International kommentar

Israels eget uhyre

Efter at have brugt tre årtier på at skabe Hamas har Israels brugt de følgende to på at forsøge at ødelægge organisationen gennem kollektiv afstraffelse af palæstinenserne
24. juli 2014

Der er en frygtelig ironi i Israels angreb på Gaza. Flere end 200 palæstinensere er døde i landets forsøg på at svække Hamas. Men det var Israel selv, der hjalp Hamas til magten i Gaza. I mere end 30 år – fra 1960’erne til 1990’erne – betragtede skiftende israelske regeringer radikal islamisme som et nyttigt redskab til at svække den sekulære palæstinensiske befrielsesorganisation PLO, hvor Yasser Arafats Fatah udgjorde den vigtigste komponent, og så splid i palæstinensernes rækker. Gaza-striben blev besat af Israel i 1967 efter Seksdageskrigen. PLO, som var blevet oprettet i 1964, lancerede en væbnet kamp og en terrorkampagne mod Israel for at opnå palæstinensisk selvbestemmelse. For at svække PLO – en standhaftigt sekulær organisation – opfordrede Israel Det Muslimske Broderskab til at etablere sig i de besatte områder. Broderskabet var blevet grundlagt i Egypten i 1928 for at genvinde den politiske dimension i islam, som var gået tabt i kølvandet på Første Verdenskrig: »Allah er vort mål,« hed det i broderskabets grundlæggende erklæring: »Profeten er vores leder. Koranen er vor lov. Jihad er vores vej. At dø på vej til Allah er vort højeste håb.«

Nyttig modvægt

Under præsident Nassers autoritære styre, der kom til magten ved et militærkup i 1952, blev broderskabet brutalt undertrykt i Egypten – mange hundreder af dets tilhængere blev kastet i fængsel, og dets leder, Sayyid Qtub, blev henrettet i 1966. Da Israel overtog kontrollen med Gaza fra Egypten, blev medlemmer af Fatah og andre verdslige grupper jagtet, men restriktionerne mod islamisterne blev fjernet:

»Når jeg ser tilbage på denne kæde af begivenheder, mener jeg, at vi har begået en fejl,« sagde David Hacham, officer med ansvar for arabiske anliggender i det israelske militær i 1980’erne, til Wall Street Journal i 2009: »Men på det tidspunkt tænkte ingen over de mulige resultater.«

I 1973 gav Israel lederen af Det Muslimske Broderskab i de besatte områder tilladelse til at oprette velgørenhedsorganisationen Mujama al-Islamiya. Gennem denne byggede broderskabet børnehjem og sundhedsklinikker, et netværk af skoler, workshops med beskæftigelse for kvinder, et system for økonomisk støtte til fattige samt Gazas islamiske universitet.

Men Det Muslimske Broderskab forblev ikke det medgørlige væsen, Israel havde håbet. Islamisterne i de palæstinensiske områder blev radikaliseret af den iranske revolution i 1979 og det iransk-støttede Hizbollahs efterfølgende succes i Libanon. I oktober 1987 brød den første intifada ud i de besatte områder. En spontan opstand, der kom bag på PLO, broderskabet og israelerne. Som reaktion oprettede Det Muslimske Broderskab den islamiske modstandsbevægelse Hamas som sin politiske arm for at hjælpe med at koordinere modstanden mod den israelske besættelse. Fem år senere skabte Hamas så en militær fløj, Izz ad-Din al-Qassam-brigaderne, og begyndte at bruge vilkårlige selvmordsbomber mod civile mål.

Alligevel blev Israel ved med at se Hamas som en nyttig modvægt til PLO. Der var regelmæssige møder mellem israelske embedsmænd og Hamas-ledere. I 2004 blev Det Muslimske Broderskabs leder i de palæstinensiske områder, Shaikh Ahmad Yassin, dræbt af missiler affyret fra israelske helikoptere, da han forlod en moské i Gaza. På det tidspunkt havde Israel undermineret PLO og fragmenteret den palæstinensiske modstand. Hamas kom til magten ved valget i 2006. Så udbrød der kampe mellem Hamas og Fatah, som endte med at dele Det Palæstinensiske Selvstyre i to dele. Hamas kontrollerer Gaza, mens Fatah styrer Vestbredden.

Befolkningen i området, både den palæstinensiske og den jødiske, har dog betalt en frygtelig pris for denne politiks kynisme. Ikke alene har islamisterne udført terror mod Israel, som er langt blodigere, end hvad PLO nogensinde havde drømt om, men deres succes har også fået PLO til at løsne de sekulære fortøjninger og stadig oftere spørge Allah til råds om palæstinensernes skæbne.

