Baggrund

Oligarkerne trives også i Vesten

Opkomsten af en superrig global elite betyder, at oligarkiet er vendt tilbage som politisk problem
27. marts 2015

I løbet af det 20. århundrede vænnede vi os til, at den væsentligste trussel mod demokratiet var totalitarisme. Det vil sige en situation, hvor staten besidder for meget magt i forhold til civilsamfundet. Imidlertid har voldsomme formueophobninger medført, at en gammel trussel mod demokratiet er vendt tilbage. Truslen består i, at de allermest velstående bruger deres økonomiske magt til at kontrollere den politiske beslutningsproces. Udviklingen er langt fremme i lande som USA, men vi ser også oligarkerne spille med musklerne herhjemme.

Sammenhængen mellem koncentration af økonomisk og politisk magt er langt fra en ny problemstilling. Aristoteles talte om, hvordan »oligarki er, når de rige har magten i deres hænder, mens demokrati henviser til det modsatte, når de ubemidlede sidder på magten«. I det hele taget spillede spørgsmålet om at begrænse den økonomiske elites magt en hovedrolle i de antikke republikker og demokratier. Eksempelvis kunne borgere i Athen bortvises fra byen, hvis de ansås for at være en trussel mod demokratiet. Ligeledes indførte Rom nogle hundrede år senere folketribuner, valgt af underklassen, der kunne nedlægge veto mod det elitedominerede senat.

Den oligarkiske trussel mod demokratiet har længe været ignoreret, men den stigende koncentration af økonomiske ressourcer har sat spørgsmålet på den videnskabelige dagsorden.

Den amerikanske politolog Jeffrey A. Winters definerer i sin bog Oligarchy fra 2009 et oligarki som en tilstand, hvor den rigeste del af befolkningen ikke blot har kontrol over økonomiske ressourcer, men også er i stand til at mobilisere politiske ressourcer til at forsvare deres velstand. Oligarkier adskiller sig fra andre former for elitestyre ved at være baseret på et materielt fundament af ressourcer, som er uafhængigt af den statslige magt.

Winters oligarki står således i modsætning til liberalismens kongstanke om, at staten kun må have begrænset magt over individerne. Den forestilling er irrelevant, når det drejer sig om oligarkiet som politisk problem. For selv en velfungerende retsstat kan styres af et oligarkisk system.

Ikke kun et problem i Øst

I den offentlige debat bruges betegnelsen oligarker nærmest kun om den gruppe ekstremt rige mænd, der efter Østblokkens sammenbrud opkøbte store dele af produktionsapparatet til ekstremt favorable priser. Efterfølgende brugte rigmændene deres nye formuer på at købe sig til politisk indflydelse. Køb af politisk magt findes dog ikke kun i Rusland eller Ukraine. I latinamerikanske lande, som for eksempel Colombia og Guatemala er staten underlagt nogle få rige familier, og også det politiske system i USA bliver i disse år mere og mere afhængigt af de allerrigeste.

I 2010 kom 40 procent af alle penge doneret til valgkampe fra de 0,01 procent rigeste. For nylig viste de amerikanske politologer Martin Gilens og Benjamin Page, at almindelige menneskers meninger ikke har nogen reel indflydelse på politik, hvis de ikke flugter med holdningen hos de rigeste i samfundet. Præferencerne hos de rigeste amerikanere og organiserede interessegrupper, har altså stor indflydelse på den politiske proces. Derimod kan man ikke påvise nogen uafhængig indflydelse fra det store flertals meninger og præferencer.

Oligarki på vej til Danmark

Også i Danmark spiller de store formuer en rolle i politik. Vi kender Lars Seier Christensens indflydelse i Liberal Alliance eller Mærsk Mckinney Møllers magt over beskatningsniveauet af Nordsøolien.

Men der er flere andre eksempler. Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen har gennem mange år siddet tungt på dansk forskningspolitik. Danfoss-familien er god for 13,6 milliarder kroner. Som teknologitung virksomhed har Danfoss store interesser i, hvad der forskes i herhjemme. Jørgen Mads Clausen har skabt et vidtforgrenet netværk, som gør ham til den femte bedst forbundne person i det danske magtnetværk. Han har især haft interesse for dansk forskningspolitik, og blandt meget andet har han siddet i både Koordinationsudvalget for Forskning og været formand for Højteknologifonden. Clausens personlige magt sås måske bedst, da en af hans ansatte, chefen for oplevelsesparken Danfoss Universe Charlotte Sahl-Madsen, blev gjort til forskningsminister i 2010 uden at have hverken politisk eller forskningsmæssig erfaring. Sammen med andre af landets rigeste familier er Jørgen Mads Clausen også klar til at handle politisk, når folkevalgte angriber deres økonomiske privilegier. I 2013 ville regeringen lave en moderat forhøjelse af arveafgiften. Men så gik 11 af Danmarks rigeste familier, der ejer blandt andet Jysk, Bestseller, Foss, Lego og Danfoss sammen for at forhindre det. Gennem tv-kampagner og intenst lobbyarbejde fik de taget forslaget af bordet, selv om ændringer i arvelovgivning ifølge AE-rådet er en af de bedste måder at sikre en fair omfordeling af samfundets ressourcer på, samtidig med at man undgår at beskatte arbejde.

Der er med andre ord grund til at bekymre sig over, om den uforholdsmæssig store indflydelse som de rigeste kan udøve, kommer til at underminere demokratiet. Og der er grund til at gøre noget ved problemet, inden det ryger helt ud af kontrol. Ellers får vi, som Mark Twain sagde, blot: »Den bedste styreform, der kan købes for penge«.

Rune Stahl er ph.d-studerende i statskundskab ved Københavns Universitet

Christoph Ellersgaard er sociolog

De er begge medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at stille spørgsmål ved det aktuelle samfund og dets udvikling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michal Bagger
  • Rune Petersen
  • Bodil Waldstrøm
  • Troels Holm
  • HC Grau Nielsen
  • Steen Sohn
  • Erik Nissen
  • Toke Andersen
  • Rasmus Knus
  • Mark Thalmay
  • Ivan Gullev
Michal Bagger, Rune Petersen, Bodil Waldstrøm, Troels Holm, HC Grau Nielsen, Steen Sohn, Erik Nissen, Toke Andersen, Rasmus Knus, Mark Thalmay og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Endnu et tegn på uduelige politikere, som ikke repræsentere folket. Demokrati er ikke andet end et skalkeskjul for magt eliten som religion var det i middelalderen.

Bodil Waldstrøm

Det er et stort problem i både Danmark og EU, at meget rige mennesker og store virksomheder har afgørende politisk magt. Som vælger er man afmægtig. Det burde blive et tema under valgkampen.

Martin Olafssen

Surprise? ! Diverse magthavere i Danmark har minimum de seneste 30 år tjent kapitalen og dem selv. På engelsk hedder kaldes det bl.a. Corporate Fascism.