Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Afrika i tal

I dagens avis skriver vi, at Afrikas vækst ikke hjælper almindelige mennesker. På trods af at kontinentet har kunnet fremvise imponerende BNP-procenter siden årtusindeskiftet, har befolkningen ikke oplevet en stigende velstand. Det er i hvert fald hvad befolkningen selv oplever ifølge en omfattende undersøgelse:

Afrika er på vej ud af elendigheden. Antallet af hiv-tilfælde falder, det samme gør malariadødsfaldene, og skyhøje vækstrater over det seneste årti bringer nu velstand til det engang så fejlslagne kontinent. Sådan lyder solstrålehistorien om Afrikas udvikling de seneste 10 år. Men historien rummer bare kun den halve sandhed, siger kritikere. For selv om Afrika ganske rigtigt har oplevet stor økonomisk vækst i modsætning til tidligere tiders stagnation, så kommer den kun en begrænset del af befolkningen til gode.

På Databloggen har vi derfor forsøgt at lave en oversigt over Afrikas generelle sundhedstilstand – og ikke mindst: Hvordan den har udviklet sig. Der findes et hav af indikatorer, der kan sige noget om velstandsudviklingen i et land, men det kan være vanskeligt at finde de data, der både går ti år tilbage og samtidigt er opgjort for alle lande. Ud fra ønsket om at vise Afrikas sundhedstilstand viser vi ’det offentliges udgifter til sundhed’, ’den forventede levealder’, ’spædbarnsdødelighed’ og ’dødsfald relateret til AIDS’. (Lande, hvor data ikke var tilgægeligt, er markeret med rødt).

Men først præsenterer vi et kort over, hvordan den økonomiske vækst, målt i BNP, har udviklet sig siden år 2000.

BNP-vækst

African Economic Outlook 2010. Kilde OECD 

Ækvatorial Guinea er et af de mindste lande i Afrika, men samtidig det land, der har oplevet størst økonomisk vækst - Atten procents vækst i gennemsnit set over en ti-årig periode har det olieproducerende land kunnet prale af. Angola og Sierra Leone har ligeledes haft vækstrater omkring de 10 procent.

Modsat har Zimbabwes økonomi været ekstremt svingende med både vækst og recession på over ti procent. Set over en tiårig periode har landet  som det eneste på kontinentet haft en negativ vækst. Elfenbenskysten præsterer 'næstdårligst' med lidt over en halv procent i gennemsnitlig vækst.

Samlet set viser BNP-kortet dog, at Afrika har været præget af gennemgående stor økonomisk fremgang, med procenter, der kan gøre enhver europæisk leder misundelig. Men som vi skriver i dagens avis, oplever den almindelig afrikaner ofte ikke, at den generelle økonomiske fremgang kommer dem til gode. Historien om 'Africa Rising' har en skyggeside, blandt andet når det kommer til adgang til medicin.

Sundhedsudgifter

Selvom Afrika som helhed har oplevet økonomisk vækst, ses der ikke samme vækst i de enkelte landes sundhedsudgifter. Ti lande har direkte skåret udgifterne til sundhed, heriblandt Ækvatorial Guniea og Sierra Leone, der ellers kunne prale af størst økonomisk fremgang. Kun Elfenbenskysten har oplevet ringe økonomisk vækst af de lande, der sænker udgifterne til sundhed.

Liberia og Rwanda har skruet mest op for de offentlige sundhedsudgifter, hvor Rwanda i 2011 næsten brugte en fjerdedel af landets budget på sundhed.

Sundhedsudgifterne udgøres af udgifter for staten - både den centrale og de lokale. Plus donationer fra internationale aktører og NGO'er. Kilde: The World DataBank

Den forventede levealder for nyfødte

I Sydafrika og Botswana er den forventede levealder for nyfødte faldet som de eneste lande i Afrika. Klikker man på Botswana kan man se, at levealderen er faldet næsten 4 år i løbet af den målte periode, og nu er nede på knap 47 år. For Sydafrika er der snarere tale om en stagnering omkring de 55 år.

Størst udvikling er der sket i Zambia. Her er den forventede levealder en tredjedel større i 2011 end den var  ti år tidligere. Zimbabwe har ligeledes oplevet en længere forventet levetid, og det er – overraskende nok – sket samtidig med økonomisk tilbagegang jævnfør det øverste kort.

Set over én kam, er der dog en klar fremgang i den forventede levealder for nyfødte.

Det gennemsnitlige antal år et nyfødt spædbarn gennemsnitligt vil leve. Kilde: The World DataBank

Spædbørnsdødelighed

Den generelt øgede gennemsnitslevealder kan hænge sammen med, at spædbørnsdødeligeheden også er blevet forbedret over en ti-årig periode. Rwanda har klaret sig særlig godt på det her område med 35.000 færre døde spædbørn i 2012 i forhold til år 2000.

I Nigeria, hvor antallet af døde spædbørn er det højeste i Afrika, døde over en halv million i 2000. Tolv år senere har de formået at sænke det tal med syv procent.

Men der er også en håndfuld lande, hvor udviklingen går den forkerete vej. I den Demokratiske Republik Congo og Chad dør henholdsvis 15 og 19 procent flere end i 2000.

Antallet af spædbørn der dør, før de fylder 1 år. Kilde: The World DataBank

AIDS-relaterede dødsfald

Når det kommer til udvikling i dødsfald forårsaget af AIDS, er der virkelig stor forskel mellem de Afrikanske lande.

I det folkerigeste land, Nigeria, har der været en stigning på over 60 procent i AIDS-forårsagede dødsfald på ti år. I Sydafrika var stigningen 69 procent, og i Mozambique er antallet næsten blevet fordoblet. Alle tre lande, der alle har oplevet stor økonomisk vækst

Det estimerede antal af børn og voksne, der dør som følge af AIDS-relaterede årsager. Kilde: The World DataBank

Befolkningstilvækst

På opfordring fra kommentarfeltet, kan vi endeligt præsentere et kort over befolkningstilvæksten i Afrika. For, som der påpeges, er der ganske rigtigt stor økonomisk vækst på kontinentet, men det sker samtidig med at antallet af afrikanere er steget kraftigt. Så væksten skal altså fordeles blandt mange nye hænder.

For Afrika er der samlet set 37 procent flere i 2012 end ved årtusindeskiftet - eller hvad der svarer til 250.000.000 mennesker. Til sammenligning har befolkningstilvæksten i samme tidsrum globalt set været 15 procent, 11 procent for USA og 4 procent for landene i EU viser tallene fra The World dataBank.

En håndfuld afrikanske lande - Uganda, Eritrea, Niger, Angola, Chad og Syd Sudan - har alle haft en befolkningstilvækst på 50 procent eller derover. Hvis man ser på antallet, er der blevet født flest nigerianere; lidt under 46 millioner på tolv år.

Ø-staterne Seychellerne og Maritius samt Zimbabwe har haft mere beskedne vækstprocenter - omkring ti procent flere indbyggere har disse lande fået siden år 2000. 

 

 

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Jens-Arne Sørensen
Carsten Munk og Jens-Arne Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som sædvanlig undlader man politisk korrekt at tage fat på et tabu, nemlig befolkningstilvæksten.

Det hjælper jo ikke noget, at sidde og glæde sig over en pæn BNP vækst, når den spises op, eller mere end det, af en stor befolkningstilvækst. Om blot 40 år vil der iflg. FN prognoser, være dobbelt så mange afrikanere som i dag, d.v.s. 2 milliarder. Allerede i dag lever alt for mange under fattigdomsgrænsen, og de dermed forbundne dårlige placeringer i Global Hunger Index. Hvad skal så den extra milliard leve af?

Det er også helt rigtigt af fordelingen af velstand er noget af det dårligste i verden. Som en Gini statistik vil vise. Sydafrika er stadig det land der er værst, og den anden tidligere apartheid fælle Namibia er ikke bedre. På trods af godt 20 års sort styre.

Morten Pedersen, Brian Pietersen og Viktor Knudsen anbefalede denne kommentar
Viktor Knudsen

Jeg talte med et par kollegaer (nigerianere) mens jeg arbejdede dernede. Ingen af dem kunne ikke se en sammenhæng mellem fattigdom og befolkningstilvæksten (som ifølge wikipedia pt. er på 2.23 % årligt). Jeg har ingen grund til at formode at de ikke var repræsentative for befolkningen som helhed - det er simpelthen ikke et emne i deres skoler.

Med andre ord, det som var så åbenlyst for 50 år siden for Mao (Kinas formand), og vel nok også for os andre, er ikke et emne man vil diskutere. Og så længe der er denne berøringsangst, så vil fattigdomsproblemerne blot stige.

Morten Pedersen, Lars A. Bruun og Ole Olsen anbefalede denne kommentar

Hvad mærkeligt er der i at væksten kun kommer en lille del af befolkningen til gode?
Hvor i verden er det anderledes?

Lars A. Bruun, Jette M. Abildgaard, Brian Pietersen og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

@ Mads Nielsen

Tak for dit indlæg. Vi har ikke taget de nævnte lande med, da de også regnes som en del af den arabiske verden, hvor landene syd for sahara, udelukkende reges som Afrika. Det er en almindelig opdeling, der både benyttes af FN og The World DataBank.

Kristian Jensen

@ Ole Olsen

Tak for dit indlæg Ole, vi har taget din opfordring til efterretning og præstenterer derfor et ekstra kort, baseret på befolkningstilvæksten.

Mvh. Databloggen

@ Kristian Jensen

Tak for det.

Hvis I så også havde tilføjet et kort fra Global Hunger Index fra International Food Research Institute, ville det kunne ses, at tilstandende i de samme afrikanske lande, er henholdsvis 'alarming' og 'serious',

Kortet er her: http://www.ifpri.org/tools/2013-ghi-map

Alt andet lige betyder det, at jo mere befolkningstallet øges, jo værre bliver tilstandene. At der måtte være økonomisk vækst i nogle af disse lande, betyder langt fra, at den 'hjælper almindelige mennesker, som I rigtigt skriver.

Peter Ole Kvint

For det første er magthaverne ligeglad med resten befolkningen, og bybefolkning er ligeglad med landbefolkningen. Og alle har nok i deres stamme eller familie.

Det grundlægende problem er at landene ikke er skabt af befolkningen men af Europæere, som tegnende streger på de hvide områder af kortet.

Dels blev kolonierne selvstændige ved at nogle lokale koloniherre overtog kolonierne.
Landenes eksistens berettigelse er at berige magthaverne.

I følge lykkeindekset så er Danmark verdens lykkeligste land og det mest ulykkeligste land er Togo. Togo er et misfoster af et land, som er opstået ved at Tyskland tog de delle af Afrika som de andre kolonimaget havde glemt, og dernæst dele Frankrig og England den tyske koloni imellem sig. Og den Franske del er endt som Togo. En privat egendom for landets magthaver.

Kristian Jensen, ok det vidste jeg ikke, tak for info. :)
Men hvis jeg kigger på et moderne atlas idag, så er hører de nævnte lande jo med til resten af Afrika. Det virker da en smule misvisende...

Når de nordafrikanske lande ikke er med, fordi de betragtes som en del af den arabiske verden, så forstår jeg ikke hvorfor både Sudan og Somalia er med, da de er en del af den arabiske liga!!!!!!!!!!

Der er en økonomisk fremgang, og hvis jeg havde en virksomhed, så ville jeg overveje og investere de lande hvor der er politisk stabilitet og økonomisk fremgang, fordi denne fremgang kommer også til at forsætte i de næste mange år pga.Afrikas massive naturressourcer.

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding