Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Træk en prognose, der er gevinst på hver tredje

Enarmet tyveknægt

Næste år bliver væksten den samme, som den var i år. Mere simpelt kan man næppe gætte. Men måske er det simple gæt ikke så ringe endda.

I lørdagens avis dokumenterede Information, at økonomiske vækstprognoser i gennemsnit rammer et procentpoint ved siden af den reelle vækst og noget mere i krisetider. På Databloggen har vi denne gang lavet en benhård sammenligning, hvor vi på decimaltal undersøger, hvem der klarer opgaven med at forudsige økonomien mest præcist. Er det de højtuddannede økonomer med avancerede computermodeller, der kommer tættest på at ramme væksten, eller er det i stedet det simpleste gæt: »Næste år bliver væksten det samme, som den var i år

Men først lidt baggrund om gætterier i prognosebranchen.

For at økonomiske prognoser skal have en berettigelse, må de nødvendigvis være bedre end ren gætværk. Ellers kunne man lige så godt trække en prognose i en automat. I prognosebranchen arbejder man metodisk med gætværk – kaldet mekaniske skøn – der bruges bruges til at kvalitetsteste egne prognoser. 

Et eksempel på et mekanisk skøn er at antage, at væksten det kommende år, vil svare til det historiske gennemsnit – et sted mellem halvanden og to procent – afhængig af hvor langt man går tilbage. Den afgørende lakmusprøve for prognosemagernes arbejde vil da være, hvad der er mere præcis: det mekaniske skøn eller prognosens forudsigelse. 

Der findes andre mekaniske skøn – eksempelvis de seneste tre års gennemsnit – men det simpleste gæt er at sige, at væksten det samme næste år, som det har været i år.  I den sammenligning skeles hverken til den historiske udvikling eller et treårigt gennemsnit.

Og så tilbage til undersøgelsen. Hvem vinder præcisionstesten: De dyre økonomidrenge eller det simple gæt?

På grafen herunder ses resultatet af præcisionstesten. For hver prognosemager vises, hvor stor en andel af deres bud, der har være mere præcise end det simple gæt.

Hver tredje gang det simpleste gæt på næste års vækst mere præcist end prognosemagernes bud på samme. Det resultat gælder for Økonomi- og Indenrigsministeriet, Det Økonomiske Råd og Nordea i hele den undersøgte periode.

Ser man samlet på de 179 prognoser, vi har undersøgt siden 1970, kommer det simple gæt tættere på den egentlige vækst 54 gange. Prognosemagerne ramte bedst 115 gange. Ti gange er præcisionen lige stor.

Dansk Industri skiller sig positivt ud i forhold til de andre prognosemagere. Syv gange i løbet af 33 år vinder det simple gæt over deres prognoser, hvilket svarer til, at de taber sammenligningen én ud af fem gange. 

Historisk set er det særligt i firserne, at det mekaniske skøn rammer bedre end prognosemagerne. Det forhold vender dog i midthalvfemserne, hvor prognosemagerne klarer sig generelt bedre de følgende ti år. Fra 2003 og frem til i dag er det mekaniske skøn bedre nogenlunde hver tredje gang. Hvilke år præcisionen falder i prognosemagernes favør, kan ses nederst i indlægget.

Så når væksten var 0,4 procent i år, vil det statistisk set ikke være et tosset bud at forvente det samme næste år. Siden 1970 har det simpleste gæt være mest præcist en ud af tre gange.

KONKLUSION: Sandsynligheden er én ud af tre for, at det simpleste gæt: »næste år bliver væksten det samme, som den var i år« rammer mere præcist end prognosemagernes bud. 

Her ses udregningerne i henholdvsvis procent og antal

 

 

Her kan man se, hvem der er mest præcise for hvert år. Kolonnen med det mekaniske skøn er fremkommet ved at trække det foregående års vækst fra det efterfølgende. Det tal sammenlignes med den reelle vækst. Størrelsen på det mekaniske skøns fejlmargin sammenlignes med prognosemagernes fejlmargin, og det bud, der er kommer tættest på 'vinder'.

Rød celle indikerer, at det mekaniske skøn kommer tættest på den reelle vækst. I grønne celler er prognosemagernes bud tættest på. De gule celler er præcisionen den samme.

Anbefalinger

  • Finn Årup Nielsen
Finn Årup Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Der er blevet for mange mennesker,
som ikke længere har penge at bruge af.
Dermed falder privatforbruget og efterspørgslen endnu et hak,
det vil de små erhvervsdrivende og service-virksomheder og såmænd også velgørende organisationer kunne mærke meget tydeligt.
Ikke engang den rigeste direktør eller højtbetalt prognosemager kan spise flere måltider ad gangen, sidde på flere toiletter af gangen, interessere sig for al velgørnhed eller dyrke idræt på flere baner ad gangen.
Mit skøn er et fald i vækst.

" De tog varsler af fuglenes flugt og offerdyrenes indvolde " stod der at læse i Mikkelsen´s latinske lærebog , om de gæve gamle romere.
Romerrigets levetid in mente , har vi kanske her løsningen på moderne økonomers prognoseproblemer.

Det kunne være interessant at lade en 1. klasse i folkeskolen udarbejde en prognose sat op imod det store professionelle prognose og statistik cirkus.

Hvis resultatet skulle falde ud til 1. klassens fordel kan samfundet spare mange dyre millioner for fremtiden. Det må selv DA kunne se en fordel i.

Og tænk hvilken hårrejsende effekt det ville give verden over i pizza konkurrence... Danmark ville fremover være i toppen af poppen over eliten i hele universet.

- DA ville gå i chok af fryd ;o)

John Vedsegaard

Vækst er jo en meget dårligt defineret størrelse. Når udbudte varer bliver 3% dyrere, er det så en reel vækst når vi sælger for 3% mere, ikke i min optik.
Det er i virkeligheden en nulløsning.

Man kan så spørge: Hvorfor skal vi overhovedet have vækst? Vil det ikke være bedre at alle nedsætter forbruget, arbejdstiden og så videre, hvilket vil give virkelige værdier til alle.

Ser man et katalog fra et supermarked, skulle det være ret nemt at få øje på hvor meget man egentlig har brug for til at overleve, langt det meste af indholdet er unødvendigheder, som hvis det købes kun anvendes ganske få gange, hvis overhovedet.

Poul Borup-Andersen

Vækst! Har vi brug for i den vestlige verden, fordi vi forbruger ressourcer langt ud over det bærbare. 'Vækst' er vores middel til at fortsætte det helt uacceptable ressourcesvineri (undskyld udtrykket).
I mellemtiden er den store hidtil skjulte verden, som vi har ignoreret, vågnet op og kommer mere og mere på banen.
Den vil naturligvis som os! Det hele. Samme velstand. Samme forbrug. Samme ressourcegriseri. Hu-hej!
Den gamle verden havde høje væksttal ad tre omgange: Dampmaskinen, industrialiseringen og IT udviklingen. Vi er nu nået til et mætningspunkt. Væksttal for os, vil lægge sig på - 3% til + 0,9%.
De høje væksttals 3 til 9% stade siden verdenskrigen er slut. Den store nye verden, som knap nok ved hvad 'Europa' er, vil det, som vi oplevede. Her vil 'væksten' vise sig!
Vi, vores og USA's betydning svinder markant i kommende ti-år.
Nu til sagen.
Ligesom det er tabu at tale om døden - den kommer til alle, har jeg fået oplyst -, og det er dyb tabu at påpege, at verdens suveræne og afgørende problem er, at vi er for mange, og man ikke vil gøre noget ved det, og det er dyb tabu at planlægge at vort ressourceforbrug skal ned, er det dyb tabu at erkende, at vækstprognoser - stort set - er rent teater.
Vi tåler ikke sandheden. Finansverdenen benytter situationen til at placere sig der`, hvor 'op og ned' kaster noget af sig.
Eksempel: I samme øjeblik at euroen fjernes fra Grækenland, ER finansverdenen allerede -dagen i forvejen- pist væk fra området.
Siger nogen mig dette imod?

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding