Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Præcisionen ryger, når krisen kradser

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagerholder pressemøde og præsenterer den Økonomiske Redegørelse i økonomiministeriet torsdag 12. december, 2013

Et procentpoint. Så meget skyder prognosemagerne forbi den virkelige vækst i gennemsnit år for år. Det viser Informations store analyse af fem prognosemageres træfsikkerhed fra 1970 til i dag. Men dette ene procentpoint er den gennemsnitlige usikkerhed fordelt på alle 42 år.

På Databloggen har vi også set på sammenhængen mellem konjunkturudsving og træfsikkerhed: Hvor præcise er prognoserne, når økonomien arter sig ekstraordinært i forhold til mere stabile perioder? Vores undersøgelse viser, at prognosemagerne er bedst til at forudsige økonomien, når økonomien er mest forudsigelig. 

Hvornår er økonomien forudsigelig

Det er vanskeligt at definere en økonomisk periode som normal eller forudsigelig. Økonomien svinger konstant, og det er nærmest kun i halvfemserne, at vi har haft længere en stabil periode. I denne undersøgelse har vi set på vækstprocenterne og defineret de år, der ligger mellem 1 og 3,4 procents vækst, som 'normale' år. Inden for det interval falder 24 af årene, altså lidt over halvdelen af undersøgelsen. Modellernes prognoser er også ret præcise her .

19 gange er væksten enten 3,5 procent og mere eller mindre end en procent. De år, har vi kaldt år 'ekstraordinære' år i analysen.

Ni gange var væksten lig nul eller negativ, hvilket vi har defineret som 'kriseår' i denne undersøgelse. 

Man kan diskutere, om intervallet for 'normal' vækst skulle udvides, så flere år faldt i denne kategori. Prognosemagerne usikkerheder stiger dog markant omkring de 3,4 procent eller derover, hvilket indikerer, at det netop er her, økonomien fjerner sig fra det normale til det mindre forudsigelige.

Ud fra disse kategoriseringer er økonomien normal og forudsigelig, næsten lige så ofte som den er uforudsigelig.

Stor træfsikkerhed i stabile år

Den første graf viser forskellen på prognosemagernes skøn, og hvad vækten viste sig at være i de 24 normale år. Jo højere søjle, jo større større fejlskud. De prognoser, der ligger under den vandrette linje med 1-tallet, klarer sig bedre end gennemsnittet for alle de år, vi har undersøgt.

Det sker mange gange.

 

 

Se data for hvert år i bunden af indlægget

Set over de 24 år, slipper prognosemagerne godt fra de år, der har en normal vækst. Der er et par fejlskud - blandt andet Økonoministeriets store misser i 1979 - men generelt ses en høj træfsikkerhed, der for alle institutioner ligger under gennemsnittet på et procentpoint. Forskellen på prognosernes bud og den reelle vækst ligger mellem 0,6 og 0,8 procetpoint. 

Professor Niels Blomgren-Hansen, er dog ikke imponeret over resultatet: »Stabiliteten gør det let at være prognosemager - så længe der ikke sker noget, så kan vi alle sammen forudsige det,« siger han.»I halvfemserne, hvor vi i Danmark havde periodens største økonomisk stabilitet, der har prognoserne også ramt bedst. Under en stabil økonomisk udvikling, er husholdningernes og virksomhedernes forventninger stabile og i overensstemmelse med den faktiske udvikling.«

I en evaluering af egen indsats, skriver Finansministeriet i 2008 også, at »en betydelig del af forbedringen [ved prognoserne må] også tilskrives, at den økonomiske udvikling gennem de tre tidsperioder har været præget af stadig stigende stabilitet og dermed øget forudsigelighed, hvorved der, alt andet lige, vil være en mindre usikkerhed af skønnene over udviklingen af de økonomiske nøgletal,« fra Evaluering af konjunkturprognoser.

