Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Arbejdsløs på 3 måder

Hvor mange arbejdsløse er der egentlig i Danmark? Ja, det kommer helt an på hvilken betegnelse man bruger

Hvor mange arbejdsløse er der egentlig i Danmark? Ja, det kommer helt an på hvilken betegnelse man bruger. I formiddags offentliggjorde Danmarks Statistik tre tal for arbejdsløsheden i Danmark. Men de tre tal er ikke identiske - der er faktisk ret stor forskel.

Bruttoledigheden, får vi at vide, er uændret siden sidste måned og ligger på 5,7 procent af arbejdsstyrken. Nettoledigheden er i samme periode faldet med 1400 personer. Og endelig fortæller Danmarks Statistik os, at AKU-ledigheden er steget siden sidste opgørelse og nu lander på 7,1 procent af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden er altså både uændret, faldet og steget på samme tid, hvilket potentielt efterlader læseren en kende forvirret.

Det mener vi på Databloggen, er en glimrende anledning til at (gen)opfriske, hvad der er op og ned på arbejdsløshedstallene. En art public service, så du er bedre klædt på næste gang arbejdsløshedsprocenter kastes rundt i en politisk debat. Vi har derfor taget en snak med senioranalytiker Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og præsenterer hermed Databloggens Arbejdsløshedstypologi.

Tre begreber for samme ting

I fagkredse opererer man med tre begreber for ledigheden; Nettoledighed, Bruttoledighed og AKU-ledighed. Tallene dækker over forskellige samfundsgrupper, og det betyder, at de også giver tre ret forskellige bud på, hvad arbejdsløsheden er i Danmark.

Grafen viser arbejdsløshesprocenter på månedsbasis. Alle tallene er baseret på tre måneders glidende gennemsnit. Populationen i AKU-ledighed udgøres af 15-74 årige, hvor gruppen af netto-og bruttoledige udgøres af 16-64 årige. Kilde Danmarks Statistik

Grafen her viser procentdelen af arbejdsstyrken i Danmark, der er arbejdsløse. Udover at vise en markant stigning i årene omkring Finanskrisen, illustreres også den betydelige forskel på de tre begreber.

I 2011 ligger AKU-ledigheden eksempelvis og svinger omkring otte procent af arbejdsstyrken, hvor nettoledigheden kun er omkring fire procent. Hvis man omregner det til mennesker, giver det en difference på over 100.000 personer - eller hvad der svarer til en by på størrelse med Aalborg. Det er med andre ord ikke svært at forestille sig en politiske debat, hvor der kan drages fordel af det ene tal frem for det andet. Men hvad gemmer der sig bag begreberne?

Nettoledige

Forskellen ligger som sagt i, hvilke grupper der tælles med i opgørelsen. Det laveste tal - de nettoledige - finder man ved at lave en simpel optælling i offentlige registre. Man tæller blot hvor mange, der er registrerede som henholdsvis dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere fra gruppe et

 

Den metode var det oprindelige ledighedsbegreb herhjemme i mange år, så når man hører, at arbejdsløsheden var omkring ti procent i 80'erne, så er det baseret på nettoledigheden. Men i takt med man udbygger aktiveringsordningerne i løbet af 1990'erne (aktivering, løntilskud osv.) mister nettoledigheden noget af sin præcision, fortæller Erik Bjørsted. Folk, der kommer i aktivering, skal jo også søge job, og dermed bliver de også relevante at tælle med, hvis man ønsker det samlede billede af arbejdsløse.

De nettoledige udgør i dag 4,4 procent af arbejdsstyrken.

Bruttoledige

Den registrerede bruttoledighed måler – ligesom nettoledigheden - antallet af 16-64-årige personer, der modtager dagpenge eller som er jobklare kontanthjælpsmodtagere. Men derudover medregner bruttoledigheden også personer i aktivering. Derfor bliver bruttoledigheden højere end nettoledigheden, som man kan se i grafen.

Da Bruttoledigheden baserer sig på registre, har dog den svaghed, at den også medtager folk, der i realiteten ikke er arbejdsløse. Det kunne være personer, der har fået et arbejde, men måske først skal begynde om nogle måneder - de såkaldte in between jobs. Indtil de starter på det nye arbejde trækker de måske dagpenge eller er på kontanthjælp. De tæller derfor med som arbejdsløse i statistikken, selvom de reelt set ikke er det.

Endelig er der en gråzone af personer, der groft sagt kunne sættes i samme kategori som den famøse "Dovne Robert". Altså de folk de, der indgår i netto- og bruttoledigheden som arbejdsløse personer på overførselsindkomster, selvom de måske slet ikke ønsker at komme i arbejde.

De bruttoledige udgør i dag 5,7 procent af arbejdsstyrken.

AKU-ledige

AKU-ledighed dækker over dem, der selv synes, at de er ledige og aktivt søger et job. Den baserer sig ikke på registre, som de to foregående, men laves i stedet for ud fra en omfattende spørgeskemaundersøgelse af danskere mellem 15 og 74 år (ArbejdsKraftUndersøgelsen). Det er en undersøgelse, der tidligere kom hvert kvartal, men fra i netop dag af udkommer månedsvis sammen med de to andre opgørelser.

I spørgeskemaet skal man svare "JA" til tre spørgsmål, for at blive betragtet som ledig: 1) Ønsker jeg et arbejde, 2) Har jeg søgt aktivt inden for de sidste fire uger og 3) Kan jeg påbegynde et job indenfor 2 uger. Du skal svare ja til alle tre for at blive regnet som arbejdsløs i AKU-statistikken. Det betyder, at typer i kategori med førnævnte "Dovne Robert" og folk mellem to jobs blive sorteret fra, da de ikke aktivt søger et nyt job, mens arbejdssøgende, der ikke modtager dagpenge og ikke har ret til kontanthjælp, tælles med. 

I AKU-ledigheden tælles man med, hvis man aktivt søger arbejde og kan tiltræde inden for 2 uger. Det betyder, at de folk i kontantgruppe 2, der der er i stand til at arbejde, vil tælle med i denne statisik såfremt, de svarer ja til spørgsmålene.

AKU-ledigheden er markant højere end de to andre typer, da den rammer bredere. Men en del af forklaringen er også, at studerende tæller med i den opgørelse. Det er omdiskuteret om studerende bør tælle med som arbejdsløse eller ej. De er en del af arbejdskraftreserven, og i den forstand er det nok rigtig at have dem med. Men hvis der diskuteres kernearbejdsløshed, kan man godt argumentere for, at studerende ikke bør tælle med, mener Erik Bjørsted.

AKU-ledigheden benytter samme fremgangsmåde som Eurostat, så det er dette tal, vi bruger, når vi sammenligner Danmarks arbejdsløshed med andre EU-landes. 

AKU-ledigheden udgør i dag 7,1 procent af arbejdsstyrken.

Djævelsk detalje i målemetoder

Sidst ligger der er en djævelsk detalje i, hvordan de tre begreber definerer en arbejdsløs. De Netto- og Bruttoledige måler deres arbejdsløse i fuldtidspersoner. Det skal forstås sådan, at hvis to personer hver arbejder på halv tid, tæller de tilsammen som én arbejdsløs i statistikken. Det betyder at antallet af Netto- og Bruttoledige reelt set er højere end procentsatsen indikerer, da hver bogført arbejdsløse fuldtidsperson så at sige udgøres af flere ledige. 

I AKU-ledigheden sorteres man derimod helt fra, hvis man har arbejdet - alle de ledige i aku-statistikken, har arbejdet nul timer. Det betyder så, at den statistik misser de mennesker, der eksempelvis blot arbejder et par timer om ugen, men reelt set er uden arbejde.

Og vinderen er...

Ovenstående lille gennemgang viser, at der pt. ikke findes en oplagt vinderkandidat - der er styker og svagheder ved alle tre begreber, hvilket også efterlader et rum til at vælge sin personlige favorit. Skulle emnet for en politisk debat nu alligevel blive af økonomisk karakter, så foreslår Erik Bjørsted, at man inddrager en ekstra statistik: Ved at se på tal for beskæftigelsen sammen med arbejdsløshedstallen kan man indfange flere nuancer i arbejdsmarkets bevægelser. Et paradoks i forbindelse med Finanskrisen er, at uanset hvilken statistik man ser på, så er beskæftigelsen faldet mere end arbejdsløsheden er steget. Det vil sige, hvis man kun ser på arbejdsløshedstallene, så kunne man få et indtryk af at det ikke går så skidt, som man skulle tro.

Foto: Morten Germund/Scanpix

Anbefalinger

  • Jens H. C. Andersen
Jens H. C. Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Puh ha ! Medtages dem der falder helt uden for alle tre kategorier, bliver "ledigheden" end større, men det er der selvsagt ikke tal for.
Systemet får mig til at tænke på et militært sløringsnet.

Lasse Glavind, Dennis Berg, Kim Houmøller, Niels Jespersen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Jan Nygaard, Tue Romanow, Carsten Munk og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar

Overordnet for alle statistikmodeller benyttet : jo flere kontanthjælpsmodtagere i så lave klassifikationer som muligt - jo færre arbejdsløse . statistisk set.
Nåe ... derfor :)
Tænkte det nok.

Kim Houmøller, Niels Jespersen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Måske skulle man indføre en fjerde udgave, som er gennemsnittet af de tre foreliggende beregningsmetoder (hvis den ikke allered findes) og kalde den fx "resultat-ledigheden" - eller "den generelle ledighed" - som et udtryk for det tætteste vi kommer på en kvantificering af begrebet "arbejdsløshed". Måske kunne vi på den måde undgå mistænkeliggørelse og de evindelige diskussioner om hvilke tal der ligger til grund for hvilken hensigt, osv?

Gad vide, hvor alle de, der er faldet ud af overførselssystemerne, befinder sig? Hvordan sikrer man, at de tælles med?

n n, Rasmus Kongshøj og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar

Kom til at tænke på, at det ville være rart med en officiel undskyldning vedr. de 800.000 på overførselsindkomst fra Asger Aamund... Detektor viste jo den rigitige sammenhæng, men tilsyneladende ønskede han ikke at deltage.

Synes faktisk han skylder alle landets arbejdsløse en forklaring på, at han brugte forkerte tal i programmet - Asger og de Langtidsledige.

Desværre blev tallet ikke korrigeret i hans møde med Mette Frederiksen, hvilket undrer mig meget, da hun som beskæftigelsesminister jo bør kende de korrekte tal og ikke lade sig løbe om hjørner med....:o(

n n, Poul Eriksen, Henning Pedersen, Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Katrine Visby, Kim Houmøller, Niels Jespersen, Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Elisabeth Andersen, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der er så samtidig et hav af mennesker i alle mulige finurlige ordninger, som slører tallenene endnu mere. Subsidier til dansk industri om man vil. Den aktuelle beskæftigelse ville være lettere at måle, hvis man går efter økonomiske perspektiver. Det ville også kunne opløse hvor mange mange der er på overenskomstmæssige kontrakter, og ikke i diverse subsidier. Holdt man de tal op mod den registrerede ledighed eller AKU, ville der tegne sig et lidt mere retvisende billede. Der står lidt om det, men det giver ikke så meget mening for mig. Så kan man jo spekulere i om det er tilfældigt.

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/tilknytning-til-arbejdsmarkedet/reg...

Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lilli - At være på overførselsindkomst er ikke det samme som at ønske et arbejde.
Men rimeligt at fremføre, når man vil beskrive samfundets udgifter.
Urimeligt, hvis Aamund ville relatere til de ufrivilligt ledige.
Og man må spørge, hvad de 800.000 dækker over.
Statistik igen ! !

Lise Lotte Rahbek

Tak for et forsøg på at gøre tallene og statistikkerne nemmere gennemskuelige.
Jeg blev ikke klogere på hvor stor arbejdsløsheden er.
Men dog oplyst.
:)

n n, Tue Romanow, Torben Selch og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Opgørelsen af de 800.000 er her:

"Detektor: Laver 800.000 danskere "ikke noget"?"

http://www.dr.dk/tv/se/detektor-tv/detektor-119/

J.f. Nationalbanken er man derimod tæt på fuld beskæftigelse, da man kun mener der er en arbejdskraftsreserve på ca. 60.000. Dels er der hele tiden ledige der skifter mellem jobs og dels er der mange ledige der har andre problemer end mangel på arbejde.

Nationalbanken skønner, at arbejdsmarkedsgabet i 2013 er 50-60.000 personer, og vurderer således, at der er ledig kapacitet på arbejdsmarkedet, men i mindre grad end vurderingerne fra Finansministeriet og De Økonomiske Råd. Finansministeriet vurderer, at beskæftigelsen ligger 88.000 personer under det strukturelle niveau. De Økonomiske
Råd vurderer, at beskæftigelsen ligger ca. 100.000 fuldtidspersoner under det strukturelle niveau i 2013.

http://nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/F4DDAF95C1AF3E42C1257BEA0...$file/KVO_3_2013_del1.pdf

Niels P Sønderskov

Fin gennemgang som man må håbe kvalificerer debatten. Og husk nu de tre former for løgn: Almindelig løgn, forbandet løgn og statistik;)

Der findes ikke sådan noget som 'rigtig statistik'. Man er nødt til at vide hvad der tales om.

Blandt de 800.000 som Aamund (fejlagtigt) snakkede om findes fx førtidspensionister, og jeg har netop set en ung mand på DR2, der havde fået tilbudt førtidspension, men havde sagt nej, fordi han mente at en anden person, der måske sad i kørestol eller lignende, ville have mere brug for pensionen. Det betyder at 'systemet' ind imellem tilbyder pension til folk, der godt kunne arbejde, og at der altså findes en gruppe af disse blandt de 800.000. Det er hverken sundt for samfundet eller de personer, der på den måde sygeliggøres.

Steffen Gliese

Herregud, Niels P Sønderskov, det kommer jo først og fremmest an på at sikre, at alle har nogle penge hver måned.

n n, Dennis Berg, Jens Kofoed, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Så er det jeg siger : Basisindkomst !

n n, Brian Pietersen, Dennis Berg, Jens Kofoed, Fraus Dolus, Rasmus Kongshøj og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er blot en konsekvens af denne artikel, og det er, at alle må kunne indse, at det er meningsløst at tænke i andet end de strukturelle ordninger, der skal løse problemet.

Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ingen af de tre beregnings metoder vil på noget tidspunkt tilnærmelsesvis kunne ramme det "faktiske" eller "korrekte ledighedstal. Netop fordi det er statistik. Indlægget nævner INTET om, hvorledes man regner sig frem til procentsatsen hver måned.

Derfor er det faktiske ledighedstal er langt, langt, højere end nogen af de tre metoder kommer frem til.

Steffen Gliese

Jeg tror, Sten Victor, det er langt mindre - men nu begrænser min definition af arbejde sig heller ikke til "lønarbejde".

Flemming Scheel Andersen

Virkeligheden er så at de der kunne tænke sig at bestille noget i en rummeligere arbejdsmarked, er langt større end alle opgørelsesmetoderne.

Men skaffedyrene stresser afsted.

De er skøre de danskere??

n n, Brian Pietersen, Niels P Sønderskov, Dennis Berg, Jens Kofoed, Elisabeth Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Ja skab rigtige jobs.

Og nedlæg hele aktiveringshelvedet.

Slavearbejdere hindrer almindelige jobs i at opstå.

Nille Torsen, n n, Sten Victor, Henning Pedersen, Keld Sandkvist, Katrine Visby, Brian Pietersen, Kim Houmøller, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Lilli Wendt, Jens H. C. Andersen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Fint med oplysning, men hvorfor skal vi se på den samme tabel tre gange? Så fylder det selvfølgelig lidt mere, den brugte jeg også i folkeskolen, lol.
Kunne også godt tænke mig lidt mere info om arbejdstyrken, hvis nu vi tæller børn med så bliver procentsatsen mindre.

Marianne: ja for h..., jeg kan ikke forstå at vi i Danmark har mennesker i 2013 der går ind for systematisk slavearbejde, offentlig løntilskud som selv fagforeningerne forsvare, hvad er det for et samfund? Og desværre har politikerne fået danskerne med på retorikken: "jamen folk skal da arbejde for deres kontanthjælp"!
Hvis kontanthjælp er for de arbejdeløse, så burde det jo være umuligt at blive sat i arbejde og stadig modtage kontanthjælp.

n n, lars abildgaard, Dennis Berg, Sten Victor, Henning Pedersen, Keld Sandkvist, Katrine Visby, Kim Houmøller, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jens H.C A

Lige præcis.
Hvis man arbejder, så er man jo ikke arbejdsløs.
Hvorfor skal man så søge jobs, oveni at man går på arbejde?
Lønsatsen for fattigjobs- den har politikerne fastlagt.
Og makker man ikke ret, så forsvinder lønnen og man må enten sulte eller kriminalisere sig.
Værdighed... HÆH. For hvem?

Underlig tendens.
men det er nok for at kunne vinde konkurrencen om at være en global skiderik.

Nille Torsen, Christel Gruner-Olesen, n n, lars abildgaard, Dennis Berg, Sten Victor, Henning Pedersen, Jens H. C. Andersen, Katrine Visby, Kim Houmøller, Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det hele bygger jo på, at man mener, at det private initiativ er bedre end statslig planlægning; men kun for den grådige er det sådan. For langt de fleste mennesker er kravet, at det er rimeligt ufarligt på sjæl og legeme at gå på arbejde, og at det er ligegyldigt, om man tjener sine penge det ene eller andet sted, bare man oplever glæden ved at gøre fyldest og ved at modtage tilstrækkeligt til at kunne føre en ikke alt for nøjsom livsstil.
Jeg tænker altid på, når man fremhæver kampen for at stå foran de andre materielt, hvad de mange unge mænd, der mest lefles for her, gjorde, før automobilet blev opfundet.

lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Kristen

det er ikke de 74år, det er tanken om at arbejde og betale skat hele livet og glæde sig til at hygge sig når man bliver gammel, så ændrer de reglerne så man ikke kan komme på pension før man er slidt op og død..... så fortryder jeg pludseligt at jeg har betalt skat, det er bondefangeri.

Henning Pedersen, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det tankevækkende er, hvilke(t) tal de forskellige partier benytter og HVORDAN de benytter dem.
Kunne være interessant at se en gennemgang af VK-regeringens anvendelse af tallene EFTER boblen sprang i efteråret 2008 - var der ikke noget med, at Løkke sagde, at nu var Danmark kommet gennem krisen?

Har hørt ultra-liberale tælle folk på uddannelser med - så kommer vi hurtigt op på de 800.000 - og også hvis vi tæller alle (førtids)pensionister med.
Det er dog næppe alle disse, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, men prøv at overbevise Asger Aamund og Simon Emil Amnitzbøl (same- same) om det....

Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Ganske bekvemt, så kommer de nye kontanthjælpsmodtagere der nu skal forsørges af samboende heller ikke til at tælle i arbejdsløshedsstatistikken eftersom de ikke længere er berettiget til at være kontanthjælpsmodtagere.

Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Lise: ja, men det allerede at omtale det som "løn", så er der jo noget som ikke harmonere.
Hvornår er man lønarbejder vs. slavearbejder vs. samfundsnasser?

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Helt enig, Henning Lögun.
Lidt på samme måde som fiskekutterne pludseligt begyndte at forurene mindre, da man ændrede definitionen på grænseværdierne.
Allerede nu er det jo lidt interessant at se på antallet af ledige versus antallet af ydelsesmodtagere.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

I øvrigt kommer denne artikel ikke ind på, om man faktisk kan fastsætte antallet for Match 2 og 3, som er ledige, men ikke umiddelbart til rådighed.
Og når man ikke har det fulde ledighedstal, fordi statistikkerne baserer sig på match 1, kan man heller ikke danne sig det fulde aktivitetsbillede - for slet ikke at nævne spørgsmålet om hvor mange der er meldt ledige, men ikke kan modtage ydelse f.eks. grundet samlever.

Som nævnt i artiklen, så er beskæftigelsestallet mindst lige så interessant. Det er dette, som virkelig indikerer, hvordan det går for Danmark.

Det kan da heller ikke være umuligt at interpolere et arbejdsløshedstal baseret på beskæfigelsen? Hvorfor ser man ikke på antal beskæftigede og fratrækker det samlede befolkningstal i alderen 15-64, og herefter fratrækker man de befolkningsgrupper, som ikke kan arbejde, førtidspensionister, barsel, studerende osv.
Så burde man komme meget tæt på det rette arbejdsløshedstal.

Hvis vi havde Basisindkomst, ville helt andre kurver være beskrivende :
- Voksne på B. i % af den samlede befolkning.
- Heraf voksne, der ønsker et lønarbejde (usikre tal)
- Alle andre, der ikke kunne få B. (Udlændinge)

Jens H. C. Andersen

"En senere ILO konvention (nr. 105 -1957) om afskaffelse af tvangsarbejde, forbyder tvangsarbejde som middel til politisk undertrykkelse, som middel til at fremme økonomisk udvikling, som middel til at disciplinere arbejdskraften, som straf for at deltage i en strejke, og som middel til at forskelsbehandle mennesker af racemæssige, sociale, nationale eller religiøse grunde." Kilde: http://menneskeret.dk/menneskerettigheder/europa,+oplysning+og+rettighed... 

Men det kunne danske politikere jo aldrig finde på eller noget...:

http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201345/Tirsdag/Firmaer_snyder_sig_til_...

Vi lever i en korrupt verden, hvad skal vi så med fagforeninger i dag?

Om mureren i linket :
Sådan går det, når staten blander sig i markedet med tilskud.
Det vil, så sikkert som ammen i kirken, blive objekt for spekulation.
Utallige eksempler beviser dette.
Moralisering hjælper ikke.

Lise Lotte Rahbek og Jens H. C. Andersen anbefalede denne kommentar

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding