Læserbrev

Læserbreve

14. januar 2015

Muslimer må reformere islam

Christian Ege, Roskilde

Tak for Informations leder den 8. januar, der skriver: »(Satire) er ikke ensbetydende med en fribillet til at provokere for provokationens skyld«. Det er ikke et mål i sig selv at lære muslimer at finde sig i hån, spot og latterliggørelse, som Jyllands-Posten skrev, da de offentliggjorde Muhamedtegningerne. Det er fint at udstille magthavere og udfordre egne religiøse dogmer, men når det kommer til at latterliggøre andre folkeslags religioner, skal vi være varsomme.

Det er først og fremmest muslimerne, der må reformere islam. Vi har selvfølgelig ret til at forsvare os imod voldelige islamister, men at der i islam er et forbud mod at afbilde profeten, er ikke nogen trussel mod os. Hvis vi som vesterlændinge prøver at latterliggøre det, opnår vi kun at jage almindelige muslimer i armene på islamisterne. Vi skal kunne kritisere sharialovgivning såvel som overgreb fra den katolske kirke. Men vi skal ikke latterliggøre andre folkeslag og deres religion, bare fordi de er anderledes.

Støt kunsten og Charlottenborg

Peter Amby, galleriejer København

Charlottenborgs netop afgåede direktør, Jacob Fabricius, har fået noget af det mest interessante kunst til København. Samtidig er det lykkedes ham at fordoble besøgstallene både i 2013 og 2012 uden flere midler at drive kunsthal for.

Charlottenborg havde cirka 55.000 besøgende i 2013. Det svarer til Ordrupgaard og Kunsthallen Brandts besøgstal, som hver især har et budget på 14-15 millioner kroner. Men Fabricius skulle drive et gammelt og dyrt hus for blot 4,3 millioner kroner om året, med kun 1,8 millioner kroner til at lave udstillinger for.

De danske kunstakademier er druknet i krav om rationaliseringer og fornufttænkning. Akkurat ligesom Charlottenborg. Og det er det modsatte af, hvad der fordrer god kunst. Uanset hvor dårligt det passer ind i et statsbudget, burde det være selvsagt, at vi bør have det mest interessante at vise omverdenen på en af Danmarks bedste kunstadresser?

Jacob Fabricius er givetvis på vej til et fortjent topjob, og forhåbentlig findes en ny topkandidat til stillingen. Men hvis Charlottenborgs budget ikke udvides, risikerer vi at stå med en kunsthal, hvor direktøren må kaste håndklædet i ringen. Ingen kan skabe den kunsthal, vi bør have med de beskedne midler, der bliver stillet til rådighed, så lad os give vedkommende rammerne til at indfri visionerne.

Ophavsretsloven bliver glemt

Finn R. Larsen, Akademikerne og Katja Holm, Dansk Skuespillerforbund

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har fremsat et lovforslag, der har et godt formål, men desværre også er udtryk for noget af det værste i det moderne bureaukrati, nemlig kassetænkning.

Lovforslaget går ud på at styrke indsatsen mod piratkopiering ved at etablere en såkaldt håndhævelsesenhed i Patent- og varemærkestyrelsen, der kan give information og vejledning i konkrete krænkelsessager, og som vil styrke bistanden til kriminalitetsbekæmpelse på dette område. Det er en ændring af varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven. Men én lov mangler: ophavsretsloven. Denne lov handler om musik, film, kunst, forskningsartikler og indgår i kernefamilien af love om intellektuel ejendomsret. Hvorfor er ophavsrettigheder ikke omfattet af lovforslaget? Det ville ellers være nærliggende, eftersom det er på ophavsretsområdet, at piratvirksomheden især florerer. Men ophavsretten hører under Kulturministeriet, mens varemærkeloven, patentloven og de andre love hører under Erhvervs- og Vækstministeriet. Regeringen undlader altså at foretage en styrket indsats mod piratkopiering på ophavsretsområdet, fordi det er Kulturministeriet, der er resort for ophavsretten.

Hvis ophavsretten havde hørt ind under Patent- og Varemærkestyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriet, ville lovforslaget om en styrket indsats utvivlsomt også omfatte rådgivning vedrørende krænkelse af ophavsrettigheder. Det handler ikke om at flytte ophavsretten væk fra Kulturministeriet, men om at samarbejde på tværs af ministerierne.

Tag afstand fra al ekstremisme

Ole Fjord Larsen, København

Muslimerne er efter hårdt pres blevet flinke til at tage afstand fra deres ekstremisters mord på 12 franskmænd. Nu er turen kommet til den anden side af konflikten.

Er I moderate pengetilbedende kristne lige så flinke til at tage afstand fra jeres ekstremister, det olie-søgende NWO og medløberens nedslagtning og fordrivelse af 10-15 millioner mennesker i Mellemøsten, der har betydet, at demokrati er blevet et skældsord i store dele af verden? Eller tæller 12 franskmænd mere end 10-15 millioner ikkeariere fra Mellemøsten. Eller er I enige med Adam Holm fra Deadline i, at den afgørende forskel mellem de to tilfælde ligger i, at den muslimske religion er ondere og mere voldelig end både kristendommen og jødedommen?

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Muslimer må reformere islam
Christian Ege, Roskilde

Tak for Informations leder den 8. januar, der skriver: »(Satire) er ikke ensbetydende med en fribillet til at provokere for provokationens skyld«. Det er ikke et mål i sig selv at lære muslimer at finde sig i hån, spot og latterliggørelse, som Jyllands-Posten skrev, da de offentliggjorde Muhamedtegningerne. Det er fint at udstille magthavere og udfordre egne religiøse dogmer, men når det kommer til at latterliggøre andre folkeslags religioner, skal vi være varsomme.

Det er først og fremmest muslimerne, der må reformere islam. Vi har selvfølgelig ret til at forsvare os imod voldelige islamister, men at der i islam er et forbud mod at afbilde profeten, er ikke nogen trussel mod os. Hvis vi som vesterlændinge prøver at latterliggøre det, opnår vi kun at jage almindelige muslimer i armene på islamisterne. Vi skal kunne kritisere sharialovgivning såvel som overgreb fra den katolske kirke. Men vi skal ikke latterliggøre andre folkeslag og deres religion, bare fordi de er anderledes.