Leder

I fløjternes efterklang

24. april 2014

Hvem husker ikke den våde og lettere forpjuskede statsminister, der flankeret af sikkerhedsfolk blev ført igennem en opkogt folkemængde? Det var 1. maj 2013, det var på Tangkrogen i Aarhus, og det var et lavpunkt for arbejdernes internationale kampdag her i landet.

Angrebet med vandpistol og overdøvet af tudende fløjter og vedvarende buhråb måtte Helle Thorning-Schmidt (S) afbryde og efter ganske få minutter aflyse sin 1. maj-tale. Ballademagerne udlagde det som en sejr. De havde vundet over statsministeren. De havde fået det sidste ord ved at tage ordet fra Helle Thorning-Schmidt. Men i ekkokammeret fra fløjterne stod det klart for de fleste, at alle stod tilbage som tabere.

Aktivisterne ville skyde på Helle Thorning-Schmidt, men de ramte alt det, de foregav at forsvare: selve den internationale kampdags grundlag og tradition for politiske programerklæringer fra den til enhver tid siddende socialdemokratiske formand.

En ukendt gruppe venstreorienterede aktivister synes imidlertid ikke at have lært en disse af sidste års fiasko. På Facebook er de i fuld gang med at opildne til endnu en omgang lydsabotage under parolen: ’Her er oprøret, overdøv Helle, genindtag taletiden’. Flere hundrede deltagere har allerede bebudet, at de vil blæse i de 800 fløjter, der foreløbig er indkøbt til formålet.

Der er allehånde gode og legitime grunde til at protestere mod regeringens politik, og arbejdernes internationale kampdag er en velegnet anledning til at udtrykke misnøje.

Sidste år samlede vreden sig om folkeskolereformen og lærerkonflikten, der netop få dage før kampdagen var kulmineret med regeringsindgreb.

På dette års kampdag vil det være velanbragt at udtrykke vrede og skuffelse over regeringens dagpengereform, der viser sig at ramme tusindvis af de arbejdere, Helle Thorning-Schmidt og resten af den socialdemokratiske top vil blive konfronteret med på kampdagen. De føler sig svigtede. Med god grund.

Under valgkampen i 2011 førte Helle Thorning-Schmidt selv kampagne imod den dagpengereform, regeringen siden gennemførte. Desto større er svigtet, når Helle Thorning-Schmidt ikke har afbødet de konsekvenser, hun selv advarede imod.

Først forudskikkede regeringen, at dagpengereformen ville ramme op til 4.000 danskere. Det reelle antal ender snarere på 34.000. Dernæst meddelte finansminister Bjarne Corydon (S), at der med regeringens akutpakke var fundet en »fuld og dækkende løsning« for de såkaldt »udfaldstruede«. Men heller ikke det viste sig at holde stik. Antallet af danskere, der mistede dagpenge, fortsatte med stort set samme hastighed.

Den forkortede dagpengeperiode tjener utvivlsomt som et nødvendigt spark bagi for nogle, men det er en løsning for de få, mens langt størstedelen af de ledige står tilbage uden job, uden dagpenge og muligvis uden kontanthjælp, som regeringen også har barberet ned.

Regeringen har nu indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse og vedtaget at etablere en dagpengekommission. Men det ændrer ikke på, at regeringen har leveret svigt på svigt på svigt.

Hvordan Helle Thorning-Schmidt har tænkt sig at forene den førte politik med de grundlæggende ideer og værdier i den arbejderbevægelse, hun møder 1. maj i Fælledparken, har vi til gode at høre. Hvis altså statsministeren vil tale om det. Og får lov til det.

Naturligvis står det enhver frit for at lægge øre til landets statsminister. Men vi må aldrig acceptere, at ballademagere saboterer muligheden for at høre statsministerens programerklæring på arbejdernes internationale kampdag.

Det handler ikke om sympati for hverken Helle Thorning-Schmidt eller for regeringens projekt. Det handler om, at grundlaget for vort folkestyre omstyrtes, hvis vi ophører med at lytte til hinanden.

For alle dem, der ikke ønsker at høre Helle Thorning-Schmidts tale, findes der jo en langt mere effektiv metode end fløjter og buhråb: hvad med at blive væk?!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Danstrup
Henrik Danstrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kampdag

Set i lyset af protesterne mod de sociale nedskæringer har forløbet og forløber i det sydlige udland – f.eks. i Grækenland, Spanien, Italien – kan man vel påstå – at fruen slipper nådigt med en frisk omgang fløjtekoncert – de fleste har vel efterhånden forstået damens budskaber – der næppe har fået nyt indhold - og set og følt konsekvenserne af denne regerings meritter – måske ligefrem i egen familie eller på egen krop …

Det med fløjteriet er for øvrigt også en human metode de tyske fagforeninger bruger under sine demonstrationer for at ytre sig på demokratisk vis – civiliserede og pacificerede som også de nu er endt med at blive – men dernede nøjes man ikke med at fløjte efter pigerne – også politikerne får svar på tiltale – et pift er i denne samfundsfarce endt som den eneste mulige kommunikationsform – Habermas go home – du med dit verdensfjerne postulat om muligheden for den herredømmefri samtale

Først pisser de på danskerne – og så siger de - at de ikke må lugte – damen har bare valgt den helt forkerte talerstol – ikke engang dét har det for hende været umuligt at undgå …

Niels Engelsted, Per Torbensen, Erik Nissen, Michal Bagger, Andreas Trägårdh, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Dennis Berg, Jakob Lilliendahl, Jeppe Petersen, Holger Madsen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Rasmus Kongshøj, Peter Jensen, Niels Mosbak, Bill Atkins, lars abildgaard, Niels-Simon Larsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Hvem har taget sig retten til at arrangere hendes taletid?

