Læsetid: 4 min.

Dokumentar om Niels Holck: En våbensmugler græder ud

Dokumentarfilmen ’Våbensmuglingen’ vil vise sandheden om mennesket bag våbensmugleren Niels Holck, men filmens blanding af fiktion og dokumentar bliver i stedet til et sentimentalt og vildledende partsindlæg
’Våbensmuglingen’ giver et sentimentalt og vildledende billede af to blakkede våbensmuglere og antikommunister, der har skiftet maskingeværerne ud med krokodilletårer, og nu gerne vil fremstå som ofre, familiemennesker og menneskerettighedsforkæmpere

’Våbensmuglingen’ giver et sentimentalt og vildledende billede af to blakkede våbensmuglere og antikommunister, der har skiftet maskingeværerne ud med krokodilletårer, og nu gerne vil fremstå som ofre, familiemennesker og menneskerettighedsforkæmpere

Doxbio

5. juni 2014

I P1 Morgen den 31. maj fortalte våbensmugleren Niels Holck, hvordan hans forsvarer Tyge Trier på et tidspunkt fortalte ham, at hans sag vedrørende nedkastningen af store mængder våben i den indiske delstat Vestbengalen i 1995 nok ikke kunne vindes i retten. Den var en politisk sag, som Holck selv måtte kæmpe for at vinde med politiske midler.

Selv om en landsretskendelse i 2011 til Indiens store fortrydelse forhindrede, at Holck blev udleveret, som justitsminister Lars Barfoed i 2010 havde stillet i udsigt, er sagen stadig ikke afgjort.

Sagen har skabt betydelige forviklinger i forholdet mellem Danmark og Indien, og mange finder det forkert, at Niels Holck ikke stilles til regnskab, og at Danmark ikke vil anerkende Indiens garantier for afholdelse af en anstændig retssag mod ham.

Niels Holcks kamp fortsætter således, og hans seneste våben i kampen er filmen Våbensmuglingen instrueret af Andreas Koefoed. Filmen lægger sig i kølvandet på Holcks bog De kalder mig terrorist fra 2008 og Laila Miermonts bog Våben fra himlen fra 2001, der også talte Holcks sag.

Yoga, meditation og våben

Våbensmuglingen lanceres som »en thriller, der fortæller den sandfærdige historie om danskeren Niels Holck«, og kombinerer indslag af dokumentarisme med rekonstruerede scener.

Spændingen i filmen skabes ved på skift at følge historien som fortalt af Niels Holck og af våbenhandleren Peter Bleach, som han samarbejdede med, men som i modsætning til Holck blev arresteret og tilbragte otte år i et fængsel i Calcutta. Dette på trods af at Bleach hævdede at have handlet i forståelse med det britiske og det indiske efterretningsvæsen.

Bleachs medvirken havde angiveligt til hensigt at få afsløret og arresteret Holck, der på sin side tog benene på nakken og lod Bleach i stikken, da inderne fik fat i flyet i 1995. Siden har de to kumpaner besluttet at samarbejde, og Bleachs vidneudsagn om tortur i indiske fængsler spillede en nøglerolle ved Østre Landsretssagen i 2011. Som det fremstår i filmen, er det menneskerettighederne og kampen mod tortur, der nu forener dem, sammen med bestræbelsen på at få afsløret de efterretningsintriger, de hævder var skyld i deres ulykke.

Andreas Koefoeds film er helt igennem énsidig og forsøger ikke at komme bag om Holcks og Bleachs fortællinger. Den klarlægger ikke Niels Holcks aktiviteter mellem 1981 og 1995, hvor han i Blekingegade-stil med indtægter fra bankrøveri, falskmønteri og guldsmugling bidrog til Ananda Marga-bevægelsens udviklingsprojekter. Samtidig drev Holck i Colorado i USA et ’selvforsvarscenter’ for bevægelsen, og skaffede våben, så hindu-munkene ind imellem yoga og meditation kunne sætte sig til ’berettiget nødværge’ mod de bengalske kommunisters overgreb.

LÆS: Interview med instruktør Andreas Koefoed

Filmen æder Holcks fremstilling råt både hvad angår Ananda Marga og kommunisterne. Den dykker ikke ned i de indiske politiske kredse, Niels Holck hævder at have samarbejdet med – herunder Pappu Yadav, der skulle have hjulpet Holck ud af Indien, og som i 2008 blev idømt livsvarigt fængsel for mordet i 1998 på tre kommunister i Bihar. Yadav, der i 2013 blev frikendt og løsladt under udbredte protester, er netop sammen med sin kone blevet genvalgt til det indiske parlament, og nægter at have hjulpet Holck.

Med trillende tårer

Til gengæld får Holck og Bleach lov til at svælge i beretninger om kommunisternes rædselsregime i Calcutta og de umenneskelige forhold i indiske fængsler.

Det er rædsler, der tydeligvis har gjort indtryk i Østre Landsret, og som Bleach med rødvin i hånden og tårer i øjnene til sidst i filmen ikke mener Holck ville have kunnet udstå, fordi han ikke er militært trænet som han selv.

Ifølge Andreas Koefoed skal Våbensmuglingen vise os »mennesket Niels Holck«, og vi får ham at se sammen med sin søde kone, med dejlige børn i Hillerød, i en skovbund med anemoner, og vi er med ham, når han lægger puslespil, bager pandekager og læser Lille Virgil. Vi ser ham – med tårerne trillende – ringe til sin gamle mor og fortælle, at det er helt sort, da han i 2010 tror, han skal udleveres. Bleachs gamle mor er også med – i snevejr, mens hun venter på at få ham hjem til jul.

Filmen er således et partsindlæg, der skal få Holcks og Bleachs menneskelighed til at overskygge våbensmuglingen. Det virker anmassende og stødende. Det er sandsynligt, at Holck og Bleach blev brugt som brikker i et større politisk spil, men det fritager dem ikke for ansvar for at have kastet 500 AK-47 rifler, 250.000 patroner, 12 raketkastere og 100 anti-tank-granater ned over Purulia. Heller ikke selv om de ramte ved siden af.

Andreas Koefoeds film vil »forene det bedste fra dokumentarfilmen med det bedste fra fiktionen«. Men resultatet er tendentiøst, og filmen giver et sentimentalt og vildledende billede af to blakkede våbensmuglere og antikommunister, der har skiftet maskingeværerne ud med krokodilletårer, og nu gerne vil fremstå som ofre, familiemennesker og menneskerettighedsforkæmpere.

’Våbensmuglingen’ Instruktion: Andreas Koefoed. Dansk/engelsk (Empire Bio, Gloria, Grand Teatret, Ishøj Bio, Kulturhuset Viften, Park Bio i København, Bibliografen Bagsværd, Biffen i Nordkraft, BIO Næstved, Café biografen Odense og Værløse Bio)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Schou

Og så gør Preben Kaarsholm præcis det samme. Leverer et partsindlæg. Men her er det uigennemskueligt, hvilken part han er fortaler for.
Holck har jo ikke nægtet, at der føres sag mod ham. Den ville han endda kunne frifindes i, hvis alle beviser lægges frem, herunder den på tidspunktet "nødvendige nødværge".
Danske domstole har slået fast, at Holck risikerer nedværdigende behandling eller tortur, hvis sagen skal føres under normale omstændigheder i Indien.
Så er den da vist ikke længere.
Det eneste man savner i filmen er, at de indiske påstande foldes ud og at hemmeligholdt Interpol-dokument lægges frem. Hvad Interpol-dokumentet fortæller, gjorde filmen rede før, så langt det kunne gøres uden at bryde forfatteren af dokumentets tavshedspligt.
Fin film, der fortæller den del af historien, som forskellige myndigheder ikke stadig holder hemmeligt. Holck er da bare en skide helt.

Robert Kroll

Dokumentarfilm bør laves efter gode journalistiske principper, hvor man målrettet søger sandheden - alt andet er at snyde publikum..

Lars Jorgensen

Der er - paradoksalt - intet i vejen for, at sandheden kan være som filmen viser. Sandheden er aldrig... jf. Max Weber - en mellemting mellem to forskellige perspektiver. Kun sand indsigt kan vise sandheden. Og så vidt jeg er orienteret ud fra et interview omkring filmen (ja... med de involverede), så har især den engelske (måske også den danske) stat optrådt direkte hyklerisk. Så filmen viser - formentlig uden tvivl - at den moderne (engelske) stat ikke kan stoles på. Det gør alle embedsfolk og politikere involveret til utroværdige vidner, der helt oplagt vil lyve for at forsvare sig selv. De små folk i sagen som fx Holck kan have al interesse i at fremstille sagen præcist som den er. Og hvis man vil kritisere filmen, dens hovedpersoner og instruktør, må man have konkret viden og indsigt, der modbeviser filmens påstande og billeder. Det er for tyndt og useriøst blot at mistænkeliggøre filmen og dens hovedpersoner fordi filmen ser ud til at være 'enfoldig' og ud fra et enkelt perspektiv.

Niels Engelsted

Niels Holcks aktiviteter mellem 1981 og 1995, hvor han i Blekingegade-stil med indtægter fra bankrøveri, falskmønteri og guldsmugling bidrog til Ananda Marga-bevægelsens udviklingsprojekter. Samtidig drev Holck i Colorado i USA et ’selvforsvarscenter’ for bevægelsen, og skaffede våben, så hindu-munkene ind imellem yoga og meditation kunne sætte sig til ’berettiget nødværge’ mod de bengalske kommunisters overgreb.

Fingeraftrykket forekommer tydeligt. Sandsynligheden er overvældende for, at vi har at gøre med CIA og MI6 med den danske efterretningstjeneste som villig underentreprenør. Med andre ord endnu en Niels Jørgensen på hemmelig mission for Danmark og den frie verden. Men spar pengene til endnu en latterlig Blekingegade-kommission, vi kender resultatet på forhånd.

Bjarne Bisgaard Jensen, Jeppe Petersen, lars abildgaard, Peter Poulsen, Eva eldrup, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Kristian Lund

@Mikkel Schou:
"Og så gør Preben Kaarsholm præcis det samme. Leverer et partsindlæg. Men her er det uigennemskueligt, hvilken part han er fortaler for."

Øh, så er det vel netop ikke et partsindlæg?

Jeppe Petersen, Michael Reves og Peter Larsen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

Det gør alle embedsfolk og politikere involveret til utroværdige vidner, der helt oplagt vil lyve for at forsvare sig selv. De små folk i sagen som fx Holck kan have al interesse i at fremstille sagen præcist som den er.

Fed kildekritik. Prøv igen - uden skyklapper.

Er der i øvrigt nogen der kan forklare mig hvordan nedkastning af flere tons våben kan blive til humanitær hjælp ?

Forløbet op til nedkastningen tyder i øvrigt - efter min opfattelse - på at det blot var den første i en længere serie.

erik mørk thomsen

hvorfor kaldes Niels Hoick ikke for det, han er.
En simpel terrorist, der forlængst burde havde været udleveret, til sin retfærdig straf i Indien.

Nils Finn Munch-Petersen, Henrik Jensen, Eva eldrup, Jeppe Petersen, Ole Olsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"En simpel terrorist, der forlængst burde havde været udleveret, til sin retfærdig straf i Indien."

Hvis våbensmugling er en terrorhandling, så er der vist mange der skal dømmes! Især i CIA, men også den danske modstandsbevægelse etc.! (Nå ja for pokker, sidstnævnte blev jo også kaldt terrorister, indtil de havde vundet) Og i Indien er der vist ingen, der får en retfærdig straf! Terrorbegrebet er vist lidt udvandet nu om stunder, når man kalder alting for terror, tror at selv Green Peace har været anklaget efter terrorparagrafferne. Men det er jo et bekvemt begreb at hægte på alle former for oprør, så er man ligesom halvejs i mål! Når man for øvrigt tænker på alt den vold, der forgår i Indien, så kan det egentligt undre mig, at de bekymrer sig så meget om sådan en bagatel, der er foregået for så længe siden! Der må ligge noget mere bag. Partsindlæg?? Hmm ordene flyder nærmest som fra Lidegaard i Politikken forleden dag, så.....

Jeppe Petersen, Michael Reves og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jorgen Hansen

Glem alt om Hr. Holck - det er ikke det som sagen drejer sig om, medmindre vi vil kommentere filmen. Det vil jeg ikke. Jeg er træt af at den danske stat igen i denne sag, som i tidligere sager, har udvist stor foragt for vort demokrati, ved at forskellige politiserende embedsmænd har lokket forskellige inkompetente politikkere, som Lene Espersen, Barfoed og senest den nuværende klap-hat fra S ud i overvejelser angående udlevering af danske statsborgere til fremmede magter.

Det kan I ikke gøre, uanset hvad pokker i mener der passer jeres egen politiske agenda.
vi udleverer ikke vores borgere i Danmark til stater som Indien og USA, m.fl. kort og godt slut.

John Victor Lorck, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Mosbak, Michael Reves og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Steffen Sørensen

Hvorfor udleverer vi ikke borgere til Indien? Jeg kan til nød forstå, at vi ikke udlevere borgere, hvis de kan idømmes dødsstraf - men som jeg har forstået er det ikke tilfældet i Holck sagen.

Sagen er jo en ren tilståelsessag. Holck har tilstået til overflod - ja er nærmest stolt af våbenleverancerne.

Det er muligvis mit kompas den er galt med, men jeg synes det er dybt urimeligt at Holck kan gemme sig bag en dansk retspraksis. Indien er et demokrati og må naturligvis kunne retsforfølge en mand som Holck.

Steffen Sørensen
Syrien kalder sig også et "demokrati", de har lige haft valg, så jeg tror at du skal sende dit "kompas" til instrumentmager.

Karsten Kølliker

Jeg har ikke set dokumentaren og mit syn på Niels Holck’s sag kan ikke siges at være upartisk, da Niels er en af mine nærmeste venner tilbage fra skoletiden. Som jeg har forstået Niels, så har han tilstået alt, og hvad han ønsker mere end noget andet er en retsag gennemført her i Danmark men selvfølgelig ført af indiske anklagere. Under denne retsag ville både de danske og de indiske myndigheder været tvunget til at tage stilling til de rystende overgreb, som er omdrejningspunktet i våbennedkastningsaktionen. Men denne retsag kommer ikke, og det synes jeg alle skulle spørge sig selv om hvorfor.

Efter min opfattelse har vi i Vesten udviklet en blindhed, en følelsesløshed overfor almindelige menneskers lidelser i andre verdensdele. Denne blindhed/følelsesløshed kan sammenlignes med den tyske befolknings blindhed/følelsesløhed overfor nazismens jødeforfølgelser, eller vores hjemlige blinhed/følelsesløshed for de levevilkår vi byder de 30 millioner svin vi slagter hvert år.

Preben Kaarsholms ”anmeldelse” kan derfor dårligt betragtes som andet end en af disse automatreaktioner, hvor nogen eller noget er kommet til at prikke lidt til dette skjold af fortrængninger som dækker over massive skyldkomplekser. Og når vi ovenikøbet så taler om en person, som vælger den stik modsatte reaktion, og som i tale og handling kæmper for at ændre på disse helt uantagelige forhold, så er det en så alvorlig trussel mod skjoldet af fortrængninger, at denne person skal derfor nedgøres og hånes. Således blæses der til kollektiv undertrykkelse, så roen kan blive genoprettet.

Anders Jensen

@Kølliker
Jeg har heller ikke set filmen, til gengæld har jeg, da udleveringssagen kørte, sat mig ind i sagens substans. Ikke kun set fra NHs side, mens også indernes m.fl.

NH har ganske vist tilstået en del, men kun ting som i forvejen har kunnet bevises. Personligt har jeg svært ved at tro det er "alt".

Han har heller ikke ønsket at svare på kritiske spørgsmål. Jeg savner f.eks. svar på, hvorfor en fredelig familiefar der forlængst har trukket sig tilbage fra kriminalitet m.v. er i besiddelse af flere falske pas med forskellige navne.

Jo mere man sætter sig ind i sagen, jo flere ubesvarede spørgsmål dukker der op. Spørgsmål der både vil kunne bruges for og imod NH.

At sammenligne den daværende bengalske delstatsregering med nazister er en voldsom vinkling, men OK, den holdning har du lov til at have. Men derfra og så til at sige, at de påpegede mangler ved en film - der fortæller den sandfærdige historie - er udtryk for "automatreaktion.......som dækker over massive skyldkomplekser" der hopper kæden efter min mening af for dig. Hvis man vil fortælle den sandfærdige historie, er man nødt til at belyse sagen fra samtlige sider. Også de sider der evt. vil gøre ondt på ens helt.

Karsten Kølliker

Fair nok, Anders Jensen. Absolut fair nok. Selvom mit venskab med Niels går langt tilbage, kan jeg jo bestemt heller ikke hævde, at jeg ved alt. Og jeg studsede også over det med ”den sandfærdige historie”.

Men det er ikke rigtigt, at jeg drager en parallel mellem hvad det betonkommunistiske styre i Vestbengalen har gjort sig skyldig i og de nazistiske jødeforfølgelser. Det jeg prøver at pege på er, at når vi som almindelige mennesker får indblik i noget som er så uhyrligt, så himmelråbende uretfærdigt, at det sætter os i oprør og ånden ”jeg må gøre noget” kommer over os, så har vi heldigvis en mængde kulturelle bortledningsmekanismer og realpolitiske kalkulationer og spirituelle efterrationaliseringer, som sætter os i stand til hver især at nedkæmpe dette oprør og denne trang.

Dette er sådan set det moralske spørgsmål i en nøddeskal. Den der står ved sine følelser af oprør og gør noget, handler moralsk. Det der taler hele affæren ned, således at ingenting sker, handler umoralsk. Nøjagtig det samme ræsonnement kunne fremsættes for klimaforandringerne, udpiningen af naturgrundlaget, udtømningen af ressourcerne mm. Moralske spørgsmål er ikke til forhandling. Enten anerkender man spørgsmålets moralske karakter, og så er der ingen undskyldninger for ikke at handle, eller også anerkender man ikke spørgsmålets moralske karakter.

Og så vil en masse mennesker formentlig tænke, pyha, så er det jo bare det der er mit standpunkt. Jeg anerkender simpelthen ikke den moralske karakter af den givne problemstilling. Men moral er altid og udelukkende et indre anliggende. Hvis man ved det allerførste indblik faktisk reagerede med en snert af bestyrtelse, så er man ramt af den moralske splint, og så er ligegyldigt hvor overbevisende man efterfølgende kan argumentere for, hvor velbegrundet, sågar ædelt og omsorgsfuldt, ens valg af ikke-handling er.

Således kværner vores samfund derudaf, med mennesker, der er tyngede af at have set alt for meget og gjort alt for lidt, og det skaber denne frygtsomme stemning, hvor folk der prøver at gøre en forskel skal nedgøres. Dette frygtsomme miljø er velsagtens den perfekte petriskål for opdyrkelse af fascisme.

Som sagt kender jeg heller ikke alt til, hvad Niels har været involveret i, og der er da en mulighed for at jeg en dag blive ubehageligt overrasket, men på basis af hvad der er almindeligt kendt her og nu, så er hælder Niels’ case så åbenbart mod frihedskæmperen. Sagen rører bare ved så mange ømme kulturelle punkter, at vi som samfund, dvs. både fra officielt hold og i den offentlige opinion, ikke er villige til at se på sagens substans. Der er jo en grund til, at det vestbengalske styre har så travlt med at få Niels stemplet som terrorist. Frihedskæmpere er jo først relevante, hvis man har en illegitim og undertrykkende regering. Og det har vi jo ikke i Vestbengalen. Eller nogen andet sted på kloden, ved nærmere eftertanke. Overalt er vi heldigvis begunstigede af at have legitime og retfærdige og omsorgsfulde regeringer.

Anders Jensen

Jeg kan følge dig et langt stykke af vejen. Blot mener jeg ikke at våben og sprængstoffer er løsningen. Slet ikke i de mængder NH beskæftigede med. At "gøre noget" kan være mange ting, og væbnet konfrontation er nok en af de ringeste.

Jeg betragter ikke NH som frihedskæmper. Jeg betragter ham som en "dødens købmand". De piloter der kastede våben ned under 2. verdenskrig var heller ikke frihedskæmpere. Havde han kastet sig selv ud med faldskærm (gerne med en enkelt AK) havde det været en anden sag.

jan williams

Jeg kender ikke NH, jeg har ikke rejst i Indien, kort sagt, jeg ved altså ingenting. Nuvel, jeg ved dog, at det er sejrherrerne, altså magten, der bestemmer om man er frihedskæmper eller terrorist. Og den bedømmelse er jeg bestemt ikke tryg ved, slet ikke, for den tager selvsagt udgangspunkt i hvad der nu en gang passer ind i magthavernes kram.

Med hensyn til hvad der foregå i Indien, herunder deres fængsler, kan jeg stærkt anbefale romanen "Shantaram" af Gregory David Roberts, og som til dels bygger på egne oplevelser. Ok, det er en roman, men denne står bestemt ikke alene i min hukommelse mht. hvordan mennesker ude i den store verden, såvel grundet dumhed som uheld, uheldigvis ender deres dage i skumle fængsler hvor eneste der er rigeligt af, er råhed og drab.

Så nej, ingen danskere skal nogensinde udleveres til retsforfølgelse i andre lande, for skal de retsforfølges, jamen, så skal det ske på dansk grund.

Karsten Kølliker

Anders, jeg synes stadig din tilgang til sagen er ok. Alligevel vil jeg tillade mig at sige, at du tager fejl. Niels er ikke kynikeren, der holder sig baggrunden, og lader andre gøre det beskidte arbejde. Helt tilbage i gymnasietiden var Niels den der stod op, ofte helt solo, og sagde de ting ingen ønskede at høre, og han tog de slag ”fællesskabet” sendte imod ham.

Aha, så var det nok dér han blev radikaliseret? Men er han overhovedet radikaliseret? Ja, han har opfordret til og forsøgt at tilvejebringe væbnet opstand, men gør det ham i sig selv til en der er radikaliseret? Allerede dengang vidste Niels udmærket godt hvad det var han gjorde, og han vidste at hans aktioner havde en pris i retning af at han ville blive latterliggjort og udsat for had, men fik det ham til at stoppe med at træde frem og sige det han mente der skulle siges? Nej, det gjorde det ikke.

Så inden du beskylder ham for at være en kujon eller en kyniker, så synes jeg du skulle spørge dig selv, hvorfor du er motiveret til at anskue ham som sådan?

Her i Vesten lever vi på mange måder i drømmeverden, hvor vores holdninger og handlinger bare er så humanistiske og velmenende, og hvor vold selvfølgelig vækker afsky og vi kan ikke stærkt nok distancere os fra det. Men så er der historierne som f.eks. den med tekstilfabrikken i Bangladesh, der styrtede sammen, og den enorme forureningen af naturgrundlaget for at vi kan klæde os i dejlig, naturlig bomuld, og Monsanto’s monster-korn, som er berøvet deres forplantningsevne, og binder landmændene i et afhængighedsforhold, og så er der de multinationale banker som har finansialiseret store dele også af udviklingslandenes økonomier og således gjort store befolkningsgrupper til gældsslaver.

Og det var ikke engang disse forhold Niels gjorde oprør imod, men helt håndgribelige, ufattelig bestialske overgreb som de vestbengalske myndigheder udsatte de lokale landsbysamfund for.

Vores globaliserede økonomiske systemer rummer masser af vold, mod almindelige mennesker og mod naturen. Og almindelige mennesker over hele kloden har faktisk en interesse i at al denne vold bliver blotlagt, men ingen regering, ingen myndigheder, i Danmark eller i Indien eller nogen andre steder har en interesse i at blotlægge denne vold, for det vil true deres egen magtbase. Det ville få systemerne til at vakle.

Mads Kjærgård og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Niels Engelsted
"Med andre ord endnu en Niels Jørgensen på hemmelig mission for Danmark og den frie verden"
Sætningen er så indforstået, at det bliver uforståeligt.

Jorgen Hansen

(I forlængelse og respons på mit repons på tidl. input) Til de som mener Indien er et demokrati: Er I sindsyge?

- Jeg vil foreslå at I gør 2 ting, 1) læser bogen Demokrati som styreform og som ideologi og 2) undersøger hvordan Indien fungere, evt. nøjes med at læse dagens aviser de seneste 3-5 måneder.

Klavs Hansen

Besyndeligt. Når vi sälger våben til Indien er det et demokrati. Når derimod en amatörterrorist skal for retten er der pludseligt ikke nogen retssikkerhed i landet. Den her EM i målstolpeflytning kan vel ikke have noget at göre med at våbenleverancen blev financieret af en 'vort land venligstillet regering'?

georg christensen

Med primitivitetens våbens "magtbegreb", kan meget ændres, problemer herefter, et problem, som altid følger, er forståelsen for og begrundelsen for den grundlæggende tankegang, som åbenbart har givet "brutalis" magten til sin indvirken i et LIVS cyklus, som tingesten burde holde sig udenfor.

NB: Tingesten og brutalis i ovennævnte, er desværre "magtbegærdet" i sin egen elendighed.
Alle former for våben er destruktive, og når mennesker bruger disse mod hinanden bør de opfattes som moderne tiders "kannibaler" , langt under de afrikanske kannibaler, som i det mindste åd deres bytte.