmæssige ligheder. Planen er blevet afløst af Fair Løsning 2020, der blev offentliggjort i maj 2011."

Intet af det blev til noget. Betalingsringen og skat på de velstilledes indkomster heller ikke. Tværtimod blev politikken mere og mere inspireret af Buch, Blair, Cameron, Sarkozy. Skattelettelser til de rige, endda foreslået af en SF-minister, der i dag er i S. Ligesom flere andre SF-ere, der egentlig kun bruger S som et springbræt til det næste.

morten Hansen, Peter Ole Kvint, Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Knud Chr. Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Men det er vel i realiteten så simpelt, at vi må forlange mindre grådighed fra firmaerne, hvis de fremad skal påregne at kunne finde sig til rette her i landet.

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

De tider.....

"det offentlige forbrug skal holdes i ro ved strukturforandringer, der baner vej for både bedre og billigere opgaveløsninger", og der skulle ske en "lettelse i skatter, afgifter og offentlige takster".

http://da.wikipedia.org/wiki/Gang_i_90'erne

Siden hvornår skulle S være garant for maksimalstat og maksimalskat?

Omvendt er det muligt at sænke det danske skattetryk
en hel del i løbet af nogle år: Det samlede offentlige
ressourceforbrug af mandskab og kapital skal blot holdes
nogenlunde i ro, samtidig med at vækst i produktion og
beskæftigelse i den private sektor automatisk mindsker
trykket fra udgifter til understøttelse og bistandshjælp

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det var svaret, Kristoffer Larsen, på en økonomisk stilstand forårsaget af kartoffelkuren og en arbejdsløshed på 400.000 (plus kontanthjælps- og førtidspensionsmodtagerne), hvor en nedbringelse af arbejdsløsheden igennem job i den private sektor ville lette de offentlige finanser. Det kan man ikke gøre mere, for det, der belaster de offentlige finanser, er ikke arbejdsløse og folk på overførselsindkomster, men manglende skattebetalinger og en desværre alt andet end arbejdsløs klasse af administratorer, der er gift for aktiviteten i samfundet. Dengang var det blot en balance, der skulle tippes, i dag er det lige før, man forstår Stalins holdning til kulakkerne.

Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard og Michal Bagger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Respekten for Socialdemokratiet, andre partier og politik generelt, er let genvundet, talte de sandt.

Når man prøver, at fortælle, befolkningen det bliver bedre, når verden får mere vækst, er det omgåelse af sandheden, som fanden læser Bibelen og det koster tilliden.

Brugerbillede for Bjarne Andersen
Bjarne Andersen

Problemet er at 10%( R) har 90%magt, S skulle aldrig havde gået med i regering på de betingelser, hvad skulle R så havde gjort, jeg tvivler på at V ville give R så meget magt, når de har DF der kræver en grænsebom.

Per Klüver, Steffen Gliese og Elmo Vinkel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Så... vi starter med at lukke venstrefløjspartierne og starter et nyt med Preben Vilhjelm og Mogens Lykketoft som medlem 1 og to - og så tager vi den derfra.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er da mærkeligt, som folk her ikke kan forstå noget så enkelt som en regeringsdannelse, hvor de Radikale bestemmer. Har man helt glemt Svend Aukens "fantomsvalg", som ikke kunne udmøntes til noget?
At man heller ikke kan se, at skiftet fra socialismen ikke sker i 1989 med Murens fald, men måske 10 år tidligere, det er så en anden sag - med samme indhold: De klassiske socialisme du'r simpelt hen ikke, fordi den var fyldt med bedrag og overtro.

Valget i 2011 endte med en SFR-regering, og her var det - som Sønderskov anførte - ikke S og SF, der vandt mandater, men R og EL. Og så får man ikke lige sine mærkesager ind i regeringsgrundlagt, vel? Til gengæld så man, at R accepterede SF som en mulig samarbejdspartner - indtil buen brast.

Når alt dette er sagt, så er det dog underligt, at ingen overhovedet har spekuleret på, hvad der egentlig gør Thorning til en formidabel politiker - eller hvorfor man ikke kan se bare lidt frem - og i stedet knytter sig til meningsmålinger om befolkningens øjeblikkelige sindstilstand. Til syvende og sidst afgøres et valg af de resultater, der er opnået i en regeringsperiode - og upopulære ting skal nødvendigvis have tid for at tilstrækkelig mange vælgere kan nå at tænke sig om og vurdere på basis af ... resultaterne.

Brugerbillede for Gert Romme

Jeg har som gammel aktiv socialdemokrat meget respekt for Mogens, selv om jeg ikke er enig med ham om den førte politik.

Men hvad med om partiet begynder at føre politik? I dag læser jeg i danske medier, at Mette Frederiksen har været igennem en skilsmisse, og der forklarer måske hendes svingens politiske beslutninger, selv om det ikke gør dem mere acceptable.

Men så er der jo regeringens enprme brug af spindoktorer. Dor samtidig med man bevidst og helt åbent arbejder på at forringe borgerne indsyn i den offentlige forvaltning - bl.a. ved at forringe offentlighedsloven og ændre på reglerne for forespørgsselsdebatter i parlamentet, så har denne regenring et enomt forbrug af meningsdannende spindoktorer.

Disse statsautoriserede manipulatorer og grossister i konstruerede virkeligheder, udfører faktisk 401 årsværker om året i statslig spin. Og hvor regeringen har måtet sparer voldsomt på overlevelsesomkostninger til befolkning, har man altså råd til at spendere en årlig lønudgift inklusive pension på 236 mio. DKK. - Altså bruger denne nedskæringsregering næsten en kvart mia. DKK om året på simpel manipulation, politisk plat og røgslør over sin egen befolkning.

Hvad med at komme i gang med at føre reel politik+ - Hundre tusinde af borgere stå uden job, og mange har denne regering sat uden nogen form for overlevelsesindkomst.

randi christiansen, Per Klüver, Niels Mosbak, Henrik Brøndum, Olav Bo Hessellund, Bjarne Andersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Hvis politiet blev tyve, bare lidt mere menneskelige tyve end de sædvanlige tyve, som de var sat til at bekæmpe, skulle man så være glad for politiet, fordi de var lidt mere menneskelige, eller skulle man være gale på politiet, fordi de var blevet tyve i stedet for at være politi. Se det er et spørgsmål, der kan skille vandene.

Henrik Brøndum, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Forbyd spndoktorer, simpelthen - det burde være en kongresbeslutning. Den, der skal stå til ansvar for den førte politik, er den folkevalgte, og dette skal være i debat med parti og offentlighed. Stop lovsjusk og brug tiden på ordentlige love i et relevant omfang. Arbejdslidelige politikere, der kun mener, de arbejder for føden, når de styrer befolkningen, har misforstået opgaven. Styringen skal i langt højere grad ligge i kommunerne - og i de lokalråd, man liver nødt til at oprette, fordi kommunerne er blevet for store.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hans Jørn Storgaard Andersen, den politik der føres, er heller ikke klassisk radikal politik. Alting er blevet forgiftet af en religiøs tro på samfundsvidenskab, der imidlertid intet kan angive om fremtiden, da dens opgave er at analysere på fortiden, og på naturvidenskaberne, hvilket er endnu mere problematisk, da det stritter i alle retninger, hvad man i dag forsker sig frem til.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Hvad bliver så det næste, Peter Hansen - når du har fået lavet et forbud mod en bestemt profession inden for politik?
Der var engang - begynder de gamle eventyr, og dit ligner noget i den retning.
Alt skal være som i "gamle dage", hvorfor i alverden skal vi have en cand.scient.pol. med på råd, når vi skal fodre grisene ;-)
Nu vil du gudhjælpemig også have genindført Thy-lejren med den gamle postmester, der deler breve ud via sin store postsæk - vi skal da ikke bruge moderne IT-systemer og så videre.
Hvilket parti repræsenterer du egentlig, Peter?

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Peter Hansen, på samme måde er lavere skatter og afgifter en del af svaret på de udfordringer dansk økonomi har i dag. Endvidere er det offentlige forbrug i dag markant større end i 1989 og skattetrykket er ikke faldet til 45 % som i planen.

Derfor er det destruktivt når visse kredse kritiserer regeringen for sænkelsen af satsen for selskabsskat. For det første er den samlede virksomhedsbeskatning for personer blandt de højeste i OECD og for det andet havde både Sverige og Finland sænket deres og sammenligner man med f.eks. Schweiz ligger den danske stadig markant højere. Dertil er den højeste danske marginalskat blandt højtlønnede den næsthøjeste i Europa og den sætter ind i indkomstskalaen langt tidligere end i andre tilsvarende lande.

S og omkreds må simpelthen erkende, at Danmark er del af en international og global økonomi og at man ikke længere kan leve af ufaglærte jobs der enten udflages eller automatiseres væk.

Brugerbillede for Michael  Bruus
Michael Bruus

For mig at se er der rigtig mange problemer i socialdemokratiet, alt for mange til at tage fat i dem enkeltvis.
Men løsningen ligger lige til højrebenet, Trivsel var og er en farbar vej og at opgive den var katastrofalt, ja selvfølgelig skulle der justeres under finanskrisen, man at sætte trivsel uden for døren og ensidig fokusere på økonomi, giver menneskelig mistrivsel og det kommer til at koste rigtig dyrt, både for almindelige mennesker, samfundsøkonomien og for socialdemokratiet, som ingen vel benægte, er på vej ind i massiv mistrivsel?

Brugerbillede for Leo Nygaard

Er et parti repræsentant for en befolkningsgruppe, eller selvdefinerende levebrødspolitikere, søgende efter vælgere. S søger vælgere. Vælgere fravælger s i stort tal.
Små græsrødder udenfor er folket. Partier indenfor har mistet folkeforbindelsen. Folket har mistet interessen for administratorpartierne. Alle de nuværende partierne kunne sammenlægges til højest 3 partier : Administrationspartiet med magten, socialistisk fløjparti og liberalt fløjparti. Så kunne folket tage stilling.
Hvis ikke Fugl Fønix opstår på helt nye vinger !

Bjarne Riisgaard, Søren Roepstorff, Bjarne Andersen, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Socialdemokrabaterne har gravet deres egen grav . det er ikke et stort tab. Bedre sent end aldrig kan man vel nærmest sige.

Det forunderlige og i øvrigt svært problematiske i et demokratisk perspektiv er dog at mange af dem der løber skrigende fra S enten hopper over til venstre, der jo giver selv sosserne baghjul når det kommer til generel inkompetence og idioti, fusk, løgn, bedrag og korruption. Eller også hopper de til DF - hvilket man jo skal være total idiot for overhovedet at overveje.
Selv som protest er det kun de største røvhuller og deres retarderede taber-venner der kunne drømme om at stemme DF.

Brugerbillede for Lars Bækgaard
Lars Bækgaard

Hvorfor er det vigtigt at genrejse S? - Jeg er mere interesseret i at få et parti, der fører en politik, jeg kan støtte.

Jeg savner et parti med følgende politik:

1. Miljø skal prioriteres højere end økonomi. Vi skal fokusere mindre på BNP og andre økonomiske måltal og mere på miljøkonsekvenserne af vores aktiviteter.

2. Al jordbesiddelse skal belægges med en løbende afgift, der svarer til jordstykkets årlige brugsværdi (beliggenhedsværdi, dyrkningsværdi mm). Der skal være privat ejendomsret til bygninger og fælles ejendomsret til jordens værdi.

3. Naturens ressourcer (olie, gas, mineraler, havene mm) skal være fælles ejendom, der skal forvaltes på bæredygtig vis. Hamstring og spekulation i disse ressourcer skal forhindres.

4. Alle borgere skal have ret til en eksistens via en ubetinget basisindkomst.

5. Det offentlige skal forvalte retten til at skabe penge. Bankerne skal reduceres til forvaltere af eksisterende penge.

6. Essentiel infrastruktur skal forvaltes af det offentlige.

7. Det offentlige skal varetage essentielle velfærdsydelser.

8. Mulighederne for privat og offentlig overvågning skal begrænses.

9. Viden skal være en fri og fælles ressource for alle. Patenter og andre former for rettigheder til viden afskaffes. Der kan evt. indføres rimelige engangshonorarer til ideudviklere.

10. Den personlige frihed, og retten til udfoldelse og udvikling skal prioriteres højt. Mennesker skal ikke være ressourcer i en (konkurrence)stats tjeneste. Den personlige frihed skal kun begrænses af hensyn til miljø og andre menneskers frihed.

Gert Romme, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Leo Nygaard, Rune Petersen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

Det er som sædvanligt ikke særlig klart hvor Engelsted vil hen, når han mener jeg glemmer at:

"i det øjeblik Socialdemokratiet konverterer til konkurrencestaten (andet ord for det neoliberale regime), så har man fjernet oppositionen til dette regime, og det er det, som folk ikke vil have."

Man 'konverterer' efter min opfattelse ikke til konkurrencestaten. Jeg opfatter det som et grundvilkår i den globaliserde verden, som populisterne gemmer sig for med forestillinger om enten at melde sig helt ud eller med opstilling af grænsebomme, som i de skønne gamle dage. Men det lyder da godt nok grimt med dette 'neoliberale regime', som 'folk' ikke vil have.

Når venstrefløjen får udmalet rædslerne og samler underskrifter ind imod udsalg af livsvigtig infrastruktur osv. osv. ser det godt nok ud til at skræmme et par hundrede tusinde. Men 'folk'?

Brugerbillede for Bill Atkins

Konkurrencestaten er neoliberal beslutning om at organisere samfundet ud fra erhvervslivets interesser.

Konkurrencestaten er en måde at organisere samfundet på, så overførselsindkomster kan argumenteres skåret væk eller nedsat ud fra en nødvendighedens politik, der baseres på beregninger af samfundets konkurrenceevner i forhold til vores konkurrenters konkurrenceevne - konkurrenter der også gør livet surt for den tredjedel af de borgere der bidrager mindst til samfundet eller ligfrem har negativ indkomst (overførselsydelser).

--
Uddrag fra Ove K. Pedersens bog Konkurrencestaten:
Matchgrupper er dog stadig den samme som i 2007, da de økonomiske vismænd inddelte efter, i hvilken grad den enkelte har »(...) ressourcer og kompetencer, der matcher arbejdsmarkedets krav« (Det Økonomiske Råd, foråret 2007: i9o). »I matchgrupperne i til 3 placeres personer, som med relativ lethed kan komme i beskæftigelse og skal stå til rådighed for beskæftigelse, mens placering i matchgruppe 4 eller 5 signalerer væsentlige begrænsninger i forhold til at opnå beskæftigelse« (ibid.)

Matchgruppeinddelingen er i sig selv en indikator på, hvordan konkurrencestaten har fået til opgave at mobilisere til arbejde, og hvordan den til formålet har etableret en administrativ socialstruktur. Den vigtigste indikator er dog ikke matchgrupperne, men det forhold, at mens nogle bliver placeret i sådanne grupper, er der andre, der ikke bliver det. To sondringer er derfor vigtige for at forstå konkurrencestatens administrative inddeling.
Den første er, hvordan der i de fem matchgrupper skelnes mellem dem, som er »på arbejdsmarkedet«, og dem, som »står uden for arbejdsmarkedet«; sondringen har stor - ja, afgørende - betydning for, hvilke rettigheder til hvilke typer sociale ydelser den enkelte har.

--

Naturligvis kunne Corydons socialliberalister have valgt at kæmpe imod den udvikling, men:

Efter to år med kritik fra støttepartiet Enhedslisten og fra dele af egne rækker for en usolidarisk økonomisk politik tog finansminister Bjarne Corydon (S) til genmæle i et interview med Politiken:

Reformerne af blandt andet kontanthjælp, førtidspension og skat er gennemført, fordi regeringen mener, at de er vejen til et bedre samfund. Og den såkaldte konkurrencestat er den moderne udgave af velfærdsstaten.

Lavindkomstplagerstaten er en international af tale indgået blandt dem der ikke kan få nok. Men det kræver en oplyst befolkning, at sige "NEJ" ....og Socialdemokratiet har aldrig gjort noget for at bevidstgøre vælgerne om det kapitalistiske systems indbyggede fejl. Lakajer.

Michal Bagger, randi christiansen, Niels Engelsted, Søren Roepstorff, Olav Bo Hessellund, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Nuvel, globalisering er en realitet og det har, naturligvis, konsekvenser for Danmark. Men der jo ingen der siger(eller det er jo kun idioterne der siger) at vi er tvunget til at deltage i denne globale konkurrencetilstand.

Det ville være meget klogere, og meget mere bæredygtigt hvis vi søgte samarbejdet i stedet for konkurrencen - der jo spilder enorme summer og resurser på en grundlæggende uhensigtsmæssige og værdiløse mål. Det ville være meget sundere og meget sjovere hvis vi vender os til et lavere forbrugsniveau.
Så kan vi lade USAnere, kinesere og andre fortabte nationer om at spurgte mod afgrunden - vi skal nok nå derhen med tiden. Kursen er jo sat for længst.

randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Tak til Niels Engelsted for en præcis kortfattet redegørelse for de 3 faser i Socialdemokratiets historie. Men samtidig stor undren over "Politi" historien? Jeg læser den som en præcisering af den klassiske kommunistiske opfattelse af Socialdemokraterne som "hovedfjenden".

I kombination med at store dele af venstrefløjen tilsyneladende ikke har noget problem med at Rusland under Putins ledelse bruger de på mange måder snavsede forhold i Ukraine som undskyldning for at annektere større og større dele af et andet land. Hvad er så agendaen? Der er ikke noget illegetimt ved at mene at tiden er kommet til en revolution med afskaffelse af det borgerlige demokrati i Danmark - men det ville være rart at høre det råt for usødet?

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

”Reformerne af blandt andet kontanthjælp, førtidspension og skat er gennemført, fordi regeringen mener, at de er vejen til et bedre samfund.”

Udmærket citat fra Politikens interview med Bjarne Corydon.
Citatet tydeliggør, at det, der gennem mere end hundrede år har været målet for socialdemokratisk politik, nemlig indkomsudligning, i dag er forvandlet til et middel (”vejen til et bedre samfund”). Enhver venstrepolitiker ville kunne have sagt det samme.

Engang var begreberne retfærdighed og værdighed socialdemokratiske kerneværdier. Men sådanne begreber er for svære at håndtere i de regneark og modeller, som styrer karrièrepolitikeren og teknokraten Corydons ideer om et bedre samfund.

Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Henrik, du vrøvler. Kommunisterne har aldrig trods megen begrundet bitterhed ment, at Socialdemokratiet er hovedfjenden. Det er omvendt. For socialdemokratiet har kommunisterne været hovedfjenden. Det følger af skismaet mellem et revolutionært opgør med kapitalismen og et reform-samarbejde med kapitalisterne. Og det er fair nok.

I vesteuropa vandt den socialdemokratiske linie, og i fase to af socialdemokratiets historie førte det til de velfærdssamfund, som har været verdens hidtil lykkeligste, som jeg flere gange har medgivet dig. Men i socialdemokratiets fase 3, hvis vi holder os til den forsimplede model, så har de flyttet deres lod i vægtskålen over til den side, som de historisk har været modvægt til. Og om man vil kalde det konvertere eller ikke, så er det fremragende beskrevet af Bill Atkins ovenfor. Det er det jeg i min analogi forsøger at sige med politi og tyve.

Og hvad Ukraine har med det hele at gøre, forstår jeg ikke. Henrik hold øje med at din hjerne ikke kortslutter. Husk at du er en forstandig mand, og det er en belastning, når man også holder med den anden side.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Konkurencestaten et ord, der dækker over, manglende forståelse af udfordringerne.
Der er mange velmenende Socialdemokrater, der vil det godt for Danskerne, men velmenende mennesker gør det ikke, hvis ikke de fører en tilsvarende politik.

Det er fint nok med analysen, visionen og politikken, men når sandheden skal frem, har Socialdemokraterne ikke fundet det vigtigt, at forklare befolkningen, hvad global konkurrence indebære om få år, hvilket efterlader hele analysen, visionen og politikken i vasken.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Handelsbarrierer i bred forstand, er det vigtigste værktøj, i kampen mod klimaforandringer.

Socialdemokrater taler om frihandel og vækst, det er sort snak, fra en fremmed planet, var der bedre tid, ville man udvikle en pille mod dette snæversyn.

Sider