God grobund

Hamas er et uhyre, som Israel har bidraget til at skabe. Efter at have brugt tre årtier på at skabe Hamas har Israel brugt de følgende to på at forsøge at ødelægge organisationen gennem kollektiv afstraffelse af palæstinenserne med både økonomiske blokader og luftangreb.

Der er dog intet usædvanligt ved Israels kyniske politik. I mere end tre årtier har vestlige regeringer flirtet med radikale islamister af politiske årsager. Efter den sovjetiske invasion i Afghanistan i 1979 finansierede USA internationale jihadister – deriblandt Osama bin Laden – som skulle drive Den Røde Hær ud. Krigen i Afghanistan skabte ikke bare et netværk af jihadister, men også et symbol på muslimsk kamp. I 1990’erne så Vesten stiltiende til, mens afghanske jihadister tog til Bosnien for at kæmpe mod serberne:

»Nogle af de vigtigste faktorer for radikaliseringen af muslimske unge i Europa finder man i Bosnien-Hercegovina, hvor cremen af hellige krigere fra Afghanistan fik testet deres kampfærdigheder i tiden efter Sovjetunionens sammenbrud og mobiliserede en ny generation af pan-islamiske revolutionære,« har eksperten i terrorisme Evan Kohlman skrevet.

Indenrigspolitik har afspejlet international politik. I Storbritannien har de politiske beslutningstagere i de sidste 30 år smedet tætte forbindelser til religiøse ledere og dermed understøttet konservative røster i de muslimske samfund. Og trods Frankrigs sekulære tradition og afsky for »angelsaksisk kommunalisme« har franskmændene ikke været utilbøjelige til at bruge islamister til at underminere militante sekularister. Da landet blev ramt store strejker i slutningen af 1970’erne, hovedsageligt blandt gæstearbejdere, tilskyndede regeringen fabrikkerne til at indrette bederum, fordi islam blev set som et nyttig middel til at dæmpe oprørske arbejdere.

Konsekvensen af disse politikker har været, at de verdslige bevægelser er blevet undermineret, og at der er blevet skabt grobund for radikal islamisme. De vestlige regeringer har bidraget til at skabe deres egne uhyrer, fra krigen i Gaza til krigen mod terror.

Oversat af Mads Frese

© Kenan Malik & Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Bo Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Daniel Hansen
  • Benno Hansen
Lars Bo Jensen, Torben K L Jensen, Daniel Hansen og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når der i artiklens indledning tales om 200 døde palæstinensere, er det fordi artiklen er skrevet for otte dage siden. Tallet nærmer sig nu 700.

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Daniel Hansen, lars abildgaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Bare lige en præcisering. Det er ikke Hamas Israel forsøger at ødelægge gennem kollektiv afstraffelse af palæstinenserne.
Det er palæstinenserne, Israel forsøger at ødelægge.

Det er sandt at Israels adfærd har været designet til at degenerere Hamas og de andre palæstinensiske modstandsbevægelser til at niveau hvor de kunne bruges mod palæstinenserne selv. Men målet er stadig den totale uddrivelse og udrensning af arabiske palæstinensere vest for jordanfloden.

Søren Blaabjerg, John Victor Lorck, Ernst Petersen, Daniel Hansen og J. Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Toke Andersen

Ja, har det ikke altid været israelernes slogan med et Israel "fra floden til havet". Vel at mærke etnisk udrenset for kristne og muslimer.

Toke Andersen

Det er sandt Jens, eller helt specifikt zionisternes slogan.
Man bør derfor også forundres at Israel i næsten alle sammenhænge for lov til fremture, totalt uimodsagt, med falske påstande om at arbejde for fred eller accept af palæstinensisk statsdannelse.
Det har aldrig været anden end en praktisk løgn.

Søren Blaabjerg, John Victor Lorck, Malan Helge, Daniel Hansen, Mikael Nielsen, J. Nielsen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

Jeg har oprigtigt talt svært ved at se noget ironi i Israels forhold til Hamas.
De israelske ledere har palæstinænserne i Gaza præcis hvor de gerne vil have dem.
Repræsenteret af Hamas fremstår de som utilregnelige religiøse fanatikere som hælder alt hvad de kan flikke sammen i kældrene under skoler og hospitaler i hovedet på fredsommelige jøder.
I den sammenhæng forekommer Fatah's strategi med et FN-spor at volde dem langt større problemer.
Hvad de israelske magthavere overser er, at de ikke blot forråer palæstinensenserne i Gaza, men også deres egne indbyggere.

Rasmus Juhl Pedersen, Jan Mogensen og J. Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

forfatteren Kenan Malik skriver:

"Men Det Muslimske Broderskab forblev ikke det medgørlige væsen, Israel havde håbet. Islamisterne i de palæstinensiske områder blev radikaliseret af den iranske revolution i 1979 og det iransk-støttede Hizbollahs efterfølgende succes i Libanon. I oktober 1987 brød den første intifada ud i de besatte områder. En spontan opstand, der kom bag på PLO, broderskabet og israelerne. Som reaktion oprettede Det Muslimske Broderskab den islamiske modstandsbevægelse Hamas som sin politiske arm for at hjælpe med at koordinere modstanden mod den israelske besættelse. Fem år senere skabte Hamas så en militær fløj, Izz ad-Din al-Qassam-brigaderne, og begyndte at bruge vilkårlige selvmordsbomber mod civile mål."

Det er korrekt at den militære fløj blev etableret 1992 (5 år senere ned 1987 som artiklen jo siger indirekte). Men først i 1994 begyndte man at svare på israelsk terror (israelsk bosætter myrder 29 i 1994, Israel svarer med udgangsforbud på Vestbredden efter udåden og dræber i løbet af kort tid en snes palæstinensere, sårer tilsvarende mange og begår mange vilkårlige ting på Vestbredden. Først da svarer den militære gren med selvmordsbomber.

Se referencer her :

http://en.wikipedia.org/wiki/Cave_of_the_Patriarchs_massacre

http://en.wikipedia.org/wiki/Cave_of_the_Patriarchs_massacre

Det er derfor bevisligt forkert forkert når artiklens forfatter glemmer hele kæden af årsager og skriver "at den militære fløj efter et par år begyndte med vilkårlige selvmordsbombere" - nemlig i 1994 efter Hebron massakren og de grusomme forbrydelser begået af "uhyret Israel" på Vestbreddden efterfølgende

Hvis den militære fløj vilkårligt ville begynde med selvmordsbombere ville det ganske rigtigt
være "et uhyre" - som artiklens forfatter kalder jo Hamas (uden at skelne mellem de militære, sociale, politiske, kulturelle, uddannelsesmæssige fløje i Hamas).

Erik Jensen , Daniel Hansen og J. Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

En fredsplan for Mellemøsten:

Præmisser:

1. En varig og tryg fred kan ikke hverken være baseret på statslig vold, krig og undertrykkelse eller andre terrorhandlinger, der rammer tilfældigt, militære mål såvel som sagesløse civile.
2. En varig og tryg fred kan ikke opnås via parts-forhandlinger, fordi en sådan implicit forudsætter, at begge parter har noget at handle med ved forhandlingsbordet. Israelerne har her alle kortene ensidigt på deres side, herunder en knusende militær overmagt og uretmæssig voldelig besiddelse af beslaglagt jord over det hele bl.a. i de nuværende besatte områder, mens modpartens eneste handlemulighed reelt er betingelsesløs kapitulation.
3. Religiøse forestillinger om særlige gudgivne rettigheder for særlige etniske grupper på andres bekostning må være bandlyst for al fremtid.
4. En løsning må forudsætte en retfærdig ressourcefordeling, de forskellige involverede etniske grupper imellem mht vand, jord, infrastruktur osv.
5. De ifølge international ret ulovlige bosættelser må rømmes.

Konkluderende løsning:

1. Der iværksættes en international konference om områdets fremtid.
2. Målet skal være, at det nuværende Israel og de af Israel besatte områder omdannes til en ikke-racistisk, multikulturelt og multietnisk stat (med nyt flag uden nogen davidsstjerne), f.eks. med navnet "Levantia", eksempelvis som en forbundsstat efter schweizisk mønster.
3. Alle palæstinensere, der nu lever som statsløse i flygtningelejre eller andet tvunget eksil, bør gives mulighed for at blive genhuset i deres hjemland som fuldgyldige statsborgere eller i modsat fald modtage en passende (valgfri) økonomisk kompensation for at forblive i eksil.
4. Hvis de nuværende magthavere nægter at samarbejde omkring skabelse af en sådan ny orden, bør der iværksættes kraftige internationale sanktioner for at gøre det umuligt for disse at fortsætte status quo og udnytte deres hidtidige bestræbelse på at skabe "facts on the ground" til hindring for en fremtidig retfærdig fredsløsning.
5. Til slut iværksættes, hvad der skal til for at oprette og vedligeholde passende demokratiske forhold i harmoni med nyordningen.

