Databloggen Store historier gemt i store datasæt

DATASPRINT – RESULTATERNE

Mere aktuelt kunne det næste ikke blive.

Dagen efter regeringen lavede en aftale med Konservative og Venstre om finansloven 2014, blev den første dataspurt om netop finansloven afholdt på Information. Open Knowledge Foundation Danmark havde inviteret ti dedikerede datajægere til, og i løbet af 3.5 time blev finanslovsdata indsamlet, nedbrudt og visualiseret. Herunder følger et udpluk fra sprinten.

Gå på opdagelse i Finanslovens indtægter

Se en tilsvarende illustration af statens udgifter i slutningen af dette indlæg.

Hvor får staten sine penge fra

Her er en mere simpel fremstilling af statens indtægter. Som vist ovenfor udgør skatter og afgifter langt størstedelen af kapitalen for den danske statskasse – 649 milliarder 589 millioner og 700 tusinde hiver staten i land i 2014 ifølge Finansloven. Men hvilke poster finansierer egentlig statens forretninger:

Dataen blev indsamlet af Frederik Georg Hjort, statskundskaber og tidl. finanslovskoordinator i Finansministeriet

Personlige skatter er uden sammenligning, den største post på indtægtssiden. 267 milliarder betaler skatteyderne i 2014, hvilket svarer til 40 procent. Næsthøjeste bidrag kommer fra moms, som tegner sig for ca. 28 procent af indtægterne. 

Selskabsskatter – og særligt manglen på denne – er et politisk yndlingsemne, der rydder forsider og sendeflader. Ser man dog på den samlede indtægt for staten udgør selskabskatter en mindre post svarende til ca. 5 procent af skatter og afgifter, svarende til 33,5 milliarder. Om den lave andel skyldes manglende indbetalinger, bliver ikke behandlet i dette blogindlæg.

Tanzania er topscorer

Ulandsbistanden figurerer også som post på Finansloven, og her fremgår det, at vi bruger lidt under 6 milliarder i 2014. Afrika er ikke overraskende det kontinent, der får den største andel af Danmarks støtte. Se hvilke lande og kontinenter, der modtager mest i denne fede visualisering:

Visualiseringen er lavet af Andreas Marckmann Andreassen, Digital redaktør hos Journalisten

Krisepolitik i tal

For at sætte gang i Danmarks økonomi, har Helle Thorning-Schmidt og kompagni fremrykket en række offentlige investeringer. I Finansloven indgår den type udgifter som såkaldte anlægsbevillinger.

Grafen over anlægsbevillinger er dermed et billede på kortsigtede ekspansive finanspolitiske tiltag – eller krisepolitik, om man vil. Det er under denne post, at man finder bevillinger til de nye veje, sygehuse og så videre. Anlægsbevillingerne er steget til det dobbelte fra årene før finanskrisen til i dag.

Driftsbevillinger skal forstås som statens faste udgifter, der så og sige skal 'drive forretningen.' Det er i denne udgiftspost, vi finder faste lønninger til blandt andet de offentligt ansatte.

Posterne for de enkelte år er summeret på bevillingstyper, således at statens udgifter er positive, men indtægter er negative. Disse totaler er så tegnet op som en funktion af tiden. Bemærk det er rene totaler, så der er ikke taget højde for inflation eller lignende. Dataen er indhentet og visualiseret af Jeppe Nielsen.

Gå på opdagelse i Finanslovens udgifter

Open Knowledge Foundation Danmark (OKFN-DK) er del af et globalt netværk med lokale grupper i mere end 35 lande, der alle arbejder for at udbrede åben viden. Læs mere om organisationen her.

Som følge af den stramme tidsramme kan det ikke afvises, at der vil kunne findes småfejl hist og her, hvis Detektor kastede sig over indholdet. Så skriv i kommentarfeltet, hvis det er tilfældet, så kigger vi på det.

Anbefalinger

  • Anders Feder
  • Lasse Damgaard
  • Kalle Nielsen
  • Simon Fancony
  • Nikolai Thyssen
  • Niels Erik Kaaber Rasmussen
Anders Feder, Lasse Damgaard, Kalle Nielsen, Simon Fancony, Nikolai Thyssen og Niels Erik Kaaber Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for denne artikel - det er inspirerende at se hvad datavisualisering kan gøre.
Jeg håber, at regeringen fremover vil arbejde og frigive data i formater, der er beregnet på webbaseret datavisualisering.

Ganske interessant. Kan det virkelig passe at kontanthjælp og dagpenge kun er de to små brikker "klokken lidt over seks" på diagrammet med udgifter? Afdragene på statsgælden er en seks-syv gange så store! Der må være en "Dovne-Claus Hjort" eller lignende der fået sat landet godt og grundigt i gæld ovre hos sine venner i Danske Bank.

Kalle Nielsen: Ja, det er faktisk ganske elendigt at man ikke allerede gør det. Det burde være blandt finansministeriets fornemeste opgaver at oplyse debatten med de faktiske proportioner i statens økonomi.

Det er jo nok forsent at stille spørgsmål men jeg gør det alligevel:

Erhvervsskatten er 33,5 mia, kr. men hvor meget koster erhvervslivet i subsidier, og hvor meget af ulandsstøtten og EU-bidraget er reelt skjult dansk erhvervsstøtte?.

Hvor meget stiger skattefradragets procentuelle andel ved stigende indkomst? ...men der skal man jo nok ned i skattevæsenets database - er den mon tilgængelig i anonymiseret form?

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding