Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Åbenhed om statens indkøb

Har du nogensinde spekuleret over, hvor meget forsvaret bruger på kaffe hos BKI eller for den sags skyld på Joint Strike Fighter. Og hvilket ministerium bruger egentlig flest penge på KMD?

Over de seneste fire måneder har OpenSpending bedt samtlige danske ministerier om at udlevere de indkøbsoversigter, som Moderniseringsstyrelsen kigger igennem hvert kvartal. Det har indtil videre givet adgang til godt 240,000 indkøb for 27 mia. kroner, på trods af at halvdelen af alle ministerier endnu mangler at udlevere. Eksempelvis har Statsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet alle afvist at forklare, hvad de bruger penge på.

Du kan selv søge i de åbne udgiftsdata. Glem ikke at virksomhedernes skatteoplysninger er offentligt tilgængelige. Det betyder at du eksempelvis kan tjekke om en statslig leverandør rent faktisk har overskud og betaler skat.

OpenSpending har også et API

Københavns Kommune afviser åbenhed

OpenSpending, er et globalt initiativ fra Open Knowledge Foundation, som hjælper journalister og alle andre med at udgive og undersøge offentlige udgiftsdata. I England udgiver OpenSpending eksempelvis alle offentlige udbetalinger over 25,000 pund.

Projektet vil naturligvis gerne have endnu flere ministerier med i oversigten. Men endnu vigtigere er måske at få adgang til data for, hvad danske kommuner og regioner bruger penge på. Københavns Kommune ligger eksempelvis inde med et regneark på 1 mio. overførsler for ialt 19 mia. kroner (for 2011), som de afviser at udlevere.

Har du data fra andre ministerier, regioner eller kommuner du ønsker at tilføje, så giv lyd @openspending eller @anpe.

Anders Pedersen er datajournalist bosiddende i Den Haag, Holland. Han vandt nordisk nyhedshacker 2012

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Bo Johansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Erik Kaaber Rasmussen
  • Henrik Darlie
  • Marcus Gregersen
  • Nikolai Thyssen
Ib Christensen, Bo Johansen, Lise Lotte Rahbek, Niels Erik Kaaber Rasmussen, Henrik Darlie, Marcus Gregersen og Nikolai Thyssen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

En meget interessant artikel.

Jeg kan forstå, at offentlige virksomheder har åbenhed i deres regnskaber, så borgerne (det er frygteligt at være nødt til at sige dette: uden borgere intet samfund eller statsapparat. Det er altså borgernes land!), naturligvis kan se hvor meget der bliver brugt. At Københavns kommune, Statsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet alle afvist at forklare, hvad de bruger penge på er da en hel vild og mærkværdig holdning. Og det må da tages op af et demokratisk indstillet parti.

Men nu forstår jeg bedre hvorfor man i Folketinget er så satans vild med at lave alle statsinstitutioner om til aktieselskaber, som f.eks. Københavns Havn og TV2. Så er de i princippet private og man kan ikke se deres interne regnskaber. Men jeg kan da godt give et bidrag til 'open spending': DR. Danmarks Radio nægter at udlevere deres udgifter til deres udsendelser. På trods af, at der er mistanker om overforbrug og kammerateri i forhold til leverandørerne af de programmer, som laves ude i byen.

Nu kan vi jo så få at se hvor demokratisk vores 'verdensberømte' danske system egentlig er. Måske kan vi også få tal på, hvor meget som bruges på at udspionere landets indbyggere. Meget interessant, når man fra politisk side har så ondt i røven af de fattige. Det kunne jo også være interessant for en sulten hjemløs, at vide hvad slags mad de sidder propper sig med i Folketinge og andre steder og til hvilken pris. Bare for at tage et eksempel. der er mange andre.

John Vedsegaard

Ingen tvivl om rimeligheden i et sådant system.

Men det skal være på rent Danske hænder og altså ikke køre fra et eller andet ligegyldigt foretagne i et andet land.

Man skal naturligvis også se på hvor meget det kommer til at koste, hvis prisen er 2 milliarder er det helt hen i vejret. Hvor imod 100.000 er mere rimeligt + måske en drift på 10.000 om måneden.

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding