Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Fem sandheder om moderne kærlighed

Hvad får man, når man koger 26 års data om 61.000 danskere ned til en analyse af forholdet mellem alder, køn, uddannelse og ægteskaber? Ét af svarende er en hulens masse grafer. Og det er netop, hvad økonomerne Michael Svarer og Gustaf Bruze har fået ud af deres omfattende analyse af danskernes parforhold - En hulens masse sammenhænge og en hulens masse grafer.

De har blandt andet kunnet dokumentere, at syv ud af ti danskere er i et forhold som 46-årige. At 30 års krisen tilsyneladende øger lysten til ægteskab. Og det er de lavtuddannede mænd, der har sværest ved at finde en kone. Databloggen præsenterer her fem udvalgte grafer.

Partnerskab og alder

Den første graf viser sammenhængen mellem alder og at være i et partnerskab, hvilket dækker over både ægteskab og parforhold.

Den røde linje markerer, hvor stor en andel af hele generationen, der har indgået ægteskab. I starten af tyverne ligger andelen af gifte under ti procent, hvorimod andelen af parforhold er markant højere. Grafen viser også, at halvdelen af alle er i et parforhold som 24-årig.

Kurvens vækst knækker omkring de 30 år og ligger stabilt den resterende tid. Ved de 46 år er 72 procent i et partnerskab enten i form af ægteskab eller registreret parforhold.

En fjerdedel af danskerne er altså ikke i et parforhold efter de har rundet 46 år.

Undersøgelsen er baseret på data fra Danmarks Statistik. De definerer parforhold ud fra fire parametre: Man deler bolig, man er forskelligt køn, ikke biologisk relateret samt har en aldersforskel på mindre end 15 år. Den definition medfører unøjagtigheder i denne undersøgelse, eksempelvis vil studiekammerater af forskelligt køn kunne indgå som en del af parforholdsgruppen, selvom de blot deler en bolig. Konklusionerne understøttes dog af lignende fund i andre lande.

Fra single til afsat

Denne graf viser hvad sandsynligheden er for at gå fra enlig til at være i et partnerskab på årsbasis. Ud af den gruppe 20-årige, der var enlige fra start af, endte 15 procent i et parforhold inden de fyldte 21. Tre procent var blivet gift. Af de resterende enlige, nu fyldt 21 år, var 18 procent i et parforhold året efter.

Grafen viser også, at tilbøjeligheden til at indgå i et parforhold er noget større i tyverne i forhold til at vælge ægteskabet. Den forskel udlignes omkring 35-års alderen, hvor lige mange vælger ægteskabet såvel som et parforhold.

Et af de mere kuriøse resultater er de to markante peaks ved henholdsvis 30 og 40 år. Der er halvanden gange så stor chance for at blive gift som 30 årig som 31 årig. Igen stiger sandsynligheden i det fyrretyvende år. Michael Svarer og Gustaf Bruz har ikke undersøgt hvilke psykologiske mekansimer, der ligger bag denne trend, men resultatet tyder på, at alder spiller ind på lysten til at indgå i et partnerskab.

Skilsmissetilbøjeligheder

Næste graf giver svaret på, hvilken partnerskabsgruppe - ægteskab eller parforhold - der har størst tilbøjelighed til at blive skilt igen. Og resultatet er entydigt: Skilsmisseraten i parforhold er meget, meget højere i starten end for ægteskaber. Sandsynligheden for at et parhold går i stykker det første år er 19 procent, markant højere end ægteskabet, hvor risikoen ud fra statikken, kun er tre procent i det første år.

Efter 10 år udlignes forskellen mellem ægteskaber og parforhold, og generelt kan man  konkludere, at jo længere man er sammen, jo mindre er risikoen for, at forholdet går i stykker.

Uddannelse og ægteskaber

Denne graf viser, hvordan uddannelsen spiller ind på tilbøjeligheden til at finde en partner. Seks grupper af henholdsvis mænd og kvinder er indelt i uddannelsesniveaer varierende fra lavt til højt, og særligt én gruppe skiller sig ud fra de andre: De lavtuddannede mænd.

Efter 46 år er 60 procent af den gruppe i en form for partnerskab. Det er 20 procentpoint færre end de højtuddannede mænd, der samtidigt scorer højest i denne delanalyse. Fire ud af ti med lav uddannelse er altså enlige som 46-årige. Diskussionen om dårligt uddannede 'tabermænd', der ikke kan komme i parforhold, ses her sort på hvidt.

Hos kvinderne er der også en tendens til, at de lavtuddannede har vanskeligst ved at indgå i et partnerskab, men forskellen er mindre end hos mændene.

MLav - Mænd med lav uddannelse. KLav - Kvinder med lav uddannelse
MMel - Mænde med mellemlang uddannelse. KMel - Kvinder med mellemlang uddannelse
MHøj - Mænd med høj uddannelse. KHøj - Kvinder med høj uddannelse

Lavtuddanede skilles oftere

Sidste analyse viser en meget tydelig sammenhæng mellem skilsmisserate og uddannelsesniveau i ægteskaber. Særligt hvis uddannelsen er lav hos begge køn.

Som den mørkeblå linje indikerer, træder den lavtuddannede gruppe igen frem. I ægteskabets første år, er der en markant større risiko for skilsmisse, i de tilfælde hvor både manden og kvinden har en lav uddannelse. Sandsynligheden for at ægteskabet går i stykker i det andet år er på seks procent  - det er fire gange højere, end hvis begge parter har en høj uddannelse.

Som graf nummer tre også viste, falder sandsynligheden for skilsmisse dog med varigheden af ægteskabet. Og efter 10 år er der ingen sammenhæng at spore på uddannelsesniveau og skilsmisserate.

MLav - Mænd med lav uddannelse. KLav - Kvinder med lav uddannelse
MMel - Mænde med mellemlang uddannelse. KMel - Kvinder med mellemlang uddannelse
MHøj - Mænd med høj uddannelse. KHøj - Kvinder med høj uddannelse

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nis Jørgensen

Både tekst og signaturforklaring til den første graf er forkert. Den røde kurve angiver PARTNERSKABER (=ÆGTESKABER+PARFORHOLD).

Det er uklart om de røde kurver i de andre figurer angiver parforhold eller partnerskaber.

Den høje "skilsmisserate" i parforholdene skyldes formodentlig den statistiske definition - det kan simpelthen være at det ikke er parforhold, der går i stykker, men folk der har været samboende uden at opfatte sig som par. Hvis et ægtepar bliver skilt, og først efterfølgende flytter fra hinanden, vil de formodentlig figurere i begge statistikker.

Der er for øvrigt udeladt et vigtigt kriterie for om man regnes som "i parforhold": Enten skal man have børn sammen, eller også skal man være de eneste "voksne" på adressen. Så selv om jeg bor i kollektiv med 4 kvinder i passende alder, regnes jeg ikke i 4 parforhold på en gang. Det er stadig muligt at være i mere end et partnerskab på samme tid - det kræver bare at man har børn med flere, eller er gift med en og har børn med en anden.

Bemærk tabel tre, der viser frekvensen for ægteskab eller parforhold i forhold til uddannelsesniveau og alder. Her er frekvensen for kvinder i tyverne i alle uddannelses grupper højere end mændenes. Det indikerer, at kvinderne har en tendens til at blive kærester med mænd, der enten er under 20 eller ældre end dem selv.

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding