Telegram

Udvalg revser studerende: De bør læse 20 procent mere

Danske studerende skal læse langt mere intensivt, anbefaler kvalitetsudvalget for videregående uddannelser.
Telegram
24. november 2014 kl. 10:15

Studerende på de videregående uddannelser bruger ikke nok tid på at have næserne i bøgerne, lyder det mandag fra kvalitetsudvalget for videregående uddannelser.

I udvalgets rapport til uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) lyder det, at de studerende generelt bruger 1350 timer om året på deres studie, hvis man regner med, at de har to eksamensperioder.

Det er 275 timer færre om året end en fuldtidsansat i den private sektor.

Og det er langt fra nok, lyder det i udvalgets anden rapport.

Der er store forskelle mellem uddannelserne, men i gennemsnit skal de danske studerende læse omkring 20 procent mere for at nå målet.

Desuden skal universiteter og andre uddannelsesinstitutioner dokumentere, at deres elever bruger 1650 timer årligt, som det kræves for at læse på fuldtid og for at opnå de 60 ECTS-point, som udgør en fuldtidsuddannelse.

Mange studerende møder uforberedt til undervisning, men de bør i stedet bruge lige så meget tid på at læse som på et fuldtidsjob, anbefaler udvalget.

- De studerende udfordres ikke til at bruge deres fulde tid på uddannelse, så der er plads til, at de kan lære mere. Institutionerne bør fremover satse meget mere på motiverende og engagerende undervisning, siger udvalgets formand, Jørgen Søndergaard.

Desuden vil kvalitetsudvalget ændre optagelseskravene, så flere studerende optages første gang. Ansøgerne skal vurderes bredere end på deres karakterer som eksempelvis gennem motiverede ansøgninger, interview eller optagelsesprøver.

Ifølge anbefalingerne er det desuden ledelsen på uddannelsesinstitutionerne, der skal tage ansvar for, hvordan pengene fordeles mellem undervisning, forskning og udvikling.

Et nationalt fagligt råd skal administrere bevillinger, som der konkurreres om, og rådet skal rådgive uddannelsesministeren, lyder det videre.

Hvert universitet skal have et mindstemål af midler til forskning, men institutionerne må ikke anspores til at optage flere studerende for at få flere penge.

Institutionerne skal udvikle deres uddannelser mere frit, så politikerne kun fastsætter de overordnede rammer, foreslår kvalitetsudvalget.

Over seks ud af 10 unge ventes at tage en videregående uddannelse, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 1990.

/ritzau/

Opdateret 24. november 2014 kl. 12:15

Lise Lotte Rahbek

Hahahahaha, sjovt nok kan jeg huske løftede pegefingre af helt samme art for 20 år siden.
Intet nyt under solen.

Kan man nu være sikker på, at det ikke er 14% - 17,5% - eller 23,2% mere?
Hvis de følger studiet - hvordan når man så frem til de 20%? Er det fordi undervisernes fravær ligger på det niveau, altså at der reelt bliver tale om selvstudium eller hvad er meningen med en så bombastisk udmelding?

Det bliver svært at afholde politikerne fra at blande sig!
Forventningerne om det dobbelte antal studerende som i 1990, synes også at mangle et reelt perspektiv, medmindre man antager at fremtidens arbejde (og planlægning for fremtiden) kun kan varetages af akademikere.
Man kan frygte at udviklingen så kommer til at ligne Folkeskolens - en indlæring, der berettiges af evnen til at lære teorierne og betså tests - i stedet for noget der kan bruges...

jens peter hansen

På historie hvor jeg går undervises der 14 uger pr semester. Det typiske vil være at man har op til 8 lektioner om ugen på to kurser, altså 4 lektioner til hvert emne, men nogle gange færre. Man skal almindeligvis aflevere et såkaldt petitum med som mindst skal bestå af mindst 1800 sider, bestående af brede fremstillinger, monografier og teoretiske værker. En skriftlig opgave på 20 til 25 normalsider afleveres i det ene emne og en synopsis på 3- 5 sider og en mundtlig eksamen i det andet er en almindelig udgang på et semester. Vi får altså undervisning i 28 uger om året og fraregnet indledning og afslutning altså omkring et halvt år. Når opgaven er afleveret får man en karakter, som man kan se på nettet. Visse flinke lærere vil godt efter anmodning begrunde bedømmelsen, men ellers er der ingen feed back. Til den mundlige eksamen får man en kort begrundelse, som man kender fra folkeskolen og gymnasiet. Når man så efter 4 1/2 år går i gang med specialet, som skal være på 80 normalsider og som skal være færdig på 6 mdr., det skriver man under på, så får man en karakter, men fra 1. september 2014 ingen skriftlig bedømmelse. Fem års arbejde og du fik 4 eller 7 eller 10. Man kan, hvis man spørger pænt, vist nok få en snak med vejlederen om tallet, men så er det også det.
Den der regnede med at man skulle have dybsindige samtaler med de lærde undervisere kan godt tro om igen, det forekommer så at sige aldrig. Når undervisningen er slut så er den slut. Ikke så mærkeligt hvis man kan føle sig lidt ensom. Og ja, der er forbavsende mange der ikke kommer til undervisningen efter et par uger og endnu flere der ikke har læst, men blot sidder og skriver noter på computeren, mens de ikke aktivt deltager i undervisningen. Formen har ikke ændret sig de sidste 50 år, hvis undtager at vi alle er dus og computeren er notesbogen.
De studerende er oftest fuldstændig politisk indifferente og går stort set aldrig på barrikaderne. Da jeg, som er tæt på 70, foreslog at vi fanden gale mig skulle protestere mod fravalget af den skriftlige udtalelse ved specialet, da det trods alt kunne være en slags garanti for at specialet faktisk var læst, kikkede de andre studerende på mig som på et spøgelse og sagde som ledelsen af Uni, at udtalelsen jo ikke kunne bruges til noget og at der ikke var tid til det. Underforstået at den var sparet væk. Til fordel for hvad er vist ingen der ved.
Historie er på mange måder et selvstudium og det er også fint, men den støtte, vejledning og ikke mindst de givtige samtaler der kunne være mellem undervisere og studerende er desværre for sporadisk og for lidt. Undervisning anses vist for at være mindre fint på et universitet, mens forskning er det allerbedste. Undervisning er besværlig, tidskrævende og hårdt og det er selvfølgelig derfor man overlader det til eksterne lektorer, der er ansat som havnearbejdere var for 20 år siden, uden pensionsret og i evig skræk for ikke at få undervisning og dermed brød på bordet næstfølgende semester. De yder et fremragende stykke arbejde, som overhovedet ikke værdsættes nok. Det er en kulturrevolution der er påkrævet på Uni, en revolution hvor det hårde arbejde fordeles, hvor dygtige lærere ansættes og hvor den kultur, at det er bedst at gemme sig bliver vendt på hovedet.

Niels Mosbak, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mon uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har et bud på,
hvor mange timer det tager at tænke en tanke,
og hvordan man måler inspiration?

Gert Selmer Jensen

Lise Lotte Rahbek-
Hvor i alverden skulle hun vide det fra.? Vær nu ikke urimelig.

Gert Selmer Jensen

Kvalitetsudvalg, og for den sags skyld, alle mulige andre udvalg, og kommisioner, er guds gave
til befolkningen. Forstå det nu.!

Lise Lotte Rahbek

Gert S.J

"Vær nu ikke urimelig."

Catans. Der røg mine planer for resten af året.

Gert Selmer Jensen

Lise Lotte Rahbek-
Ved nærmere eftertanke, synes jeg faktisk at du er allerbedst, når du er lidt urimelig.

Gert Selmer Jensen

Hele året rundt.