Henrik Nielsen, Dennis Berg, Jakob Lilliendahl og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Sikken ballade over at nogle vil fløjte til 1. maj og forstyrre en intetsigende taler, som vi i øvrigt skal høre på hele året. Nogen frygter selvfølgelig, at vilddyret slippes løs, men det virkelige vilddyr er allerede ude, og vi ser det hver dag.
Danmark er sat til salg. Det drejer sig blot om prisen, og 'samlet set tager vi det bedste bud'. Det er 1.majtalens indhold, og det er hele den mentalitet, der fløjtes imod, så vidt jeg forstår.
Hvad skal de unge ellers gøre? Skrive læserbreve? Det er jo ikke deres sprog. De giver udtryk for en smerte over deres fremtid, der ser mere end dyster ud, og jeg bakker dem op. Nu siger de, at det er Barbies tale, de har noget imod, men det er noget langt mere.
Vi ældre har det jo lige sådan, men er banket på plads. Jeg var i Grand og se Shirley og Hinda. To gamle damers oprør mod vækstkulturen. Der var debat bagefter. I panelet var bl.a. C. Arzouni og H. Qvortrup. Blev de buet ud. Ok nej, vi hørte pænt på dem.
Hvor går man hen med sine frustrationer over den manglende klimakamp? Hvor parkerer man sin lede over politikerne? Individualismen, af-socialiseringen de senere år? Hvor protesterer man fx over, at vi har en dronning, der helt sindssygt beder en gud bevare Danmark? Jeg går i Fælledparken og ser, hvad der sker.

Henrik Christensen, Niels Engelsted, Karin Jønsson, Per Torbensen, Erik Nissen, Rune Petersen, Henrik Darlie, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Kim Øverup, Dennis Berg, Jakob Lilliendahl, Jeppe Petersen, Holger Madsen, Rasmus Kongshøj, Jan Weis, Niels Mosbak, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Naturligvis står det enhver frit for at lægge øre til landets statsminister. Men vi må aldrig acceptere, at ballademagere saboterer muligheden for at høre statsministerens programerklæring på arbejdernes internationale kampdag.

Det handler ikke om sympati for hverken Helle Thorning-Schmidt eller for regeringens projekt. Det handler om, at grundlaget for vort folkestyre omstyrtes, hvis vi ophører med at lytte til hinanden.

Der er to store problemer med dette udsagn. For det først hævdes det, at vi skal høre statsministerens 'programerklæring'. Et fint ord, som antyder at statsministeren vil benytte sin taletid til at komme med udsagn af konsekvens og værdi. Men det er jo løgn. Hun vil med al sandsynlighed fremsige et nøje gennemtænkt, og af spindoktorere og kommunikationsrådgivere redigeret stykke mundsvejr, som kun tjener et formål: at fungere som materiale for endeløse analyser i pressen. Analyser som ikke vil beskæftige sig med om indholdet stemmer overens med virkeligheden (om det er sandt hvad damen siger), men snarere kredse om dens signalpolitiske værdi.

Det hævdes også at grundlaget for vores folkestyre omstyrtes, hvis vi holder op med at lytte til hinanden. Det lyder jo smukt, men hvad stiller man op når man ikke føler sig lyttet til? Når magtforholdet i samtalen er så uendeligt skævt? Når den ene part selv kan vælge sin talerstol, og rammerne for samtalen, mens den anden part ikke har andet valg end at lytte, og igen og igen må konstatere at mikrofonen på egen sæbekasse tilsyneladende ikke er tændt?

At begynde at buhe og fløjte i den situation er ganske rigtigt ikke konstruktivt. Det løser ingenting. Det er et udtryk for magtesløshed. Men det er jo hele pointen! Når protestanter slås med politiet i gaderne i sydeuropa, er der jo heller ikke tale om at de på den måde håber at give udtryk for deres politiske alternativ til den førte politik. Det er magtesløsheden som kommer til udtryk. En magtesløshed som burde være en umulighed i et ægte demokratisk samfund.
Det kan sikkert være svært at forstå, i den talende klasse som lederskribenten tilhører. En klasse hvor man pænt lytter til den anden har talt færdig, og hvor alle klassens medlemmer ikke har problemer med hverken at sikre en rigelig månedlig gage, eller med at komme til orde i det hele taget.

Henrik Christensen, Niels Engelsted, Jan Weis, Erik Nissen, Rune Petersen, Claus Jensen, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Karin Jønsson, Kim Øverup, Mads Dam, Vibeke Rasmussen, Peter Jensen, Jakob Lilliendahl, Troels Ken Pedersen, Jeppe Petersen, Holger Madsen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Grethe Preisler, Niels Mosbak, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Lederen hævder,
at istedet for at give udtryk for den magtesløshed med fløjten, som de andre kommentarer har i tråden også berører,
så kunne de demonstrerende jo bare blive hjemme.

Arj, prøv nu lige at høre efter: Det med at blive hjemme ændrer jo (heller ikke) en skid og det ER forsøgt. Udeblivelsen bliver bare fortolket af pressen og politikere, som at arbejdere og underklasse er blevet fede og tilfredse og sidder i sofa.

Jeg kan godt forstå fløjterne forsøger at råbe statsministeren op.
Jeg tror bare ikke det lykkes, for de er jo bare 'ballademagere' når de ikke opfører sig som traditionen foreskriver på en 1. maj, med en hel masse bagere og forløjet jovialitet.

Fløjt bare løs.

Henrik Christensen, Erik Nissen, Rune Petersen, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Karin Jønsson, Mads Dam, Vibeke Rasmussen, Peter Jensen, Jakob Lilliendahl, Jeppe Petersen, Holger Madsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nu sætter de den søde pige, Maja Panduro, til at læse højt for de børn, der er blevet trætte af at høre på historier om, hvordan man skal opføre sig. Der er jo ingen dialogmulighed, når det drejer sig om en nødvendighedens politik, der ikke kan ændres på. Bare selve ordet. Det leder tanken hen på Nødvendighedens Seminarium i Tvind. Opposition tolereres ikke. Hvad andet er der for de unge så end at fløjte?

Rune Petersen, Henrik Nielsen, Holger Madsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Nu er dagen altså Arbejdernes kampdag og ikke politikernes sludredag, hvor de gammeldags paroler lige berøres. Og det glemmes der her. Politikere, fagbosser mv. er inviteret til talestolen, men det står dem frit for, at betakke sig for tjansen.

Henrik Christensen, Niels Engelsted, Karin Jønsson, Erik Nissen, Rune Petersen, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Kim Øverup, Vibeke Rasmussen, Peter Jensen, Jakob Lilliendahl, Holger Madsen, Niels-Simon Larsen, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Dorte Sørensen, Torsten Jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Du rammer hovedet på sømmet, Peter Taitto. Forargelsen over at nogen kunne drømme om at forstyrre statsministerens tale, forudsætter jo netop en tro på at hun har noget meningsfuldt at sige i forhold til arbejdernes internationale kampdag. At socialdemokraterne, trods deres politiske kursskifte, fortsat føler ejerskab til 1.maj, er en provokation som hun nu formentlig kommer til at mærke nogle (ret milde) konsekvenser af.

Hvis hun vil undgå det, kan hun vel holde hyggefestfridag med de andre socialdemokrater et andet sted? Måske kan de leje industriens hus?

Henrik Christensen, Karin Jønsson, Per Torbensen, Rune Petersen, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Mads Dam, Vibeke Rasmussen, Peter Jensen, Jakob Lilliendahl, Holger Madsen, Niels-Simon Larsen, Rasmus Kongshøj, Grethe Preisler, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

At overdøve en politisk tale er en fuldt legitim politisk protestform - Christian Jensen - dit konforme borgerdyr, jeg tror slipset strammer og afskærer ilten til din hjerne !!!
Hvis du eller de få brider der gider høre på hendes løgne og absurde misforståelser synes andet, må I finde en større højtaler eller et privat sted at tale - dem med fløjter har også ytringsfrihed !
I denne situation synes protesten endda yderst velvalgt, da vi jo taler om en person/et parti der har opnået magten ved løgn og falske fjer. De spillede demokratiet og folkets beskytter før valget for derefter at undergrave demokratiet og folket ved ved hver eneste chance.
Protestens vil give en pause for løgnestrømmen - noget der mildest talt er tiltrængt.

Karin Jønsson, Dennis Berg, Rune Petersen, Henrik Darlie, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Kim Øverup, Jakob Lilliendahl, Holger Madsen, Hans Larsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Niels Simon Larsen: "Hvor protesterer man fx over, at vi har en dronning, der helt sindssygt beder en gud bevare Danmark?"

Nej såmænd, Niels Simon. Men måske er dronningen på Amalienborg alligevel klogere på, hvad der rører sig i hovederne på "folket," end den p.t. residerende pop-dronning på Marienborg.

Mit ellers så republikanske hjerte vandt førstnævnte dronning i hvert fald, da hun på en herren hjælpe os kvindelig TV- hofreporters fidele spørgsmål om, hvordan Majestæten fik tid til at dyrke sine mange kreative hobbies ved siden af de officielle pligter, tørt og kontant replicerede, at hun jo "ikke selv skulle støvsuge". Og dermed bekendte, at majestæter har tjenestefolk til det grove.

Hvad karrieredronningen Helle Thorning-Schmidt ville have svaret, er ikke godt at vide. Men jeg har en lumsk mistanke om, at hun ville have afliret noget i retning af, at det jo kun var et spørgsmål om logistik og en ligelig fordeling af de trivielle huslige gøremål mellem manden og konen. Uden i øvrigt at komme nærmere ind på, hvordan en "ligelig fordeling" af sådanne opgaver (ansvaret for og arbejdet med at sørge for børn, handicappede, syge og ældre familiemedlemmers trivsel) lader sig praktisere i en husholdning, hvor begge de arbejdsduelige voksne deltager i karriereræset for fuld skrue.

Rasmus Kongshøj

Borgerlige politikere som Helle Thorning, og resten af hendes selvmordspagt af en regering, har intet at bestille til 1. maj. Der er tale om arbejdernes internationale kampdag, og ikke et tværpolitisk kaffeslaberads, hvor man inviterer klassefjenden med.

At Helle Thornings ytringsfrihed skulle være blevet truet, er det rene vås. Hvis hun føler trang til at ytre sig om noget, kan hun blot indkalde til et pressemøde, og regne med at blive citeret i landsdækkende medier, uden frygt for repressalier. Det er mere ytringsfrihed end de fleste af os nogen sinde kan drømme om at få.

Tværtimod er protester som den planlagte en af de få muligheder almindelige mennesker har for at ytre sig overfor politikerne, og give udtryk for den følelse af svigt, afmagt og afsky, som mange røde vælgere sidder med overfor det politiske parnas.

Lederskribenten hævder, at "grundlaget for vort folkestyre omstyrtes, hvis vi ophører med at lytte til hinanden", og selv om det er en ret så bombastisk udmelding, så er da noget om snakken. Men problemer er jo ikke at demonstranterne ikke vil lytte til en statsminister, der bestiger en talerstol, hvor hun absolut intet har at gøre. Det virkelige problem er jo at statsministeren, regeringen og resten af politikermiljøet konsekvent nægter at lytte til andre end hinanden.

De snakkende klasser, politikere, journalister etc., synes alle at være rørende enige om at at folkestyre betyder at folket skal styres. Den politiske ageren er ifølge deres demokratiopfattelse forbeholdt professionelle politikere, mens folket blot pænt har at lytte andægtigt på hvad de kære ledere siger.

Henrik Christensen, Niels Engelsted, Rasmus Knus, Per Torbensen, Dennis Berg, lars abildgaard, Rune Petersen, Claus Jensen, Michal Bagger, Henrik Darlie, Andreas Trägårdh, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Jakob Lilliendahl, Kim Øverup, Vibeke Rasmussen, Peter Jensen, Mads Kjærgård, Jeppe Petersen, Toke Andersen, Jan Weis, Holger Madsen, Lise Lotte Rahbek og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg kan kun gentage, hvad andre allerede har skrevet: At fløjte i protest er nok en af de mere fredelige måder, man kan få afløb for sin frustration og magtesløshed på. Men de vil måske hellere have brændende biler i gaderne? Så kan forargelsen jo få helt frit løb og begrunde, at antiterrorkorpset kan sættes ind. Foreløbig fem døde i Ukraine.

Peter Poulsen, Rune Petersen, Andreas Trägårdh, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Toke: For mig hopper kæden af, der hvor du kalder cj for et konformt borgerdyr. Det kan du ikke tillade dig, når du sidder på en pind på det dueslag, han holder åbent. Jeg plejer at være meget enig med dig i det, du skriver, men her går du for vidt.

Curt Sørensen

Vi konfronteres i disse år med nogle problemer af en helt anden kompleksitet og tyngde end en bebudet fløjtekoncert. Og ’udemokratiske’? – det kan hele hylekoret af politikere, kommentatorer og medier selv være. selv være. Det er hele samfundsudviklingen gennem de sidste årtier der har været ’udemokratisk’.

Rune Petersen, Henrik Nielsen, Jakob Lilliendahl, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Det "demokratiske" modforslag er at de protesterende skulle forholde sig tavse og passive, og overlade kampdagen til de samme, der også ævler løs resten af årets dage. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Henrik Christensen, Rune Petersen, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen, Peter Jensen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

@Niels
Der mangler måske et ;) for at illustrere elementer af sarkasme i indlægget, men (let) overdrivelse kan fremme forståelsen ;)
Jeg skal gerne medgive at CJ ikke er blandt de værste eller mest konforme borgerdyr. Han prøver tydeligvis at nuancere analysen som derfor snarere må ses som en venlig opfordring til konstruktiv debat/protest - end skælden ud på ballademagere.
Men både timing og sprogbrug gør desværre at han ender med at danne front med et kor af politikere og meningsdannere der, af årsager jeg ikke helt kan gennemskue, igen vælger at benytte lejligheden til at udstille deres misforståelser om demokratiets præmisser.
Kongshøj rammer plet i sidste afsnit(12.51)
>De snakkende klasser, politikere, journalister etc., synes alle at være rørende enige om at at folkestyre betyder at folket skal styres. Den politiske ageren er ifølge deres demokratiopfattelse forbeholdt professionelle politikere, mens folket blot pænt har at lytte andægtigt på hvad de kære ledere siger.<

Karin Jønsson, Henrik Nielsen, Jakob Lilliendahl, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen og Mads Dam anbefalede denne kommentar

Statsminister Helle Thorning Schmidt har netop afbrudt de diplomatiske forbindelser til England for som det hedder i en pressemeddelse:
"Vi vil og kan ikke samarbejde med et land der tillader buh-råb, skældsord og fløjten under taler som f.eks det Engelske Underhus.
Det er anti-demokratisk og et udtryk for at landet stadig ikke er kommet videre end neanderthalerne.

Henrik Christensen, Karin Jønsson, Rune Petersen, lars abildgaard, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Helle Thorning vil have udmærket godt af at høre fløjter og buhråb den 1. maj. Så kan hun mærke, at hun ikke længere er værd at lytte til på arbejdernes internationale kampdag. Efter de seneste par års konkrete politik har arbejderne mistet ethvert håb om, at socialdemokraternes formand skulle kunne bidrage med programerklæringer, der er til fordel for de svage, eller som kan modarbejde udviklingen mod stadig større ulighed i Danmark.

Per Torbensen, Rune Petersen, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"At overdøve en politisk tale er en fuldt legitim politisk protestform"
Det vil jeg også mene, det er jo en form for civil ulydighed og kan glimrende tages i anvendelse overfor Helle T, hun har jo offentlig erklæret, at "hun er ligeglad med hvad vælgerne mener". Da demokrati er dialog, hvilket også S fremfører, så er det vel ok at tage "andre demokratiske midler" i brug for at protestere, da de sædvanlige kommunikationskanaler åbenbart er lukkede! Politikerne lytter jo ikke længere! De foregiver ikke engang! Habermas har engang kaldt civil ulydighed for "demokratiet lakmus prøve" det skal demokratiet kunne bære. Helle T kunne jo mere passede overveje, hvorfor folk har besluttet at fløjte og ikke gider høre på hende! Det er sørgeligt at magthaverne i dette land åbenbart finder at demokrati udelukkende er lig med valg, og derefter bestemmer de det hele og vi andre skal bare følge trop. Men så undrer jeg mig faktisk over at de støtter den nye regering i Ukraine, jeg mener de gjorde lidt mere end at fløjte. De væltede jo regeringen med vold! Der er et eller andet, der ikke summer op her.

Rune Petersen, Henrik Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

I Danmark er vi alle forbrugere; forbrugere af sex, f velfærd, af penge, af hinanden, af verden. Forbrug er livet, og derfor er logikken at 1. maj er en fest, et forbrugsgode. Og hér skal vi enten købe eller forlade butikken. Varen er leveret; stå på eller gå. Velkommen og skrub af.

Hvorfor skal man bruge arbejdernes dag som talerstol, når man ikke længere repræsenterer denne?
Det er nok dét, som der protesteres imod.

Helle har desuden en medieplatform til ubegrænset rådighed både på den og alle andre dage. Det er ikke ligefrem ytringsmulighed hun eller de andre folketingspolitikere mangler, og derfor rammer Christians kritik forbi.
Derimod får nu demonstranterne, som ikke ellers bliver hørt, en mulighed for at ytre sig.

Karin Jønsson, lars abildgaard, Hans Larsen, Henrik Nielsen, Holger Madsen, Michael Kongstad Nielsen, Peter Taitto og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Vi vil og kan ikke samarbejde med et land der tillader buh-råb, skældsord og fløjten under taler som f.eks det Engelske Underhus."

Hæ-hæ. Angående ovenstående satiriske indslag, så har Helle Thorning-Schmidt faktisk selv forsøgt sig med at 'buhe' ad Lars Løkke Rasmussen under Folketingets spørgetime. Da hendes 'backbenchers' hverken fulgte trop, grinede eller applauderede, har hun dog ikke siden forsøgt sig med denne form for 'kommunikation'.

Lasse Damgaard

lad os nu lige lande den lidt. Det er kampdag i et offentligt rum - ikke et partipolitisk topmøde.
Ingen ejer 1 maj - ingen har en ret til at blive hørt i et offentligt møde som dette.
Ja nogen har sat en taler stol op og de kan bestemme hvem de vil have op og tale. Men i det forum hvor talen forgår i har ingen mere ret til enten at fløjte buhe juble klappe eller tie stille.
- Dårlig opførelse ?
- stopper med at lytte til hinanden ?
Det er noget sludder.
1 maj er en kampdag - hvor paroler og kampretorik afprøves og godkendes, eller kasseres hårdt og brutalt.
Vil folk høre Helle eller nogle andre partispidser, så kan de få deres lokale partiforening til at lave en båndet optagelse - som de så kan se i fred og ro der hjemme.
1 maj er en kampdag
Folk der tror det er en skovtur er gået forket - her kommer folk der har en kamp der skal kæmpes - den kamp er mod et politisk system der tiltvinger sig flere privilegier der ikke er andre forundt.
1 maj tilhøre folket der har noget på hjertet og vil tage kampen, på trods af hån og spot, slag og mobning.
Dem der vil have en øl i det grønne kan bare blive hjemme og invitere naboen ind på plænen

Niels Mosbak, Peter Poulsen, Søren Roepstorff, Dennis Berg, Herdis Weins, Peter Larsen, lars abildgaard, Niels-Simon Larsen, Peter Taitto, Claus Jensen, Holger Madsen, Hans Larsen, Henrik Nielsen, Jakob Lilliendahl og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Henrik Nielsen

Helles Angels gør det stik modsatte af, hvad de gik til valg på, og er fløjtende ligeglade med demokratiet. De fortjener en pibekoncert. Skid dem en lang march!

Når man tænker på Glistrups medfart i parken, så må man forbløffes over denne medlidenhed med Helle grundet lidt fløjten.

Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

"Det kan du ikke tillade dig, når du sidder på en pind på det dueslag, han holder åbent. "
haha, den kommer jeg til at grine af i dagevis.

Henrik Darlie

Fagbevægelsens 'arrangement' i fælledparken giver dem ikke ejerskab til den frie luft.
Hvis de gerne vil markedsføre HTS burde de måske ha' fundet sig et andet sted og et andet tidspunkt - men de er måske ude på ballade ? Noget kunne tyde på det.

Niels-Simon Larsen

Lasses indlæg sidder lige i centrum og har fortjent alle anbefalingerne.

Helle kan ikke sige, at hun ikke tør komme i Fælledparken. Det vil være en falliterklæring. Og når hun kommer, bliver der ballade. Hun kommer ikke til orde, men forhåbentlig heller ikke til skade. Hun står så som syndebuk for regeringens politik, og det er måske lidt uretfærdigt. Hvilke handlemuligheder har hun? Damned if I do, damned if I don't. De kunne have sendt Corydon, kunne de, og have klædt ham ud i arbejdstøj. Canvas, med en madkasse under armen.

Henrik Christensen, Søren Roepstorff, Per Torbensen, Jan Weis, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Eller også kunne de overveje at sende deres nye politikudvikler – møgungen Thor – småmand Pedersen gumlende på en leverpostejmad …

Jakob Lindblom

Den leder har overhovedet ikke fattet, hvad der skete i Århus sidste år. Her var der en glæde og grinen, her var det lærere og alle mulige faglige, som buhede, fløjtede og holdt sure smileyskilte op. Her var det dem, som forringelserne gik ud over, som tog affære og kæmpede en arbejdskamp. At kalde det et lavmål hører hjemme i de fine saloner, som i Matador, hvor Maud udbryder: Jamen Hans Christian, da ikke sådanne folk...

Vil man vide mere om ytringsfrihed, og hvad pokker, der skete i Århus, så læs denne artikel fra dengang:

http://modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/tudekiks-og-1-majsucces

Derudover, så stop den moralske forargelse. Der er ingen, som angriber ytringsfriheden, de bruger den bare samtidigt. Derudover synes jeg ikke, at aktionen i år er genenmtænkt med sin offensive udlægning på forhånd. Det bliver en konfrontatorisk linie på forhånd, som gør, at det bliver en stedfortræderkamp mellem aktivister og bureaukratiet, mens det store flertal af dem, som lider under regeringens politik vender sig bort, får politikerlede og går til DF. Det er i hvert fald min frygt.

Det havde været bedre at trykke 1000 A3 ark med ordet DONG skrevet og så delt dem ud, så alle oppe foran holdt dem frem.

Michal Bagger, Vibeke Rasmussen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Niels-Simon Larsen.

Tak for roserne.

Ja man må ingen kommer til skade.
- Det som jeg syntes bliver interessant, er graden af protest og hvilke modforanstaltninger der tages.
Vil vi se Helle omgivet af en Skjoldborg - og et hegn opslået i en 30 meters afstand - med bælgebryder og visitationszone.
Som det udlægges af "Moderate" så er der jo nærmest tale om terror og hooliganisme.
Når så scenen er indtaget og befæstet. Skal vi høre Helles festtale. Om hvor godt et samfund vi har trods krise og upopulære beslutninger - men at dem der har ydet gennem div. reformer ikke har offeret forgæves, men at deres bidrag til krisehåndteringen trodsalt har skånet de to tredjedele for at mærke krisen..
Danse macabre - bare modsat - her er det ikke de døde der danser og fester på graven - men de levende der fester på de dødes grav.
det kan minde lidt om Aztekernes offerkultur - man tager og offer nogle mennesker til guderne, så de kan mildne de slette tider - og se sig nådig over dem der lever og bringer dette offer. Det er en festdag sådan en dag med hjerteudtag.

Niels-Simon Larsen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

På facebook abonnerer jeg på klemt.dks facebookvæg. Den kan anbefales, hvis man vil se hvordan det går på bunden af samfundet. For der er rigeligt med krudt til hvorfor der ikke lyttes på de grundstødte borgere, der udsættes for ganske urimelig behandling. Men uanset hvor mange borgermøder der holdes i forbindelse med læge Stig Gerdes' initiativ Klemt.dk, hvor meget uretfærdighed og hvor mange overgreb, der dokumenteret begåes med syge osv osv osv, så lyttes der ikke. Og DET er tydeligt.

Alligevel hånes den gruppe, der har taget initiativ til fløjteprotesten fra praktisk alle dele (i dag rundsendes der en video fra DR, hvor en fra gruppen fløjtes ud, inde på facebook), der har deres på det tørre, blot fordi landets mere eller mindre fraværende statsminister skal holde en tale fra de varme lande.
Jeg kunne forstå forargelsen hvis der var tale om 800 indkøbte baseballbats. Men vi taler om FLØJTER! Der er simpelthen tale om en eklatant højrøvet og klam refleksholdning fra en gruppe bedre- og bedsteborgere, der tilsyneladende ikke har mærket meget usikkerhed eller smerte på kroppen på grundlag af rigtige beslutninger igennem de fede nullerter og dermed de rette uddannelser, jobs og masser af friværdi i mursten selv efter krisen. Det er folk, jeg umiddelbart fornemmer har haft succes hele vejen. Det er perverst og det pisser mig alvorligt af.

Det er åbenbart lykkedes, at få sparket så meget nedad i de seneste år, at lavindkomstgrupper og lavstatusfaggrupper - kontanthjælp/dagpenge/slagteriarbejdere/whatever og formodentlig også folkeskolelærere - på bedste legitime vis kan nedgøres. Det er med andre ord blevet i orden ikke, at reflektere yderligere når det blot vedrører disse grupper, der efterhånden allerhøjest kan sammenlignes med uønsket ukrudt.

Eneste bet for byens harme bedsteborgere er, at repræsentanten fra gruppen, der blev interviewet og fløjtet ud på TV, bestemt ikke ligner en yderliggående venstreorienteret ballademager. Tværtimod. Det kunne have været naboens pæne afkom fra villakvarteret i Hellerup. Og den må for helvede da gøre lidt ondt!

Og tænk engang hvis det var 800 syge borgere fra førnævnte klemt.dk, der stillede op med fløjter. Så var de blot et underholdende kuriosum, der samtidig snildt kunne latterliggøres med en fnisen og en fesen og plat kommentar. Der ville ikke engang være blot en flig af reaktion fra politikerne udover et skuldertræk.

Jeg er muggen.

Michal Bagger, Søren Roepstorff, Per Torbensen, Henrik Christensen, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen, Steffen Nielsen, Nikolaj Lykke Nielsen, Rune Petersen, Troels Ken Pedersen, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

1. Hvor svært er det egentlig for nogle at forstå betydningen af ordet MINDRETALsregering?

2. I et land med kærlghed til ytringsfrihed, er det at hindre nogle i at ytre sig et udemokratisk overgreb. Udelukkende af denne ene årsag, er denne svagt begavede (har de mennsker ikke evnen til at ikke debattere i stedet) fløjteaktion forkastelig.

Vibeke Rasmussen

Ja, hvorfor mon ikke alene politikere fra højre til venstre men også medierne – og dermed repræsentanter for os alle, eller hvordan er det nu, det er? – ligeledes fra højre til venstre på forhånd skarpt fordømmer den bebudede fløjteaktion. Jeg forstår det ikke. Valget af aktion kunne godt have været mere kreativ, musisk, morsom, whatever, men det er en anden sag.

Og hvorfor mon politikere såvel som medier derimod synes så godt om det stunt på et DR-underholdningsprogram (har aldrig set programmet, så jeg skal undlade tillægsord, men det er bestyret af Anders Lund Madsen, så …), som nu takket være Ritzau overalt bliver omtalt som "Sjovt klip: Fløjteaktivist fløjtet ud af DR". Det er jo li'som en helt, helt, helt anden situation! Heldigvis er der dog medier, som også er kritiske og beskriver en anden side af det indslag:

"Mikkeline Liv Rask-Hellensten, der i går blev fløjtet ud af DR Byen af en journalist, er ikke tilfreds med Danmarks Radio. Hun kunne nemlig – efter eget udsagn – godt se det sjove i, at en DR-journalist overdøvede hende med en fløjte, men det har DR ifølge hende klippet ud af udsendelsen, der i dag er blevet meget populær på sociale medier.

'Jeg er faktisk mere trist i dag, fordi de i klippet har skruet ned for min mikrofon, og fordi de har klippet slutningen ud, hvor jeg fortæller, at jeg synes, at det er god humor,' skriver hun i en mail til mx.dk."
[…]
Hos DR forklarer Jonathan Herrik, der er redaktør på programmet Dårligt Nyt, hvori episoden fandt sted, at de ikke har skruet bevidst ned for Mikkeline Liv Rask-Hellenstens mikrofon:

- Det er da skønt at høre, at de synes, at det er god humor. Der er ikke skruet ned for lyden på hendes microport, men når noget overstyrer – og det gør en dommerfløjte - dæmper mikrofonen automatisk, oplyser han til mx.dk."

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/29815917

Michael Kongstad Nielsen

Rikke Nielsen - regeringen har parlamentarisk flertal i kraft af Enhedslistens stemmer. Det mærker man bare ikke noget til i praksis. Man kunne også fløjte af Enhedslisten, men det er sværere at forstå. Der er intet i vejen med i et demokrati at give højlydt udtryk for sit mishag med lederne, det er faktisk yderst demokratisk, for så kan de forstå, at noget trænger til en justering. Den demokratiske samtale foregår året rundt, men netop 1. maj kan der være brug for utraditionelle midler.

Per Torbensen, Henrik Christensen, Niels Mosbak, Niels-Simon Larsen, Holger Madsen, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I øvrigt angående dette:

"Hvem husker ikke den våde og lettere forpjuskede statsminister, der flankeret af sikkerhedsfolk blev ført igennem en opkogt folkemængde?"

Ikke jeg. Jeg husker derimod en meget tjekket Helle Thorning-Schmidt, som der på et tidspunkt blev strintet lidt vand på. Så lidt, at ikke engang hendes livvagt tilsyneladende bemærkede noget. Eller de omkringstående.
http://www.bt.dk/sites/default/files-dk/node-images/379/6/6379311-fgdf.jpg

En aktion 'strinteren' siden kom til at bøde for. Men til gengæld husker jeg så ikke, om han blev fængslet eller slap med en bøde. Det blev der vist heller ikke skrevet så meget om … dengang.

Rikke Nielsen

God humor, vil jeg ikke kalde ligefrem kalde det at overdøve Mikkeline Rask-Hellenstens tale med en fløjte.

Men jeg håber dog, at Mikkeline Rask-Hellensten efterfølgende er så intelligent, at hun, efter at have funderet over det overgreb, hun blev udsat for, hvilket tydeligt fremgår af hendes ansigtsudtryk, undlader at udsætte landets demokratisk valgte statsminister for det samme. Hun SER da så intelligent ud, at hun burde kunne tænke så langt, at demokrati ikke overvindes med udemokratiske metoder.

Rikke Nielsen

Michael Kongstad Nielsen, 800 fløjter fortæller absolut intet om "folkets" holdning. Det fortæller noget om 800 personers holdning - og de 800 personer kan kun, qua tallet 800, repræsentere et absolut mindretal af befolkningen, og der er absolut intet demokratisk ved, at 800 personer fjerner statsministerens muliged for at ytre sig til flertallet.

Hvilken ret har de 800 personer til at fratage mig muligheden for at høre og med mine holdninger kritisk vurdere, hvad min statsminister har af budskaber til mig.

Beklager, men statsministerens ytringsfrhed betyder mere for mig end 800 personers trang til at ødelægge samme.

Hvis der skulle buh'es af nogle, er det da netop Enhedslistens manglende opbakning til de reformer, der er blevet gennemført. Ene og alene af den grund er reformerne blevet mere blå end de var blevet såfremt Enhedslisten havde formået at gå på kompromis en krisetid. Jævnfør MINRETALregeringens behov for at søge støtte andre steder i folketinget. Men det er selvfølgelig ikke lige så sjovt!

Michael Kongstad Nielsen

Jamen Rikke Nielsen, du må da godt buh´e af Enhedslisten. Mishagsytringer er ikke forbudt. Om de 800 fløjter kan man sige, at hvert menneske har sin stemme. Ved opløb, sammenrend, demonstrationer og møder, er det ikke alle bønder, borgere, arbejdere eller funktionærer, der er samlet, men et lille udsnit af dem. Derfor kan de godt udtrykke synspunkter, der dækker store befolkningsgrupper. Det er demokratiets væsen, at også protester og afvisninger lader sig høre i forsamlinger og ved demonstrationer. På en dag, hvor arbejderne viser fanerne, er det helt på sin plads at udtrykke protest mod det, der kalder på protest. Statsministerens svigt kalder på protest. Men de , der artigt vil høre på statsministerens bortforklaringer af sit svigt, findes der masser af lejligheder året rundt, som ikke bliver fløjtet ihjel.

Henrik Christensen, Holger Madsen, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Rikke Nielsen

Når du nu skriver Ytringsfrihed, så er der ikke ytringsfrihed for enhver pris herhjemme. Og det er simpelthen fordi, det også er lovligt, at tænke sig om inden man skræpper løs blot fordi man har ytringsfrihed. Reflektion kan anbefales.
Så nævner du også debat. der er masser af debat her og der og allevegne. Men når dialogen er udelukket fordi den ene part (statsministeren) har valgt, at køre sit eget løb med vennerne i toppen af regeringen og ellers permanent have hovedet i busken, så er der ingen dialog.

Jeg selv aner ikke formålet med, at HTS overhovedet stiller op til 1. maj. For hun er så distanceret til sine egne vælgere, at at det skriger til himlen. Og spørgsmålet er om det overhovedet rager hende en høstblomst hvad der sker omkring hende.

Henrik Christensen, Holger Madsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hvorfor overhovedet insistere på at ville holde tale i Fælledparken 1. maj? Jeg kan ikke rigtig se, at det skulle være et prestigetab for Helle Thorning-Schmidt at finde en undskyldning for ikke at dukke op.

Er der ikke et sportsarrrangement, som hun, sammen med kp Frederik, den 'kammerat' i hvis selskab hun tydeligvis føler sig mere hjemme og bedre tilpas, kan overvære i stedet?