Når konjunkturene svinger

Når konjunkturerne svinger, så stiger usikkerheden - både ved overraskende vækst og uforudset reccesion. Grafen herunder viser, hvordan spåmændene klarer sig i de ekstraordinære år, hvor økonomien ikke udvikler sig stabilt. Det gælder de år 19 år, hvor væksten er mindre end 1 procent og større end 3,4 procent. Klik på hver prognosemager og se, hvor mange gange, deres forudsigelser ligger over gennemsnittet på 1 procentpoint.

Det sker også mange gange.

 

Grafen viser, at usikkerheden stiger betydeligt i forhold til de stabile år. Både da væksten stiger uventet i 1984 og 1994 og i særdeleshed ved finanskriseårene. Det gennemsnitlige fejlskøn for disse år ligger mellem 1,4 og 1,6 procentpoint.

Kristisk i kriseår

Og endelig har vi specifikt set på kriseårene - de ni gange siden 1970, hvor vi har haft nulvækst eller negativ vækst. Her kan man igen vælge mellem de fem prognosemagere og se, hvordan træfsikkerheden ser ud. Hver gang en prognose ligger over 1 procentpoint, er det højere end gennemsnittet for hele Informations undersøgte periode. 

Det ser skidt ud.

Det skal siges, at finanskrisen trækker fejlprocenten markant op i denne undersøgelse. Men hvis man medregner 2008-09 og ser på de ni år, vi har haft nul- eller negativ vækst siden 1970, så ligger prognosemagernes fejlprocenter over det dobbelte af de stabile år. Dansk Industri kommer bedst igennem kriseårene, med en en margin på halvanden procentpoint, mens Det Økonomiske Råds fejlskud ligger på 1,9 procentpoint.

John Smidt, der er sekretariatschef i Det Økonomiske Råd, udtalte sig i mandagens avis om, at økonomiske prognoser var alt for optimistiske under finanskrisen. Ifølge John Smidt hænger fejlskuddene under krisen sammen med, at udviklingen hele tiden overraskede modellerne, der er bedst til at forudsige økonomien, når den udvikler sig stabilt.

Generelt om de store udsving, udtaler John Smidt, at »Når det virkelig går fremad, så undervurderer vi, og når det virkelig går tilbage, så overvurderer vi væksten,« forklarer han. »Det er klart, at man kan overveje, om man kan finde modeller, der er bedre til at fange vilde udsving, end dem vi har, men det har vi ikke formået de sidste 40 år,« siger han.

De økonomiske modeller har problemer med at indfange store udsving, både når det gælder ekstraordinære år og kriseår. Økonomien er altså lettest at forudsige, når den er mest forudsigelig - Når krisen kradser, ryger præcisionen.

 

Læs også Økonomiske prognoser var alt for optimistiske under krisen

 

Økonomiske prognoser: Sigter godt, rammer skidt (meget skidt, faktisk)

Data

 

Herunder ses fejlskønene for de tre delanalyser.

 

 

 

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det bedst er vel blot at fortælle en vittighed om økonomer:

Tre økonomer er på elgjagt i Sverige og går med 10 meters afstand imellem sig.
Pludselig løfter en stor elgtyr hovedet 20 meter fra dem lige foran.
Økonomen til venstre skyder omgående, men rammer 15 meter til højre for elgen.
Økonomen til højre skyder næsten samtidig og rammer 10 meter til venstre for elgen.
Økonomen i midten smider geværet, og løber glædestrålende frem med armene i vejret og råber; "VI RAMTE, VI RAMTE"!!

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Søren Roepstorff og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Jeg har lige læst bogen: SACK THE ECONIMICS, der er skrevet af Geoff Davies, en australsk geofysiker, der skære igennem mainstream økonomernes påstande. De er ligeså udokumenteret som spådomme fra kyllinge indvolde. Hvis der er nogen der skal afsløres som uhæderlige er det mainstream økonomerne. Corydon og Vestager er desideret fulde af løgn for de ved ikke hvad de taler om.

Brug dette link til at se omtale af bogen.:

http://betternature.wordpress.com/my-books/sack-the-economists/

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding