International kommentar

Kriser der dræber

Vi er vant til at se på kriser som rent økonomiske fænomener. Men de sætter sig også igennem rent fysisk – vi bliver syge og dør af dem
2. maj 2014

Europa er ved at vågne op til konsekvenserne af den økonomiske krise. Røde Kors advarede i 2013 om, at Europa er på vej mod en sundhedsmæssig katastrofe. Fra 2009 til 2012 er antallet af personer, der er afhængige af fødevarehjælp, steget med 75 pct., og i mange lande har sociale nedskæringer kraftigt begrænset adgangen til sundhed.

Værst ser det ud i Grækenland. Landets massive krise har kastet millioner ud i fattigdom, og antallet af selvmord er steget drastisk. Samtidig har landet skåret kraftigt på sundhed og sociale ordninger for at opfylde krav fra EU og IMF til gengæld for finansielle hjælpepakker. Sundhedsudgifterne skulle reduceres til seks procent af BNP – næsten det halve af det danske niveau – lød kravet. Resultaterne har været katastrofale. Det græske sundhedsbudget er blevet beskåret med 40 procent, og millioner har mistet adgangen til sundhedsydelser og medicin. Al forebyggende HIV-behandling er stoppet, hvorefter antallet af nye HIV-smittede er steget med 52 procent – den værste stigning i den vestlige verden siden 1980’erne – og malaria er vendt tilbage til landet, fordi effektiv insektbekæmpelse er for bekostelig.

Privatisering og massedød

Vi har længe vidst, at kriser koster liv. I de senere år er denne viden fulgt op med mere systematiske forsøg på at gøre de menneskelige omkostninger op. Sociologen David Stuckler og medicineren Sanjay Basu samler op på denne forskning i bogen The body Economic – why austerity kills fra 2013.

Det mest ekstreme eksempel, der fremføres i bogen, er Rusland efter kommunismens fald. Den markedsorienterede chokterapi, som IMF og Vesten tvang igennem i årene efter Murens fald, betød, at store dele af landets ressourcer og fabrikker blev overtaget af nyrige oligarker, mens BNP blev næsten halveret fra 1991 til 1998. Resultatet var økonomisk ruin og eksplosivt stigende arbejdsløshed og fattigdom. De sundhedsmæssige konsekvenser var, ikke overraskende, massive. Den gennemsnitlige levealder for russiske mænd faldt i løbet af tre år fra 64 til 57 år, og overdødeligheden har kostet op mod 10 millioner liv. Det er det største målte fald i levealder i et land, der ikke er ramt af krig eller hungersnød. Forfatterne vurderer, at niveauet af stress og fortvivlelse, som steg sammen med arbejdsløsheden og fattigdommen, førte til hjertesygdomme og blodpropper samt til øget dødelighed på grund af misbrug af alkohol og stoffer.

Katastrofen kunne være undgået. En sammenligning med andre postkommunistiske lande, som gennemgik en langsommere og mere kontrolleret privatiseringsproces – eksempelvis Hviderusland, der ikke blev ramt af samme sundhedskrise – peger på, at det var den hurtige, hårde privatisering, som forårsagede den massive dødelighed.

Omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af den nuværende krise i Europa kan først ses i de kommende år, men der er allerede afgørende nationale forskelle. Finanskrakket ramte Island historisk hårdt, men har ikke ramt sundheden. Påfaldende nok gik Island imod råd fra IMF og investerede i det sociale sikkerhedsnet efter krakket.

Ulige sundhed i Danmark

Danmark er langt fra situationen i Grækenland. Men nogle af de faktorer, der gør kriser sundhedsfarlige, er allerede i spil i den ulige fordeling af sundhed og risiko, som krisen kan forværre. Der er store sundhedsrisici forbundet med at leve under usikre livsvilkår, at være arbejdsløs, stresset eller socialt stigmatiseret. Alt sammen ting, der påvirker sociale relationer, individuelle muligheder og helbredet, og som under økonomiske kriser rammer befolkningen hårdere og bredere.

Statistisk set er det dem med mindst uddannelse og lavest indkomst i Danmark, der har flest og mest alvorlige helbredsproblemer, og som oftere lever med flere risikofaktorer som rygning, usund kost og overvægt. Dem med lange uddannelser lever generelt sundere og længere. Det handler til dels om valg og økonomisk råderum, men sociale og psykologiske faktorer spiller også ind. Mad kan bruges til at sikre sund livsstil og fremtidig sundhed, men fremtidsplanlægningen kan ligge meget langt væk, hvis ens livssituation er ustabil og prekær. I en presset hverdag kan det sagtens være mere rationelt at bruge mad til at skabe velvære og hygge for sin familie her og nu, uanset om det er usundt på den lange bane.

I et kriseramt samfund øges stressniveauet, især for de mest udsatte grupper. Stress nedsætter tærsklen for, hvad kroppen kan håndtere, og øger risikoen for sygdomme og helbredsproblemer, og forskning peger på, at de sundhedsmæssige konsekvenser stiger med graden af ulighed i samfundet. Hårde vilkår, knaphed og usikkerhed er stressfremkaldende, ikke at kunne købe ordentlig mad til sine børn, ikke at vide, om indtægten ryger eller at bo kummerligt, er stressende. Selv de sundeste madvalg kan ikke gardere nogen mod verdensøkonomiske brud, stigende arbejdsløshed og øget knaphed i samfundet.

Med krisen er usikkerhed og ustabilitet blevet et livsvilkår for flere i Danmark. Samtidig gøres der indhug i de universelle velfærdstilbud, og uligheden øges. Erfaringerne fra verdensøkonomien viser, at dette er en farlig vej at gå, hvis krisen ikke skal udvikle sig til at blive en decideret social og sundhedsmæssig krise. Den aktuelle forskning peger på, at sociale investeringer er vejen frem: Sunde borgere skaber ikke i sig selv gode samfund, men retfærdige, sikre samfund skaber sunde borgere.

Rune Møller Stahl og Kia Ditlevsen er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, som er et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag og ved andre særlige lejligheder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Simone Bærentzen
  • Niels Mosbak
  • Marina Kasimova
  • Espen Bøgh
  • peter fonnesbech
  • lars abildgaard
  • Rasmus Kongshøj
  • Torben Nielsen
  • June Beltoft
  • Karsten Aaen
  • Carsten Svendsen
  • Per Torbensen
  • Lasse Damgaard
  • Lise Lotte Rahbek
Jan Weis, Simone Bærentzen, Niels Mosbak, Marina Kasimova, Espen Bøgh, peter fonnesbech, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, June Beltoft, Karsten Aaen, Carsten Svendsen, Per Torbensen, Lasse Damgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Damgaard

-" Sådan er kapitalismen
utak er de armes løn
det' de riges paradis, men
jeg sy'ns fan'me det er synd.

Martin Andersen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mark Thalmay

Citat:
"... at opfylde krav fra EU og IMF til gengæld for finansielle hjælpepakker ..."

Tjae, - en sådan 'finansiel hjælpepakke' kan nok også medfører mere direkte, militær ihjel-slagning, end at man kan blive syg og dø af dens konsekvenser.

Eksempelvis er IMFs 17 milliarders $-lån til magthaverne i Kijev behæftet med en klausul om, at hvis de mister kontrollen med de oprørske østlige, russisk-talende områder, skal lånet genforhandles.

En indirekte opfordring til krigerisk adfærd?

I hvert fald synes Kijev-magthaverne at foretrække desperate militære tiltag fremfor at søge at forhandle selvstyre-ordninger på plads.

Kilde: http://www.zerohedge.com/news/2014-05-01/imf-warns-ukraine-fight-east-or...

Med venlig hilsen

Martin Andersen, Niels Mosbak, peter fonnesbech, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Torben Nielsen, Karsten Aaen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Ja det var jo det Helle T burde have talt om i går, så havde hun nok undgået pibekoncert.

Martin Andersen, Lilli Wendt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er ingen tegn eller signaler på, at de danske folkevalgte politikere ønsker at følge en anden vej end resten af verden.
Modellerne for samfundsøkonomiens udvikling indeholder ikke den slags erfaring eller logik, og inddrager ikke værdien af trivsel eller prisen på mistrivsel blandt menneskene.
Det kan magthaverklassen ikke beskæftige sig med.
Det må vi kunne forstå.

Martin Andersen, Simone Bærentzen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Hanne Koplev

Krise betyder også mere magt til forurenende industrier og dermed mindre sundhed.
F.eks. er det lykkedes svineproducenternes topledelse at få omdøbt betegnelsen antibiotika-resistens i en vigtig rapport (søg på: LOUS Kobber Miljøstyrelsen) til en intetsigende og misvisende betegnelse og ....vupti-vupti....., så forsvinder problematikken!
Gad vide om denne form for "lobbyisme" var gået, hvis Danmark ikke var i en økonomisk krisesituation?

Martin Andersen, Simone Bærentzen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Intressant artikel, selvom det jo er ganske velkendt at borgerlig politik dtæber, så er det rart at blive mindet om det, og få tal på.

Men hvorfor har den mindst ringe ikke benyttet lejligheden til at foreholde den nyliberale politiks fortalere oplysningerne. Det kunne have været interessant at høre Bjarne Corydon, Margrethe 'Thatcher' Vestager, Mette 'Hjorth' Frederiksen, kuglestøderen fra Team Saxo Bank, eller fadbamsen fra Venstre svare på hvorfor de er så forhippede på at slå deres medborgere ihjel.

Politikere taler så meget om at tage ansvar, men nyliberalismens dødsofre er der ingen, der tager ansvaret for. Lad os kaste dette ansvar i hovedet på de politikere, der har valgt at sætte en lille overklasses rigdom over flertallets liv, frihed og velfærd.

Martin Andersen, Toke Andersen, Jan Weis, Simone Bærentzen, Marina Kasimova, Karsten Aaen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

I sandhed en meget interessant artikel, der sætter navn og tal på tingenes fungeren i vor verdens tidalder og udvikling.

Hovedbudskabet er at IMF, Verdensbanken og vor "egen" ECB har den samme liberaløkonomiske medicin til alt og alle i økonomisk krise, og her må de svageste og dårligst stillede holde for hver gang., under tesen; "enhver er sin egen lykkes smed", eller som det også nogle gange kaldes "markedsøkonomi"!

Mange fra disse institutioner har finde universitetsuddannelser, som nogle endog har suppleret med et ophold på en Amerikansk læreanstalt, og blevet endnu "dygtigere" til den liberale økonomis teser; "selvopfundne sandheder, som der intet bevis er for"!

Her lærer man intet om udstødte i samfundet, eller årsagerne hertil, men alene om markedsøkonomien glæder, medens man flyver eller kører i limousine fra sted til sted, og i sidste tilfælde måske endog ser ud af vinduet fra sine papirer, og ser fattigdommen alene som en konstatering på ens vej uden yderligere at reflektere over den eller dens mennesker.

- Måske vender man sig endog til det efter nogle gange, så det bliver en ligegyldighed!

Regeringen under VKO i 00'erne havde alene liberalismen som mål for sin politik, ud fra den tese(selvopfundne sandhed), at liberalismens grundelement var skabelsen af et godt samfund, og der intet var i vejen med virksomheder, der sendte deres overskud i skattely.

Selvom VKO indførte flest ekstra skatter til virksomhederne, så slår de nu i stedet S, R og tidligere SF i hovedet med skattetrykket(alene) som verdens højeste(ikke hvad borgerne får for pengene, tværtimod!), og kræver nu lavere skatter til virksomhederne, men de har da også været med til forlig, hvor nogle af deres egne indførte skatter er blevet fjernet igen, og pengene herfra givet til virksomhederne.

På den ene side skal skatterne være lavere ifølge især V, og virksomhederne have flere af statens penge retur(som en gave), og samtidig hylder de nærmest virksomhederne i skattely, men er alligevel ikke villige til at tage skridtet fuldt ud i liberalismens navn.

Det sidste ville jo betyde at alle havde ret til at få udbetalt deres løn i en bank i skattely, og ikke kun for udenlandske virksomheder, - men det harmonerer jo dårligt med en stat som Danmark, og hvad er det så i grunden V egentlig vil have, for når vi alle betaler mindre til den fælles kasse og det vi får, så bliver der ingenting at give af, - men sådan er ræsonnementet ikke hos V - tværtimod, de hævder nærmest i stedet at der bliver mere til os alle sammen, og velfærden, den bliver nærmest som i Arabiske oliestater, alle får en guldbelagt limousine af staten.

Liberalismen er en utopimodel for et godt samfund, idet liberalismen kun vil udnytte de muligheder samfundene giver i kraft af uddannelse osv., men intet betale hertil, når pengene lige så godt kan sendes i skattely, "for man har jo ærligt og redeligt fortjent dem ved hårdt arbejde(andres hårde arbejde ganske vist), men det gør vel intet.

Liberalismen ønsker grundlæggende ikke nogen form for samfundsregulering af en stat, - tværtimod, og synet af fattigdom generer ikke længere liberalisterne når de ser den, for med ligegyldigheden gave kan man vel leve med dens tilstedeværelse.

Marina Kasimova

Det er det separatisterne i ØstUkraine er bange for. De har set, hvad der sket over grænsen i Rusland for 20 år siden og kan godt genkender de samme mønstrer med "hjælpepakker" fra IMF. De vil helst dø nu i løsrivelses kamp, end senere med IMFs hjælp.