Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Overklassen stikker af

Socialdemokraterne har af flere omgange forsøgt at lægge klassediskussionen død. Men ud fra et statistisk grundlag findes der fortsat sociale klasser i Danmark. Fem af slagsen: Underklassen nederst, overklassen øverst – inklusiv arbejderklassen, middelklassen og den øvre middelklasse midt i mellem.

Og selvom vi i Danmark – afhængig af politisk ståsted – bryster os af at bo i et relativt lige samfund, så stikker overklassen med stigende fart af fra os andre. De bliver simpelthen rigere i et tempo, der overgår alle andre sociale lag i landet. Det dokumenterer en slagkraftig forfatterkvintet i bogen ’Klassekamp fra oven’, der er skrevet af  professor Jørgen Goul Andersen, chef for personstatisk hos Danmarks Statistik Niels Ploug chefanalytiker fra AE-rådet Lars Andersen, Senioranalytiker fra AE-rådet Sune Enevoldsen og journalist Lars Olsen. Et statistisk Dream Team om man vil.

Databloggen har fået adgang til tallene bag konklusionerne i bogen og kan her præsentere tre centrale grafer (Går man op i klassedefintioner, findes de nederst på siden).

Krisen kradser ikke for overklassen

Fra midten af 1990’erne til 2008 holdes der økonomisk fest i Danmark, og i tabellen nedenfor kan man se, hvordan væksten forplanter sig til alle samfundslag. Det sker ikke ligeligt, langt fra, men dog med en markant fremgang til alle. Underklassen oplever øget disponibel indkomst på 10 procent, hvor overklassen får 40 procent mere udbetalt efter skat. Det er i øvrigt næsten det dobbelte af, hvad middelklassen opnår i samme tidsrum.

Boblen brister og festen slutter i 2008 - Klik på knappen over grafen og se, hvordan de forskellige sociale klasser har klaret sig økonomiske siden krisen.

Kilde: Indkomster for de sociale klasser i 2012, notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Disponibel indkomst er indkomst fraregnet skat.

Trods samfundets økonomiske krise fra 2008 og frem, fortsætter overklassen med at hive pæne indkomststigninger i land. Fire år efter krisen har overklassen i gennemsnit fået tolv procent mere mellem hænderne. Den øvre middelklasse klarer sig også udemærket.

Det bemærkelsesværdige er, at underklassen og arbejderklassen i samme periode hægtes af lønsstignigerne. Siden 2008 har arbejdere får lidt under to procent mere udbetalt i løn, mens underklassen - folk uden for arbejdsmarkedet - nærmest står stille. Og det er vel og mærke to klasser udgør mere end halvdelen af den danske befolkning.

Medforfatter til bogen og chefanalytiker hos AE-rådet, Lars Andersen, forklarer, at de skævvredne indkomstninger skyldes, at overklassen sidder i særligt begunstigede jobpositioner:

»Overklassens fremgang skyldes kraftigt stigende indtægter på arbejdsmarkedet – enten som løn til direktører og højtlønnede specialister eller som overskud til virksomhedsejerne,« forklarer han.

Ser man specifikt på den del af overklassen, der består af topchefer, er stigningen siden finanskrisen endnu større. På fire år er deres disponible indkomst steget med 21 procent. Her kan man altså virkelig tale om, at overklassen stikker af fra de øvrige.

Lars Andersen forklarer desuden, at alle andre sociale klasser end overklassen faktisk har oplevet faldende løn siden krisen. At grafen så alligevel afspejler, at middelklassen og den øvre middelklasse får flere penge mellem hænderne skyldes faktorer uden for arbejdsmarkedet. Så havde det ikke været for skattelettelser, rentenedsættelser og understøttelse, ville alle andre klasser have haft direkte tilbagegang.

Kløften vokser mellem klasser

Næste statistik viser, hvordan den relative afstand mellem klassernes indkomst har ændret sig fra 1985 til 2012 - igen er der særligt en samfundsklasse, der skiller sig ud.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Disponible indkomster for de sociale klasser, målt på personer

Som grafen viser, er det især overklassen, der stikker af fra arbejderklassen samt de fleste andre. I 1985 var den disponible indkomst hos dette lag af topchefer og højtlønnede specialister knap to en halv gange så høj som hos en arbejder. Men det er tydeligt, hvordan den økonomiske afstand mellem klasser konstant øges gennem årene. I dag er er den disponible indkomst hos overklassen i gennemsnit fire en halv gange højere end hos arbejderklassen.

Den øvre middelklasse ligger rimelig stabilt. I 1985 tjener denne klasse 1,3 gange mere end en arbejder og i 2012 er det steget til 1,5.

Lars Andersen påpeger dog, at der er betydelige indkomstforskelle internt i denne gruppe, der blandt andet består af akademikere, gymnasieledere og topledere med en indkomst to gange højere end medianindkomsten. Topledere i dette samfundslag tjener således mere end det dobbelte af, hvad en arbejder tjener i dag, forklarer han.

Endelig er det værd at bemærke, at de relative afstande mellem arbejderklassen, middelklassen og underklassen fra 1997 og frem næsten er konstante. De tre grupper udgør næsten 90 procent af befolkningen mellem 15 og 59 år, og det er således en minoritet målt på antal personer, der trækker af fra de øvrige. Ser man udelukkende på overklassen, udgør denne gruppe blot 1,1 procent.

Overklassens familieformuer

Indkomsten for overklassen er altså i gennemsnit 4,5 gange højere end for arbejderklassen. Det er dog småting i forhold formuefordelingen i de forskellige samfundslag.

Et væsentlig note, når der tales om danske formuer, er imidlertid, at Danmarks Statistik opgør ikke pensionsopsparinger, der altså ikke medregnes i nedenstående graf. Forfatterne  har været nødsaget til at se på de personlige nettoformuer i stedet, og oversigten viser dermed værdien af aktier, obligationer, penge i banken og ikke mindst friværdi i jord og ejendom.

Sune Enevoldsen, senioranalytiker fra AE-rådet forklarer i den forbindelse, at en medregning af pensionsoparinger yderligere ville have skævvredet formuefordelingen i den højere middelklassens favør. Det skyldes, at arbejdsmarkedspensioner blev introduceret til markedet i 1990'erne, mens akademikere i modsætning hertil fik tilbudet allerede i 1970'erne. Og da den højere middelklasse netop består af akademikere med lang videregående uddannelse, vil denne gruppe med al sandsynlighed rykke fra de andre klasser, hvis arbejdsmarkedspensionen blev optalt i Danmarks Statistik.

Så indtil Danmarks Statistik begynder at registrere pensionsopsparinger, er nedenstående graf dermed bedst mulige bud på de sociale klassers formue.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Arbejderklassens formuer er i hvert år sat til 100, og i hvert af årene er de øvrige klassers formue beregnet ud fra dette

For det første ses, at overklassens formuer svinger mellem otte og tolv gange størrelsen på arbejderklassens. Det ses desuden, at deres formue svinger meget. Forfatterne skriver i bogen, at det skyldes, at overklassen har store midler i aktier og værdipapierer, der svinger mere med konjunkturerne end fast ejendom.

Det forklarer, hvorfor overklassens formuer steg markant op gennem 1990'erne, da den økonomiske vækst buldrede frem. Da krisen rammer den finansielle sektor i 2008, mister overklassen en betragtelig del af dens formue. Som første graf over lønudviklingen også viste, har overklassen udvist en imponerende evne til at komme styrket ud af krisen. Således stiger overklassens formue fra at være 9 gange så stor som arbejderklassens i 2008 til at være næsten 13 gange så stor i dag.

Tre grafer, ét billede: Overklassen stikker af.

Klassedefinitioner

'Klassekamp for oven' opererer med fem forskellige sociale klasser. Overordnet definereres klasserne ud fra klassisk sociologisk teori med udgangspunkt i kulturel og økonomisk kapital. Overklassen består dermed af folk, der tjener mere end tre gange medianindkomsten og har lange videregående uddannelser. Tjener man lidt mindre, men har en lang videregående uddannelse har man, ifølge forfatterne, mulighedhed for at påvirke meningsdannerne i samfundet og placeres i den øvre middelklasse.

Middelklassen består af folk med kortere uddannelser, mens arbejderklassens defineres som folk med faglært og ufaglært arbejde. Underklassen er folk uden for arbejdsmarkedet. De fem klasser gennemgås nedenfor.

Overklassen

Overklassen defineres som dem, der har en usædvanlig høj indkomst. Det være sig selvstændige, topledere eller akademikere med lang videregående uddanelse, der tjener tre gange mere end den typiske indkomst.

Overklassen er dem, der har magt og ressourcer til at sætte rammerne om andre menneskers liv. Hvad enten det er direkte ledelse som ejer eller chef, diskret rådgivning eller indflydelse på meningsdannelsen i samfundet. Det er hér, vi finder redaktører og politiske kommentatorer, som ikke bare har højtlønnede stillinger, men også lukrative bijob i tv-programmer, tænketanke og foredragsvirksomhed. I overklassen findes også ejeren af den succesrige maskinfabrik med 55 ansatte og beliggenhed i en jysk provinsby.

Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker og kommunaldirektør. Overklassen udgør 1,1 procent af befolkningen.

Højere middelklasse

Lige under overklassen er den højere middelklasse. Det her man finder selvstændige, topledere og folk med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. I 2014 mellem 779.000 og 1,2 millioner før skat.

Den højere middelklasse er mennesker med magt og ressourcer, dog oftest i mindre omfang end overklassen. Nogle har magt gennem ledelse - enten overfor ansatte eller studerende - mens andre har indflydelse på samfundets meningsdannere; definitionsmagt

Det er i dette lag, vi finder ledere af mange mellemstore virksomheder. Derudover findes mange mediefolk, konsulenter, læger, advokater og undervisere på gymnasiet i dette samfundslag. Den øvre middelklasse udgør 9,9 procent af befolkningen.

Middelklassen

Middelklassen en af de store klasser og består af to ret forskellige grupper: Den ene er lønmodtagere, der har videregående uddannelse, men ikke er akademikere. For eksempel folkeskolelærere, socialrådgivere, pædagoger eller diplomingeniører. Den anden del af middelklassen er selvstændige og ledere uden høje indkomster. Det er hér, vi finder brugsuddeleren, cafeejeren og ham, der ejer butikken med sportsudstyr.

Det er en samfundsgruppe, som har jævne indkomster, men trods alt ejer deres arbejdsplads eller udøver ledelsesret over for et mindre antal ansatte. Folk i middelklassen består altså af selvstændige og topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst svarende til 779.000 kr. i 2014. Middelklassen består desuden af personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer og sygeplejerske. Middelklassen udgør 23,2 procent af befolkningen.

Arbejderklassen

Arbejderklassen er defineret som faglærte og ufaglærte lønmodtagere, der ikke har ledende stillinger på deres arbejdsplads. Det er kun en fjerdedel af nutidens arbejderklasse, som har job i industri og byggeri. Store dele af arbejderklassen er i dag beskæftiget i den offentlige sektor eller inden for service og transport – de gør rent, sælger mobiltelefoner eller sidder i hotellets reception.

Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør og sosu-assistent. Arbejderklassen udgør 44,6 procent af befolkningen.

Underklassen

Nederst i den sociale pyramide finder vi underklassen, som er uden for arbejdsmarkedet og stort set lever af overførselsindkomst. Nogle i denne gruppe er menneskeligt set ressource cestærke, andre er ressourcesvage, men alle er uden for et af de vigtigste fællesskaber i samfundet: arbejdslivet. Underklassen defineres som folk, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

Underklassen vokser med adskillige procentpoint fra 2008 til 2012. Det er hér, vi finder mange af dem, der i disse år mister dagpengene – eller er ved at gøre det. Krisen taler sit dystre sprog i tabellen: Arbejderklassen er på få år faldet adskillige procentpoint, mens underklassen uden for arbejdsmarkedet er vokset.

Eksempler: Førtidspensionist, og kontanthjælpsmodtager. Underklassen udgør 20,8 procent af befolkningen.

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Elisabeth Andersen
    Elisabeth Andersen
  • Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
    Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Brugerbillede for Roselille Pedersen
    Roselille Pedersen
  • Brugerbillede for Jens Høybye
    Jens Høybye
  • Brugerbillede for arne poulsen
    arne poulsen
  • Brugerbillede for Britt Kristensen
    Britt Kristensen
  • Brugerbillede for Christian Louw Pedersen
    Christian Louw Pedersen
  • Brugerbillede for Martin Åberg
    Martin Åberg
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Merete Jung-Jensen
    Merete Jung-Jensen
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for Bjarne Andersen
    Bjarne Andersen
  • Brugerbillede for Claus Høeg
    Claus Høeg
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Torben  Kjeldsen
    Torben Kjeldsen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for curt jensen
    curt jensen
  • Brugerbillede for Henrik Larsen
    Henrik Larsen
  • Brugerbillede for Torben Nielsen
    Torben Nielsen
  • Brugerbillede for Jens Carstensen
    Jens Carstensen
  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for Martin Karlsson Pedersen
    Martin Karlsson Pedersen
  • Brugerbillede for Kirsten Andersen
    Kirsten Andersen
  • Brugerbillede for Hanne Ribens
    Hanne Ribens
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
  • Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
    Gert Selmer Jensen
  • Brugerbillede for Henrik Christensen
    Henrik Christensen
  • Brugerbillede for Karsten Kølliker
    Karsten Kølliker
  • Brugerbillede for Niels Engelsted
    Niels Engelsted
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Søren Roepstorff
    Søren Roepstorff
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Ingrid Uma
    Ingrid Uma
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Gert Romme
    Gert Romme
Elisabeth Andersen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Roselille Pedersen, Jens Høybye, arne poulsen, Britt Kristensen, Christian Louw Pedersen, Martin Åberg, Peter Jensen, Merete Jung-Jensen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Claus Høeg, Holger Madsen, Torben Kjeldsen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, curt jensen, Henrik Larsen, Torben Nielsen, Jens Carstensen, randi christiansen, Martin Karlsson Pedersen, Kirsten Andersen, Hanne Ribens, Bill Atkins, Gert Selmer Jensen, Henrik Christensen, Karsten Kølliker, Niels Engelsted, Anne Eriksen, Søren Roepstorff, Ib Christensen, lars abildgaard, Ingrid Uma, Lise Lotte Rahbek og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Ja, der er jo 89% af befolkningen, der har fælles interesser i velfærdsstaten.

Preben Haagensen, Morten Lind, Kurt Nielsen, Peter Ole Kvint, curt jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

Har også hele tiden holdt på at det ikke var et spørgsmål om der var krise, men mere et spørgsmål om hvem der skulle være krise for.
Ser mere og mere ud til noget eller nogen har sørget for at holde sig fri af prisen for krisen ved at lader flertallet betale sin byrde såvel som deres egen.
Kan starte med at nævne de 16 milliarder vi bruger om året til tilskud til erhvervslivet lønomkostninger. Ikke så sært toppen scorer på at lade omkostningerne nationaliser mens profitten privatiseres med jammer over topskat.
God forretning at få indført 16 milliarder i tilskud fra fælleskassen, hvis man blot betaler passende brøkdele i partistøtte.

Preben Haagensen, Katrine Visby, Morten Lind, Tove Lodal, Peter Larsen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Michal Bagger, Karsten Aaen, Kirsten Andersen, Hanne Ribens, Bill Atkins, Henrik Christensen, Janus Agerbo, Jakob Lilliendahl, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, peter fonnesbech og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Det forekommer mig besynderligt, at man stadig kalder det "arbejderklassen". Der findes faktisk også medlemmer af middelklassen som "arbejder" manuelt!

Brugerbillede for Torben  Knudsen

Da Moses kom ned fra bjerget med de ti bud var et af dem, at for at øverste klasse, adelen skulle bevare og øge sin position, skulle resten servicere denne.
Jeg sidder med en gammel kassebog fra Lindholm Gods, hvor Mads i Kæret har fået udbetalt to styver for at tømme latrin.
Det står nok ingen steder, men hele uddannelsesfilosofien er ikke at uddanne, men at afdanne og tilskære en masse talenter til netop de, der er brug for i adelens produktion og kapitalskabelse.
Så har man på et tidspunkt opdaget, ligesom forsøget med at ændre lyset i fabrikken, at det at uddanne/afdanne og få underklassen op på et niveau over latrintømmerens, gav mere i afkast til adelen.
Tankegangen og midlerne i uddannelse etc. er dog stadig fast, de kloge narre de dumme, der bliver fastholdt som 'dumme' og strukturen fortsætter og de rige bliver rigere.

Morten Lind, Peter Jensen, Dorthe Jørgensen, Kurt Nielsen, curt jensen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Henrik Christensen, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Kristian Rikard, det kommer udelukkende an på graden af indflydelse på eget arbejde, herunder især ejerforholdet til arbejdspladsen.

Brugerbillede for Søren Roepstorff
Søren Roepstorff

Kan nogen hjælpe mig? For jeg forstår ikke, hvorfor folk stemmer, som de gør.

Hvorfor stemmer en så stor andel af de mere end 65% af befolkningen i under- og arbejderklasse på partier, der hylder idéen om økonomiske incitamenter brugt som hhv. gulerod og pisk, når de selvsamme partier ikke er villige til at omfordele fra rig til fattig?

Hvis disse mennesker virkeligt tror på de liberale idéer om "greed is good" og det naturlige i at ville have mere og mere, så burde de da af egoistiske grunde netop stemme på partier, der vil omfordele fra rig til fattig. Eller har jeg misset en pointe?

Tuomas Sihvonen, Roselille Pedersen, Britt Kristensen, Rasmus Kongshøj, Tove Lodal, Peter Larsen, Bjarne Andersen, Dorthe Jørgensen, arne poulsen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen, Steffen Gliese og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Det er så åbenbart kun overklassen der fræser fra alle andre og underklassen bliver ikke fattigere.

Det kunne være interessant, at se hvor meget der er reelle stigninger i forbrug der ikke er bundet i aktiver.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg er ikke lige saa god til regne som det statistiske dream team, men dog heller ikke ueffen.

Hvis man forestillede sig at man kunne inddrage merindkomsten hos overklassen ved haard beskatning og dele den ud til resten af befolkningen ville der vaere ca. 20.000 kr. til hver indkomstmodtager (altsaa ikke boern, beregnet udfra tallene i artikelen).

Det er bestemt ikke noget uvaesentligt beloeb for de daarligst stillede, men jeg synes det saetter tingene i perspektiv. Problemet er vel mere opdelingen af samfundet i dem der er med og dem der sidder udenfor - end pengene?

Som erhvervsdrivende ville jeg gerne bidrage til at faa flere ud af den passive forsoergelse og ind paa arbejdsmarkedet. Det er dog i mit saerlige perspektiv med en niche virksomhed i IT med rysten paa haanden at foretage en ny ansaettelse.

Paa trods af fine universitetspapirer, omhyggelige job-interviews, god loen og langmodig oplaering viser det sig desvaerre flere gange, at selvom vi ikke engang skulle betale loen til den ansatte men fik vedkommende foraeret, ville det ikke kunne betale sig at fortsaette ansaettelsesforholdet. Den tid vi skal bruge paa instruktion, svare paa spoergsmaal, rette fejl etc. overgaar langt vaerdien af det der produceres.

Jeg startede selv min karriere paa arbejdsmarkedet med bl.a. at klippe 6 mm rundjern af i en bestemt laengde - lav lige 6.000 stk. sagde vaerkfoereren og nulstillede taelleren paa el-saksen. Den slags job kraever foerst og fremmest en god fantasi saa man ikke doer af kedsomhed - men findes desvaerre ikke mere.

Jeg tror dog ikke vi kommer udenom at genopfinde dem i en ny form. Den elementaere tankegang: Analysen viser at folk med en boglig uddannelse klarer sig bedre paa arbejdsmarkedet - ergo giver vi morlille en uddannelse - og det vil gaa hende godt - holder ikke.
At arbejde i den "professionelle" kategori kraever mere end begavelse og uddannelse, og hvis en af delene halter gaar det slet ikke.

Inden laenge har vi (selvom transportministeren tilsyneladende ikke har faaet rigtig nys om det siden han insisterer paa at spilde 50 milliarder kroner paa en gammeldags tunnel til Tyskland) foererloese biler, busser, lastbiler skibe og endda passagerfly. Igen forsvinder et stort antal jobs som mange kan bestride.

Der var engang hjemmeservice, her i bladet har Annegrethe Rasmussen slaaet til lyd for at det blev genindfoert - jeg har argumenter imod det - men bliver maaske noedt til at skifte standpunkt.

Kan der skabes nye jobs indenfor enkle servicefuntioner? De liberaler mener ja og praktiserer f.eks. med aupair's til meget lav loen. Kan vi ikke-liberale konstruere en model saa dette servicearbejde - i og udenfor hjemmet - kan blive til reelle jobs, der giver de ansatte en rimelig loen, og kan en saadan model gennemfoeres blot i Danmark/Skandinavien?

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Søren Roepstorff

Det er meget enkelt. Mennesker er haabefulde og tror det vil gaa dem bedre i morgen, derfor stemmer de hellere paa partier der stemmer overens med den virkelighed de har 10 pct change for at opnaa end partier der passer ind i det langt mere sandsynlige - men ogsaa smaatriste scenarie: "Du kommer ingen vegne!"

Preben Haagensen, Per Torbensen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Roepstorff
Søren Roepstorff

@ Henrik Brøndum

Ikke en særlig opmuntrende forklaring. Det vil jo sige at de ingen realitetssans har eller bare agerer decideret dumt!

arne poulsen, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Læs monbiot : http://www.monbiot.com/2014/11/18/the-insatiable-god/

Tak til the dream team for at udstille de selvpriviligeredes uansvarlige, asociale, samfundsundergravende og dybt uærlige adfærd. Det er jo ikke kun de 20.000 pr latrintømmer, det handler om brøndum, men hele den tilgang til ressourceadministrationen som eskalerende destruktiv. Konkurrencestaten som udkonkurrerer sig selv.

Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, curt jensen, Karsten Aaen, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og erik winberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Undervisere i gymnasiet: Over 779.000,- om året?
Så skulle jeg vist ikke have fravalgt den vej.

/O

Brugerbillede for Steffen Gliese

Se, Henrik Brøndum, den analyse holder jo ikke, for ved at stemme anderledes er det, at man muliggør folks kommen nogen vegne.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

10% chance for at blive en del af den økonomisk voldelige kaste? Nye tal viser, at i usa, landet, som den drøm er salgsargument for, er den drøm blevet til en løgn. Der bliver stadig mere vandtætte skotter imellem the haves and the the have not's - førstnævnte gør selvf alt for at fastholde illusionen om at flid og hårdt arbejde belønnes, og the have nots køber den. Bristede drømme er smertelige, så hellere leve i den illusion, som det manglende rationale er.

Kurt Nielsen, Søren Roepstorff, Bjarne Andersen, arne poulsen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, erik winberg, Gert Selmer Jensen, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Peter,
Brøndum har ret. Folk stemmer gerne i overensstemmelse med dem, de drømmer om at være eller blive, ikke med dem, de er. I alle samfund drømmer folk om fremtidig velstand, i det neo-liberale samfund, hvor muligheden faktisk eksisterer på parpiret, fantaserer de fleste om at blive rige, hvorfor ellers købe lotto-kuponer. Ser man sig selv som yuppie i morgen, eller en velstående krejler med penge i pungen og kubik under motorhjelmen, så stemmer man, som en sådan ville have gjort. Lyt til Henrik, han har været der.

Preben Haagensen, Per Torbensen, Peter Jensen, Bjarne Andersen, Claus Jensen, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Brøndum, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men, Niels, som bekendt fører den velstand, der kommer dumpende, ikke til ændret levevis. Det stikker dybere, og i realiteten er vi alle sammen mest optaget af at kunne få lov til at fortsætte det nyttige og vigtige arbejde, vi har påtaget os, jf. den gamle vittighed med landmanden, der blev spurgt om, hvad han ville gøre med en stor gevinst og svarede, at han nok ville fortsætte med at drive landbrug, til pengene var brugt.

Britt Kristensen, Peter Jensen, Kurt Nielsen, Torben Nielsen, Erik ludvisen, Henrik Brøndum og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det kunne være interessant at se udviklingen i antallet af virksomheder og udviklingen i størrelsen af samme - er der f eks også en sammenhæng i udviklingen i "uligheden" og i udviklingen i virksomhedsantallet, virksomhedsstørrelserne o s v.

Havde vi flere mindre virksomheder i "gamle dage" og flere store koncerner i dag ???

Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

I min optik afgør holdningen alt, og nedslidningen af den samfundsmæssige tillid startede således allerede i 80’erne, da det pludselig blev legitimt kun at tænke på sig selv. Vi var mange der allerede da havde en fornemmelse af, at man der forbrød sig imod nogle grundlæggende principper for vores samfundskonstruktion.

Og således er den situation vi står i nu ikke en, hvor der skal strammes op på fordelingspolitikken, og de velstående således må til at bidrage lidt mere til samfundshusholdningen. Vores situation er langt mere graverende. Nedsparingen på kontoen for tillid mellem borgerne, og i særdeleshed tilliden mellem borgerne og lederskabet har nu stået på igennem mere end tre årtier, tilliden er i bund, og derfor er en omfattende samfundsmæssig depression formentlig hvad vi har i vente. Depressionen er i mine øjne en direkte konsekvens af at lederne har svigtet deres rolle, at de tabt forståelsen for at deres rolle er at tjene i endnu højere grad end det er for den øvrige befolkning. At lederne således i stedet har udnyttet deres magt til at forgylde sig selv siger alt om deres holdning, og at rette op på denne tillidskrise forudsætter enten at tavlen på en eller anden måde bliver vasket ren (krise/depression/krig), eller en rum tid hvor lederne vedholdende og tydeligt viser, at de har hjertet på rette sted. Altså at de arbejder for at fremme den almene trivsel. Af disse to scenarier ligger den ubetinget største sandsynlighed desværre på den første.

Preben Haagensen, Britt Kristensen, Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, arne poulsen, Michal Bagger, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, randi christiansen, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Peter,
begge dele kan godt være rigtigt samtidigt. Der er folk, der stemmer Enhedsliste og køber lottokuponer med tilhørende fantasier (mig for eksempel), og der er folk, der stemmer Liberal Alliance og giver penge til Greenpeace (tror jeg).

Per Torbensen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Henrik Brøndum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Christensen
Henrik Christensen

Jeg for min del mangler ikke noget, har passeret i omegnent af et 6-cifret tal om året før skat.

Alligevel kan jeg, selv med egoistiske briller på, ikke se meningen med at skabe ulighed, fordi både usikkerhed, intolerance og vækstpotentialer (omend det skal være med grønt profil) bygger på at de fleste har det godt i stedet for de få har for meget.

Og dermed har jeg, uanset hvor egosistisk jeg måtte være, det selv bedre hvis alle har det godt.

De eneste, der tjener på andet, er våbenindustrien... Det hænger jo slet ikke sammen, det der sker...

Søren Roepstorff, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, arne poulsen, Torben Nielsen, Benny Larsen, Gert Selmer Jensen, randi christiansen, Niels Engelsted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Robert Kroll,
Uden at have chekket det, vil jeg tro at den "typiske" danske virksomhed i dansk definition
stadig er en SMEC med måske 20-49 ansatte. (SMEC i international sammenhæng er væsenligt større).
Men prøv DS.dk.
Også selv om der nok er kommet en del store til igennem årene.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er meget ubehageligt at omgås folk, der har det mærkbart ringere end én selv, Henrik Christensen, det er vel derfor, at lighed har så meget positiv effekt i et samfund.

Rasmus Kongshøj, Dorthe Jørgensen, Henrik Christensen, arne poulsen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Gert Selmer Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Søren Roepstorff:

"Kan nogen hjælpe mig? For jeg forstår ikke, hvorfor folk stemmer, som de gør."

Det ved jeg ikke, om jeg kan. Hvis du kun tænker på penge, kan jeg ikke.

"Hvorfor stemmer en så stor andel af de mere end 65% af befolkningen i under- og arbejderklasse på partier, der hylder idéen om økonomiske incitamenter brugt som hhv. gulerod og pisk, når de selvsamme partier ikke er villige til at omfordele fra rig til fattig?"

For mit vedkommende skyldes det, at ønsket om personlig frihed er vigtigere, og min erfaring fortæller mig, at mange af økonomisk velstillede gerne deler sin økonomiske velstand med andre. Mit indtryk fra flere debatter er efterhånden, at de økonomisk velstillede, som ikke er villige til at dele sin velstand med andre, fortrinsvis støtter socialistiske partier, og socialister er mere optagede af kontrol og ensartethed end forholdene for mennesker med lave indkomster. Jeg er glad for de gode, sociale ydelser, men jeg er ikke glad for Socialdemokraternes og socialisters ønsker om begrænsninger for, hvad pengene, der bliver udbetalt, må bruges til. Faktisk er jeg også glad for, at jeg ikke skal mødes med en sagsbehandler for at få beregnet min førtidspension.

"Hvis disse mennesker virkeligt tror på de liberale idéer om "greed is good" og det naturlige i at ville have mere og mere, så burde de da af egoistiske grunde netop stemme på partier, der vil omfordele fra rig til fattig. Eller har jeg misset en pointe?"

Du har misset mere end en pointe. For det første er liberalisme mere end "greed is good". For det andet dyrkes "greed is good" mere af socialister end af liberale i dagens Danmark. Jeg forstår den liberale tankegang således, at staten skal blandes mindst muligt ind i individets selvstændige valg for sit eget liv. Det forstår du sandsynligvis ikke, når du nu kun tænker på penge.
Den socialistiske variant af "greed is good" er, at samfundet gøres anvarlig for flest mulige omkostninger og risici, mens de, der bedst udnytter de muligheder, samfundet tilbyder, er i sin gode ret til at beholde den økonomiske gevinst. I nutidens danske samfund er venner også en ressource, som bidrager til ulighed ikke mindst i kraft af, at mange jobs fortrinsvis besættes i omgangskredsen.

Brugerbillede for Leo Nygaard

"Et statistisk Dream Team om man vil." Statistik er som drømme - til tider surrealistiske og usammenhængende. Efter læsning og kiggeri på graferne får jeg tankerne :
- Hvad bruger overklassen og højere middelklasse (11%) pengene til ?
- Hvad sætter pengene i gang ?
- Er pengene placeret mobile eller immobile ?
- Er løn og overskud i selskaber grundlag for spekulation og skattely.
- Stræber middel og arbejderklassen efter mere, fordi omfordelingen plukker dem i skat.
osv.
Min nye helt Preben Wilhjelm siger, at han er ligeglad med, hvor meget de rige æder og køber. Læs selv hans beskrivelse.
Hvis statistikken kun bruges til forstærkning af misundelsesfaktoren uden nuancer, giver jeg ikke fem flade kroner til de gode eksperter. Opfølgning forventes.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Niels Engelsted

Det er godt nok surt at jeg er noedt til at anbefale din kommentar der ogsaa indeholder en "har vaeret der". Du skulle hellere omlaegge dine investeringer i Lottokuponer til nogle aktier i et af mine selskaber. Frank Aaen har jo for laengst legitimeret at Enhedslister ogsaa kan eje aktier!

Hans Jørn Storgaard Andersen, Per Torbensen, Claus Jensen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Henrik,
da mine Vestasaktier faldt fra kurs 690 til kurs 23 indså jeg, at aktiemarkedet var out of my league, men ellers tak for tilbuddet.

lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins, Gert Selmer Jensen, Henrik Brøndum og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Preben vilhjelm husker heldigvis også at påpege, at den afgørende faktor i uligheden ikke er, at nogen har mere end andre (forudsat naturligvis at ingen har for lidt, en forudsætning der så heller ikke er tilstede men nuvel) men at med penge følger magt. Hvorfor man i selvfede skåltaler godt kan hylde demokratiet, men virkeligheden er den, at magten er, hvor pengene er. Et forhold som i stadig stigende grad åbenbares for offentligheden med samt den sørgelige omstændighed, at magten misbruges i så katastrofalt omfang, at miljø-og socioøkonomien er på sammenbruddets rand. Læs fx monbiot.

Atter en stor tak til lektor engelsted for dette link og til de stadig flere, som ser virkeligheden i øjnene og giver klar besked, dagens økonomiske dream team i skysovs fx. Men hvornår vågner man op inde på borgen ... er de lammede af det lange lys fra ratingbureauernes hælervirksomhed?

http://www.monbiot.com/2014/11/18/the-insatiable-god/

Katrine Visby, Britt Kristensen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, arne poulsen, Karsten Aaen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Børge Rahbech Jensen

Men problemet med at bruge den liberale ideologi i den praktiske samfundsindretning er jo at du er noedt til at sige til den mand der sover i parken, at det er hans egen skyld og han bare kan tage sig sammen og bestille noget.

Jeg synes det begynder at blive lidt vanskeligt naar det igen og igen viser sig at parkbumsen efter kort tid med liberalisme har formeret sig som kaniner selvom han ingen kone har - og pludselig har hundredevis af kammerater - selv i en lille park.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Kristian Rikard

Naeh nej disse aktier saelges skam ikke til alle og enhver paa boersen, men et af selskaberne har til huse i London ;-)

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
Gert Selmer Jensen

Afstanden mellem den mest rige, og den mindst rige, er ikke interessant. Og de rigeste må stikke
af hvorhen de vil, for min skyld. Problemet ligger i at de trækker et bredt spor af fattigdom og nød,
efter sig.!
Herved bliver overfloden for de meget få, meget svær at acceptere.
Hvis alle mennesker gives et ordentligt eksistensgrundlag, tror jeg faktisk misundelsen fra de
"mindst" rige, vil være til at overse.
Resultatet vil snarere være den anden vej omkring.
Man kunne forfalde til at tro at de allerrigeste ikke finder tilfredsstillelse nok, i bare, at være
stenrige, men også behøver den størst mulige klasseforskel, for at føle sig rigtig "lykkelige".
De finder deres egne bedrifter, så overmåde mere vigtigere, end hvad den gemene hob udretter.
Derfor kan de, i deres egen bevidsthed, aldrig belønnes nok. Ligesom det forekommer dem helt
acceptabelt, at den gemene hob, må leve af "krummerne", fra festen.

Bjarne Andersen, Dorthe Jørgensen, Kurt Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det første demokratiske princip er at adskille penge og magt. Det er ideen med valget af repræsentanter; men grækerne vidste, at det ikke var tilstrækkeligt og baserede derfor udpegningen af repræsentanter - det i øvrigt sad i meget kort tid - på lodtrækning, altså et valg, der mere baserede sig på guddommelig indgriben end menneskelig mangel på indsigt.

Søren Roepstorff, Kurt Nielsen, Henrik Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Niels Engelsted

Som elev af George Bernard Shaw (en gentleman siger aldrig - hvad sagde jeg) er det jo ubehageligt at henvise til mine tidligere debatindlaeg om vindindustrien. Hvorfor ikke proeve noget mere moderne?

Brugerbillede for Steffen Gliese

Fordi demokratiet blev indført fra oven i moderne tid. Det var aldrig meningen fra de liberale kredses side at udbrede det til andre end dem, der besad ejendom.

Elisabeth Andersen, Søren Roepstorff, Kurt Nielsen, Henrik Christensen, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Styrken i lodtrækningsdemokratiet, Henrik Brøndum, er, at det tvinger samfundet til at sikre alle adgang til oplysning og frihed, for man risikerer med ét at være i kløerne på en ignorant, der handler imod de fælles interesser.
På samme måde som indskrænkningerne i velfærdsydelserne er behagelige for politikerne, der således ikke har det samme pres for reelt at løse borgernes forsørgelsesproblem ved at sikre job.

Britt Kristensen, Henrik Christensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Randi,
jalousi er en menneskelig følelse, som alle har travlt med at afskrive sig og alle tager afstand fra. Det er virkeligt politisk ukorrekt og socialt low-life at være jaloux.

Når de rige skal forklare sig selv, hvorfor de fattige er så harme over deres overflod, så henviser de rutinemæssigt til misundelse. De mindre velstillede er misundelige på de velstillede, og misundelse opfattes som en afart af jalousi og er ligeså socialt forkastelig. Det er fordi, at de mindrebemidlede er misundelige, at de ikke under de rige deres overflod, også selv om de selv dog har tag over hovedet og mad på bordet. De ønsker at have det, som de rige har, men som de ikke selv har formået at skaffe sig (eller arve), hvor lavt kan det blive.

Men måske er misundelse ikke jalousi men noget andet. Kun i den mest barnagtige Lotto-forstand ønsker jeg mig, hvad de rige har og Danske Spil frister med. Det er meget overfladisk, men det er min misundelse ikke. Jeg under virkelig ikke de rige deres rigdom. Ikke fordi jeg ønsker den selv, det er ikke den slags misundelse, men fordi det virkelig byder mig imod, at nogen er så meget bedre stillet end andre. (Og som Peter ovenfor byder det mig ligeså meget imod, at nogen er så dårligere stillet end andre).

Der ligger ingen rationel begrundelse bag min misundelse--it is not envy of the rich but resentment -- det er en følelse, der formentlig tilhører urgamle sociale instinkter. Men psykologi og socialvidenskab har i dag fundet en rationel begrundelse for sådanne følelser og instinkter. Stor ulighed er ødelæggende for sociale fællesskaber og fører en lang række sociale rædsler med sig.

Derfor er jeg ikke helt enig med Wilhjelm om, at det ikke er uligheden i sig selv, der er skadelig. Det er det, så lad os få noget mere misundelse, den er samfundets første (og hidtil eneste) værn mod ulighedens sociale opløsning.

Preben Haagensen, Katrine Visby, Britt Kristensen, Peter Jensen, Torben Kjeldsen, arne poulsen, Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Søren Roepstorff

Jeg ved ikke om vaelgerne er dumme - tror det ikke. Jeg er ikke supergod til politologi, men erindrede bare fra nogle af mine laereboeger fra de groenne studieaar - saa jeg maa nok melde pas med detaljer. David Held: "Models of Democracy" er dog efter min mening blaendende.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

At fremme misundelsen som operational politisk strategi er en interessant tanke, men det vil saa kraeve at det ogsaa lykkes at faa de velstillede paa barrikaderne. Misundelsen er - paa trods af artikeler som denne - langt mere udbredt hos de velstillede.

De undersoegelser der foreligger af hvilket oekonomisk niveau der giver den stoerste tilfredshed peger paa ca. 500.000 kr. om aaret i loen under danske forhold.

Det kan forklares ved, at paa de hoejere niveauer skifter glaeden over forbruget fra at vaere en absolut vaerdi til en relativ vaerdi eller et positionsgode som Thomas Veblen som fint forklarede.

Har man 100 kr. til en flaske roedvin til loerdagsmiddagen - er det umuligt at smage forskel hvis man flotter sig og bruger 200 kr. - og man bliver i stedet noedt til at bruge en masse tid paa at laese om vindistriktet og andet kedsommeligt - for at kunne imponere gaesterne.

Typisk indtraeder ved dette niveau ogsaa formuer som man saa skal administrere og kan risikere at miste. Saa jo - ejer du en villa til 20 mio. kr. og ser din nabo lige har tjent kassen - og koeber huset nede paa hjoernet til 40 mio. som du har gaaet og luret paa, men ikke kunnet klare - saa skal jeg love for misundelsens grimme ansigt tegner sig, isaer hvis en truende termin naermer sig.

Fortael dog ikke til nogen, at der er noedvendigt at indrullere fallenter i bevaegelsen for misundelsens fremme - det kan give politisk bagslag.

Elisabeth Andersen, Preben Haagensen, Gert Selmer Jensen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Niels Engelsted og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg ved ikke om misundelse er den rigtige følelse. Det er jo faktisk en ubehagelig følelse, som man i folkemunde kan blive helt "grøn" af. Måske er det snarere en moralsk vurdering: opfører man sig ordentligt som menneske, når man rager så meget mere til sig, end de fattige har? Og som Peter Hansen og Wilhjelm siger, så er problemet ikke bare den ulige velstand, men den ulige magt i samfundet, pengene medfører.

Elisabeth Andersen, Britt Kristensen, Claus Jensen, Holger Madsen, Kurt Nielsen, randi christiansen, Peter Poulsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Henrik Brøndum:

"Men problemet med at bruge den liberale ideologi i den praktiske samfundsindretning er jo at du er noedt til at sige til den mand der sover i parken, at det er hans egen skyld og han bare kan tage sig sammen og bestille noget."

Nej, det er jeg kun nødt til, hvis jeg er socialist. Som liberal kan jeg konstatere, at en mand har valgt at sove i parken, og overveje, om parken skal tilpasses, og hvad årsagen kan være. Med en liberal ideologi vil jeg nok sørge for toilet- og badefaciliteter i parken, hvis tilstrækkeligt mange sover i den. Det sjove er, at sådanne faciliteter ofte sponseres af nogle af de rige mennesker, som påstås ikke at ville dele.

"Jeg synes det begynder at blive lidt vanskeligt naar det igen og igen viser sig at parkbumsen efter kort tid med liberalisme har formeret sig som kaniner selvom han ingen kone har - og pludselig har hundredevis af kammerater - selv i en lille park."

Nå, du kan ikke lide liberalismen, men synes, det er en stor udfordring, at nogle mennesker sover i parken? Det bekræfter min antagelse om, at det er din egen ideologi, der skaber de problemer, der ellers forbindes med den liberale ideologi.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Børge Rahbech Jensen, folk sover ikke i parken for deres fornøjelses skyld, men af bitter nød - og det skyldes den ulige fordeling af de samfundsskabte værdier.
Fordeles disse retfærdigt - så misundelsen ikke længere har et grundlag - sikres den enkeltes frihed i højere grad.

Gert Selmer Jensen, Kurt Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Michael Kongstad Nielsen:

"Jeg ved ikke om misundelse er den rigtige følelse. Det er jo faktisk en ubehagelig følelse, som man i folkemunde kan blive helt "grøn" af. Måske er det snarere en moralsk vurdering: opfører man sig ordentligt som menneske, når man rager så meget mere til sig, end de fattige har? "

Hvilken følelse er den moralske vurdering født af? Er det ordentlig adfærd at vurdere andre mennesker alene på deres personlige formuer og indkomster? Jeg synes, det minder meget om misundelse, når store formuer eller indkomster tillægges bestemte negative egenskaber.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Peter Hansen:

"folk sover ikke i parken for deres fornøjelses skyld, men af bitter nød - og det skyldes den ulige fordeling af de samfundsskabte værdier."

Det må være din subjektive vurdering. Hvad gør du for selv at undgå at bidrage til den ulige fordeling af det, du kalder samfundsskabte værdier? Er det overhovedet samfundet, eller er det menneskene i det, der skaber værdier? Der er vist ingen tvivl om, at arbejdslejre er en socialistisk opfindelse.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Jamen, det er det helt grundlæggende i vores kristne kultur, Børge Rahbech Jensen, at store formuer og indkomster er ubetinget af det onde - fordi de peger på, at man bruger sit liv på det forkerte, at man er optaget af sit eget, at man ikke i tilstrækkelig grad bidrager i samfundet, at man ligger under for de dårligste menneskelige egenskaber og begår dødssynderne fremfor at stræbe efter at gøre det gode.

Preben Haagensen, Gert Selmer Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Arbejdslejre er en liberalistisk opfindelse, som opstod under rationalismen. Læs din Foucault.

Elisabeth Andersen, Gert Selmer Jensen, Peter Jensen, Søren Roepstorff, Claus Jensen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Niels
Jalousi og misundelse er ubehagelige følelser - så udover at blive snydt, sku jeg så også være fyldt med yderligere ubehag? En dobbelt op på looseloose - så forekommer det mig trods alt mere rationelt at forsøge at forstå de bagvedliggende drivkræfter og at ændre på dem. Jeg er virkelig ikke misundelig på andres velfortjente succes, tværtimod giver det mig glæde og inspiration, hvis succesen er baseret på det gode, sande, skønne og retfærdige. Og her er problemet - det er netop ikke tilfældet med de fleste af tidens økonomiske 'succes'er'. Her er ikke noget at beundre, at have som forbillede, at lade sig belære og inspirere af - kun sorg over det misbrug som udfolder sig på alles bekostning.

Vi er på en helt formidabel, vidunderlig og sindsygt spændende kosmisk rejse, som i sit evolutionære forløb i den grad skæmmes faretruende af, hvad der forekommer at være unødvendig dumhed. Hårde belæringer - indrømmer, at jeg frygter fremtiden, hvis den overordnede økonomiske modetrend ikke snart skifter.

Jens jonathan steens interessante udlægning af den økonomisk priviligerede kastes stadig stigende skyhøje lønninger > et modefænomen samt ditto, at de laveste lønninger skal udvise en løntilbageholdenhed, som intet belæg har i nødvendighed, men kun har udspring i en fiks 'mode'ide.

Ud fra den betragtning kan vi måske gøre det helt yt og pinligt umoderne, at være så socialt umoden, ubevidst og grådig, som the filthy few paraderer. Hvordan ændre en trend, som vel grundlæggende er udtryk for utryghed. Hippierne prøvede med en vis succes, men der må vist skarpere lud til så skurvede hoder - arvesynden hviler tungt. (Og nej carsten hansen, jeg advokerer ikke for voldelig revolution - tværtimod for en afvikling af the filthy few's voldelige overgreb på planeten og på verdens folk.)

Britt Kristensen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Peter Hansen (flere kommentarer):
Jeg tror ikke på den græske lodtrækning som demokratimodel. Så sejler skibet, som vinden blæser. Sokrates mente, at filosofferne skulle bestemme, de havde forstand og ingen interesser i at have magten. Men det ville jo ikke være demokratisk. Nej, vi kommer ikke udenom at vælge de repræsentanter, vi har tillid til, er de bedste til at styre. Og den tillid opstår jo ad mange kanaler, men det må den enkelte vurdere med sig selv. Meget tyder på, at de gamle partier i navnlig Sydeuropa er ved at miste folks tillid, og nu står nye parat som Pademos og Syriza, fint nok, de har begge indkomstudjævning på dagsordenen, og borgerløn og demilitarisering og andre herligheder.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Børge Rahbech Jensen

Jeg maa invitere dig med til Santa Monica i Californien - har ganske vidst endnu ikke nogen villa i omraadet, men haaber det er ok med dig at bo paa et godt Hotel? Hvis du ikke kender det kan jeg fortaelle at naturen er usaedvanlig skoen, og med lidt held kan vi hoere "Bob Dylans datter" synge de smukkeste ballader nede paa hovedgaden om loerdagen.

Det er herfra min parkoplevelse stammer. Naar du gaar aftentur og ser solen gaa ned over Stillehavet, skal du huske at loefte knae-ene hoejt, for der ligger en mand indrullet i sorte plastikposer for hver femte meter. Han er typisk krigsveteran og tager gerne imod en skilling til mad og stoffer, men ganske ufarlig - hans makker der var klog nok til at vaelge politiet holder god orden.

Preben Haagensen, Per Torbensen, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Naturligt lederskab/meritokrati i komplekse systemer? En udfordring for menneskeheden. Vi har et indre og et ydre rum - og kvantefysikken har vist, at også det indre rum påvirker det ydre - ikke kun vice versa. Vi kan altså arbejde med vores bevidsthed > medvidende tilstedeværelse for opnåelse af større indsigt i hensigtsmæssigt samfundsdesign. Et spændende forskningsområde. Et amerikansk forsøg i en kriminalitetsplaget delstat har fx vist at store fælles fredsmeditationer over længere tid, fik kriminaliteten til at falde mærkbart.

Sider

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding