Databloggen Store historier gemt i store datasæt

De hellige krigeres kontrakt

Først på året – før den militante gruppe Islamisk Stat i Syrien og Levanten indtog dele af Irak og udråbte kalifatet – efterlod nogle af dens medlemmer et dokument i en syrisk bygning, de siden mistede kontrollen over.

Dokumentet blev fundet af en gruppe, der efterforsker Islamisk Stats krigsforbrydelser. Det er udformet som en kontrakt med en række krav til krigere og oprørsgrupper, der tilslutter sig organisationen. Blandt andet om, hvornår man må beholde det, man plyndrer, fra de vantro, man slår ihjel

Se dokumentet her.

 

Information har af efterforskningsgruppen fået lov til at gengive fire punkter fra de originale dokumenter, som redaktionen har en kopi af. Efterforskningsarbejdet udføres af en organisation, der har hovedsæde i Europa samt et kontor på grænsen til Syrien, hvorfra en tidligere vestlig efterretningsagent leder et hold efterforskere inde i Syrien. Arbejdet er støttet af Danmark og Storbritannien. Dokumentet er oversat af efterforskningsgruppen, Nina Trige Andersen og Rasmus Raun Westh med hjælp fra en oversætter med arabisk som modersmål.

Anbefalinger

  • Michael Skaarup
Michael Skaarup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man trykker på de gule faner kommer der smart nok nogle forklaringer.....

Det undrede f.eks. mig, at Chefen Abu Bakr osv... ikke var benævnt Kalif men kun Emir (dem går der jo 13 på dusinet af)

Fra den verdenskendte runeforsker Finn Magnussen ved vi, at hvis en tekst ikke kan tydes, skal man bare læse den bagfra. Det giver altid pludselig mening. Det var præcis sådan Finn Magnussen sensationelt tydede runerne på Runamoklippen, som dog siden viste sig at være naturskabt trapgang.

Så en hemmelig efterforsknings organisation giver jounalister lille indblik i dele af et dokument det angiveligt stammer fra IS.
Vi bør som medier og borgere efterhånden vide at den slags som minimum er selekteret information, udvalgt for at manipulere befolkningen, og i værste fald pure opspin.
Det eneste der undre mig er at information ukritisk sluger de godbidder vores ejere kaster ned på gulvet til os. Måske skulle man stille sig selv spørgsmålet; hvorfor får vi det her nu?

Indholdet i denne overenskomst virker både troværdigt og meget lidt overraskende - hvilket kan forklare hvorfor Information har denne tekst som global solonyhed. Folk der blir forvirrede over forsøget på en aktiv grafik, kan se teksten i almindelig opsætning her.

Hvis den er korrekt, er den da interessant som et sjældent indblik i ISILs HR-afdeling, for naturligvis står der dygtige organisationsfolk bag, når så mange forskellige grupper kæmper under samme paraply. Den viste kontrakt vrøvler en masse om Allah, men også sekulære modstandsgrupper samarbejder med ISIL - omend vi får planmæssigt meget lidt information om, at fx nogle af Saddams tidligere så højtstående militærfolk benytter lejligheden til at slå igen.

Den dummeste måde at behandle ISIL på, er at betragte dem som en flok formørkede tosser - for rene idioter erobrer ikke store landområder. Politikerne skal også vare sig med den sædvanlige dæmonisering, for brættet blir jævnligt vendt rundt. Lige nu er Iran pludselig en god allieret og har sat deres bedste generaler ind mod ISIL dybt inde i Irak...

Niels-Arne Nørgaard Knudsen, Robert Ørsted-Jensen, Niels Duus Nielsen, Nic Pedersen, Rune Petersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Så venter vi bare på kontrakterne fra lejesoldaterne i "Academia" tidligere Xe, tidligere "Blackwater" - de må være lettere at fremskaffe end ovenstående dokument...

Thomas Borghus, Niels Duus Nielsen, Peter Ole Kvint, Jan Weis og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Jeg forstår stadigt ikke hvorfor vi slås i Irak. Vores støtter er ligeså slemme, som vores fjender, bare mindre dygtige, så derfor har de brug for os. Er vi ikke sikrere på at tabe?

Michael Skaarup

Kontrakten bekræfter på sin vis en tese som lyder"Islamisk fanatisme er en diffus kapitalismekritik" - uden et (politisk)modsvar til kapitalismen, bliver religiøs fanatisme en anden måde/sandhed hvorfra livets (nuværende) meningsløs, kan retfærdiggøres.
Netop omfordelingen af rigdomme, (i overensstemmelse med religiøse forskrifter), sikre det enkelte medlem bedre muligheder og vilkår, end medlemmet oplevede i sin hverdag før medlemskabet.
Medlemmet bidrager dermed til skabelse af en større (guddommelige/åndelig) retfærdighed, end tidligere (omfordelings) systemer har kunne sikre.

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding