KRONIK – For nylig påpegede ekstern lektor Dennis Meyhoff Brink i Information, at den identitetsdyrkende del af venstrefløjen går helt galt i byen, når den beskylder Charlie Hebdos tegninger for at være båret af både racisme, islamofobi og homofobi. Men hvordan kan det være, at et velkendt venstreorienteret og magtkritisk magasin som Charlie Hebdo overhovedet bliver skydeskive for sådanne anklager? Hvis man skal svare på det, er det nødvendigt at forstå identitetspolitikkens fejlslutninger.
På modkraft.dk slår Bue Rübner Hansen kategorisk fast, at det hverken er »sjovt eller sofistikeret, når hvide mænd gør grin med muslimske autoritetspersoner; det gøres langt bedre af eksempelvis muslimske kvinder«, og i forlængelse heraf supplerer Michael Nebeling Petersen i Information: »Når heteroseksuelle tegnere gør grin med homoseksualitet, bliver det aldrig satire for mig.«
En nærlæsning af sådanne passager afslører kernen i den identitetspolitiske tankegang: Det er selve det faktum, at Charlie Hebdos redaktion bestod af hvide, sekulære – eller i hvert fald ikkemuslimske – og, så vidt vides, heteroseksuelle mænd, der gør, at deres satiretegninger af f.eks. profeten Muhammed er racistiske, islamofobiske og homofobiske. Det er med andre ord ikke tegningerne i sig selv, der udløser disse diskvalificerende betegnelser, men derimod tegnernes hudfarve, køn, seksualitet og (manglende) religiøse tilhørsforhold.
Med andre ord en omvendt racistisk og sexistisk argumentation, der i sin logik ligner den måde, hvorpå kvinder i den offentlige debat bliver udskammet på grund af deres køn, som f.eks. DR2-dokumentarserien Ti stille kvinde for nylig viste. En sådan identitetsreduktionistisk logik siger, at dit køn, din hudfarve og din seksuelle orientering afgør, hvad du må sige hvornår. Og hvis du alligevel siger noget, må du indstille dig på, at du bliver bedømt – ikke på, hvad du har tegnet eller skrevet som sådan – men først og fremmest på, hvilken identitetskategori du som afsender kan presses ind i. I lighedens navn bliver alle på paradoksal vis tvunget ind i adskilte identitetsgrupperinger.
Identitetsmæssigt tunnelsyn
Det triste ved denne tankegang er, at den i udgangspunktet fornuftige idé om, at enhver udtalelse/holdning skal ses i sin kontekst (hvem taler, hvor og hvornår) er blevet til et identitetsmæssigt tunnelsyn stift rettet mod hudfarve, køn og seksualitet som enerådende parametre for, hvordan man forstår, taler og tænker om verden.
Ifølge den doktrinære identitetslogik er vi alle fanget i hver vores etniske, kønsmæssige eller seksuelle kategori, og resten af verden skal derfor indordne sig på en måde, så man undgår at blive krænket ud fra disse parametre. Det er et verdensbillede, der har inddelt virkeligheden i på forhånd fastlagte kasser, hvor nogle pr. definition er undertrykte og udsatte ofre, mens andre alene qua deres hudfarve, køn og seksualitet (først og fremmest hvide heteroseksuelle mænd, men muligvis også andre i såkaldt privilegerede positioner) er rubriceret som privilegerede undertrykkere.
Det er selvfølgelig indlysende rigtigt, at ens køn, kulturelle tilhørsforhold, seksuelle orientering osv. influerer på, hvordan man tænker og udtrykker sig. Men vores verdensforståelser er altid formet af et dialektisk samspil mellem individuelle erfaringer og fælles socialt skabte betingelser. Identitetspolitikken gør imidlertid de sociale betingelser til en enerådende instans, der menes at determinere, hvem du er, og hvordan resten af verden vil se på dig.
Dette snævre ideologiske fokus overser for det første, at disse betingelser ikke er enerådende – de indvirker på min horisont på linje med andre og måske lige så vigtige aspekter af det at være mig: mine personlige erfaringer og interesser, indflydelse fra venner, familie, rejser, uddannelse, job … (fortsæt selv listen).
For det andet er identiteter og spørgsmålet om minoritet/majoritet, magt/afmagt variable i forhold til kontekster. Som Rune Lykkeberg for nylig fremhævede i Politiken (den 17. januar), kan man som f.eks. imam være en marginaliseret minoritet i det danske samfund, men en magtfuld autoritet i lokalsamfundet. Eller som etnisk dansk mand ansat i børnehave kan man være en kønsmæssig minoritet i arbejdssammenhæng, men en del af en national majoritet på samfundsplan osv. Identiteter er fleksible og indlejret i mange forskellige strukturer.
Privilegeret sprogpoliti
For det tredje fortaber identitetspolitikken sig i et ideal om en form for renhed i sprog- og symbolverdenen, der vil bortradere alle former for race- og kønsmæssige stereotyper og potentielt krænkende sproglige og billedlige udtryk ud fra en idé om, at virkeligheden skabes gennem sprog og symboler. Risikoen er her, at det venstreorienterede projekt reduceres til et privilegeret sprogpoliti, hvis sprogfiksering risikerer at overse mere konkrete former for undertrykkelse, f.eks. i form af social og økonomisk ulighed. For det fjerde gør identitetspolitikken vores sociale vilkår til en ideologi og opgiver dermed lighedstanken.
Som mennesker kan vi reflektere over både vores egen og andres situation og derigennem også bestræbe os på at forstå andre, der ser anderledes ud, lever på en helt anden måde og har haft helt andre betingelser i livet. Og vi kan vel at mærke indrette en stat, der som princip har at bestræbe sig på at se og behandle alle som ligeværdige borgere – frem for først og fremmest at se dem som identitetsgrupper (hvide, sorte, kristne, muslimer, mænd, kvinder, heteroseksuelle, homoseksuelle osv.). Det er selvfølgelig et ideal. Alle bliver ikke behandlet lige. Der findes racisme, sexisme og forskelsbehandling, men ikke desto mindre har vi stadig som samfund det ideal, at alle bør behandles lige.
Ingen er fredet på forhånd
Denne lighedstanke indbefatter også, at alle kan blive udsat for ytringer eller tegninger, der kan virke krænkende. Ingen er i princippet fredet på forhånd, men derfor kan man godt medtænke magtrelationer og konteksten – især hvis man husker at tage de identitetspolitiske briller af først. Satiren er historisk set en kritik af magten, og den tradition fører Charlie Heb-do videre. Her er konteksten vigtig, da Charlie Hebdo en del af en fransk tradition for uhæmmet satire med udgangspunkt i 1960’erne, der gør grin med alt og alle, og 70’ernes antiautoritære tradition.
Gennem tiden har det især været Front National (og i særdeleshed Le Pen-familien) og den katolske kirke, der er kommet under satirisk behandling (bladet har fået 20 sagsanlæg fra den katolske kirke og kun ét fra muslimske organisationer). Når Charlie Hebdos satiriske tegninger alligevel bliver udråbt som racistiske og islamofobiske overses denne kontekst fuldstændig. Kritik af religionen gøres lig med en forhånelse af bestemte befolkningsgrupper, der hermed tvinges ind i den grovkornede og krænkbare identitetsgruppe: muslimer.
Derudover blandes islamisme som ideologisk bevægelse sammen med det store flertal af moderate muslimer. Billedet er dog langt mere komplekst. Det er rigtigt, at mange muslimer er del af en udsat gruppe i det franske (og danske) samfund, men samtidig er islam også en global magtfaktor. Som en verdensreligion udøver islam magt, og islamisme som en forvrænget fundamentalistisk fortolkning af islam forvolder død, ødelæggelse og terror i store dele af verden. Alt dette reducerer identitetspolitikken til forhånelse af et mindretal i en snæver national kontekst.
Thomas Wiben Jensen er lektor ved Syddansk Universitet
Mage til amatøragtig analyse skal man desværre ikke lede længe efter i disse dage... Den ene dag er det synd for Krarup og Camre - og i dag er det så synd for 'den hvide mand'. Ja, det er synd. Det er sgu En synd! Om at vende hele verden på hovedet. Er det virkelig så vanskeligt ja faktisk umuligt for en lektor at forstå, at man skal tænke sig om ift., hvad man gør og hvad man siger over for mere eller mindre undertrykte personer og grupper i et samfund? Åbenbart. Så i stedet gøres det til et problem, at man 'som hvid mand' skal tage hensyn... Erasmus Montanus gør os alle til høns med sin logik. Take a look at your self! og Gør dog dine studier om!
Det handler faktisk om implikationerne: at det heteroseksuelle,hvide mandeblik i sig selv ved sin hegemoni opererer på et grundlag af ulighed. Hvis man er i tvivl, skal man bare prøve at læse den klynk, der udfoldes, når der foreslås aktiv indsats for at skabe større lighed.
Hvad der plæderes for, er enshed, hvilket er et undertrykkelsesprojekt. Samfundet er et stort sted, så der bør være plads til udstrakt forskellighed i gensidig respekt.
Hvorfor er denne blindhed for hegemonien pludselig opstået - den er jo det væsentligste angrebspunkt i enhver kamp for demokratiet
Reelt er det det modsatte, der gør sig gældende i i en demokratisk retsstat : i udgangspunktet skal man ikke tåle hån, spot og latterliggørelse! Da der så alligevel er forskellige magtpositioner, må nogen i praksis tåle det alligevel.
Fin analyse. Man kan tilføje, at identitetspolitikken blot er en effekt af den anti-universalistiske multikulturalisme. I den udfoldede realisering skal hver gruppe have sit eget territorium, sit eget retsvæsen, sin egen lovgivning, sine egne myndigheder osv. Og ekstern kritik på tværs af det apartheid-organiserede samfund er krænkende og ikke tilladeligt. Store dele af denne realisering af den multikulturelle drøm er indfriet i Malaysia (se gerne Frederik Stjernfelts og undertegnedes: "The Democratic contradictions of Multiculturalism", New York 2012). Det er paradoksalt, at det netop er venstrefløjen, der er blevet instrumentaliseret fortaler for denne ideologi i Vesten. Og hvad mere er: den politiske kultur på venstrefløjen tillader end ikke en kritisk diskussion af dette forhold. Man har i praksis overladt det til en populistisk højrefløj at afhandle disse spørgsmål og problemer. Men spørgsmålet er selvfølgelig, om massakren på det venstre-libertære Charlie Hebdo trods alt er det paukeslag, der får venstrefløjen til at vågne op og besinde sig på sine demokratiske arv.
@ Lars - du har fået malet dig op i et hjørne, hvor du tilsyneladende ikke er i stand til at tænke eller læse klart ! Uanset hvor mange undertrykte muslimer, kristne elle jøder der findes i verden vil jeg til enhver tid tillade mig at kritisere deres religion for at være tendentielt samfundsødelæggende. Fordi de lægger væsentlige samfundsspørgsmål i uansvarlige magters hænder. Jeg bruger ord, andre bruger tegninger - kampen er mere vigtig end vi måske aner.
Saa hvis jeg gaar op til dig velvidende, hvad der rigtigt eftertrykkeligt kan saare dig, goere dig ondt og sandsynlivis gal i hovedet... og siger lige neptop det til dig... er der en mulighed for, at du vil give mig tilbage as samme skuffe, eller maaske et blaat oeje.
-
Hvis jeg taesker dig, er der en mulighed for at jeg ogsaa faar nogen taesk.
-
Det er logik paa 2 aars niveauet.
-
Der er bare nogen ting, man ikke goer... ifoelge gode manerer...
-
Og hvorfor saa manerer? Fordi det er nemmere at komme igennem livet, naar man har gode manerer. Det gamle ord der har gjalt i 1000 vis af aar gaelder stadig: ''Lad vaere at goere noget til andre, du ikke vil ha de goer til dig'' eller ''du skal behandle andre, some du gerne selv vil behandles."
-
Det er dogmerne og symbolerne, ikke personer, der udstilles, Bente Pedersen.
Du kan ikke sidestille individernes omgangsformer med individets reaktion på kunsten.
På engelsk findes udtrykket 'the milk of human kindness'
Englændere lærer høflighed fra barnsben. Vi danskere elsker at opleve de venlige, hensynsfulde englændere. Det er muligt de tænker 'bonderøve' om os, men de holde det for sig selv.
De får en til at føle sig velkomme, inkluderet og respekteret
Den form for selvcensur er efter ytringsfriheds fundamentalisterne opfattelse utålelig
Hvis man vil have en ordentlig analyse, kan man starte her:
vox.com: What everyone gets wrong about Charlie Hebdo and racism
(Det er samme analyse som lektoren lånte i sin kronik 'Anklagesyg venstrefløj misforstår Charlie Hebdo', men originalen er noget mere rafineret)
"Hvis jeg taesker dig, er der en mulighed for at jeg ogsaa faar nogen taesk."
Jamen jeg er da sikker på at diverse tegnere ikke griber til våben hvis fornærmede muslimer tegner en satirisk tegning af en sekulær person.
"Den form for selvcensur er efter ytringsfriheds fundamentalisterne opfattelse utålelig"
Nej, men enhver ide der luftes offentligt må tolerere at blive udsat for kritik, hån, spot og latterliggørelse. Uanset om det er tro på Marx, nisser, storken, Muhammed, Jesus eller Helle Thorning.
Det er klart at enhver ytring skal ses i forhold til konteksten. Det er jo der humlen ligger.
F.eks. er der himmelvid forskel i Yahya Hassan's ytringer om konkrete oplevelser i sin omgangskreds og så Krarup/Hedegaard/Rose/Jespersen/... , der kommer med nogle forsimplede generaliseringer, som er brygget sammen i et ekkokammer fjernt fra de mennesker, det handler om.
Formålene for ytringerne er desuden meget forskellige.
Ytringsfriheden er absolut. Der er bare masser af ting man af hensyn til andre ikke siger, selv om man har lov.
Ytringsfriheden har trangere kår i verden efter JP's provokationer. Charlie Hebdo er lidt i en anden kontekst eftersom de ikke så ensidigt går efter kun muslimer.
"Ytringsfriheden er absolut"
Selvfølgelig er den ikke det. Det der strafbart på lige fod med forbrydelsen at opfordre til forbrydelser.
"Charlie Hebdo er lidt i en anden kontekst eftersom de ikke så ensidigt går efter kun muslimer."
Så man må ikke lave satiriske temaserier? Spændende tanke. Men jeg tror ikke at de sidste 100 års fremragende danske satire tegnere er enige med dig. F.eks Roald Als som har som erklæret mål at gå efter den til enhver tid siddende regering. Det er sgu' da et prisværdigt tema der vil noget.
http://www.billedkunst.dk/om_os/bag_om_billedet/13-05-16/de_fraekke_blad...
"Det er selve det faktum, at Charlie Hebdos redaktion bestod af hvide, sekulære – eller i hvert fald ikkemuslimske – og, så vidt vides, heteroseksuelle mænd, der gør, at deres satiretegninger af f.eks. profeten Muhammed er [eller vel snarere "bliver opfattet som værende"?] racistiske, islamofobiske og homofobiske. Det er med andre ord ikke tegningerne i sig selv, der udløser disse diskvalificerende betegnelser, men derimod tegnernes hudfarve, køn, seksualitet og (manglende) religiøse tilhørsforhold."
Og så vidt jeg kan se, er det samtidig her i kommentarfelterne hovedsageligt det samme 'segment', nemlig hvide, ikkemuslimske mænd, der mest vedholdende angriber tegnerne på Hebdo, og andre der formaster sig til at håne profeten, for at være utilbørligt grænseoverskridende, islamofobiske og racistiske, når de gennem deres satire udstiller 'profeten', og hvad han står for.
Det er da lidt interessant.
Som kvinde kunne jeg eksempelvis til tider godt tænke mig den samme energiske opbakning til mit køn, når kvinder bliver 'hånet, spottet og latterliggjort', som der nu ivrigt bliver – i princippet vel hovedsageligt mandlige? – muslimers tro til del.
Altså, principielt er jeg ret enig med det meste af det her. Problemet er bare den der lille detalje med "det lige samfund". Selv om Thomas Wiben Jensen er klar nok over at banen ikke er helt flad, og at sexisme, racisme og homofobi findes, så får jeg på fornemmelsen at han betragter det som mindre, lokale afvigelser fra reglen, samfundets ideal om lighed. Det er vist her, vi finder den afgørende forskel i antagelser mellem Wiben Jensen og de folk, han kritiserer.
Selv er jeg ikke sikker på om jeg tror på, at samfundets ideal om lighed i praksis er stærkere end samfundets tradition for ulighed. I mine øjne er der en legitim diskussion at have om det fede i at CH er SÅ glade som de er for racistiske stereotyper som våben i den gode kamp mod ...snart sagt hvad som helst. Også selv om jeg ikke betvivler CH'ernes velvillige hensigter.
Tak for en god kronik.
Det kan vist kun være den yderste kulturrelativistiske venstrefløj der ikke er enig i indholdet.
Selvfølgelig er Charlie Hebdo ikke racistisk, muslimfjentlig eller andre tåbelige påstande.
Charlie Hebdo er venstreorienteret og som socialist har bladet min fulde opbakning.
Kommentar 2. Joevnfoer ogsaa den fransk komiker Dieudonné som ikke har same ytringsfridhed
som Hedbo.... Hvorfor mon han ikke har det ?????
Den yderste konsekvens af den argumentation nogen anlægger, at man bør være pæn og ikke må krænke religioner og deres profeter, er at disse individer naturligt må støtte den censur og underetrykkelse som befolkningen i Iran oplever under et religiøst præstestyre indsat af Allah.
Bente - det han afskæres fra er støtte til ideer om vold mod andre og dermed en støtte til begrænsning af ytringsfriheden.
Du burde tænke dig lidt bedre om inden du går på banen.
De eneste ytringer der naturligvis bør stoppes er netop opfordringer til vold mod anderledes tænkende. Derfor er der fundamentalt intet galt i at stoppe en komiker når denne åbent udtrykker sympati for mord på mennesker som enten er uskyldige, er af en tro han ikke kan li, eller har anvendt deres retsikrede ytringsfrihed i kritisk men absolut ikke voldeligt øjemed
Bente - det han afskæres fra er støtte til ideer om vold mod andre og dermed en støtte til begrænsning af ytringsfriheden.
Du burde tænke dig lidt bedre om inden du går på banen.
De eneste ytringer der naturligvis bør stoppes er netop opfordringer til vold mod anderledes tænkende. Derfor er der fundamentalt intet galt i at stoppe en komiker når denne åbent udtrykker sympati for mord på mennesker som enten er uskyldige, er af en tro han ikke kan li, eller har anvendt deres retsikrede ytringsfrihed i kritisk men absolut ikke voldeligt øjemed
Selfølgelig bør der slås hårdet ned på enhver ytring der opfordrer til eller støtter vold mod anderledes tænkende
Ja; Man kan ikke være pro kritik/spot og spe af politisk islam det ene sted og imod et andet sted.
Politisk Islam/islamisme er en fascistoid undertrykkende ideologi uanset om den er ved magten eller ej.
Satire over undertrykkende ideologier er på sin plads til alle tider. Det er ideologien der kritiseres, ikke hver og en muslim.
Det var en trykfejl af de grove at anbefale Lars Jørgensens kommentar. Jeg er helt og aldeles fuldstændig uenig i hans kommentar.
Der er ikke noget galt i at tage hensyn til andre mennesker - tværtimod - men der er noget galt i ikke at betragte bestemte typer befolkningsgrupper som ligeværdige og sammenblande vores ytringsfrihed med White Mans Burden...
Nej, Robert Ørsted-Jensen - kun det sædvanlige: at man ikke kan kæmpe andres krige for dem. Når der er tilstrækkelig kritisk masse til oprør imod en fundamentalistisk Islam, kommer den; men hvad kommer den os ved? Vi lever ikke efter den i vores del af verden, og selvom et mindretal af indbyggere med muslimsk baggrund holder fast i den, er det på ingen måde noget, der bør genere majoritetssamfundet.
Det dumme argument, der fremføres gang på gang om blot at ramme symboler, begriber ikke, at angreb på symboler angriber alle, fordi fortolkningen af symbolet kan være helt individuelt, men netop angå alle, der har antaget symbolet, uanset deres tolkning af det. Man kan langt bedre angribe og argumentere imod de mennesker, der nu om dage har en bestemt fortolkning.
I et lige samfund er alle selvfølgelig fredet på forhånd. Hvem skulle have autoriteten til at angribe, i udgangspunktet?
Peter - når det gælder ytringsfrihed kæmper vi ikke andres krige - vi kæmper vores egen kamp - ikke krig.
Det er en kamp som handler om at bevare den smule frihed vi trods alt har vundet.
Det gør vi ikke kun for vores een skyld men også for at der midt i vores og deres elendighed trods alt er fristeder hvor oppotionelle og fritænkende mennesker fra også deres lande kan søge tilflugt. Helt på samme måde som da Karl Marx søgte og fik et tilflugtssted i England i 1850erne. Heller ikke det var et sundt land, snarere et imperie midt i en industriel revolution som kostede ufattelige lidelser, hjemme som i kolonierne. Men England havde dog et mål af hævd vundet for ytringsfrihed og det var igrunden ikke så ringe endda.
Terror er klassekampens guillotine
Vi, de hvide er bedre end de andre. Vi er klogere, og vi er kommet meget længere i udviklingen i forhold til dem. Vi ved bedre, og derfor må de andre godt slå os ihjel, men vi, blomsten af al civilisation, må ikke gøre grin med dem.
En pudsig, forkvaklet afart af chauvinisme. Er det måske en løbsk videreudvikling af begrebet: Du må ikke slå på nogen, der er mindre end dig selv ?
Når man bedømmer en tekst eller en tegning, hører det med til billedet hvem afsenderen er. Selv om tegningen er den samme uanset, kan viden om afsenderen give et fingerpeg om hans intentioner.
Da cirka 99% af alle racistisk motiverede 'islamkritikere' er hvide vesterlændinge, er det ret naturligt at skele til afsenderens hudfarve. Ligeledes har jeg ignoreret 'jødedomskritikere' primært på basis af at de var muslimer. Omvendt, da jeg så Defamation - Israel-kritisk dokumentar som DR investerede i men ikke turde vise - bed jeg mærke i at instruktøren selv var jødisk.
Hvis jeg selv skriver om om jøder eller muslimer, er jeg selvfølgelig bevidst om at jeg ikke selv tilhører denne gruppe, og at folk der læser det jeg skriver selvfølgelig læser teksten ud fra dette.
Kronikøren mener at dette er en form for racisme. Tegningerne skal have lov at stå for sig selv, uden skelen til hvem afsenderen er.
Altså selvfølgelig bortset fra at kronikøren og andre gør meget ud af at fremhæve at Charlie Hebdo er "venstreorienteret" og "magtkritisk" - underforstået, at så kan man jo på ingen måde overhovedet være racist. Det syntes han godt man kan tage med i vurderingen.
Det hører selvfølgelig med til det samlede billede at Charlie Hebdo er venstreorienteret. Ligeledes er det også relevant at redaktionen tilhører en hvid majoritet i et land hvor muslimer er en minoritet uden indflydelse.
Intet af dette er et selvstændigt argument. Hvis ens kerneargument er at redaktionen er "hvide mænd" eller at redaktionen er "venstreorienteret", har man en dårlig sag.
Min egen fornemmelse er at Charlie Hebdo i et eller andet omfang benyttede racistiske sterotyper, og at bladet i en eller anden grad red med på bølgen af muslimhysteri i kølvandet på 9/11.
Her er en racisme-anklage fra en tidligere medarbejder: “Charlie Hebdo”, not racist? If you say so…
Den er noget entydig så jeg syntes med fordel man kan suplere denne:
vox.com: What everyone gets wrong about Charlie Hebdo and racism
Du ved Max, i visse smhg er nuanceret refleksion ikke, hvad der først gribes til. Man lader lovens bogstav skygge for dens ånd, og det store, globale billede splintres til et fragmenteret puslespil - hvor man manisk insisterer på egne snorlige samfærdselsregler og således helt mister proportionssans og orientering. Terroruhyret er selvskabt - men det er for stor en kamel at sluge for små jammerlige intellektuelle undermålere, der ikke fatter, hvad der har ramt dem lige midt i deres provinsielle selvtilstrækkelighed. Vi må godt - give politiske aktører en anledning til at konfliktoptrappe med terror - så det er klogt, det gør vi. Hvor primitivt.
At overveje at bruge krigsmilliarderne til fredsskabende og fattigdomsbekæmpende miljø-og socioøkonomiske indsatser ... at overveje med empati og intelligens at imødekomme mennesker, som er desperate nok til at begå selvmordsaktioner .... ? Nej? De skal fanden brodere dem rette ind, eller de blir bombet endnu længere ned i det stenalderhul, hvor de i forvejen befinder sig. Yeah right, thats the way, the way some like it - men en rigtig usmart måde at forsvare vores frihedsrettigheder.
Et ord der efterhånden - i lyset af det privatkapitalistiske konkurrencehelvedes finansielle overtagelse af civilsamfundets institutioner - klinger stadig mere hult. 'The euro is simply the other side of the supply-side siden coin. 'As Mundell (euroens konstruktør og nobelprismodtager) explained it, the euro is the way in which congresses and parliaments can be stripped of all power over monetary and fiscal policy. Bothersome democracy is removed from the economic system. "Without fiscal policy," mundell told me,"the only way nations can keep jobs is by the competitive reduction of rules on business."
Perversionernes tid er efter alle disse århundreder endnu ikke forbi - og magten manipulerer behændigt opmærksomheden bort fra de egentlige forbrydelser og overgreb. Del og hersk - få idioterne til at bekæmpe hinanden, så the filthy few får ro til at sætte sig på magten, og efterfølgende nemmere pacificerer evt resterende systemkritikere. Og som sædvanlig er de folkevalgte nyttige idioter for den agenda. Senest har Mogens Lykketoft offentligt - endelig - indrømmet, at tdc afleveringsforretningen, hvor privatfittere lænsede fælleskassen for uhyrlige summer, ikke var det smarteste træk, og alligevel fortsætter man bare i samme spor med skattefinansierede bankpakker, dong afleveringsforretningen med ditto milliardgevinster til nogenlunde samme privatprofitører, m.v.
Hvor dum har man lov at være - på andres vegne? Har vi set bunden - eller kan syriza vise sig at være dem, der sætter en stopper for den uhæmmede underminering af enhver hensigtsmæssig ressourceadministration, enhver fornuft og anstændighed?
I et lige samfund handler det først og fremmest om at sikre alle ret til at vælge egen livsstil, ligesom det handler om, at ingen i princippet kan gøre sig til herre over andre på det offentlige plan.
Lighed fordrer indbyrdes respekt, selvom man er uenig i den andens levemåde. Og hvorfor skulle man dog gå så meget op i, hvad andre gør? Hvis man selv er tilfreds, må det være mere end rigeligt - og hvis man ikke selv er tilfreds, er arbejdet på at blive det mere end rigeligt.
Charlie Hebdo laver satire over alt og alle.
Jøder, muslimer, katolikker, højrenationalister, racister, præsidenter og en hver form for ideologi.
Hvis man vil kalde Charlie Hebdo for racistisk fordi det går ud over politisk Islam/Islamisme, så tror jeg faktisk at et overvejende flertal af muslimer vil være uenige heri.
Det er ganske sikkert helst fri for denne omklamring da de selv tager afstand fra Islamismen.
"De er " skulle der stå
Egentligt er det vel simpelt: Hvis man mener religion og politik kan adskilles, så må man lade religiøse mennesker have deres inderlige følelser i fred. Men højrefløjs kristne i USA, Buddhister på Sri Lanka, kalot-jøder i Israel , Ayatollaer i Iran og det muslimske broderskab i mellemøsten vidner om det modsatte.
At nogle af religionernes tilhængere er så fattige i ånden, at de ikke erkender sådanne forbindelser, giver jo ingen ret til at blive fritaget for satire og kritik. Skulle vi så også undlade at kritisere de mindretal af mennesker, der af et ærligt /naivt hjerte støttede Stalin, Mao , og det der var værre?
Randi vores frygtløse afviser af krænkelser af enhver art, skriver følgende om os der ikke er enige med hende
"...for stor en kamel at sluge for små jammerlige intellektuelle undermålere, der ikke fatter, hvad der har ramt dem lige midt i deres provinsielle selvtilstrækkelighed."
Det er mig en kilde til stadig undren og et vist mål af moro, Randi, hvordan du af alle fører dig selv frem som fortaler for det synspunkt at man ikke bør anvende "hån spot og latterligørelse" i den offentlige debat.
vi bør nok alle prise os lykkelige at det ikke er salig Muhammed hun omtaler i de der vendinger :)
Hendes påstand om at det vi argumenterer for er at "Man lader lovens bogstav skygge for dens ånd" dokumenterer at hun endnu ikke har fattet at de fleste af os under ingen omstændigheder ønsker at lade os diriger af nogen lov, ja at vi faktisk mener at lovede på flere punkter skygger for meget allerede. Vi vil have blasfemiparagraffen fjernet, det har været en mærkesag for venstrefløjen i 150 år, lige indtil nogen begyndte at tabe hovedet under indtryk af en mindre gruppe af islamistiske facisters trusler. Den eneste begrænsning jeg vil lægge på ytringfriheden er den der handler om at det bør være strafbart i ord og tale at opfordrer til mord og vold mod anderledes tænkende,' Jeg mener at der har været og til stadigher er folk der gør dette ustaffet og at detter er dybt beklageligt. Enhver der forbryder sig burde mærke øjreblikkelige konsekvenser og så er jeg ret ligeglad hvilken religion eller politiske overbevisning de måtte ha
Glæder mig Robert, at jeg kan more dig - syns os selv, jeg til tider er ret sjov.
Og jeg morer mig over jeres gud-og nu også lovløshed - godt jeg ikke er henvist til det regime .... selvom jeg egl tror, at I er nogen sjove fætre, som man vist godt ku bo i ollekolle med ... økolandsby måske - i hver vores bydel, men alligevel - skål og godt nyt år.
Og den med de intellektuelle undermålere, den var egl møntet på de folkevalgte fjolser, der tillader del og hersk strategien at terrorisere ordentlige mennesker, så de helt glemmer, hvem der er ven, og hvem der er fjende : 'The euro is simply the other side of the supply-side siden coin. 'As Mundell (euroens konstruktør og nobelprismodtager) explained it, the euro is the way in which congresses and parliaments can be stripped of all power over monetary and fiscal policy. Bothersome democracy is removed from the economic system. "Without fiscal policy," mundell told me,"the only way nations can keep jobs is by the competitive reduction of rules on business."'
Tænkte netop over det, mens jeg var ude og handle, at det måtte lige præciseres. Terror er klassekampens nye guillotine. Værsgo og hug.
Og Robert, det er mig til stor undren og mindre moro, at du stadig ikke vil eller kan fatte pointen, som er : situationsfornemmelse ! I øvrigt er jeg helt sikker på, at du sagtens tåler din egen medicin. For nu lige at stave det : waders er udmærkede til en fisketur men ikke til bal hos dronningen.
Sry, korrektion : større moro
Pas på blodtrykket !
jeg tror Randi, at man skal passe på, når man pludselig er ansigt til ansigt med problemer af denne art, at man ikke ender op med at anvende de folkevalgte som scapegoats, lige som jeg heller ikke tror på at man ka n lovgive sig ud af al ting. Vi har naturligvis lov til, som du gjorde det ovenfor, at håne, spotte og latterliggøre de højere magter (disse er jo a a ltid mennesker uanset om de kaldes politikere eller profeter eller bare er en stakkels forvildet akademiker som undertegnede). Det har man ret til og det skal man fortsat kunne gøre i tryg forvisning om at ens ret er beskyttet af samfundets fællesskab, så længe man ikke truer med at myrde dem eller folk hvis livsholdninger man ikke kan li, eller advokere for det synspunkt at det er i orden at gøre sådan noget.
Waders til bal hos dronningen? Vel, problemet er jo at vi er forskellige og at vi derfor agerer forskelligt og i et godt samfund skal sådanne forskelle respekteres. Salig Jens Jørgen Thorsen ville sgu netop have set en pointe i at møde op til bal hos dronningen i røjser og hans berømte leopardskinsbukser. Det kan du og jeg mener er upassende, som de gode royalister vi nu er, men det vil næppe være os der er dørvogtere med ret til bortvisningen, og hans optræden berettiger ikke hverken os eller de ansatte dørvogtere til at lade ham myrde.
For mig er dette ret enkelt,
beskyt forskelligheder i optræden så længe disse ikke går ud på at begrænse, myrde eller undertrykke andres samme.
Til lykke Robert, med at at dette spørgsmål er så enkelt for dig - desværre er denne forenklede attitude ikke så funktionel ifht en mere kompleks virkelighed. Fint nok, sålænge du taler på egne vegne, men hvis dine ytringer sætter ubefæstede sjæle igang med ubehersket vold, påtager du dig et medansvar for volden - også selv om du agerer indenfor lovens rammer. Vi har talt om det før. Skal krig entreres, bør det være frivilligt. Du bedes venligst undlade at kæmpe din kamp på mine vegne. Det er ret dumt, at provokere mennesker som, man ved, vil reagere med vold. Her må andre metoder i brug. Det burde være muligt at finde ud af for moderne, oplyste mennesker. Enig i, at ytringsfrihed er vigtig at forsvare - hvis man tror, at det er, hvad man gør, når man håner muslimernes helligste, bevæger man sig på et pinligt ureflekteret niveau, og skader den sag, man hævder at forsvare.
Og nej, man kan netop ikke lovgive sig ud af al ting.
Og grunden til at man ikke opnår andet end ballade, ved at fornærme muslimernes helligste er, at det kun er overfladen, der herved adresseres, ikke det egentlige problem - som er den uhensigtsmæssige miljø-og socioøkonomiske politik, der fastholder disse mennesker i uoplyst fattigdom og som nemme ofre for religiøs og politisk fanatisme. Det er de folkevalgtes ansvar, Robert - at praktisere hensigtsmæssig, dvs retfærdig, ressourceadministration.
Jamen Randi problemet er jo netop and hverken du eller jeg kan styre de der "ubefæstede sjæle" - det eneste vi kan er at yde dem beskyttelse eller straffe dem med loven i hånden.
Det er jo for pokker ikke Stalins sovjet eller Saddams Irak eller Hitles Tyskland, hvor man lade folk forsvinde med det samme de siger eller gør noget magthaverne ikke ka li vi lever i.
Vi lever i en verden fuld af besynderlige individer og der vil derfor altid være "ubefæstede sjæle" som Jens Jørgen Thorsen til
Spørgsmålet er kun om du vil beskytte deres rettigheder til at være provokerende eller om du villade dem i sttikken og om du mener at borgere i vores samfund skal have lov at myrde dem efter behag.
Du kan ikke bruge din pænhedsbog til ret meget hvis du ikke vil gøre brug af netop lovgivnings og den udøvende magt, og selv da vil der stadig være en Jens Jørgen Thosen - eller måske bare en Salman Rusdie der ganske uforvarent ender med en pris på sit hoved.
Det for mig at se dig der advokere at der er en enkel løsning her, som kan få det du anser for et problem til at forsvinde, det er ikke mig. Jeg siger bare at der for mig at se ikke er andre løsninger end at vi skal straffe folk der truer andre på livet for deres ytringer, og beskytte dem der ytre sig så længe de netop ikke advokere mord, eller vold. Jeg siger at det er det eneste du kan gøre i et frit samfund og jeg har endnu ikke set dig fremkomme med en bedre eller funktionel løsning - ud over den der med konstant at vifte os i næsen med salig Emma Gads gamle borgerdys bog "Takt og Tone - Om Omgang med Mennesker" fra 1918. Men til dato har de der gode borgeæige dyder ikke løst noget problem overhovedet.
randi christensen
Du mener det uden tvivl godt, men for pokker hvor er du dog nedladende.
Muslimer føler sig ikke krænket fordi de er "mennesker i uoplyst fattigdom og som nemme ofre for religiøs og politisk fanatisme". Verden er fyldt med velfungerende almindelige middelklasse mennesker, der også er muslimer. Den gruppe føler sig hverken mere eller mindre krænket end en muslim der er fattig eller som er flygtning. Islam betyder blot noget andet for en muslim end i forstår. Spar os for din nedladenhed når du alligevel ikke fatter emnet.
Robert, det er din påstand - og det er min, at provokationer ikke er den rette tilgang i denne konflikt. Det er den forkerte medicin. Og jeg har gentagent og vedholdende påpeget, at løsningen er at adressere og løse de miljø-og socioøkonomiske problemer, som en forkert lokal og global ressourceadministration medfører. Tilfredse mennesker begår ikke terror. Du sætter kikkerten for det blinde øje. Læs mine indlæg igen - du kan ikke påstå, at jeg ikke kommer med alternativer.
Hej ahmed - har netop undret på, om der dog kom en reaktion fra en muslim. Mener du, at terror er en fornuftig reaktion, når profeten hånes, spottes og latterliggøres? Og såfremt det ikke er tilfældet, hvorfor mener du da, at nogle alligevel vælger den måde at reagere på? Oplys os endelig, hvad er rationalet? Hvis reaktionerne ikke er udtryk for miljø-og/eller socioøkonomiske mangelsyndromer, hvad er det da?
Sider