Læsetid 3 min.

Læserbreve

1. november 2014

Afskaffelsen af nattog skader

Kjeld A. Larsen, formand for Rådet for Bæredygtig Trafik

Samtidig med at IPPC offentliggør sin klimarapport til politikerne, lukker Deutsche Bahn og DSB ned for nattogsforbindelserne mellem København og en række byer i Europa. Sidste nattog fra København forlader Hovedbanegården søndag den 2. november klokken 18.46.

At rejse med nattog er miljøvenligt og tillige komfortabelt – et væsentligt alternativ til den energifråsende og CO2-svinende flytrafik. Desværre aflæses skiftet fra tog- til flytrafik ikke i den danske befolknings klimaregnskab, da vi jo behændigt undlader at indregne det forbrug, som er et resultat af vore aktiviteter uden for landets grænser.

I nattoget kan man arbejde og sove og være fremme klar til arbejde eller ferie næste morgen. EU har gentagne gange opteret for at få flere passagerer og mere gods til at skifte fra fly til tog, men de politiske anstrengelser for at binde Europa sammen med tog har aldrig haft høj prioritet.

Nattogenes afskaffelse begrundes nu med sparehensyn, mens subsidierne til lufttrafikken i form af omfattende afgiftsfrihed sjældent diskuteres.

Vi må råbe op om klimakrisen

Sofus Rønberg, Herlev

Jeg er vred over klimaskeptikerne og den illusion, der er blevet skabt, hvor klimakrisen ikke betyder noget, fordi den »ikke rammer Danmark« eller »nok først rammer om 100 år«. Nej, den rammer ikke først om hundrede år, og den rammer også Danmark.

Allerede nu er diverse kommuner ved at forberede sig på flere store storme og oversvømmelser.

Men heldigvis for mange af de klimafornægtere, der i så lang tid har været med til at definere vores samfund, vil klimakrisen ikke ramme dem så meget. Dem, der virkelig vil blive ramt, er i stedet mig – min generation og de fremtidige.

Klimakrisen er en tikkende bombe, der febrilsk er blevet kastet fra generation til generation. Bomben er ved springe, og det kommer til at være min og de næste generationer, der står for oprydningen.

Det, bare at sidde hjemme og spise lidt mindre kød og gå i kortere bade, virker ikke. Vi bliver i stedet nødt til at organisere os og gå på gaden for at vise vores utilfredshed og frygt.

For store krav fra erhvervslivet

Frederik Petersen

»Studerende må gøre op med forventningspresset«. Således lød fordringen fra djøfstuderendes formand, Tue Anders Johansson, i søndagens Politiken. Ansvarstunge studiejob, topkarakterer, erhvervspraktik og maratonløb er alle i dag en del af den stadigt accelererende CV-polering, mange studerende har indladt sig på. Samtidig stiller fremdriftsreformen nu krav om, at de studerende studerer på fuld tid.

Særligt studiejobbet er ønskværdigt for såvel studerende som politikere. Det er nemlig veldokumenteret, at studiejobbet er afgørende for, hvor hurtigt nyudklækkede kandidater kommer i fast arbejde, og hvor stor en livsindkomst de får.

Erhvervslivet lader imidlertid til at mangle indsigt i fremdriftsreformens konsekvenser for årgang 2014 og dennes efterfølgere. Mange studiejob slås fortsat op til mere end 15 timer ugentligt.

Det er indlysende, at de færreste kan studere på fuld tid og leve op til de mange øvrige krav gennem længere tid uden at miste pusten. Og når de erkender, at de har for meget at se til, har de kun dem selv at holde ansvarlige for det.

Derfor er vores opfordring: Politikere og universiteter, I må formidle de studerendes nye vilkår til erhvervslivet.

Ensidigt indlæg om landbrug

Karen Heiberg og Finn Birkholm-Clausen, Nørre Nebel

I sin iver efter at slå om sig med store tal for landbrugets økonomiske betydning for Danmarks velfærd undlader cheføkonom for Landbrug & Fødevarer Thomas Søby de nuancer, han selv efterlyser i indlægget »Letkøbt angreb på landbruget« den 27. oktober.

I forsøget på at puste landbrugets betydning op glemte Thomas Søby at fortælle, at primærlandbruget har givet underskud de seneste 10 år. Kun ved at smykke sig med fødevareklyngens produktivitet kommer han op på de for politikerne så svimlende tal.

Thomas Søby skal dog have ros for, at han ikke længere regner tobak med til landbrugets produkter. Dog medregnes maskiner, køle- og fryseskabe, medicin, fisk og skaldyr, sprøjtemidler, gødning, chokolade og minkskind stadig, hvilket fortsat booster primærlandbrugets evindelige underskud, som nu snedigt bliver til eksportværdi.

Thomas Søby regner også revl og krat med som beskæftigede i landbruget. Samtlige bagerjomfruer, dyrlæger og VVS’ere regnes med. Det ville klæde Landbrugsministeriet, om de udarbejdede reelle tal for landbrugets betydning.

Glemt blev også eksternaliteterne. Årligt betaler vi 50 milliarder kroner for at holde landbruget flydende.

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for odd bjertnes

jae .. tak for det Kjeld A Larsen.
Meget sjovt - og smukt på en eller anden måde - at kigge ud over oversiden af skyerne, men Ingen har egentlig brug for det, bortset fra akutpatienter fra udkantsområder.
Og man kan jo kravle op på toppen af Matterhorn en sommerdag hvis det er så vigtigt at være 'ovenpå'
Support !