Thomas Bindesbøll

Efter hastigt at have gennempløjet denne tråd er gamle progressive jeg faktisk rystet over de alt for mange debattører, der uden blusel mener, at ødelæggende "fløjtekoncerter" (= undertrykkelse af det frie ord"!) på nogen som helst måder kan forsvares. Vorherrebevares ...

Det er da utroligt!: Vi lever (heldigvis!) i et af verdens -- uanset alle både politiske og sociale skævheder og som også lille jeg har en mening om, især hvad angår seneste års tilbageskridt -- trods alt mest FRIE samfund.

Skøn dog lidt på det, inden forkælelsen og disproportionerne tager tager overhånd.

=Hvorfor f.... tror I ellers at så mange politiske flygtninge fra denne verdens rene diktaturer og U(!)-ytringsfriheds-barbar-stater, ellers skulle have søgt sig just til lille DK....???

Og hvor mere end een af mange gæve politiske flygtninge jeg kender, der heldigvis har opnået et "safe heaven" her, netop af samme grund, udtrykker sin dybe taknemmelighed for netop retten til det FRIE ord - UDEN at blive passset op og blive arresteret af et hemmeligt politi, men så sandelig da heller ikke blive "saboteret" i sin frie ytringsret, ved hjælp af ren sabotage, fløjter, trusler, overdøvelse, skældsord... ?

Hvad dælen er meningen? Husk dog hvor i verden I (dcmokratisk, relativt totalt priviligerede) dog lever; især i forhold til diktaturer, hvor enhver offentligt ytret dissens bliver straffet med både fængsling. undertrykkelse, tortur & henrettelse...

Men med alle disse flygtningeskæbner in mente skal man så opleve at sidde her og se og læse, hvordan både velbegavede og velskrivende mennesker i princippet går ind for rene *SA-metoder*. (Ja undskyld mig, men ikke at kunne tåle at høre en HVILKEN som helst meningsytring, uden (forlods og under talerne!) direkte aktivt at sabotere andres ytringer med sabotage-vold mod det frie ord -- og uanset alle vores egne egne meninger -- kan dæleme hverken undskyldes eller "forsvares"
Undskyld mig lige !

Som gammel 1. maj gænger husker jeg hvordan arme Glistrup, og uanset hvad både jeg selv og alle andre ellers måtte mene om mandens reaktionære meninger , på fejeste og primitive måde(!) blev overdænget med både rådne æg, tomater og andre modbydelige og dybt feje metoder, blot fordi han og et par andre frænder "tillod" sig i al talerstolsmæssig fredsommelighed at stå i et hengemt hjørne af Fælledparken....
Hvorfor fik han dog ikke bare lov til at stå der og tale - uden andre bedste danske,. demokratiske traditioner af et "suk" eller "bøh!" eller "gå dog hjem og vug!", men kun verbalt udtalte mishagsytringer ?

Hvem søger vold og sabotage - og alene imod det frie og blot talte ord, uanset om nan er enig eller dybt uenig ?

Når taleren så har sagt sit, ja SÅ kan man ytre sin egen mening, med alle de midler og fløjter, piber & trommer man så har til sin brug.
Men først EFTER at man har lyttet og måske er blevet harm, tak.

Husker og værdsætter alle I "det er da ikke noget at være forarget over" hverken fantastiske "Free Speech Corner" i Hyde Park London, eller husker I ikke tilsvarende på gode gamle og myrdede Rosa Luxembourgs ord om at 'Ytringsfriheden altid og udelukkende vedrører de anderledes tænkende' ? Ellers studér lige historien en smule, tak igen...

CITAT:
Luxemburg's best-known quotation is:
""Freedom is always the freedom of the one who thinks differently"" (Freiheit ist immer Freiheit der Andersdenkenden)
(....)
Freedom only for the supporters of the government, only for the members of a party – however numerous they may be – is no freedom at all.
Freedom is always the freedom of the dissenter.
Not because of the fanaticism of "justice", but rather because all that is instructive, wholesome, and purifying in political freedom depends on this essential characteristic, and its effects cease to work when "freedom" becomes a privilege.[23]

"Without general elections, without unrestricted freedom of press and assembly, without a free struggle of opinion, life dies out in every public institution, becomes a mere semblance of life, in which only the bureaucracy remains as the active element".[24]

http://en.wikipedia.org/wiki/Rosa_Luxemburg#Quotations

husker

Niels-Simon Larsen

Der er nogle debattører her, der gerne vil have, at ’fløjterne’ skal gøre noget andet end at fløjte. Den vender vi lige 180 grader om og siger, at kritikerne skulle gøre noget andet end at kritisere.

Rygerne skulle også gøre noget andet end at ryge, drankerne noget andet end at drikke osv. De, der gør den slags skulle gøre noget helt andet, end de gør.

Noget andet er det med de politikere, der udfører nødvendighedens politik. De kan mærkeligt nok ikke gøre andet end det, der i deres øjne er nødvendigt. Blokeres de, bliver de voldsomt forargede og varsler demokratiets undergang.

Der er nu oparbejdet en snakkekultur med hjælp fra spinddoktorer og kommunikationsfolk. Fløjtefolket konfronterer dem og fløjter dem ned af scenen. Det, synes jeg, er befriende. Når jeg ligger på sofaen og hører en politisk debat, tænker jeg tit: ”Hold nu kæft, for fanden. Stop ham/hende!”

Jeg synes, at vi er alt for pæne. Der er ingen lidenskab. Man skal have lov at tale ud, hedder det sig, men der er ikke noget ved at høre på folk, der bare snakker og snakker. Det er det, der er demokratiets undergang og ikke nogle ’fløjtere’, der på en enkelt dag, en halv time blokerer en taler på en græsplæne.

Søren Roepstorff, Henrik Christensen, Niels Mosbak, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sider