’Det bliver syriske kvinder og børn, der betaler prisen’

Stik imod tidligere udmeldinger fra justitsminister Karen Hækkerup (S) og socialminister Manu Sareen (R) vil regeringen alligevel begrænse mulighederne for familiesammenføring til krigsflygtninge, der søger asyl i Danmark. Først hvis krigsflygtninge fra bl.a. Syrien har opholdt sig i Danmark i 12 måneder, kan familiesammenføring komme på tale.

Det fremgik af statsminister Helle Thorning-Schmidts redegørelse i går ved Folketingets åbning: »Regeringen vil også i lyset af den ekstraordinære situation begrænse adgangen til familiesammenføring,« sagde statsministeren og fortsatte:

»En flygtning, der er i Danmark under midlertidig beskyttelse, skal ikke have krav på at få familien med hertil det første år, efter at han eller hun har fået opholdstilladelse.«

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm er ikke i tvivl om det centrale budskab i statsministerens redegørelse: Danmark skal vælges fra som muligt flygtningeland, hvis syrere forsøger at komme væk fra deres borgerkrigshærgede land. Og metoden skal være at trække tiden ud, så den samlede sagsbehandlingstid i Danmark nærmer sig niveauet i andre EU-lande.

»Det er indlysende, at øvelsen går ud på at få antallet af asylansøgere fra Mellemøsten og Syrien til at falde. Hvis jeg var syrisk flygtning og vidste, at der ville gå mere end et år, før jeg igen kunne tage ansvaret for min kone og børn, så ville jeg måske vælge et andet land end Danmark,« siger Andreas Kamm.

Også borgerkrig om et år

Generalsekretæren forstår på den ene side godt regeringens vanskelige situation, når antallet af krigsflygtninge stiger. På den anden side er det ifølge Andreas Kamm »slet ikke rimeligt«, at det er traditionelt sårbare grupper som efterladte kvinder og børn, som kommer til at betale prisen for den danske regerings nye udspil om begrænsning af familiesammenføring for krigsflygtningene.

»I vores optik er det en skrækkelig tanke, at en flygtning kan blive anerkendt som forfulgt, mens vedkommendes kone og fire små børn stadig skal befinde sig i nærområdet et eller andet sted. Helt fundamentalt går vores arbejde ud på at holde familierne samlet, men udspillet fra regeringen vil tværtimod føre til en splittelse af familierne,« siger generalsekretæren.

At der skal gå et år, handler ifølge Andreas Kamm ikke om, at borgerkrigen i Syrien så vil være overstået.

»Den gennemsnitlige varighed for den slags dybe konflikter er på ca. 20 år. Så medmindre vi er vildt heldige, så vil der også være borgerkrig i Syrien om et år, om to år og måske også om tre år. Der er næppe nogen, der tror, at konflikten vil være overstået om et år.«

For nylig fik Andreas Kamm på egen hånd et indtryk af, hvor udsat en enlig kvinde med små børn er, selv i det forholdsvis fredelige sydlige Jordan.

»Vi besøgte en ung kvinde, der sammen med sine seks små børn var flygtning. Når jeg spurgte, hvor hendes mand var, svarede hun, at han var lige på gaden et øjeblik. Men sandheden var, at hun ikke havde nogen mand, men hun af hensyn til sin sikkerhed og tryghed var nødt til at lade, som om hendes mand var lige i nærheden.«

Som ikkejurist kan Andreas Kamm have svært ved at tro, at begrænsningen af familiesammenføring kan være i overensstemmelse med artikel otte om familiens enhed i Den Europæiske Menneskeretskonvention.

»Der skal kloge jurister til at få regeringens udspil til at flugte med Menneskerettighedskonventionens artikel otte. Regeringen ser ud til at gå en anden vej og tværtimod splitte familierne,« siger han.

Hårdere kurs end under VK

Direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder ønsker først at se detaljerne i det lovforslag, som ifølge statsministeren skal hastebehandles.

»Men vi er bekymrede over, at børnefamilier holdes adskilt,« siger han.

SF’s retsordfører, Karina Dehnhardt Lorentzen, har på forhånd »en god portion skepsis og en række betænkeligheder« over for regeringens udspil, men hun vil også se et egentligt lovforslag, før hun udtaler sig mere konkret.

»Men umiddelbart synes jeg ikke, at udspillet harmonerer særligt godt med, at vi vil gøre alt muligt og sende jagerfly af sted. Alle siger jo, at der nok vil gå mere end et år, før der er fred i Syrien. Spørgsmålet er så, hvor længe man kan holde krigsflygtninge ud i strakt arm, før man giver dem beskyttelse,« siger Karina Dehnhardt Lorentzen.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) er intet mindre end »chokeret« over regeringens planer.

»Vi kan nu se frem til en mere hårdhændet asylpolitik med Radikale Venstres deltagelse end i ti år med VK-regeringen,« siger hun og tilføjer:

»På den ene side vil vi gerne give asyl til en syrisk krigsflygtning, hvis han kommer til Danmark. På den anden side vil vi ikke sikre tryghed og beskyttelse til hans kone og børn. Vi risikerer, at børn bliver slået ihjel, mens de venter på, at fristen på 12 måneder er gået,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Justitsminister Karen Hækkerup siger til Information, at regeringen med et kommende lovforslag ønsker at sende »et stærkt signal om, at man tager situationen alvorligt«, og at begrænsningen af familiesammenføring skal ses i sammenhæng med regeringens tidligere udmelding om at indføre en form for midlertidig beskyttelse af krigsflygtninge, hvor opholdstilladelsen i første omgang kun gælder et år.

»Man har stadig ret til at få sin familie hertil, bare ikke lige med det samme. Jeg synes, det er meget rimeligt, at man lige ser situationen an. Og det bliver ikke en lex Syrien, men en lov, der skal gælde for alle situationer,« siger justitsministeren.

– Ifølge Andreas Kamm er hensigten at forlænge tiden, før en krigsflygtning kan få familiesammenføring, så han måske vælger et andet land?

»Så må jeg koldt og nøgtern sige, at der findes jo også menneskesmuglere, som interesserer sig for den type informationer. Højst sandsynlig er der ikke fred i Syrien om et år, men den nye lov skal også tage højde for, at der kan være andre situationer, hvor det giver god mening med en midlertidig opholdstilladelse,« siger hun.