John Victor Lorck, J. Nielsen og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Artiklen hævder

"Hamas er et uhyre, som Israel har bidraget til at skabe. Efter at have brugt tre årtier på at skabe Hamas har Israel brugt de følgende to på at forsøge at ødelægge organisationen gennem kollektiv afstraffelse af palæstinenserne med både økonomiske blokader og luftangreb."

Igen ser man propagandatricket med at gentage glosen "uhyret Hamas" - hvilket jo som vist ovenfor ikke er korrekt :-) når det gælder selvmordsbombere.

Påstanden om at man "afstraffer palæstinenserne for at ødelægge Hamas" underbygger han ikke.
Hvordan kan man afstraffe et helt folk (mener han det inkluderer, overgreb, røveri af ejendom, udvidelse af bosættelser, altså i korthed krigsforbrydelserne begået dagligt af Israel - også på Vestbredden i "fredstid" - hvor Hamas jo ikke har kontrollen ?) for at "ramme Hamas"?

For alle der kender israelsk debat, politikeres udtalelser og mål gennem hele zionismens historie er der ingen tvivl om at Israel vil have hele Eretz Israel som det kaldes med så få palæstinensere som muligt. Hvis man ser på kort over området der viser udvklingen af bantustans med indespærrede palæstinensere der ikke kan rejse ind og ud, ikke kan drive forretninger , handel udenfor bantustanerne, opføre eller reparere huse uden besættelsesmagtens godkendelse, samt den vilkårlige tilbageholdelse, fængsling, torturering, nedskydning med jævne mellemrum (dette gælder også Gaza)- ja hvem er så uhyret?

se her for nærmere dokumentation

Kort der viser bantustans og israelske bosættelser

http://www.ochaopt.org/documents/ocha_opt_wb_access_and_closure_map_augu...
http://www.ifamericansknew.org/cur_sit/

Erik Jensen , Bo Carlsen, J. Nielsen og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar

@ Søren Blaabjerg

Gode pointer, men er bange for at man på forhånd kan springe punkt 1,2 og 3 i løsningsforslaget over.

Niels Jespersen

Som illustrtion af artikelns hovedtese - og som bevis på dens fejlagtighed- bringes her en række kort som viser "afstraffelsen af det palæstinensisk folk" som jo begyndte for længe siden - faktisk før 1948

http://www.ifamericansknew.org/history/maps.html

Afstraffelsen kan man se begyndte allerede med Israels oprettelse og er fortsat på samme måde - længe før Hamas kom til verden - endsige Hamas' militære gren i 1992.

Hvis man finder et bekvemt navn for den "fortsatte afstraffelse af det palæstinensiske folk" ved at kalde det et forsøg på at ramme Hamas, er man vist helt tydeligt for enhver, som følger kortenes udvikling gennem årene i linket ovenfor - helt på gale (propaganda)veje.

Erik Jensen , Bo Carlsen, J. Nielsen og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar

@ Egon Maltzon

Jeg helt enig i Egon's betragtninger, for jeg kan heller ikke se nogen ironi. Israelerne har fået lige præcis det de ville, et uforsonligt Hamas, som de kan hive frem efter for godt befindende, når de vil vise at de ikke har nogen at forhandle med.

Der skete jo så bare det frygtelige, at Hamas var igang med at forlade den uforsonlige linje, da de indgik i en samlingsregering som blev godkendt af USA og EU. Netanyahu var så "heldig" at tre unge bosættere blev skudt, og under jagten på de tre "kidnappede" bosættere kunne han tirre, dels Hamas, men måske endnu vigtigere Islamisk Jihad. For mens Hamas har kunne holde kontrol over deres egne folk, har de utrolig svært ved at forhindre Islamisk Jihad i, at skyde raketter ind i Israel. Og det var jo netop disse raketter der gav Israel undskyldningen til, at starte bombningen af Gaza.

Det er heller ikke første gang, at Israel har slået til mod "fjendtlig forsonlighed". Under den Anden Intifada myrdede Israelerne også den åndelige leder af Hamas, Yassin. Det gjorde de fordi, at han med sin religiøse autoritet var godt på vej til, at få tæmmet den militante del af Hamas, og få sat en stopper for selvmordsbomber mod civile israelere. Derved ville Ariel Sharon have mistet et af sine vigtigste kort i kampen mod en palæstinensisk stat.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Malan Helge, Niels Jespersen og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Ja selv zionister i USA er klar over den reelle historie og Israels fordækte hensigter - som kommentaren ovenfor udmærker refererer.

Den tidligere director for American Jewish Congress, Henry Siegnaman, har samme historiesom kommentaren ovenfor de faktiske begivenheder og om hensigten med Netanyahus politik (samme surdej som tidligere regeringers!)

http://www.politico.com/magazine/story/2014/07/israel-provoked-this-war-...

Anne Eriksen, Karsten Aaen og J. Nielsen anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

@Jens Nielsen:
Ja, der sker næsten altid at eller andet voldeligt når en eller begge parterne forlader deres extreme positioner.
Det skete for Fatah i sin tid, og det er i høj grad også sket for Israel (fx. mordet på Yitzhak Rabin), og du kan også genfinde det i både den baskiske og den nordirske konflikt.
Det plejer at være hardlinerne i den organisation der flytter sig, men kan også godt være modparten som ser en fare i de nye positioner.
Man skal heller ikke glemme at rigtigt mange både i Hamas og i Israels magtcirkler har deres raison d'etre i at der er væbnet konflikt, og at deres magtposition og/eller fortsatte rigdom er afhængig af fortsat konflikt.
Gode gamle Naser Khader har et par interessante oplysninger om netiop dette:
http://blogs.bt.dk/verdenifoelgekhader/2014/07/25/hamas-er-en-kynisk-ter...
"Det er ikke de rige kvarterer i Gaza (og dem er der en del af!!), det går ud over, for det er ikke der, missilerne mod Israel bliver affyret fra. De bliver affyret fra de fattige kvarterer, og det er derfor de fattige, som står for skud. Eliten og Hamas’ ledelse bliver forskånet. Hamas’ leder bliver også forskånet, for han befinder sig slet ikke i Gaza. Han bor i Qatar. Det er ikke hans sønner, som bliver dræbt."

@ Egon Maltzon

Ved nu ikke om man kan sige, at lederne af Hamas bliver forskånet. Ligefra konflikten startede har Israelerne bombet deres hjem, og familier, vel vidende at lederen ikke var hjemme, og at huset ikke udgjorde et legitimt mål.

Ernst Petersen

Kenan Malik er ikke ekspert i disse spørgsmål. Han er egentlig videnskabsmand og fra Indien. Senere har han herudover især interesseret sig for Irans fatwa mod Salman Rushdie. Men ellers har hverken Israel eller palæstinenserne normalt haft hans interesse. Det er mere det multikulturelle generelt, han har interesseret sig for.

Så ekspert i Israel - Palæstina konflikten er han jo næppe.

Karsten Aaen

Den sovjetiske invasion i Afghanistan skulle netop dæmpe eller kæmpe imod de her anti-moderne og stærkt fundamentalistiske muslimer, som kæmpede mod (kommunistisk) styret i Afghanistan. Og hvorfor? Fordi USA ville give Sovjetunionen deres eget Vietnam. Derfor støttede USA Mujahedinerne med penge, våben og militærtræning, lidet anende at de havde skabt en slange ved deres bryst. Og Carters sikkerheds-rådgiver, Brzinsinski, skulle efter sigende* have sagt (til Carter m.fl.) at muslimerne skulle have grøn kommunisme, altsa islam, ikke rød. Og derfor støttede USA stærkt fundamentalistiske muslismske stater i Nær og Mellemøsten.

* Ifølge Jakob Scmidt-Rasmussen - i en kommentar engang her på Information eller Facebook...

ellen nielsen

http://blogs.bt.dk/verdenifoelgekhader/2014/07/25/hamas-er-en-kynisk-ter...

Jeg læser nu mere, hvad kendere af begge sider skriver og mener.
Khaders far var Vestbred-araber og var med i et oprør mod Jordan, da Jordan annekterede hele Vestbredden i 1950 efter første krig mod Israel - uden nogen eller det internationale samfund råbte op om besat land....besynderligt!
Egyptens indlemmelse af Gaza-området i ca. tyve år kaldtes heller ikke besættelse!

Niels Jespersen

@Ellen Nielsen

Det er da godt du kalder Jordans besættelse af Vestberedden og Egyptens besættelse af Gaza for besættelse, hvis det var en besættelse. Hvad det jo var.

Det internationale samfund har jo nok råbt op i den anledning mon ikke? Mindst lige så meget som man nu gør det angående Gaza i USA, UK og Frankrig hvor man slet ikke kender meget til sagerne på gr.a. zionisternes greb om pressen..... Som f. eks. også Pundiks her i landet. Du skulle lige læse en artikel her i Information med Pundik om ham og hans forhold til Israel.

http://www.information.dk/225670

Han vedgår at han fordrejer artikler, så det passer Israels sag. Så ham kan du ikke bruge som bannerfører for noget der ligner en sandhed.

I udlandet er der her en nylig beskrivelse af hvordan det foregår i USA- her er det avisen New York Times og dens kvælen af al anden sandhed end det der passer zionisterne (som jo også ejer presse og medier i USA i næsten total grad) - samt forfølgelse af dem der vover at bare kritisere Israel eller skrive om modstandernes sag.

http://www.counterpunch.org/2012/02/21/meet-the-new-york-times-new-israe...

Du kan læse mere på hjemmesiden:

www.ifamericansknew.org

http://www.counterpunch.org/2012/02/21/meet-the-new-york-times-new-israe...
Her er hendes baggrund:

In 2001, as the struggle between Palestinians and Israel heated up, Alison Weir left her job as editor of a weekly newspaper and traveled alone to the Palestinian territories. There, she made her way through the West Bank and Gaza, without a guide or a flak jacket, eager to learn what the conflict was all about.

She spoke with Palestinians and Israelis; interviewed mothers, fathers, children, grandparents, hospital workers, teachers. She rushed to the scenes of violence, notebook and camera in hand, and observed Middle East reality first-hand. And she was amazed by what she learned: That the truth of the conflict, on the ground, bore almost no resemblance to the stories told in US media.

Weir came home determined to change that. She began to speak and write on the topic and soon founded If Americans Knew, a nonprofit dedicated to accurately informing Americans. More recently, she also accepted a position as president of the Council for the National Interest. In addition to disseminating transparently sourced data, news, and analysis, If Americans Knew has completed seven in-depth statistical studies of US media coverage of Israel-Palestine.

Elmer Pedersen

Meget interessant læsning, i en tid hvor de tilbageværende rester af Israels venner, krampagtigt og aldeles uvederhæftigt forsøger bilde alle ind, at det er palæstinenserne selv som er årsagen til at i tusindvis af civile myrdes og lemlæstes på sjæl og krop. I skrivende stund er over 800 dræbt og over 4.000 lemlæstede for tid og evighed. Så dette er en rendyrket, israelsk krigsforbrydelse. Og det uagtet hvad nogen finder på ift. diverse forsøg på juridiske tolkninger og gradbøjninger.

Var disse rædselshandlinger blevet begået af en hvilken som helst anden nation, ja så havde vi da for længst oplevet krisemøder på allerhøjeste plan, iværksatte sanktioner, flyveforbud, osv. Så dette her kan kun være et vidnesbyrd om, at USA og Vesten her udviser en uhørt form for hykleri, kynisme og dobbeltmoral. Som fremover gør al snak om menneskerettigheder til en rendyrket farce.

Karsten Aaen, J. Nielsen, Bo Carlsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Benjamin Lau Jensen, Niels Duus Nielsen og Niels Jespersen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Hvor ville det være vidunderligt, når størstedelen af menneskeheden får øjnene op for, at de er blevet forført og vildledt af de politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologier, ideologiernes drejebøger og af instruktørerne til ideologiernes menneskefjendske, ødelæggende, dødbringende og underligt nok fiktive og teatralske skuespil.

Den dag menneskene tør tage skridtet, til at kaste den ideologiske maske og fralægge sig den ideologiske karakterrolle, da vil ideologiernes magt over menneskene forsvinde, men indtil da vil vi opleve, hvor nemt det er for ideologierne at splitte menneskene ad, så menneskene ikke vil komme til at leve i fred og fordragelighed med hinanden.

Dagen hvor menneskene forkaster ideologierne vil komme som lyn fra en klar himmel og ingen vil være forberedt på at den vil komme. Derfor vil mange mennesker efterfølgende opleve lidelse og en kort overgang ønske sig tilbage til ideologiernes magt og vælde.

Det er meget mærkeligt at se når de fleste herhjemme fokuserer på den øjeblikkelig konflikts årsager og sammenhænge. Situationen i mellemøsten har en lang og broget historier som vel egentlig startede med at briterne i 1917 lovede den engelske zionistiske forening at yde støtte til oprettelse af en jødisk stat, et projekt som blev fuldført i 1948. Dette blev gennemført ganske uden hensyn til områdets daværende befolkning, og planerne var stærkt medvirkende til den dramatisk jødiske indvandring til området ikke kun efter 1948, men også i årene 1917-1948.
Man kan undre sig over israelernes holdning i dag, men faktisk har Israel påtaget sig en rolle som påfaldende ligner nazisternes under 2. verdenskrig hvor de forfulgte og slagtede store dele af den jødiske befolkning i Tyrskland og de besatte områder.
Intet under at jøderne og Israel er så ilde lidt i især Europa. Hvornår mon amerikanerne får øjnene op for deres uhyrligheder og siger fra?

Preben Haagensen

Erik Olsen, du har ret i en ting det er en lang og kompliceret affære omkring Palæstina, som mange prøver at simplificere, hvad man ikke kan. Der har altid været jøder i Palæstina, men den moderne indvandring startede omkring 1880. Balfour Deklarationen i 1917 kom vel nærmest i stand, da englænderne havde brug for kapital til, at føre 1. verdenskrig, og den blev stadfæstet ved San Remo Konferencen i 1920, der nærmest kan ses som Israels dåbsattest, med mandatets oprettelse.
Palæstina som sådan har aldrig været en stat men et udtryk for et område, og befolkningen var en blanding af forskellige grupper fra hele det ottomanske rige, som tyrkerne flyttede ind i dette område da det havde et befolkningsunderskud som følge af tyrkernes misrøgt af området.
Der var ingen dramatisk indvandring af jøder, da englænderne begrænsede denne lige fra starten, da det gik op for dem, at i deres verdensrige var der en kæmpe muslimsk befolkning. Den største svinestreg lavede de i 1939 da de stoppede al jødisk indvandring, netop da jøderne havde mest brug for det. I alle disse år var der fri indvandring fra alle de omgivende arabiske lande, som strømmede til de områder som jøderne under store omkostninger forberedte til deres kommende stat og til nye jødiske indvandrere, araberne var på jagt efter de bedre økonomiske muligheder som der netop var, ved jødernes udvikling af området. Vel, der var aldrig en lokal befolkning som havde boet i området i siden muslimerne dukkede op. Krigen i 1948 kom, og der skete vel nærmest en befolkningsudveksling på grund af krigen, hvor flere sefardiske jøder fra hele Mellemøsten og Nordafrika rykkede ind end de arabere som forsvandt. Israel er ikke et kolonialistisk projekt, og de har fuld ret til, at være hvor de er, da de har boet i området (sefarderne) i ca. 2500 år.
I dag hvor der er 6 millioner jøder i Israel, forsvinder Israel ikke, og ingen jøder ønsker igen at få Dhimmi status under araberne. Araberne har aldrig været særlig interesseret i palæstinensernes velbefindende. Det eneste de har været interesseret i, har været, at bruge dem som et våben i mod jøderne, da det for dem er helt uhørt at de tidligere dhimmi har fået en egen stat, og det i hvad de mener er muslimsk område. Deres hovedinteresse har altid været, at udslette staten Israel.

Karsten Aaen

Jeg vil bare lige tilføje dette år:

1) Englænderne havde brug for arabernes (beduinernes) støtte til oprøret mod osmannerne/tyrkerne. Og derfor lovede England og Frankrig da lige at de ville støtte en pal-arabisk stat i hele området. Filmen Lawrence of Arabia handler om dette. Og da det hele så var overstået, brød England og Frankrig deres løfte og opdelte det osmanniske riges besiddelser, herunder Levanten/Palæstina, Syrien, Egypten, Libanon, Libyen mm. mellem sig. For at få fat i den olie, der var i de her landes undergrund. Hvordan tror I araberne har følt sig til mode her? Tror I mon ikke de har følt sig svigtet? af de personer som først lover dem en en bestemt ting, såfremt... Og så bagefter vender rundt på en tallerken. Og støtter oprettelsen af en selvstændig israelsk (jødisk) stat i området ved Balfour-erklæringen af 1917. England/UK fik Palæstina som mandat-område af Folkeforbundet i 1920. Og hvad skete der så? Jo, indvandrede jøder samt måske også jøder (zionister?) var født i området, begyndte at bruge terror mod englænderne i 1930erne og 1940erne for at få dem smidt ud. Alt dette kulminerede med terror-bombningen af King David Hotellet i 1946, hvorefter briterne besluttede at de havde fået nok. Og rejste.

2) Nu var det ikke kun jøder der flyttede til Jerusalem/Levanten/Palæstina omkring år 1880-1900. Har man set filmen Jerusalem ved man godt, at også kristne flyttede til Jerusalem. For at begynde et nyt liv der hvor Frelseren levede.

3) De sefardiske jøder er altså - sådan som jeg husker det - de jøder der boede i Spanien. Og blev spredt rundt omkring i hele Europa efter at Kong Ferdinand og Dronning Isabella i 1492 besluttede at alle muslimer og jøder i Spanien enten skulle konvertere til kristendommen, eller dø.

4) Ud af Israels 12 stammer er der vist kun en stamme tilbage i området. Måske. Hvis ikke romerne smed dem efter oprøret mod den romerske stat i 66-70 e.vt. En af stammerne findes i dag i Afrika (Legba-stammen) og har den Pagtens Ark, der tales om i Bibelen. Faktisk er det en enorm stor krigstromme der bæres af to personer. Og når trommeslageren har slået på dens trommeskind må dethave lydt som Herren selv talte. Og indjog skræk og rædsel i modstanderne/fjenderne.

5) De andre 10-11 stammer af Israels æt og slægt blev, dels af Babylonerne, dels af Egypterne, dels af Persere, placeret i deres riges udkantsområder. Altså i Nordindien, i Sydbulgarien, og i Sydrumænien. Og sikkert også i Somalia og Ethiopioen, Marokko og måske Algeriet og Tunesien også. Og nogle af de her jøder indgik giftermål med de lokale, andre beholdt sikkert nogle af deres jødiske skikke.

6)
Hvilke jøder emigrerede til Levanten/Palæstina fra 1880? Jo, der var hovedsageligt tale om Ashkenazi-jøder fra Østeuropa og Rusland. Dybt, dybt troende, ortodokse, fundamentalistiske jøder. Som ville genopette Kong Davids rige på jord. Fordi - lyder legenden og myten - først når dette sker, kommer Elias, jødernes Messias igen. Og igen dette: Efter Israels oprettelse strømmede jøder fra Østeruopa og Rusland til Israel.

7) Problemet med historien er at den kan anskues fra forskellige synsvinkler. Og vel har Palæsina aldrig været en stat pr. se, men området (Palæstina) har dog været en romersk provins engang. Præcis som Gallilæa, Samaria og Judæa var. Og det hele kompliceres yderlige af at det ottomanske rige/imperium herskede over disse områder indtil omkring 1920-1922.

Niels Jespersen

@Preben Hagensen

Du skriver: "Der var ingen dramatisk indvandring af jøder, da englænderne begrænsede denne lige fra starten, da det gik op for dem, at i deres verdensrige var der en kæmpe muslimsk befolkning. Den største svinestreg lavede de i 1939 da de stoppede al jødisk indvandring, netop da jøderne havde mest brug for det. I alle disse år var der fri indvandring fra alle de omgivende arabiske lande, som strømmede til de områder som jøderne under store omkostninger forberedte til deres kommende stat og til nye jødiske indvandrere, araberne var på jagt efter de bedre økonomiske muligheder som der netop var, ved jødernes udvikling af området. Vel, der var aldrig en lokal befolkning som havde boet i området i siden muslimerne dukkede op. "

Hvor har du dog denne fremstilling fra? Det stemmer ikke med gennemgangen du kan finde her med eksplicitte referencer til de historiske dokumenter, udtalelser og citater fra ledende aktører.

På dansk har vi

www.birgitterahbek.dk

som blandt andet tilbyder en bog om Israel som pdf fil til alle der vil få en oversigt over Israels opståen og videre forløb. "En stat for enhver pris " er titlen. Du kan downloade den frit.. Den dokumenterer hvad der skete med rigelige referencer.

Du kan også få en grundig gennemgang af sagen - med mange andre ting dokumenteret omkring Israel/Palæstina - på linket:

www.ifamericansknew.org

Her er der en synopsis:

http://www.ifamericansknew.org/history/

Og en udførlig gennemgang her:

http://www.ifamericansknew.org/history/origin.html

Jeg må sige at du har en totalt anden fortælling i dit indlæg - en udlægning som helt udelader det der er vigtigt og påstår ting som ikke findes andre steder jeg kender til.

Hvor har du dog fået dine oplysninger?