Interview
Læsetid: 4 min.

Flere ryger på kontanthjælp – skal fattigdomsydelserne genindføres?

Antallet af ægtepar på kontanthjælp er steget med 44 procent siden 2011, hvor regeringen afskaffede fattigdomsydelserne. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som Berlingske bragte i går. Vi har talt med CEPOS, AE-Rådet og en forsker
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afskaffede i efteråret 2011 de såkaldte fattigdomsydelser. Dengang forventede hun, at tiltaget på kort sigt ville skabe flere kontanthjælpsmodtagere.  Arkiv
Indland
2. august 2014

’Godt med færre fattige børn’

Bent Greve

Arbejdsmarkedsforsker, RUC

– Hvordan forklarer du stigningen i antallet af ægtepar på kontanthjælp siden 2011?

»Der er flere forklaringer såsom en svagere vækst i beskæftigelsen nogle steder i landet, hvilket under alle omstændigheder gør det svært at finde job. Stigningen hænger sammen med arbejdsmarkedets udvikling, imens den også er en konsekvens af, at flere er røget ud af dagpengesystemet og over i kontanthjælpssystemet. Jeg synes dog ikke, man skal lægge for meget i stigningen, for tallet er lille. 2.017 ægtepar er ikke mange i forhold til det samlede antal arbejdende danskere på 2,8 mio.«

– Hvorfor er det ikke negativt, at flere ægtepar er på kontanthjælp?

»Det er aldrig positivt, at flere er afhængige af offentlige velfærdsydelser, men samlet set har ophævelsen af de såkaldte fattigdomsydelser haft positive effekter, idet færre børn lever i fattigdom. Og vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom, har en langt mindre sandsynlighed for at få en uddannelse, og de har sværere ved at klare sig i samfundet. Med ophævelsen har flere således fået en levestandard, der muliggør, at de bedre kan være en del af samfundet. Færre børn i fattigdom har en progressiv indvirkning på velfærdsstaten på længere sigt.«

– Men er det ikke et problem, hvis incitamentet til at arbejde er forsvundet?

»Jeg mener slet ikke, at denne her udvikling skyldes mangel på et økonomisk incitament til at tage et arbejde. Eksempelvis skal man være opmærksom på, at der er indført et beskæftigelsesfradrag på 25 kroner i timen her i 2014. Så allerede fra den første time og dag kan det betale sig at arbejde, medmindre ens udgifter til transport er meget store. Og for folk med gennemgående lave indkomster gør en lille fremgang i indtægten en forskel og giver incitament til at gøre noget.«

’Sænk ydelserne igen’

Mads Lundby Hansen

Cheføkonom, CEPOS

– Hvordan forklarer du stigningen?

»Mulige forklaringer kan være konjunkturerne og den forkortede dagpengeperiode. Men først og fremmest er det veldokumenteret, at når man hæver offentlige overførselsindkomster, er der tendens til, at flere vil være på overførselsindkomst og færre i beskæftigelse. Så når regeringen ophæver de såkaldte fattigdomsydelser, medfører det flere på kontanthjælp, og det er problematisk. Vi har brug for flere i job og færre på overførselsindkomst.«

– Hvilke løsninger ser du, hvis antallet af ægtepar på kontanthjælp ikke skal fortsætte med at stige?

»Regeringen har gennemført en udmærket kontanthjælpsreform for de unge under 30 år, som gør det mere attraktivt for dem at tage et arbejde eller en uddannelse. Derimod mangler der en god reform for dem over 30 år. Hvis man er over 30 år og har børn, er gevinsten for at tage et lavtlønsjob til 115 kroner i timen ofte under 1.000 kroner om måneden. Det er for lidt. Vi bør sænke ydelserne for at gøre det mere attraktivt at tage et lavtlønsjob. Således må den samlede offentlige ydelse højst udgøre 107.000 kroner om året. Hvis man gennemfører et sådan ydelsesloft, vil cirka 44 procent af alle kontanthjælpsmodtagere få en lavere ydelse. Og den gennemsnitlige reduktion vil udgøre 1.700 kr. efter skat, hvilket vil øge incitamentet for rigtig mange til at tage et job.«

– Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har betydet, at langt færre børn lever i fattigdom. Betyder det ikke, at den nye ordning har været en succes?

»Det er vigtigst, at børn vokser op med forældre i arbejde, da børn behøver gode og sunde rollemodeller. Og vores forslag vil øge beskæftigelsen, så flere vil få en far og en mor i job frem for på kontanthjælp.«

’Stigningen skyldes krisen’

Lars Andersen

Direktør, AE-Rådet

– Hvordan forklarer du stigningen?

»Stigningen skyldes den økonomiske krise, som betyder, at der ikke er arbejde nok til alle. Derudover er mange dagpengemodtagere på grund af den forkortede dagpengeperiode røget på kontanthjælp.«

– Kan der være en sammenhæng mellem det stigende antal ægtepar på kontanthjælp og regeringens afskaffelse af ’fattigdomsydelserne’?

»Det er skudt over målet at sige, at det stigende tal alene skyldes, at fattigdomsydelserne er fjernet. Det er kun en del af forklaringen. Samlet set har afskaffelsen været positiv. Vi skal ikke derud, hvor man gør folk så fattige, at de ikke er sikret et ordentligt levegrundlag.«

– Hvilke løsninger ser du, hvis antallet af ægtepar på kontanthjælp ikke skal fortsætte med at stige?

»Det er vigtigt at få en varig løsning på dagpengereformen. Derudover er der mange kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en uddannelse. Vi skal sørge for, at de får en uddannelse, så de bliver bedre stillet på arbejdsmarkedet.«

– Kan en løsning ikke at være at genindføre de såkaldte fattigdomsydelser?

»Det er ikke en løsning, at man bevidst gør folk fattigere for at få dem i arbejde. Kontanthjælpsreformen er i forvejen skruet sådan sammen, at man sikrer, at folk står til rådighed for arbejdsmarkedet.«

– Fjerner afskaffelsen af fattigdomsydelserne ikke folks incitament til at arbejde?

»Nogle af kontanthjælpsmodtagerne har forskellige sociale problemer, som man ikke kan løse ved at fjerne en stor del af deres levegrundlag. Mange af de ægtepar, der er på kontanthjælp, har børn, og vi skal sikre, at de børn ikke lever i fattigdom. Derfor ville det være en fejl at genindføre ’fattigdomsydelserne’. Det grundlæggende problem er, at der simpelthen ikke er job nok lige nu.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Du kan altså ikke nævne andre muligheder end at sælge.. hvad? Sine kønsdele, eller nyrer eller hvad fantaserer du om et fattigt menneske har at sælge?"

Al indkomst er baseret på salg.... Om det er salg af arbejdskraft,viden,ideer eller evner er faktisk ligegyldig.
Og det at være fattig er vel ikke ensbetydende med at man er total blottet for kunnen, vel ?

Lise Lotte Rahbek

Esben Jensen
Jeg kan mange ting, men jeg er ikke tankelæser.

Du er nødt til at være konkret.
Hvad er det, du mener, at fattige mennesker skal sælge?

Henning Pedersen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Martin B. Vestergaard

Esben Jensen
02. august, 2014 - 22:39
"""Er der stadig nogen der tror at ledige bare kan gå ud og finde sig et arbejde mandag morgen ?""

Jeg tror det sq ikke.....Ingen dansk arbejdsløs er mindstelønnen værd !"

Din udtalelse vidner om manglende viden/forståelse for økonomi, arbejdsmarked, marked og samfundet som helhed.

- Vi ikke nogen mindsteløn i Danmark, lønnen på et givet område er derimod aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager, i de fleste tilfælde gennem de respektive organisationer.

- En arbejdsgiver ansætter ikke bare en medarbejder fordi han/hun er sin løn værd, der skal være aftagere til det produkt den pågældende medarbejder leverer.

- En virksomhed kan ikke sælge et produkt hvis ikke der er købere.

- En køber kan ikke købe et produkt hvis ikke han/hun har pengene til at købe det.

- En person kan ikke købe noget hvis ikke vedkommende har en indtægt.

Så et foredrag med en af USA's rigeste mænd, han sagde at uanset hvor rig han og dem som ham var, ville de aldrig nogensinde kunne købe nok til at holde gang i økonomien, så derfor ud fra et rent egoistisk synspunkt fra hans side, var det vigtigt at lønningerne også de laveste kom op på et tilstrækkeligt højt niveau til at holde gang i markedet.

Arbejdsløse udgør en meget vigtig ressource på markedet: en arbejdskraftreserve, der kan sættes ind når der er brug for flere hænder. Hvis ikke der er arbejdsløse at tage af, havner vi meget hurtigt i en situation hvor nogle opgaver ikke længere bliver løst. På nogle områder vil det føre til pres på lønningerne, der så vil stige, med faldende afkast til følge, hvilket i virkeligheden er det CEPOS er bange for.

Omvendt vil en stor arbejdsløshed medføre et pres på lønnen i nedadgående retning, hvilket medfører mindre købekraft i samfundet som helhed, hvilket medfører faldende omsætning og dermed indtjening, hvilket igen medfører at virksomheder ikke længere har aftagere til det produkt deres medarbejdere leverer, hvorfor de pågældende medarbejdere bliver afskediget. Dette medfører højere arbejdsløshed og dermed yderligere pres på lønningerne, hvilket igen mindsker købekraften i samfundet. Det er bla. her størrelsen på den offentlig forsørgelse kommer ind, for hvis den offentlige forsørgelse er for lav, er den ikke nok til at kompensere for den faldende lønindtægt i samfundet, samtidig er den med til at holde lønningerne oppe på et vist niveau, da lønningerne ikke kan presses meget under hvad man kan få i offentlig forsørgelse.

Selvfølgelig har en høj kontanthjælp indflydelse på hvor lav en løn en person er villig til at acceptere, men den udregning Mads Lundby Hansen holder ikke i det virkelige liv, for der er altid nogen der er villig til at arbejde for mindre end de kan få på offentlig forsørgelse, så længe de stadig kan leve af den indtægt de får. Det højeste tilfælde jeg kender til, er en familie der gik ca. 3000 kr ned i indtægt om måneden da manden fik arbejde, oveni kom så udgifter til transport.
Resultatet af denne mekanisme er at uanset hvor lavt man sætter den offentlige forsørgelse vil der være lønninger der er lavere.

Steffen Gliese, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Kim Rohde, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og hvis der ikke er kunder i butikken, ingen job, ingen borgerløn og ingen mulighed for at dyrke og fange sin egen mad og beklædning (hamp fx) - så er man ekskluderet fra det samfund, som de, der kontrollerer og udnytter ressourcerne - herunder også din og min andel - har skabt. Det er statens, de herskende klassers ansvar at sørge for ALLE borgere - ikke kun for de, der er gode til at spille med på de aktuelle betingelser > pt det frie marked i konkurrencesamfundet. Det burde være indlysende, men bedraget er lykkedes i et omfang, så selv de bedragne messer med på omkvædet : det er vores egen skyld, tag blot alt og kværn det til meningsløse produkter i jeres svinske pengemaskine, som også vil drukne jer - på et tidspkt kan selv ikke de rige finde flere tilflugssteder på den blå og nu brune planet. Vågn dog op til dåd, jer, hvis ansvar det er.

Jungleloven for fuld skrue, og i stedet for at arbejde for det indlysende alternativ > arbejde og fritid til alle i et bæredygtigt samarbejdende samfund med økologisk økonomi, så lægger alle - undtagen enhedslisten og forhåbentlig alternativet - sig fladt og påstår 'den nødvendige politik i konkurrencestaten'. Uduelige opportunister og lakajer for de besiddende klasser der ikke er deres løn værd i den tragiske røverhistorie, som den globale økonomi er, og som søges camoufleret og ansvarsforflygtiget af de, hvis ansvar den er. Man skammer sig ikke en gang for - som sædvanlig - at placere ansvar og regning hos de, der ikke magter at indhente den 1% 's startpakkefordel. Først pisser de på os, og så siger de, vi lugter. Stigmatisering, del og hersk - klassikere i magtens værkttøjskasse. Følg pengene - find de ansvarlige.

Henning Pedersen, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

HVIS Esben Jensen engang skulle komme i besiddelse af en fungerende hjerne, kunne han måske endeligt indse at:
Man kan kun sælge det, nogen efterspørger (arbejdskraft,serviceydelse varer, viden). Hvis der er for mange, der udbyder noget, er der ingen købere, eller køberne vil ikke betale den reelle pris, som gør at udbyderne kan leve af salget.
Det er logik for selv de allermindste dværghøns. Der er så nogen, der synes, det er i orden, fordi de aldrig selv forestiller sig, de en dag står uden afsætningsmuligheder. De ligger under for den illusion, at hvis bare man er ernergisk/klog/ydmyg nok, så er der "ålti arbajd til dem, der vil arbajd".
Det er sjældent et kønt syn, når de - selv stående midt i suppedasen - opdager, hvordan de tog fejl.

Henning Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Tue Romanow, Anne Eriksen, Sven Elming, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og det handler selvf ikke kun om at indhente startpakkefordelen, men om at omstrukturere en dybt dysfunktionel model. De ansvarlige vil ikke indrømme deres fiasko og som en følge heraf heller ikke indrømme det eksisterende alternativ. Og alle går ned med fuld musik - skål og nearer god to thee

Henning Pedersen, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Dybro Frederiksen

Med fare for at gentage en anden kommentar, det vi mangler en et folketing der tør lave rammer for hvad kapitalen må, åbenhed i reglsættet og det reglsæt skal have menneskeligt og naturbevarende fortegn. Så burde der være en chance for at det bliver bedre.

Henning Pedersen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, randi christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Randi, nu må man jo se det i lyset af eksistentiel truet, og der gælder jo helt andre regler. Fosforbomber etc."

Mener det hænger sammen på den måde, at hvis man ikke har nogen registreret bolig og er strejfende landevejsridder,. må man vist i en vis grad fange sig fisk og andet vildt bare så længe de tilbereder det og spiser det på stedet, tæt ved hvor man fangede det.

Fattigdom?, arbejdsløshed?,. som vi nok alle har diskuteret til bundløshed hvad penge angår som rent faktisk bare er gældsbeviser, da monetære eneheder fleste steder i verden baserer sin værdi på... gæld,.. før i tiden var det guld, nu er det gæld. Men "penge-legen" er stadigvæk bare en leg os mennesker kunne vælge at ændre til det bedre for mennesker, hvis viljen var til det. Penge repræsenterede før i tiden menneskelig produktivitet.

Jeg vil påpege at siden os menneskeaben fattede hvad hjernen kunne bruges til, har vi i en strid strøm gået til kamp imod de mange forhindringer vi havde samt de nye vi kæmper med i vores tid. Det kan f.eks være alt fra at opdage metoden og/eller værktøj til at tænde et bål og til at udvikle et nyt computer-software i vores moderne verden.

Den pointe jeg prøver at nå frem til er at mennesket har altid stræbt efter at opfinde maskiner/mekanismer/metoder som gør/gjorde tilværelsen nemmere for os mennesker, såsom at automatisere store dele af arbejdsmarkedet, store dele af fabrikker kunne automatiseres, jeg har endda hørt en ingeniør udtale at man kunne fuldautomatisere fiskefabrikker,.. sende folk hjem at se video.. og der er det at "problemet" opstår. Imens monetære systemer bygger på mangel: des mindre der er af en given vare/ting, des mere koster den,. ja at så er det jo FORFÆRDELIGT hvis konsekvensen af sådan en automatisering betød at folk kom på borgerløn og fik tid til at se sig om,.. tænke sig om hva?, eller hvad er problemet??

Det giver ingen mening at SÆNKE fattigdomsgrænsen så nogle ydelser kan nedgraderes,.. SÅ DET SKAL KUNNE SVARE SIG FOR NOGLE ANDRE AT ARBEJDE???

Hvornår mon de politikere bliver trætte af dem selv, fanget i en eller andet rolle, en person de knap nok identificerer sig selv med?

Og hvorfor er det absolut nødvendigt at blanke dem af som ligger på bunden, og hvorfor ligger de på bunden?: fordi vi alle tror på den samme massepsykose, at små blå og grønne sedler med tal på er adgangsbilletten til ALT og at dem som ikke har disse kan jo bare skride ikke?,.. at vi værdsætter små åndssvage stykker papir mere end hinandens liv?.,. for h.. det er jo bare en leg vi(mennesket) selv laver reglerne til, hvorfor vælger vi ikke bare, at fra og med i morgen holder vi op med at spille den åndsforladte "penge-leg"..

"Vi stiller alle op til næste valg - vi skriver under for hinanden, og kræver så af hinanden når vi alle har vundet, at vi skal være fattige"

Hvis folket generelt har mistet tilliden til politikerne, uanset på hvilken side af gulvet de står/stod, burde man at tage konsekvensen og "fyre" den alle sammen, det kan dog kun lade sig gøre hvis hoveddelen af Danske vælgere lod være med at stemme, at vedkommende valghandling ville være ugyldig på grund af ringe/ingen deltagelse, de Danske politikere kan spørge sig selv om de har lyst til at komme så langt ud, at smadre folks tilværelse så meget med jeres UTræTTELIGe REFORM-LIDELIGHED,.. som jo aldrig nogensinde kommer til at ramme dem selv. Og politikere som står SMILENDE på åben skærm og foreslår ... faktisk hele dagen igår og forgårs,.. at det at bryde konventionerne og grundloven,.. var en udmærket ting??,.. sig mig,.. er der ikke et lille kursus til dem af folketingspolitikerne,.. som evt synes at Grundloven a 1953 bare "er et ældgammelt dumt dokument som skal skiftes ud",.. har ikke fattet noget og kaommer aldrig til at fatte noget, så længe folk bliver ved med at klappe dem på skulderen for at lukke vås ud.,

TAG JER SAMMEN

Henning Pedersen, Peter Wulff, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

.. at få betaling mod at stå og fylde befolkningen med løgne og fornærmelser,.. det er hvis noget at fornærme folk, at stå på åben skærm og sige, at han er ligeglad med folks rettigheder.

... Hr. Lauritzen er stadigvæk ung,.. han har satset på at han med tiden bliver forgyldt med en periode på ca,.. 25½ måned som minister, som lander ham en ministerpension på 600.000 i året resten af hans liv,.. så os små fattiglus,.. os kommer han aldrig til at møde eller blive berørt af hans egen ustyrlige uhygiejniske materialer der fråder ud af hans kæ-.. mund,.. så Hr Lauritzen er da ligeglad for HAN er jo sikret,.. mægtig flot tankegang,.. tror ikke et fodboldhold eller en flok soldater nåede særlig langt med disee arbejdsmetoder, Lauritzen høster bifald af andre med et lignende kødbjergshoved-syndrom, hvor den skizofrene hjernecelle leger gemme med sig selv.

TAK FOR I AFTEN

Lise Lotte Rahbek skriver:
"Jeg vil meget gerne se et ceposbudget opstillet for en person med 107.000kr i indtægt om året.
Husleje, forsikringer, mad, tøj, medicin, evt. lån/børnepenge, transport.
Kom nu med det."
Ja, det vil jeg også gerne se.
Og så skal de jo også betales strøm, telefon(internet), måske TV
Eller er TV og telefon/internet luksus, ledige må leve foruden? Men hvordan chekker de så ind på Jobnet - og jobcentret indkalder nu kun til møder via e-mail.
Så er der ligeledes udgifter til vask/vaskemidler, personlig hygiejne, en hårklipning i ny og næ,og læbepomade når kulden bider.
Opvaskemiddel og rengøringsmidler (uanset hvor økologisk man lever, må der en form for rengøringsmidler til, og om det så bare er eddike og brun sæbe, så koster det) må der også til.
Hvis man som jeg er decideret fodgænger, så bliver skoene slidt op på en sæson , cyklister har udgifter til reperationer nu og da, nye dæk.
Og jeg vil slet ikke nævne uforudsete udgifter, for dem er der ganske enkelt ikke råd til. De har bare at holde sig væk.
Jeg tror, Cepos vil synes en sådan opremsning er fluknepperi. Det synes jeg også selv, når jeg er i arbejde, for så bemærker jeg nærmest ikke udgifter til f.eks. personlig hygiejne eller vask. De bliver bare betalt.
Men på kontanthjælp kan det næsten drive mig til fortvivlelse, at jeg en dårlig måned - hvor der har været en uforudset udgift til fødselsdaggaveindkøb til en kollega, hvor jeg er i virksomhedspraktik (og den udgift tager jeg gerne på mig, for jeg kan godt lide hende) - skal købe vaskemønter og vaskepulver og opdager, at min lager af tandpasta ( købt på supertilbud) er brugt. Og mine sommersko er så nedslidte, at de er umulige at blive ved med at gå på. Sålene er så tynde, jeg næsten lige så godt kunne gå barfodet. Så jeg må i den lokale Kvickly eller til Deichmann og købe deres billigste sko. i min virksomhedspraktik skal jeg nemlig gå og stå meget - og jeg skal også gerne være præsentabel. Så pludselig er der xtra udgifter på et par hundrede kroner (jeg finder et par sko i Kvickly på tilbud til 100 kr. De er egentligt for spidse til at være behagelige,men jeg skal bruge et par sko her og nu).
De par hundrede kr. vælter mit budget totalt, så der månedens 5 sidste dage kun er råd til et stk. tørt knækbrød til morgenmad. Madpakke reduceres til 3 Mariekiks - jeg aldrig sulten, når det er varmt, fortæller jeg de andre, når vi spiser frokost - og aftensmaden består 5 aftner i træk af ting fra mit spisekammer: brune ris med tun fra dåse,ananasstykker fra dåse og chilisauce købt på tilbud i Kvickly. Allerede den 3. aften er det ved at være yderst kedsommeligt, sundt er det vist heller ikke.
Sådan ser virkeligheden ud - den virkelighed I ikke kan forestille jer og ikke tror på CEPOS og LA - og hvis I ikke tror på, så hav dog for helvede endeligt mandsmod til at prøve det på egen krop.
For min skyld kan det godt være et eksperiment på TV, men det skal fandme være uden livlinier. Ingen weekendbesøg af velhavende venner, der inviterer på restaurant eller kommer med mad, ingen bil med hjemmefra. I må gerne beholde jeres job, men ikke jeres creditscards. I får kun udleveret det beløb en valgt, enlig kontanthjælpsmodtager får. I skal bo i vedkommendes bolig, mens det står på, og afholde alle udgifter af det udbetalte beløb - også strømregninger m.m.
Kom nu Cepos- og LA-medlemmer . "Don't do the talk, if you can't do walk" som de siger i USA. Vis I ikke bare er nogle tøsedrenge, der skyder på liggende vildt.

randi christiansen, Henning Pedersen, Tue Romanow, David Adam, Torsten Jacobsen, Peter Wulff, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Fattigdom tvinger folk ud i kriminalitet og prostitution.

Henning Pedersen, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den liberalistiske tænkning giver kun mening i et lys, hvor man altid kan vælge at foretage sig noget andet, end man gør, og opnå større fordele. Men mennesker hverken behøver, ønsker eller skal tvinges til at gøre noget andet, fordi andre ønsker at bestemme karakteren af deres aktiviteter i samfundet. Frie mennesker i et demokrati er frie til at vælge deres beskæftigelse selv, og når der er nogle, der ikke er i stand til det, fordi de ikke får muligheden, så er det, fordi markedet snarere begrænser end muliggør aktivitet i samfundet.
Hvad koster en professor, en studerende, en hjemmehjælper eller skolelærer reelt? Ingenting, når sandheden skal frem, for de såkaldte omkostninger ved dem er nogle, der alligevel havde skullet være afholdt for at holde dem i live.
Når man alligevel kan have det helt dårligt over asymmetrien i samfundet, skyldes det, at man har denne fornemmelse af alle dem, der ikke kan vælge selv, men må tage, hvad de kan få, og som virker mindst afskrækkende. Det er dem, der har brug for at blive hjulpet til en større erkendelse af frihedens muligheder, især i kraft af den mangel på arbejde, der er, og som kun i kraft af automatiseringen vil brede sig. Heldigvis betyder automatiseringen så også, at produktionen endelig kan gøres til genstand for demokratisk stillingtagen, fordi behovet for markeder, privat initiativ og kapital vil forsvinde.

Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det har aldrig kunnet lade sig gøre at leve som enlig på kontanthjælp i Danmark, medmindre man har børn.

Bjarne Andersen, Henning Pedersen, Bill Atkins og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At køre velfærdssamfundet er en sisyfosopgave, som politikerne for længe siden besluttede, de ikke gad mere. De forstår ikke det simple, at det er velfærdsstaten helt uvedkommende, om antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger eller falder, hvis samfundets opgaver i øvrigt bliver løst. Deres opgave er at sikre, at der altid er en tilstrækkelig indkomst i en dansk husstand til, at det almindelige, aktive liv kan opretholdes.

Jens Thaarup Nyberg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Velfærdssamfundet er tydeligvis ramt af kravs-inflation. Der findes efterhånden ikke den gruppe som ikke er blevet "svigtet" eller "marginaliseret", og klager deres nød dagligt, i diverse medier.

Lidt af udviklingen kan tilskrives teknologiske landvindinger, mens størsteparten bunder i en eksponentielt voksende rettigheds-lobbyisme, der har gjort sig blind for velfærdens kerneydelser, og i stedet er blevet grådigt introspektiv og befinder sig i en tilstand af permanent krænkelse.

Steffen Gliese

Peter Olesen, det har du helt ret i - således er det skammeligt, at det helt private erhvervsliv ser det som sin naturlige ret at kunne få stillet arbejdskraft til rådighed på særlige gunstige vilkår, at kunne regne med at slippe billigere i skatter og afgifter og meget andet, som ret beset ikke vedrører samfundet og borgernes indbyrdes relationer.
Samfundet skal producere sikkerhed, det er grunden til, at vi samler os i den slags formationer og formaliserer dem. Sålænge det private erhvervsliv imidlertid ikke interesserer sig for denne sikkerhed, vil det befinde sig i periferien, delvis være opfattet som antagonistisk til demokratiet og i det højeste være tålt.

Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Herdis Weins
Når der ikke er penge til ordentlig mad og beklædning i budgettet,
kan du vel heller ikke møde velberedt op til arbejde i samfundstjeneste????

Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Teoretisering er muligvis den væsentligste menneskelige egenskab, men når den anvendes som praksis, går det galt, og det er det, der er sket i samfundet over 30 år, hvor nationaløkonomi og andre tankeøvelser er blevet appliceret på et samfund, der bedst fungerer med demokratiske beslutninger og menneskers almindelige aktive liv.

Lise Lotte Rahbek

Ej, Herdis Weins, Jeg må sige at lige her forstår jeg dig slet ikke.
Du giver penge ud af dit skrabede budget til en kollega på dit samfindstjenestejob, en kollega som måske oven i købet får LØN for at være der? Og så lever du selv af ingenting og mariekiks i frokosten og skjuler for din samfundstjenestekolleger hvor fattigt det er at være på kontanthjælp?
Hvorfor dog?
De skal da vide hvordan det står til, så de kan være med til at protestere mod den samfundsudvikling.
Fanme nej om jeg var mødt op i ubekvemme sko og med mariekiks på frokostmenuen, for at tækkes jobcenter og arbejdsgiver, som ikke vil udbetale løn men gerne have arbejdskraften foræret.
Der må sgu være en kant !

Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Henning Pedersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Peter Hansen:

Erhvervslivet er selvfølgelig også en del af kravs-inflationen, og vånder sig rutinemæssigt, helt på linje med alle andre. Det ville også undre mig en del, hvis de modarbejdede sig selv. Men du mener tydeligvis ikke, at den enkelte borger bør beherske sine krav/forventninger til (velfærds)staten?

Niels Duus Nielsen

Lise Lotte, der kan være mange mekanismer i spil når man er "tung i arbejde":

Man ønsker måske ikke at skille sig ud, men vil gerne være en del af flokken. Og hvis flokken skillinger sammen til en jubilæumsgave, ønsker man ikke at demonstrere sin anderledeshed.

Man har måske et håb om, at lige netop dette aktiveringstilbud kan konverteres til fast, lønnet arbejde. Selv om alt tyder på, at dette ikke er tilfældet, håber man alligevel, fordi håbet ofte er det eneste, man har.

Man har måske en mere eller mindre begrundet formodning om, at ikke alle kollegerne ønsker at blive oplyst om vilkårene for kontantjælpsmodtagere. Måske fordi de frygter selv at ende på kontanthjælp, og derfor nægter at se problemerne i øjnene, eller måske fordi de faktisk finder vilkårene i orden - "samfundsnasserne er jo dovne" etc. Under alle omstændigheder risikerer "samfundstjeneren" at blive holdt uden for fællesskabet.

Personligt har jeg altid gjort, hvad du anbefaler: Åbent kritiseret systemet over for enhver, hvad enten de gider lytte eller ej. Min erfaring er, at det for det meste giver ballade: Folk hidser sig op, fakta bliver benægtet, selviske motiver bliver skudt mig i skoene, og et antal kolleger ser fremover skævt til mig. Jeg er nok lidt krigerisk anlagt, så jeg er ikke så bange for lidt ballade. Men mange af mine overførselsindkomstskolleger er mere fredsommelige mennesker, der ikke ønsker at deres person skal stå i centrum for en politisk debat.

Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter Olesen, hvad er det for nogle krav, der er ubeherskede? Jeg vil gerne have råd til at betale min husleje, og når den er betalt vil jeg gerne have råd til lidt mad hver dag. Er det ubeherskede krav?

Bjarne Andersen, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Henning Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels Nielsen
Jeg har personlig erfaring med mange af mekanismerne, både hvad angår de sociologiske tilpassen sig, krybe under radaren og være en del af flokken, håbet om at netop DEN praktik kan føre til et lønnet job
og når det gælder stoltheden og ønsket om at skjule fattigdommen. ;-)

Men i det store billede er det jo ris til egen røv. jeg ved godt, at mange lønarbejdere ikke bryder sig om at blive konfronteret med at det er ganske almindelige mennesker, som falder ud af systemet og bliver fattige. De vil gerne finde en årsag i personen selv - og den selvforskyldte årsag finder man naturligvis let, hvis man kigger nøje efter. Det kan være påklædningen, skoene, holdningen, frisuren, kropssmykningen, sproget, attituden, hvadsomhelst, som kan forklare, hvorfor netop denne person ikke har sig et anstændigt arbejde.

En af de bedste nyheder jeg har hørt i den retning, er private virksomheder, hvor de ansatte ikke ønsker praktikanter og andre ulønnedes arbejde. Det skaber uro, usikkerhed og nag blandt den lønansatte medarbejderstab, at de får konkurrence af ulønnet arbejdskraft.

Gid flere arbejdspladser ville sætte sig imod denne uskik på konkurrenceforvridende vilkår,

Bjarne Andersen, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, Jette M. Abildgaard, Herdis Weins, Torben Nielsen, Henning Pedersen, randi christiansen, Niels Duus Nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er forrykt at tale om at genindføre fattigdomsydelserne.

Som før nævnt i andre tråde, så er arbejdsgiverne, både de private og de offentlige, ikke interesserede i at ansætte folk der langtidsledige eller på kontanthjælp.
Kun ganske få (var det under 200) af de 12.000 såkaldte akutjob gik til ovenstående grupper. Stort set alle akutjob gik til folk der i forvejen var i arbejde eller var ny-ledige.

Det er problemet i sin nøddeskal. Langt de fleste udbudte jobs roterer blandt folk i arbejde. der er simpelthen ikke udskiftning nok blandt de der er arbejdsløse og de der er i arbejde.
Derfor stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere. Folk falder i større tal for dagpengegrænsen.

At nedsætte overførsels-ydelserne ændrer ikke på arbejdsgivernes interesse for at ansætte dem.
(Med mindre da at de kan komme igennem med at stikke dem en 50´ser i timen)

Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, Herdis Weins, Henning Pedersen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen:

Det er mængden og frekvensen af krav, jeg skriver om. Du behøver ikke at tage det personligt.

Niels Duus Nielsen

Peter Olesen, det er svært ikke at tage det personligt, for hvis dine holdninger til (hvad du betegner som) ubeherskede krav bliver endnu mere dominerende blandt vælgerne, end de allerede er, er det jo mig personligt, der skal finde ud af at leve uden mad og tag over hovedet.

Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Hvis det bliver populært og udbredt at dyrke grøntsager i altankassen - eller i haven - så vil det blive beskattet. Så jeg håber at folk gør det i hemmelighed !

Niels Nielsen:

Det er mig en gåde hvorledes du får tolket mine indlæg i den/din retning. Men ok, hvis du insisterer på at være krænket, kan jeg jo ikke gøre så forbandet meget ved det.

randi christiansen

Staten og de, der kontrollerer ressourcerne - det er i disse politisk intransparente mørklægningstider - vi må fx ikke kende alle de, der 'ejer' vores gæld - ikke til at vide hvem, der er hvad - har ansvaret for at SAMTLIGE borgere har mulighed for at overleve. Staten + kreditorer administrerer fællesejet, og har derfor ansvar for HELE ejerkredsen. Et faktum som ubehændigt overses af hele banden lige fra cepos & co til de, der burde have som førsteprioritet at forsvare den svage del af ejerkredsen. Men ingen forsvarer fællesejet, der er fri rovdrift, som tillades af uduelige forvaltere med henvisning til 'den nødvendige politik' i konkurrencestaten, som derfor og de facto er en røverstat.

Diskussionen føres altså på et urigtigt grundlag. De herskende klasser tilraner sig uretmæssigt overskud og råderet over fællesejet, og lykkes samtidig helt ufatteligt med at kalde manøvren for legitim. Som sagt en røverstat der iklæder sig falsk legitimitet - snedigt.

Følg pengene - find de ansvarlige; det er deres ansvar, at ALLE har et anstændigt eksistensgrundlag. Og hvis staterne har solgt vores 'gæld' i bytte for forbrug, har staterne handlet illegitimt og solgt, hvad de ingen ret havde til at sælge - en handling der bliver så meget mere kriminel, når byttet ikke deles med alle. Overskuddet skal komme alle til gode - og ikke som det ses kun de få, der lever i vellevned, mens de prøver at bilde sig selv og os andre ind, at det er deres egen fortjeneste. Go dav mand økseskaft, hvorlænge skal vi tillade SÅ primitive magtanalyser at styre vores liv? Så er vi sq næsten selv ude om det, men magtens evne til undertrykkelse er stærk og samvittighedsløs - herunder manøvren med at fratage/konstant minimere dele af fællesejets ejerkreds deres berettigede eksistensgrundlag og søge at legitimere det ved at fralægge sig ansvaret over på de uskyldige. Det er virkelig groft og så udspekuleret, at de fleste accepterer løgnen. 'Nødvendighedens politik' - et af tidens største og ekstremt ødelæggende bedrag.

Alternativet er klar > den store omstilling er parat til at blive søsat. Og som altid er første skridt til forbedring > selverkendelse.

Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ovenstående analyse er gældende i både nationalt og internationalt perspektiv. Det bliver i disse tider stadig tydeligere for stadig flere at hidtidige administration af fællesejet har været baseret på uduelighed og/eller korruption. På en helt igennem uhæderlig og utilstrækkelig jura. Den store omstilling er derfor stadig mere nødvendig og påtrængende, hvis ikke alt skal tabes.

Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Jette M. Abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

... og sålænge hr og fru kakkelbord får den analyse galt i halsen mens snapsen skyldes ned til den årlige genopstandelsesfrokost, så har de besiddende og herskende klasser fri adgang til at fortsætte deres fordækte spil.

Carsten beskriver så udmærket at staten skal holde nallerne væk fra arbejdsmarkedet - og fra så meget andet. Arbejdsgiverne spekulerer i tilskud, som er blevet en faktoe i markedet.
Nej - Når vi LØNarbejder får vi løn og når vi ikke LØNarbejder, får vi betingelsesløst et levegrundlag af fællesskabet - det fællesskab, der jo ikke kan finde ud af at dele solidarisk. Ingen diskussion - Sherlock Holmes kan holde fri. Ingen overvågning og ingen af de øvrige ubehageligheder systemet har fundet på.
Hvad hedder det B.............

Tænk engang - LA er ude med en tolerance om en bagatelgrænse for lediges indtjening - nogen kalder det sort arbejde. I principperne om Basisindkomst indgår en bagatelgrænse for pensionist Olsen og andre, der vil yde en hjælpende hånd til den fysisk svage nabo.
Min næse lugter fornuft.

Carsten - der vil altid være fattige. Du vil vel ikke mene, at alle skal ha` samme økonomiske niveau ? Nej vel - urealistisk og endda ikke formålstjenligt. Derfor er den mindst bemidlede altid fattig pr definition. Læs (igen) om mine relativitetsbetragtninger.

Lise Lotte Rahbek -
1
jeg i år for 2. år i træk oplevet, at det særlige tillæg, jeg får, ikke blev udbetalt i 3 måneder, fordi det tog dem 3 - 3 - måneder at sagbehandle min ansøgning, skønt jeg havde fortalt - og dokumenteret - at de tal, de skulle se på var nøjagtigt de samme som sidste år. Det burde altså være en ren ekspidionssag. Men nej - i 3 måneder fik jeg kun udbetalt 6100 kr. Min husleje er på 4180, so do the math. (Hvis ikke min eksmand havde hjulpet lidt til undervejs, ved jeg slet ikke, hvad jeg havde gjort. Men han er heller ikke et bundløst kar. Som lille, selvstændig erhversdrivende har han virkeligt mærket finanskrisen, og hans nuværende kone var sidste år sygemeldt i 8 måneder p.g.a. en trafikulykke,så de kan også se bunden i deres pengekasse ) Nå, jeg blev indkaldt til møde på jobcentret og fik at vide, at jeg nu snart igen skulle i "praktik".
Jeg sagde omgående, at jeg ikke kunne tage en praktikplads, der indefattede transport, for det var der ikke råd til. Svaret var, at den slags kunne de da ikke tage hensyn til - og hvis jeg nægtede at tage i praktik, så ville jeg ikke få udbetalt en krone.
2 Jeg orker ikke at omtale/udstille min fattigdom på "jobbet". Det er svært nok som tidligere underviser at være på en arbejdsplads (folkeskole), hvor jeg er reduceret til at være en, der primært flytter bøger og udleverer kladdehæfter. Det er underligt dagligt at holde frokostpause på lærerværelset uden at kunne deltage i den daglige snak om undervisningen m.m. At skulle snakke økonomiske vilkår oven i det - det ORKER jeg simpelthen ikke. Min forgænger var i øvrigt en af dem, der var kommet der i et akutjob, som så blev forlænget med et løntilskud. Nu var der bare ikke penge til at beholde hende længere, og det har bestemt ikke skortet på sympatierklæringer fra de lønnede ansatte og ønsket om, at hendes tid på dagpenge må blive kort, da de er klar over, det ikke er en dans på roser uden torne. At skulle oplyse dem om, at mine roser har langt, langt flere torne orker jeg ikke. Det tror jeg, de ved. De er bare ikke helst klar over, hvor mange og lange, tornene er.
P.S: jeg undrer mig til stadighed over, at sagbehandlerne, der MÅ vide, man ikke kan leve for 6100 kr. om måneden, hvis huslejen er 4180, ikke spørger, hvordan man egentligt klarer sig. Er der nogle svar, de ikke ønsker at høre ???????????????

Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Fair nok, Herdis W.

Rasmus Kongshøj

Jeg tror, ligesom Lise Lotte Rahbæk, at det ville være gavnligt, hvis de fattige holdt op med at skjule deres fattigdom, men i stedet stillede den til skue for hr. og fru Normaldansker.

Det behøver ikke en gang at være noget stort politisk korstog. Politiske holdninger udenfor "rød klovn mod blå klovn"-kategorien er flertallet jo alligevel blevet grundigt vaccineret imod. Selv tror jeg det vil være bedst, hvis man blot forklarede tingene som de var, og så lod folk selv drage konklusionerne.

Hvis man for eksempel er blevet pålagt at deltage i social dumping gennem tvangsaktivering, og bliver spurgt om man kan give en skærv til en fødselsdagsgave, kunne man jo blot svare at "Jeg ville rigtigt gerne, men jeg får kun 5.500 udbetalt om måneden for at arbejde her, og den tyver skal gå til mariekiks sidst på måneden." Er modtageren af beskeden et nogenlunde ordentligt menneske, vil det sætte tanker i gang. Er modtageren derimod overbevist af mediernes og politikernes propaganda, vil det i det mindste gøre vedkommende utilpas, at få fattigdommen så tæt ind på livet. Og man vil ikke en gang kunne affeje det som en politisk holdning, idet det blot er en tør og venlig konstatering af fakta.

Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Rasmus Kongshøj
Joe, nogle gange har man overskuddet, og andre gange er der bare underskud på alle hylder.
Så må personen hænge sammen, så godt man kan, bide tænderne hårdt sammen (dog ikke FOR hårdt, da der ikke er råd til tandlægehalløj)
og vente på de indre konjunkturer stiger igen.

Niels Duus Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen skriver meget præcist:

Det er problemet i sin nøddeskal. Langt de fleste udbudte jobs roterer blandt folk i arbejde. der er simpelthen ikke udskiftning nok blandt de der er arbejdsløse og de der er i arbejde.

Her er den tidligere fremførte "skraldemandsmodel" et seriøst bud på en løsning: 3 med hårdt fysisk arbejde danner et arbejdsteam med én kontanthjælpsmodtager. De deler de tre lønninger + kontanthjælpen i fire lige store dele. Kontanthjælpsmodtageren får en relevant arbejdprøvning og aspirer til ansættelse i kommende ledige stillinger, og de tre hårdt fysisk arbejdende får en ugentlig fridag. Det vil især være relevant når vi alle om få år alle - også de med hårdt fysisk og psykisk arbejde - skal til at arbejde til vi er 74 år.

Men der er ingen politikere, der vil gå ind i den diskussion. Ligesom kapitalisterne tænker politikerne yderst kortsigtet.

Rasmus Kongshøj, Carsten Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Der skal tænkes så meget ud af boksen, gives så meget slip på nedgroede forestillinger og gamle, luvslidte privilegier, at det kræver intellektuel styrke og mod i et omfang, som er svært at få øje på i kredsen af afdankede taburetklæbere, omtågede neoliberale og andre mere eller mindre frivillige lakajer for de besiddende og derfor herskende klasser, hvis fatamorganaer absolut ingen legitimitet har ifht den retfærdige og hensigtsmæssige samfundsmodel, som de - i og med at de har tilranet sig magten - også har ansvaret for at realisere. Især da fordi planen er klar.

Problemet med Herdis` historie er at forholdene er usikre, bureaukratiske, langsommelige og dermed nedbrydende for Herdis og andre i samme situation.
Men alle må sætte tæring efter næring uanset, hvilket niveau man er på.
Indføres Basisindkomst vil enlige, som kun har B. være landets fattigste.
Men man ved, hvad man får - betingelsesløst. Børnene får deres B., hvis mor/far får B.
Nu motiveres vi til at være enlige, fristes til at snyde med forholdet, blive angivet af naboen, osv !
Med B. motiveres man til samvær, i par eller bofællesskaber, simpelthen fordi det kan betale sig.
Det må da enhver humanist kunne indse.

Da den største post er huslejen, skal boligstøtten bevares i Basisindkomstsamfundet. Mange års statsstøtte har desværre fordyret boligerne og det lader sig ikke skrue tilbage.
B. udregnes efter samlet indtægt, familiemedlemmer og boligstørrelse - derfor, lever man på B. stiger boligstøtten i samme periode.
Sådan kan det blive, men reformen er langt væk og ikke detaljeret. Desværre.

Nå, det var dagens B.vitamin indsprøjtning.

Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Leo, problemet er vel at ingen politiske partier går ind for basisindkomst i form af fordringsløs udbetaling af en sum til alle borgere i Danmark med behov.

Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det er i høj grad et problem, at man rykker bagud i køen, jo længere man har været arbejdsløs. Der er derfor brug for at arbejdsløse - særligt langtidsledige - får mulighed for at arbejde på almindelige vilkår, så de vedligeholder deres kvalifikationer, undgår stigmaet fra politikerbanden, får ro fra jobcentrenes meningsløse bureaukrati, og ikke mindst, at de får tjent nogle ærlige menneskepenge, så der er råd til at skifte gammelt indbo ud, betale gæld af eller give ungerne en tur i Disneyland.

Den nuværende arbejdsløshedsindustri er gennemført dysfunktionel, og politikerbanden evner ikke at afhjælpe langtidsledigheden, selv om de med jævne mellemrum, og under stort rabalder, finder på nye måder at trykke de arbejdsløse på maven på. Der er brug for nytænkning, en nytænkning der fokuserer på arbejdsgiversiden, hvor man rent faktisk kan bestemme, hvem man skal ansætte, og ikke på arbejdersiden, hvor man intet har at skulle have sagt overfor arbejdsgivernes beslutninger.

Tillad mig i den forbindelse at gentage mit forslag om behovsbaseret ansættelse. Forslaget er meget enkelt, og går ud på at man som arbejdsgiver vælger den kvalificerede ansøger, der har været arbejdsløs længst, idet den person må formodes at have mest brug for jobbet.

Forslaget kan umiddelbart gennemføres i den offentlige sektor, hvor der trods alt stadig er en vis demokratisk indflydelse, mens det bliver sværere at gennemføre i den udemokratiske private sektor.

Behovsbaseret ansættelse vil vende op og ned på arbejdsmarkedet og på de arbejdsløses situation. Samtidig med man fordeler arbejdet mere ligeligt, så arbejdsløshedsperioderne bliver mere retfærdigt, vil det at blive arbejdsløs ikke længere være at stirre ned i en afgrund. I stedet for som nu, hvor de arbejdsløse hver dag synker dybere og dybere ned i dyndet, vil de fremover med behovsbaseret ansættels kunne se frem til at det bliver deres tur igen, og kunne vide at deres prøvelser en dag får en ende.

Samtidig er behovsbaseret ansættelse baseret på langt mere objektive kriterier, end det er tilfældet med ansættelsesprocedurer i dag. Den nye måde at ansætte på vil ikke kun betyde et stop for diskriminationen af arbejdsløse. Også andre grupper, der i dag bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet, såsom "det grå guld", nydanskere, kvinder, etc. vil have glæde af en ansættelsesprocedure, der var baseret på åbne, objektive kriterier, fremfor på et ansættelsesudvalgs fordomme og mavefølelser.

Som sagt har vi stadig en vis demokratisk kontrol med den offentlige sektor, og vore kære ledere ville derfor kunne indføre behovsbaseret ansættelse i det offentlige den dag i dag, hvis de ville.

Men det vil de jo nok desværre ikke. Som alle andre forslag om arbejdsdeling, vil behovsbaseret ansættelse blive tiet ihjel. Politikerbanden og deres sponsorer er ikke det fjerneste interesserede i at mildne truslen om arbejdsløshed. Tværtimod ser de helst at arbejdsløsheden er så skrækindjagende som muligt, da en arbejdsstyrke, der frygter at miste jobbet, samtidig er en føjelig arbejdsstyrke, der ikke stiller nogle spørgsmål.

Flemming Scheel Andersen

Sådan helt grundlæggende, så den måde vi har indrettet vort arbejdsmarked på helt forrygende dumt, fordi det dels sikrer at ikke alle kan bidrage til samfundets berigelse og velfærd, dels sikrer at ikke alle bidrager rimeligt til underholdet af disse selvfølgelige objektivt set bedste tilstande og endeligt sikrer det derimod at de øjeblikkelige deltageres utilfredshed og nedslidning af fysisk og psykisk karakter.
Det er ikke et hjørne med manglende rotation imellem de jobsøgende eller løntilskuds, aktiveringsforanstaltninger der er problemet.
Problemet er at vi efterhånden har et arbejdsmarked der grundlæggende er forrygende dumt opbygget, og trænger til at blive gentænkt efter nutidig tankegang, hvor andre kriterier og værdier tages i brug for at genoprette fornuften.
Det er ikke smålapperier men hovedrengøring vi taler om

Carsten Hansen

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/10/Danmark_ha...

4.5 % af alle nye jobs går til langtidsledige.

Oktober 2013

Carsten Hansen

Hvis job-karrusellen kun stopper op hver 20 omgang og tager en langtidsledig om bord, så har det naturligvis en stor indflydelse på det voksende antal mennesker der ryger på kontanthjælp; Eventuelt helt ud af systemet.

Akutjob-ordningen skulle dæmme op for dette, men floppede fælt da arbejdsgiverne ansatte allerede beskæftigede i jobbene.
Hver gang en beskæftiget finder ny beskæftigelse, så går der oftest minimum 2-3 måneder inden hans/hendes gamle job er ny-besat. Og dette oftest med en i forvejen beskæftiget.
En dårlig forretning for samfundet og rigtigt dårligt for folk på vej ud af systemet.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Dansk erhvervsudviklingspolitik er til grin.

Det danske biotekselskab, Santaris Pharma, er mandag aften solgt til den schweiziske medicinalgigant Roche for 1,4 mia. kr. og aktionærerne er glade - de har fået dobbelt op i forhold til forventningerne. Hver fjerde ansatte er afskediget og patenter og innovationsgevinster glider det danske arbejdsmarked af hænde.

Hovedaktionærerne er Novo A/S og Vækstfonden?

Og Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. Men jobbene dem skider man altså på...

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Carsten Hansen, Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ja, flemming, men sålænge det kun er de fattige, der skal til lommerne og finansiere de riges forskruede ide om frihed - deres egen - så har det sq lange udsigter med at få muget ud - og stanken blir værre og værre på den brune planet.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nu er det så, at jeg vover at svinge svedsken på disken (igen):
Det menneske, som ikke tilpasser sig en ny situation, får det meget, meget svært.
Ligesom man skal tilpasse sig et nyt studium, en ny arbejdspladsm, nye omgivelser, ny kæreste eller ny by, således vil det menneske, som ikke tilpasser sig en tilværelse som arbejdsløs, gå til grunde. Det er menneskers lod at tilpasse sig og det er årsagen til, at mennesket som art har overlevet så længe.
Men nu har vi politikere til begge sider i folketinget, som arbejder på at MODarbejde menneskets naturlige trang til at tilpasse sig, ved at stresse dem med allehånde krav og pligter og nedsatte indkomster og ikke mindst foragt, hvor de bebrejder mennesker, at de er .. mennesker??!!

Jeg ved snart ikke hvad vi skal stille op. Med politikere.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, randi christiansen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Dumhed og/eller korruption - og aktionærerne? Uansvarlige båtnakker, men selvf, hajer følger deres natur.

Niels Duus Nielsen

Peter Olesen: "Det er mig en gåde hvorledes du får tolket mine indlæg i den/din retning".

Det er såmænd fordi jeg så ofte hører det synspunkt fremført, at mennesker på overførselsindkomst stller ubeherskede krav, og at de derfor er skyld i det såkaldte økonomiske uføre, landet p.t. befinder sig i. Selv beskæftigelsesministeren mener jo, at sådan nogen som mig bare kræver vores ret, uden at gøre vores pligt.

Når jeg nærlæser dine indlæg i denne tråd, kan jeg godt se, at du ikke direkte har givet udtryk for dette synspunkt. I stedet taler du tåget om en eller anden "rettighedslobbyisme", hvad der jo er helt gratis for dig, så længe du ikke præcisere, hvem lobbyisterne er. Men jeg har åbenbart skudt dig en holdning i skoene, som du ikke har, så det må du meget undskylde.

Peter Olesen: "Men ok, hvis du insisterer på at være krænket, kan jeg jo ikke gøre så forbandet meget ved det."

Du kan faktisk godt gøre noget ved det. Du kan fx (1) præcisere hvad du mener med "ubeherskede krav", og (2) præcisere hvem det, der efter din mening stiller disse ubeherskede krav.

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Sider