Det er et selvmål af de helt store, at politikerne i forbindelse med den seneste reform af folkeskolen samtidig valgte at ændre arbejdstidsreglerne, så lærerne i dag er tvunget til at lægge alle deres arbejdstimer på skolen.
Det siger Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved Via University College, efter at det er kommet frem, at sygefraværet blandt lærerne i flere kommuner er steget markant siden sommerferien.
- Det er en kæmpe brøler at blande arbejdstidsregler sammen med en skolereform, siger Andreas Rasch-Christensen.
- Det er fuldstændig klokkeklart logisk, at hvis man ikke har opbakning fra lærerne, som skal arbejde ud fra reformens præmisser, så kommer det til at tage rigtig lang tid, før reformen lykkes, siger han.
I slutningen af 2012 krævede kommuneforeningen KL et opgør med lærernes arbejdstidsregler.
Kravet lød blandt andet, at lærerne skulle være på skolen i hele arbejdstiden, men lærerne protesterede. Det endte med en lockout af lærerne og et regeringsindgreb i 2013, som betød nye arbejdstidsregler på skolerne.
Ifølge tv2.dk er sygefraværet i seks af landets kommuner steget med mere end 25 procent, og det er slet ikke så overraskende en udvikling, mener Andreas Rasch-Christensen.
- Den her reform medfører en lang række forandringer og usikkerhedsmomenter, og så vil der selvfølgelig være nogle, der føler sig stressede over det. Men man kan bestemt heller ikke afvise, at der også er en trodsreaktion i det, siger han.
Forskeren mener dog ikke, at stigningen nødvendigvis vil være repræsentativ for hele landet.
- Det er meget vigtigt at vente og se de landsdækkende tal, siger han.
/ritzau/
Opdateret 16. november 2014 kl. 07:37
Til verskriften:
Ja?!
Jeg tænker, at den brutale EU-harmonisering, som reformen jo er, måske kunne have været tacklet bedre?
I Danmark tager vi tingene med ro. En ting ad gangen. Det glemte EU-guvernørerne i farten. Der gik alt for meget "effektivisering, statistik og virksomhed" i den.
Alle føler sig voldtaget. For det er ikke dansk at gøre tingene på denne måde. Det menneskelige er ignoret til fordel for en idé og en målsætning. Alle hensyn er skubbet tilside.
1. Påtvunget længere skoledag til alle.
2. Større krav til elevernes færdigheder.
3. Lærernes medindflydelse fjernet.
3. Højere klassekvotienter.
4. Tvangsinklusion af elever med særlige behov, hvor begge parter taber.
5. Mindre forberedelsetid til lærerne.
6. Den diktatoriske måde hvorpå reformen blev tvunget igennem ved lov.
7. Udfasning af lærernes 60-årsregel.
8. Ingen lønforhøjelse som gymnasielærerne.
9. Forældrene løber skrigende bort til privatskoler.
9, 10, 11 og så fremdeles. Det jeg ikke har nævnt.
Forsøget på at omdanne folkeskolen til en discountvirksomhed slår fejl. Da mange forældrene flytter ungerne til privatkoler, hvor der er mere ro, og stadig meget af den gamle orden intakt, opnår vi samtidig en indirekte privatisering.
Alle de problemer der er optået, kunne have været undgået, hvis ikke regeringen havde været så magtfuldkommen og euforisk efter at EU-harmonisere for enhver pris.
Reform-amok? Jo, tak...
Men fællesskabet, Helle, hvor blev det af?
Ja, jeg ved godt det snart er valg igen, og at du stille og roligt er begyndt at bruge ordet igen. Men alligevel?
Den danske folkeskole er på destruktiv nedtur! Antorini er en total misforståelse!
Jeg har skrevet det til hende!
Hele balladen er en del af NPM-kulturen. Human kapital er blevet til en midlertidig vare, der kan smides ud efter behov.
Danmark er for tiden gennemsyret af den tåbelige ide at man kan spare og rationalisere sig til vækst og fremgang. Denne tro er farlig.
Med venlig hilsen
Lennart
Det danske samfund har et, kun et stort problem, og dette problem hedder: New Public Management.
Det hjælper ikke at stemme på nogle andre politikere, da de er alle er uddannet i denne sindssyge tankegang på tværs af alle partiskel.
Grundlæggende er politikerne fjender af det lille danske samfund. De ville meget heller være en del af en stormagt.
Det var fremgang, da man fik små lokale skoler.
Det var fremgang, da man lagde skolerne sammen til store skoler.
Det var fremgang, da børn med specielle behov fik særskilt undervisning.
Det var fremgang, da børn med specielle behov blev lukket ind til børn uden specieller behov.
Alt er fremgang ;-)
Det er vist politik - eller hvad kalder vi det - måske spind?
Lærerne har ikke længere nogen selvbestemmelse, deres selvrespekt og kompetencer, bliver trådt under fode, og det sker fra alle kanter. Politikere, KL, Forældre, og det ganske samfund.
Det kan undre at de overhovedet gider fortsætte deres hverv. Som oprindeligt udsprang af en
lyst til at bidrage med noget godt til samfundet. Jeg er ikke lærer, men jeg føler med dem.
Berlingeren har en udemærket artikel idag om hvorledes det gik Bush'es "Miraklet i Texas" - med stramme skoletest og stringent kontrol (trusler).
http://www.b.dk/globalt/flid-fedt-og-foerst-og-fremmest-snyd
Iøvrigt læste jeg for nyeligt at danskere er de bedste i verdenen til at tale og skrive engelsk - Hvordan det hænger sammen med at vores folkeskole ikke virkede, kan man jo så gisne om.
Det er ufatteligt, at det er så svært for danske politikere at forstå, at vores samfund er en model for de andre og derfor ikke skal ændres, men tværtimod tjene som det gode eksempel, vi altid har været hidtil.
Vi vil ikke være et middelmådigt land med stor indkomstspredning, hjemløshed og folk med løn, de ikke kan leve af.
Vi vil heller ikke være et land, hvor børn institutionaliseres mere end nødvendigt, hvad der desværre har været tendens til i nogle årtier. Børn skal gå i skole og lære, hvor stor og mangfoldig verden er i tre dimensioner og så gå ud og erfare det selv, hvad man lærer mindst ligeså meget af. Man lærer også bedre at læse af de bøger, man selv låner på biblioteket og at regne ved at hjælpe med indkøb.
Det handler bl.a. om, Torben Selch, at der er meget engelsksproget tv - og at mange danskere kommunikerer på engelsk over nettet, langt mere end tidligere.
Jeg vil alligevel mene, at det er gået tilbage i forhold til det engelsk, vi omkring de 50 lærte. Bl.a. fordi det, der følger med stærk sprogbeherskelse, er blevet nedprioriteret på dansk, såvel som på fremmedsprog.
Undrer mig over at en sådan reform er gennemført over hele landet uden at afprøve i mindre målestok. Alene deri ligger i min optik fuld dækning for betegnelsen makværk, for riscisi er ikke håndteret i plan endnu mindre i eksekvering.
Skolereformen og de ændrede arbejdsregler er et politisk mesterstykke. Med politisk snilde er det lykkedes den blå regering at fremme brugen af private skoler. Genialt!. Hvis den gamle blå regering havde gjort det samme, så var det aldrig lykkedes. Som det er vist, så er antallet af elever i privatskoler steget og forældre er villige til at betale ekstra for god undervisning. Derfor har hele snakken om en dyr folkeskole være genial. Det har fået folk til at synes at det er ok at sparre på folkeskolen, øge elevtallet osv. også selvom folk meget gerne vil betale ekstra.
Flot arbejde... hvis altså målet var at få flere privatskoler og en mindre sammenhængskraft, men det må det jo have været,, for jeg kan da ikke forestille mig, at vore politikkere ikke havde set, at det ville blive konsekvensen.
Tværtimod Alex Petersen - Jeg kan mageligt forstille mig, at vore politikere er blevet forført til at tro, at reformens konsekvens ville bliver en tilbageerobring af kunder fra friskolerne.
Eller bare fulgt partidisciplinens bevidstløst.
Leo: At følge partidisciplinen burde ikke være noget problem. Problemet er at dem (regeringen) der har udtænkt planerne enten ikke har været ærlige om hvad de egentlig ville opnå, eller også ikke har tænkt over hvordan folk reagere. Det har været kendetegnende igennem flere år, at vores beslutningstager alene ser på de forventede rationelle reaktioner og ikke på de følelsesmæssige. Men enhver der har være ude i samfundet ved at folk ikke handler rationelt men hovedsagligt følelsesmæssigt. Det sker tit for folk der har læst mange teoribøger men ikke fået dem afprøvet i virkeligheden.
Jeg har lagt mærke til en ting omkring "reformer" som regeringen har påført det danske samfund. Ikke kun ifm. skolereformen, men også dagpenge reformen, kontanthjælps reformen, "flygtninge-reformer" og andre.
Den målgruppe de forsøger at indføre reformen overfor - udsætte for en retorik af fordummende, ydmygende og latterliggørende påstande.
Lærerne er (over en kam dovne, samfundsfjendtlige egoister etc) - det samme med kontanthjælps modtagerne. De skal tage sig sammen, jobbene er der - de gider bare ikke tage dem.
Vi har generelt nogle skide gode folkeskoler - Vil I være med til at gøre dem endnu bedre, kunne have været en anden fremgangsmåde. Men det er ikke den fremgangsmåde der bruges.
Man vender en hel befolkning imod en bestemt gruppe - tryner dem. Hvilket jo er nemt, når man har et Europa/DK i krise.
En modbydelig retorik - som viser hvad vi reelt er villige til at gøre mod hinanden under krise og angst.
Skal vi ikke lige repetere en enkel mekanisme, nu hvor Torben Selch bringer krisen på banen: hvis arbejde er det, der skaber velstand, kan man kun overkomme en krise ved at sætte arbejde i gang.
Torben Selch,
Du har fuldstændig ret. Vi spilles ud mod hinanden i så mange forskellige sammenhænge. Det er som om vi i vores fælles bevidsthed er blevet overbevist om, at vores egen velfærd altid er truet af antagonistiske kræfter:
Mænd mod kvinder
'Danskere' mod 'indvandrere'
Ydere mod nydere
Rød mod blå
Bydanmark mod udkantsdanmark
'Intellektuelle' mod 'arbejdere'
Fortsæt selv listen..
Og hvad værre er: en sådan opdeling i 'dem' og 'os' på kryds og tværs i samfundet, skaber både et trussels-samfund og et konkurrence-samfund. For alle modsætninger (reelle eller illusoriske) forstås alene som kampe, som nulsumsspil, hvor dét den ene part vinder, er tabt for den anden.
Jeg ved ikke om en sådan del-og-hersk-strategi bevidst orkestreres fra et eller anden mørk gyde i samfundet. Jeg ved blot at den er en meget effektiv måde at kontrollere mennesker på, og dermed forekommer det mig at dens udspring må være i magtens korridorer:
Den lovgivende magt: økonomer
Den udøvende magt: Medierne
Den dømmende magt: Den af medierne bedøvede, brede befolkning.
Det er på tide at vågne op!
"- Det er en kæmpe brøler at blande arbejdstidsregler sammen med en skolereform, siger Andreas Rasch-Christensen." Det er da muligt. Men det undrer mig, at det kommer fra ham.
Lige efter lockoutvarslingen af lærerne udtalte ARC i marts sidste år, at individuel forberedelse ikke lader til at have nogen dokumenteret læringseffekt, men at man ser gode elevresultater som følge af velfungerende teamsamarbejder.
http://www.b.dk/nationalt/laerere-skal-forberede-sig-mere-sammen
Den forskning, ARC henviser til, er måske nok omtvistet - men Christine Antorini har tilsvarende igen og igen fremhævet, hvor vigtigt det er for reformen, at lærerne er mere tilstede på skolerne især for at forberede sig sammen i teams.
Og netop lærernes tilstedeværelse på skolerne var et centralt konfliktpunkt i forhold til arbejdstidsreglerne. Ret logisk, også for Andreas Rasch-Christensen - i starten af 2013.