TIRSDAG 7. december 2021
Ved ikke at optræde som en klassisk budgetbisse, men snarere som en snarrådig budgetnisse, der hvert år leverer en godmodig finanslov lige op til jul, har Nicolai Wammen forhandlet finansloven hjem og skabt midlertidig stabilitet omkring s-regeringen

Indland

Når jobcentre ofte bliver underlagt kritik, skal man huske, at de ikke bare er formidlere af arbejdskraft, men steder, som i langt højere grad end tidligere tager hånd om borgere med komplekse problemer. Det skaber et øget behov for at gentænke jobcentrene, siger to professorer bag ny bog
Afskaffelse af håndværkerfradrag og udskydelse af almen boligrenovering tager farten af bygge-og anlægssektoren. Godt, siger økonomer, ærgerligt, siger den grønne omstillings fortalere

Udland

Nicaraguas præsident bliver kaldt regionens nye diktator efter netop at have vundet det, mange beskriver som ’et falsk valg’. 31-årige Amaru Ruiz er en af de tusinder af borgere, der er flygtet på grund af vold og trusler fra styret, der slår hårdt ned på de personer, der gør modstand. Nu kæmper han fra sit eksil for at få sit land tilbage
Som et af de eneste lande i den tidligere østblok har Polen aldrig haft atomkraft. Det vil både regeringen og private investorer nu ændre på for at finde en vej ud af den beskidte og dyre kulkraft. Men prisen er kun én af mange forhindringer

Kultur

Min barndoms jul var hvid og kaotisk, fortæller journalist Anna von Sperling i denne juleklumme
På en gammel herregård i Næstved giver kunstner Sophia Kalkau og digter Ursula Andkjær Olsen os et (form)sprog for en ellers ignoreret livsfase. De formulerer på ny, hvad frugtbarhed kan være, hvis det ikke kun betyder børnefødsel og evig vækst
Juleteatret får julesorgen til at klinge. Både hos Crazy Christmas Cabaret i Tivoli og i Teatergrads turnéforestilling ’Luk julefreden ind’
Det var det længste skakparti i skak-VM’s 135 årige historie. Det kunne man godt se på de to efter opgøret

Debat

Mine første hedeture var forfærdelige. Jeg sov ikke om natten, og jeg var i dårligt humør om dagen. Mine hedeture styrede mig. Men da jeg tog kontrollen over hedeturene, fik jeg overskuddet tilbage, skriver kommunikationsrådgiver Anna Thygesen i dette debatindlæg
Der er en markant stigning i antallet af børn og unge, som lider og skal have hjælp. Men skal de alle have en psykiatrisk diagnose? Med de rammer, som vi giver vores børn og unge, er vi i gang med at masseproducere kommende psykiatribrugere, skriver tidligere pædagog i ungdomspsykiatrien Sanne Lundhede Poulsen i dette debatindlæg
I appen ’Min SP’ skal man angive sin kønsidentitet. Men kønsidentiteten har ikke noget at gøre med medicinsk behandling. Det har til gengæld det biologiske køn. Derfor bør appen have to separate kønskategorier: kønsidentitet og biologisk køn, skriver pensionist Anne Margrete Berg
Nordjyllandsværkets tilbud om at udfase brugen af kul mod en betaling på 800 millioner er ikke det gode tilbud til regeringen, Information fremstiller det som. CO2-reduktionen er lav og prisen høj. Og så er det ikke hele Danmarks befolknings opgave at betale for det, skriver klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialdemokratiet Anne Paulin

Ledere

At dømme Aung San Suu Kyi for at opildne til oprør er en absurd logik. Hun er en demokratisk valgt leder med ualmindelig stor folkelig opbakning. Oprøret står Myanmars junta for. Militæret har tvunget sig til magten ved et kup og slår civile borgere ihjel i gaderne
Med den grønne delaftale om finansloven har et flertal i Folketinget besluttet at bygge flere havvindmøller i Danmark. Det er en vigtig, men også en nem beslutning, og i de kommende måneder og år venter de svære