Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Overklassen stikker af

Socialdemokraterne har af flere omgange forsøgt at lægge klassediskussionen død. Men ud fra et statistisk grundlag findes der fortsat sociale klasser i Danmark. Fem af slagsen: Underklassen nederst, overklassen øverst – inklusiv arbejderklassen, middelklassen og den øvre middelklasse midt i mellem.

Og selvom vi i Danmark – afhængig af politisk ståsted – bryster os af at bo i et relativt lige samfund, så stikker overklassen med stigende fart af fra os andre. De bliver simpelthen rigere i et tempo, der overgår alle andre sociale lag i landet. Det dokumenterer en slagkraftig forfatterkvintet i bogen ’Klassekamp fra oven’, der er skrevet af  professor Jørgen Goul Andersen, chef for personstatisk hos Danmarks Statistik Niels Ploug chefanalytiker fra AE-rådet Lars Andersen, Senioranalytiker fra AE-rådet Sune Enevoldsen og journalist Lars Olsen. Et statistisk Dream Team om man vil.

Databloggen har fået adgang til tallene bag konklusionerne i bogen og kan her præsentere tre centrale grafer (Går man op i klassedefintioner, findes de nederst på siden).

Krisen kradser ikke for overklassen

Fra midten af 1990’erne til 2008 holdes der økonomisk fest i Danmark, og i tabellen nedenfor kan man se, hvordan væksten forplanter sig til alle samfundslag. Det sker ikke ligeligt, langt fra, men dog med en markant fremgang til alle. Underklassen oplever øget disponibel indkomst på 10 procent, hvor overklassen får 40 procent mere udbetalt efter skat. Det er i øvrigt næsten det dobbelte af, hvad middelklassen opnår i samme tidsrum.

Boblen brister og festen slutter i 2008 - Klik på knappen over grafen og se, hvordan de forskellige sociale klasser har klaret sig økonomiske siden krisen.

Kilde: Indkomster for de sociale klasser i 2012, notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Disponibel indkomst er indkomst fraregnet skat.

Trods samfundets økonomiske krise fra 2008 og frem, fortsætter overklassen med at hive pæne indkomststigninger i land. Fire år efter krisen har overklassen i gennemsnit fået tolv procent mere mellem hænderne. Den øvre middelklasse klarer sig også udemærket.

Det bemærkelsesværdige er, at underklassen og arbejderklassen i samme periode hægtes af lønsstignigerne. Siden 2008 har arbejdere får lidt under to procent mere udbetalt i løn, mens underklassen - folk uden for arbejdsmarkedet - nærmest står stille. Og det er vel og mærke to klasser udgør mere end halvdelen af den danske befolkning.

Medforfatter til bogen og chefanalytiker hos AE-rådet, Lars Andersen, forklarer, at de skævvredne indkomstninger skyldes, at overklassen sidder i særligt begunstigede jobpositioner:

»Overklassens fremgang skyldes kraftigt stigende indtægter på arbejdsmarkedet – enten som løn til direktører og højtlønnede specialister eller som overskud til virksomhedsejerne,« forklarer han.

Ser man specifikt på den del af overklassen, der består af topchefer, er stigningen siden finanskrisen endnu større. På fire år er deres disponible indkomst steget med 21 procent. Her kan man altså virkelig tale om, at overklassen stikker af fra de øvrige.

Lars Andersen forklarer desuden, at alle andre sociale klasser end overklassen faktisk har oplevet faldende løn siden krisen. At grafen så alligevel afspejler, at middelklassen og den øvre middelklasse får flere penge mellem hænderne skyldes faktorer uden for arbejdsmarkedet. Så havde det ikke været for skattelettelser, rentenedsættelser og understøttelse, ville alle andre klasser have haft direkte tilbagegang.

Kløften vokser mellem klasser

Næste statistik viser, hvordan den relative afstand mellem klassernes indkomst har ændret sig fra 1985 til 2012 - igen er der særligt en samfundsklasse, der skiller sig ud.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Disponible indkomster for de sociale klasser, målt på personer

Som grafen viser, er det især overklassen, der stikker af fra arbejderklassen samt de fleste andre. I 1985 var den disponible indkomst hos dette lag af topchefer og højtlønnede specialister knap to en halv gange så høj som hos en arbejder. Men det er tydeligt, hvordan den økonomiske afstand mellem klasser konstant øges gennem årene. I dag er er den disponible indkomst hos overklassen i gennemsnit fire en halv gange højere end hos arbejderklassen.

Den øvre middelklasse ligger rimelig stabilt. I 1985 tjener denne klasse 1,3 gange mere end en arbejder og i 2012 er det steget til 1,5.

Lars Andersen påpeger dog, at der er betydelige indkomstforskelle internt i denne gruppe, der blandt andet består af akademikere, gymnasieledere og topledere med en indkomst to gange højere end medianindkomsten. Topledere i dette samfundslag tjener således mere end det dobbelte af, hvad en arbejder tjener i dag, forklarer han.

Endelig er det værd at bemærke, at de relative afstande mellem arbejderklassen, middelklassen og underklassen fra 1997 og frem næsten er konstante. De tre grupper udgør næsten 90 procent af befolkningen mellem 15 og 59 år, og det er således en minoritet målt på antal personer, der trækker af fra de øvrige. Ser man udelukkende på overklassen, udgør denne gruppe blot 1,1 procent.

Overklassens familieformuer

Indkomsten for overklassen er altså i gennemsnit 4,5 gange højere end for arbejderklassen. Det er dog småting i forhold formuefordelingen i de forskellige samfundslag.

Et væsentlig note, når der tales om danske formuer, er imidlertid, at Danmarks Statistik opgør ikke pensionsopsparinger, der altså ikke medregnes i nedenstående graf. Forfatterne  har været nødsaget til at se på de personlige nettoformuer i stedet, og oversigten viser dermed værdien af aktier, obligationer, penge i banken og ikke mindst friværdi i jord og ejendom.

Sune Enevoldsen, senioranalytiker fra AE-rådet forklarer i den forbindelse, at en medregning af pensionsoparinger yderligere ville have skævvredet formuefordelingen i den højere middelklassens favør. Det skyldes, at arbejdsmarkedspensioner blev introduceret til markedet i 1990'erne, mens akademikere i modsætning hertil fik tilbudet allerede i 1970'erne. Og da den højere middelklasse netop består af akademikere med lang videregående uddannelse, vil denne gruppe med al sandsynlighed rykke fra de andre klasser, hvis arbejdsmarkedspensionen blev optalt i Danmarks Statistik.

Så indtil Danmarks Statistik begynder at registrere pensionsopsparinger, er nedenstående graf dermed bedst mulige bud på de sociale klassers formue.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Arbejderklassens formuer er i hvert år sat til 100, og i hvert af årene er de øvrige klassers formue beregnet ud fra dette

For det første ses, at overklassens formuer svinger mellem otte og tolv gange størrelsen på arbejderklassens. Det ses desuden, at deres formue svinger meget. Forfatterne skriver i bogen, at det skyldes, at overklassen har store midler i aktier og værdipapierer, der svinger mere med konjunkturerne end fast ejendom.

Det forklarer, hvorfor overklassens formuer steg markant op gennem 1990'erne, da den økonomiske vækst buldrede frem. Da krisen rammer den finansielle sektor i 2008, mister overklassen en betragtelig del af dens formue. Som første graf over lønudviklingen også viste, har overklassen udvist en imponerende evne til at komme styrket ud af krisen. Således stiger overklassens formue fra at være 9 gange så stor som arbejderklassens i 2008 til at være næsten 13 gange så stor i dag.

Tre grafer, ét billede: Overklassen stikker af.

Klassedefinitioner

'Klassekamp for oven' opererer med fem forskellige sociale klasser. Overordnet definereres klasserne ud fra klassisk sociologisk teori med udgangspunkt i kulturel og økonomisk kapital. Overklassen består dermed af folk, der tjener mere end tre gange medianindkomsten og har lange videregående uddannelser. Tjener man lidt mindre, men har en lang videregående uddannelse har man, ifølge forfatterne, mulighedhed for at påvirke meningsdannerne i samfundet og placeres i den øvre middelklasse.

Middelklassen består af folk med kortere uddannelser, mens arbejderklassens defineres som folk med faglært og ufaglært arbejde. Underklassen er folk uden for arbejdsmarkedet. De fem klasser gennemgås nedenfor.

Overklassen

Overklassen defineres som dem, der har en usædvanlig høj indkomst. Det være sig selvstændige, topledere eller akademikere med lang videregående uddanelse, der tjener tre gange mere end den typiske indkomst.

Overklassen er dem, der har magt og ressourcer til at sætte rammerne om andre menneskers liv. Hvad enten det er direkte ledelse som ejer eller chef, diskret rådgivning eller indflydelse på meningsdannelsen i samfundet. Det er hér, vi finder redaktører og politiske kommentatorer, som ikke bare har højtlønnede stillinger, men også lukrative bijob i tv-programmer, tænketanke og foredragsvirksomhed. I overklassen findes også ejeren af den succesrige maskinfabrik med 55 ansatte og beliggenhed i en jysk provinsby.

Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker og kommunaldirektør. Overklassen udgør 1,1 procent af befolkningen.

Højere middelklasse

Lige under overklassen er den højere middelklasse. Det her man finder selvstændige, topledere og folk med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. I 2014 mellem 779.000 og 1,2 millioner før skat.

Den højere middelklasse er mennesker med magt og ressourcer, dog oftest i mindre omfang end overklassen. Nogle har magt gennem ledelse - enten overfor ansatte eller studerende - mens andre har indflydelse på samfundets meningsdannere; definitionsmagt

Det er i dette lag, vi finder ledere af mange mellemstore virksomheder. Derudover findes mange mediefolk, konsulenter, læger, advokater og undervisere på gymnasiet i dette samfundslag. Den øvre middelklasse udgør 9,9 procent af befolkningen.

Middelklassen

Middelklassen en af de store klasser og består af to ret forskellige grupper: Den ene er lønmodtagere, der har videregående uddannelse, men ikke er akademikere. For eksempel folkeskolelærere, socialrådgivere, pædagoger eller diplomingeniører. Den anden del af middelklassen er selvstændige og ledere uden høje indkomster. Det er hér, vi finder brugsuddeleren, cafeejeren og ham, der ejer butikken med sportsudstyr.

Det er en samfundsgruppe, som har jævne indkomster, men trods alt ejer deres arbejdsplads eller udøver ledelsesret over for et mindre antal ansatte. Folk i middelklassen består altså af selvstændige og topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst svarende til 779.000 kr. i 2014. Middelklassen består desuden af personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer og sygeplejerske. Middelklassen udgør 23,2 procent af befolkningen.

Arbejderklassen

Arbejderklassen er defineret som faglærte og ufaglærte lønmodtagere, der ikke har ledende stillinger på deres arbejdsplads. Det er kun en fjerdedel af nutidens arbejderklasse, som har job i industri og byggeri. Store dele af arbejderklassen er i dag beskæftiget i den offentlige sektor eller inden for service og transport – de gør rent, sælger mobiltelefoner eller sidder i hotellets reception.

Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør og sosu-assistent. Arbejderklassen udgør 44,6 procent af befolkningen.

Underklassen

Nederst i den sociale pyramide finder vi underklassen, som er uden for arbejdsmarkedet og stort set lever af overførselsindkomst. Nogle i denne gruppe er menneskeligt set ressource cestærke, andre er ressourcesvage, men alle er uden for et af de vigtigste fællesskaber i samfundet: arbejdslivet. Underklassen defineres som folk, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

Underklassen vokser med adskillige procentpoint fra 2008 til 2012. Det er hér, vi finder mange af dem, der i disse år mister dagpengene – eller er ved at gøre det. Krisen taler sit dystre sprog i tabellen: Arbejderklassen er på få år faldet adskillige procentpoint, mens underklassen uden for arbejdsmarkedet er vokset.

Eksempler: Førtidspensionist, og kontanthjælpsmodtager. Underklassen udgør 20,8 procent af befolkningen.

Sokrates var ikke demokrat, Michael Kongstad Nielsen, eller rettere: vi kender kun Sokrates's filosofi fra udlægningen hos de to antidemokrater Xenofon og Platon. Det er da heller ikke i statskunsten, at han har sin styrke, men i den dialektik, som har været grundlaget for den kritiske tænkning lige siden.
Vil man vide, hvordan demokratiet fungerede, skal man læse Pseudo-Xenofon "Om Athenernes Statsforfatning", som Hartvig Frisch skrev disputats over i 1941, et stykke intellektuelt modstandsarbejde af første klasse.
Men Platon er på det nærmeste fascist.

Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Al demokratisk tænkning må nødvendigvis gå ud på at umuliggøre individets egensindige overtagelse af magten i længere tid. Magt skal man aldrig give til dem, der vil have den.

Preben Haagensen, Britt Kristensen, Peter Jensen, Søren Roepstorff, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er da meget mere logisk, Michael Kongstad Nielsen, at folk efter tur, som loddet nu falder, kommer til at tjene som samfundets repræsentant for en tid. Det er jo ikke noget, man kan kvalificere sig til at være, samfundet er jo os alle, så enhver i samfundet rummer også samfundet.

Søren Roepstorff, Kurt Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg skriver da heller ikke, at Sokrates var demokrat, Peter, nærmest tvært imod, læs roligt, selvom jeg har ramt din kæphest.

Min skyld må de alle gerne fise af til Andorra, Luxembourg, Seychellerne, Cayman Islands og de andre rigmandsghettoer. Så kan de sidde og blære sig med deres vulgære rigdom.

Søren Roepstorff spørger: Hvorfor stemmer nogle mennesker mod deres egne indlysende interesser?

Nogle peger på: 'Den amerikanske drøm'. At tilliden mellem borgerne og lederskabet er væk. Ønsket om personlig frihed. Misundelsessocialisme(?). Sådan er demokratiet (lodtrækning istedet)...

Personligt tror jeg at flertallet skræmmes til at stemme mod deres egne interesser. Truslerne er: Uhæmmet indvandring, stigende arbejdsløshed, større nationalgæld, løndumping osv. ...altsammen forhold som det liberale samfund lader opstå, men som de påstår socialisterne vil mangedoble hvis de kommer til magten. Vi lader os skræmme til at stemme liberalistisk på grund af liberalisternes elendige regeringsførelse.

UPS! arne lund. Meningen i overskriften er at overklassen absolut ingen steder rejser. Det er deres indtjening her i landet der stikker af fra alle andres... hvilket bare understreger min pointe ovenfor, idet LA netop skræmmer befolkningen med påstanden om at de rige vil rejse hvis ikke skatterne sættes ned.

Elisabeth Andersen, Søren Roepstorff, Claus Jensen, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Randi,
envy er en ubehagelig følelse, men resentment er ikke, det er en stærk og moralsk følelse. Det var den forskel, jeg prøvede at skabe. Men det tillader sprog og sprogvane måske ikke, men der er ikke desto mindre en radikal forskel på at misunde og ikke at unde. Og radikal er måske nøgleordet.

I øvrigt er det værd at overveje, hvem det var der gjorde de forbudte følelser forbudte, som dødsynder for eksempel, og hvordan det kan være, at vi så lydigt efterplaprer disse tabuer?

Laurids Hedaa, Søren Roepstorff, arne poulsen, Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Topledere i stat og kommune har oplevet de største lønstigninger på 20-30 procent således at en direktør nu tjener betydelig mere end borgmesteren med teknisk direktør i Københavns Kommune som topscorer med en årsløn på over 2 mio - det er et alvorligt demokratisk problem når direktøren for velfærdsforvaltningen har en årsløn på 10-20 gange den ydelse som kontanthjælpsmodtageren der står med hatten i hånden får

Per Torbensen, Peter Jensen, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Michal Bagger, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Når demokratiet avler sin egen overklasse opstår et oligarki hvilket vi allerede ser eksempler på når topcheger i det offentlige bliver direktører i private virksomheder der sælger dyre konsulent og rådgivning til de kommuner de før var ansat i - ofte på beskæftigelsesområdet hvor forretningen stiger i takt med øget krav om udlucitering af aktivering - eller som vi ser på ækdre og plejeområdet hvor tidligere chefer i det offentlige både er rådgivere og direktører i velfærdsindustri ejet af kapitalfonde - Danskernes offentligr skatteyder genererede kasser er lige så givtige for oligarkerne som de russiske gaskilder

Elisabeth Andersen, Per Torbensen, Søren Roepstorff, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

lone,
da den nye universitetslov blev vedtaget med ansatte ledere til rigtige lederlønninger i stedet for de tidligere medarbejdervalgte, var lønhoppet mod forventning ikke nok. Den øverste ledelse måtte sende de nye institutledere på det ene internatkursus efter det for at de skulle lære, hvor deres loyalitet nu lå. Der blev brugt rigtigt mange penge på dette kuriøse formål, men at det var så svært at vende indstillingen fortæller vel noget hjertestyrkende om menneskeheden, sådan noget af den slags Peter Hansen skriver om ovenfor.

Britt Kristensen, Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Bill - "Vi lader os skræmme til at stemme liberalistisk på grund af liberalisternes elendige regeringsførelse." Og fordi socialisterne ikke rigtig kan blive enige med sig selv og hinanden om færdselsreglerne.

Fordelingspolitik, at være social - sammen med alle de båtnakker som kun tænker på sig selv? En svær en når frihed jo er det bedste guld. Oh, at blive voksen og selv bestemme - man opdager hurtigt, at det er en sandhed med modifikationer, der er visse imperativer, hvis livet skal fungere måske ovenikøbet nydes. Altså, igang med den nye socialiseringsproces uden for mors og fars måske snærende bånd, og hvilken arv og miljø har man med sig?

Fokus er energi og stimulerer fokuspkt. Hvad vil vi? Fred og frihed. Hvordan? Gøre det nødvendige i et overordnet regi af samarbejde. Vi kan godt - liberalisterne må forstå, at det ikke fungerer med den stærkes ret på de til enhver tid mere eller mindre tilfældige givne præmisser. Det er et førerløst runaway train.

Hvis den nødvendige tillid mellem borgerne skal være tilstede, er det absolut nødvendigt med et opgør med konkurrencestaten og med indførelse af retfærdig ressourceadminstration = transparent og bæredygtig miljø-og socioøkonomi. Et stort skib at vende, ja - men et imperativ. Følg pengene - find de ansvarlige. Og slip så slanterne - ellers kommer vi aldrig videre.

Michael Kongstad Nielsen

Atkins: skræmmekampagne er ikke nok til at forklare folks hang til at opretholde en politik, der går imod deres egne interesser. Vi skal have fat i noget dybere, som også Engelsted og andre er inde på.
Du nævner:
"Uhæmmet indvandring, stigende arbejdsløshed, større nationalgæld, løndumping osv. ..." som forhold, der kan skræmme. Det tror jeg ikke, folk hopper på. Og påstanden om at socialisterne vil mangedoble disse problemer er jo nem at afvise, så nej, skræmmekampagne er ikke forklaring nok.

Som jeg ser det, er det ikke en lille overklasses exorbitante rigdom, der er problemet - heller ikke selvom de bidrager til et meget ulige samfund med stort spænd mellem de fattigste og de rigeste. Det kan naturligvis blive et problem, hvis de fattigste virkelig føler sig udnyttet eller trådt under fode. Da kan uligheden skabe social ustabilitet. Men dér fra er vi stadig meget langt i Danmark, selv med de seneste års offentlige stramninger. Så ikke engang her kan 'den retfærdige harme', som Engelsted forsøger at sætte ord på, vækkes hos mig.

Hvis man ikke ønsker rige mennesker, så må man bosætte sig i et ægte socialistisk samfund. I alle andre kapitalistiske samfund, vil der i sagens natur være driftige, succesfulde og dermed rige mennesker, hvis formuer går i arv - og dermed vil der også eksistere særdeles rige mennesker, der er født med en guldske i munden, og aldrig behøver at røre en finger. Det har jeg slet intet problem med; tværtimod foretrækker jeg et samfund, hvor der eksisterer mulighed for at realisere personlig rigdom.

Dér hvor det virkelige problem ligger efter min mening, er når de, der så bliver rige, er blevet det på fælesskabets bekostning, ved korruption, snyd og bedrag - eller blot gennem sindrige spekulationer, selskabskonstruktioner, skattetænkning, etc. ofte på den rigtige side af loven, og som dermed finder sted i ly af systemet selv.

Hertil kommer hele privatiseringen af den offentlige sektor, hvor nogle mennesker bliver rige på enten at kanalisere midler fra de offentlige kasser over i egen lomme - eller på anden vis røve de fælles samfundsresourcer, f.eks. landet naturresourcer. Her er det ikke blot nogle få individder i den hjemlige overklasse, men store globale investeringsfonde- og banker alle mulige andre steder, der malker landenes offentlige kasser - hjulpet godt afsted af den hjemlige politiske elite, som er del af samme globale netværk. Banditter i habitter, kaldes de vist.

Dette er den helt store berigelsesforbrydelse mod den jævne befolkning i denne tid.

/O

Preben Haagensen, Katrine Visby, Britt Kristensen, Kristoffer Larsen, Laurids Hedaa, Per Torbensen, Kurt Nielsen, Kristian Rikard, Steffen Gliese, Bill Atkins og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Niels - meget interessant sproglig diskurs. Jeg har ofte tænkt, at når fx en ven har opnået, hvad jeg ønsker for mig selv, kunne jeg blive opfyldt af en stærk følelse, som netop ikke var mis-undelse, idet jeg gerne undte vedkommende sin succes, men havde et stærkt ønske om selv at erhverve det samme, måske sorg over at måtte undvære det, måske ligefrem en følelse af underlegenhed.

Så derfor er jeg helt enig i, at vi ikke taler om misundelse ifht til, hvad vi anser for at være uretmæssigt erhvervede rigdomme, men netop om en stærk moralsk fordømmelse. Som vi - af hensyn til automatreaktionen > du er bare misundelig - må skynde os at afværge ved at benægte, at vi nedlader os til denne især i denne smhg uværdige følelse.
Selvf under vi ikke disse mennesker deres illegitime rigdomme, fordi det på alle måder skaber ubalance - men vi misunder dem ihvertfald ikke. Det ville for et sundt menneske være udtryk for en umulig dobbeltmoral.

Og 'forbudte'følelser? Frem på dissektionsbordet med dem.

Britt Kristensen, Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Randi, jeg tror det Brøndum der nævner at en fordeling af overklassens overskud ville give ca 20.000 til underklassen. Men det er vel ikke det der er meningen med fordelingssamfundet. Et fordelingssamfund skal vel sikre stabilitet gennem modstandskraft overfor konjunkturernes udsving således at de familier med sårbar økonomi ikke behøver at frygte forbigående krise, Men verdensøkonomien er tilsyneladende på vej ind i en mere permanent krisetilstand - udsigten til en langvarig borgerkrig midt i Europa, permanent arbejdsløshed, og flere og flere med utilstrækkelig indtjening i lavtlønsjob. Svaret fra socialisterne må være nationalisering af de dele af samfundet, der har direkte betydning for nationaløkonomien. Dvs. Banker, privatboliger, landbrug og virksomheder "to Big to Fall".
Vi lader os skræmme til det modsatte - konkurrencesamfundet, privatiseringer, multinationales virksomhedsovertagelser og eksportstyret vækst.

Laurids Hedaa, Per Torbensen, Søren Roepstorff, Niels Engelsted og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Michael, jeg kan desværre ikke se det fatale dybere for bar nærliggende problemer, og hvis du mener noget rent menneskeligt fatalt, så er mit modsvar: "almindelig fornuft".

Torsten Jacobsen

Problemet er at man i dag, uden sværdslag overhovedet, har overladt det til markedet at definere hvad et værdifuldt menneske er.

Det har i første omgang betydet, at et værdifuldt menneske er et arbejdende menneske. Arbejder man ikke, har man mindre værdi. I yderste konsekvens kan et menneskes værdi blive negativ. Man er så en byrde for samfundet: Handicappede, indvandrere, ældre uden egen opsparing, langtidsledige, psykisk syge, og misbrugere.

Herefter har man med penges mellemkomst relativiseret forholdet mellem værdi og arbejde. I en (fejlagtig) erkendelse af, at det er umuligt at fastsætte den egentlige værdi (nytte) af et givent stykke arbejde i vores hyperkomplekse samfund, er det overladt til markedet at værdisætte det. Resultatet er, at selv særdeles unyttigt eller samfundsskadeligt arbejde kan værdisættes meget højt, mens meget arbejde hvis nytte ikke kan bestrides, værdisættes meget lavt. Dette er vanvid.

Endelig er det lykkedes at fjerne det arbitrære skær fra markedets værdisættelse. Dette er sket gennem en kulturkamp, som har fundet sine sejrherrer blandt de, som ønsker at ophøje markedet til moral. Forehavendet er i vid udstrækning lykkedes: markedets logik er internaliseret i så tilpas mange mennesker, at ingen anden samfundsorden synes mulig. Ja værre endnu, markedets moral opleves af et bredt flertal som noget helligt, der må forsvares for enhver pris. Så dybt indlejret i den enkeltes identitet, at enhver tanke eller tale om et alternativ, opleves som et eksistentielt angreb på ikke blot tavst vedtagne samfundsstrukturer, men som et truende angreb på individet selv. En tilstand man i mere radikalt kritiske tider beskrev bl.a. med begrebet 'falsk bevidsthed', dvs. En 'slavens kræmmersjæl'.

Så til helvede med dette fnidder om hvem der tjener hvad. Overhovedet at indlade sig på så fornedrende en præmis, svarer til at diskutere farven på tapetet i spisestuen, når det er hele hytten der trænger til at blive brændt ned. Slavemoral. Det er for fanden da ikke for sjov længere, eller hvad?

Elisabeth Andersen, Britt Kristensen, Laurids Hedaa, Søren Roepstorff, Kurt Nielsen, Jakob Lilliendahl, Lise Lotte Rahbek, Niels Engelsted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Børge Rahbech Jensen (18:22):
Du spørger:
"Hvilken følelse er den moralske vurdering født af? Er det ordentlig adfærd at vurdere andre mennesker alene på deres personlige formuer og indkomster? Jeg synes, det minder meget om misundelse, når store formuer eller indkomster tillægges bestemte negative egenskaber."

Nej, tæt på folk ville jeg aldrig starte med at vurdere folk på indkomster, materiel udstråling eller stadstøj. Jeg ville starte med at opleve folks personlighed. Men generelt, og på afstand, kan man vurdere ulighed ud fra moralske betragtninger, og moral er jo ikke følelser, men en kombination af følelser og fornuft, her om hvordan livet leves uden at gøre andre fortræd. Moralsk kan ulighed anskues som dårlig adfærd, blandt andet fordi hensynet til andre er udeladt eller stærkt svækket.

Laurids Hedaa, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Olivier goulin - der er et problem med den model, du skitserer : penge giver magt, og fordi man er god til at samle, er man ikke nødvendigvis god til at sprede. Ikke godt i et umodent, kaotisk nærmest pubertært system. Indtil de iboende imperativer er forstået på et dybere niveau end pt, bør der lægges bånd på udskejelserne. Fællesskabet er trods alt nået til en form for global bevidsthed om indbyrdes forbundethed. Vi må have en time out, hvor vi mediterer lidt dybere over, hvorledes systemet stabiliseres - i min optik i retning af steady state economy.

Jeg kan virkelig ikke se der er noget umoralsk i at modtage de gaver et fejlbehæftet produktions- og forsyningssystem giver...

...men der er noget dybt umoralsk i ikke at prøve at rette systemfejlene.

Niels Engelsted, 1705:
Némlig. Ikke bare overfladisk misundelse, men modvilje, dels rationelt begrundet, dels følelsesmæssigt. Man kan fint begrunde sin modvilje, der er masser af gode grunde at tage af, men man reagerer vel først rigtigt (stemmer anderledes, skrider fra stedet), når ens oplevelser skaber et egentligt følelsesmæssigt ubehag, som ikke er til at leve med, på samme måde som det er til at leve med at diskutere og argumentere imod uligheden i årevis (diskussioner og erkendelse fører ikke altid til ændringer i adfærden, synes jeg at have observeret rundt omkring, hvor jeg kommer).
Følelserne er vigtige, følelsen af ubehag er vigtig. Desværre må vi kun udvise én følelse i dag: Kreativ aggression.
Mmm, nu er jeg ikke psykolog ... Engelsted, jeg håber, at jeg har forstået dig ret, hvis ikke må du meget gerne oplyse mig. Det her er rigtigt interessante sager.
"Jeg under virkelig ikke de rige deres rigdom. Ikke fordi jeg ønsker den selv, det er ikke den slags misundelse, men fordi det virkelig byder mig imod, at nogen er så meget bedre stillet end andre. (Og som Peter ovenfor byder det mig ligeså meget imod, at nogen er så dårligere stillet end andre)".
You are a pro, man! Bullseye, again.

Britt Kristensen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I tråd med tidligere indlæg sidder jeg og fedter med spørgsmålet om, om vore idealer efterhånden er begrænset til ønsket om rigdom.

Jeg mener - omsorg er vurderet til en meget lav indtægt og prestige.
Arbejdssomhed er trådt i skyggen af at tjene penge på arbejdsfrie intægter via hurtige investeringer, ejendomsspekulation og aktier.
En af landets forestående statsministre er notorisk bilags-sjusker.
De ping'er der skrives mest om i medierne har tjent deres penge på.. jeg ved ikke hvad, men det er ikke ærligt arbejde til nogens nytte.

Hvor er dem, vi gerne vil være som?

Britt Kristensen, Laurids Hedaa, Søren Roepstorff, Kurt Nielsen, arne poulsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Overklassen er nogle røvhuller i særklasse, fordi de ikke vi dele med os andre.

Lise Lotte Rahbek:
"Hvor er dem, vi gerne vil være som?"
Nogle gange spekulerer jeg på, om de fleste af dem simpelthen er døde. Jeg aner det ikke, men man bliver jo i høj grad formet af den tid, man lever i, og i vores første demokratiske samfund oplevede borgerne 2 verdenskrige i Europa, nazisme, Depressionen og meget andet, udover færre penge, der dagligt gjorde det klart for almindelige mennesker, at de behøvede hinanden, at omsorg, venlig omgang med hinanden og gensidig hjælp er centralt for ethvert ordentligt liv. Med rigdommen kom uafhængigheden af andre og dermed de riges skørlevned. Og nu er almindelige mennesker da også ved at blive ligeså kugleskøre, som adelen og de andre pinger altid har været (mere eller mindre).
Resultatet af uafhængigheden er ensomhed blandt andre, frygt for at træde ved siden af, skræk for vogterne på Facebook, præstationsangst i køkkenet, etc. for vi KAN sélv det héle, vi behøver IKKE hjælp, vi er jo ikke en flok tabere, vel?
Psykologerne burde have kronede dage, for der er eddermame mange stolte og succesrige mennesker derude, der af gode grunde har det rigtigt skidt.
Vi KAN IKKE undvære hinanden, vi er sociale dyr. Gruppearbejde er noget af det mest naturlige for et menneske. Vi sad på gulvet i mere end 150.000 år, før vi satte os op på stole, og vi sad også i rundkreds, simpelthen fordi det er det mest praktiske og formålstjenlige. Så rundkredspædagogik ér i orden, Fogh ér/var idiot, og sosserne fortsætter hans nedbrydende arbejde. Og så sidder vi og glor på TV eller ud ad vinduet og kan ikke finde nogen, som vi gerne vil være ligesom, for de ligner alle sammen os selv, vi kan bare ikke kende os selv udefra, for vi kender kun det photoshoppede billede af os selv indefra.
Hvortil herfra? Hvis det ikke skal gå helt galt for os, er der virkeligt mange, der i deres adfærd skal have andre boller på suppen, og her tænker jeg ikke mindst på den stemmeberettigede del af befolkningen.

Søren Roepstorff, Britt Kristensen, randi christiansen, Laurids Hedaa, Niels Engelsted, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels Engelsted og Henrik Brøndum:

Jeg aner den fælles interesses søde musik. Henrik Brøndum har problemer med at få hyret og oplært de rette folk, her kan en psykolog måske hjælpe med at gennemskue nogle ting. Til gengæld har Niels Engelsted svært ved at gennemskue de forretninger, han inveresterer i på afstand. Det problem er overvundet, hvis han var konsulent i samme forretning med direkte adgang til topchefen. Jeg ville endog selv melde mig, hvis jeg ikke var placeret helt forkert geografisk.

Søren Kristensen, Overklassen er nogle røvhuller i særklasse, fordi de ikke vil være med til at opbygge et bæredygtigt inkluderende samfund.

randi christiansen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Jeg sidder lige og læser en bog af den kendte reklamemand Peter Wibroe: 'Havekunst og Tanketidsler'. Han har brugt (min vurdering) et sted omkring 50 millioner kroner på at skabe en stilren barokhave på en tønde land omkring et palæ i Søllerød. Udover nogle helt vidunderlige billede er der masser af livsfilosofi og indspark til tidens tilstand, sådan som også bogens titel antyder.

Manden er blevet overøst med midler af vores fejlbehæftede produktions- og forsyningssystem (kapitalismen), og han er udmærket klar over sin position. Han har ingen respekt for det system, men han ser sig selv og sin mission som værende 'place maker' - et udtryk fra det feudale England hvor adlen ansatte kapaciteter indenfor landskabsarkitektur, havekunst, arkitektur og ejendomsdrift til at planlægge og bygge den perfekte adelsboliger.

...som jeg ser på det så kunne Peter Wibroe ligeså godt være ansat af Staten og anvende Statens midler.

Da jeg var i Havana på Cuba engang i 70'erne så jeg at kæmpeejendommene i de tidligere rigmandskvarterer i Havana var omdannet til skoler og andre ungdomsinstitutioner og skolebørnene så virkelig ud til at nyde de fashionable omgivelser og de velanlagte have.

Gert Selmer Jensen, randi christiansen, Per Torbensen, Jakob Lilliendahl og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Randi
Jeg har ofte tænkt, at når fx en ven har opnået, hvad jeg ønsker for mig selv, kunne jeg blive opfyldt af en stærk følelse, som netop ikke var mis-undelse, idet jeg gerne undte vedkommende sin succes, men havde et stærkt ønske om selv at erhverve det samme, måske sorg over at måtte undvære det, måske ligefrem en følelse af underlegenhed.

Meget fin observation, der bestemt skal med. Jeg tror vi alle kender den følelse, du beskriver. Og sorg er netop det helt præcise ord. Og den sorg er ikke misundelse i betydningen envy, heller ikke den resentment, som jeg omtalte, (men man skal selvfølgelig holde tungen lige i munden, for følelser har det med at morphe).

Michael Kongstad Nielsen

Hvis folk er bange for at stemme på et parti, der vil inddrage noget af overklassens rigdom til gavn for almenvellet (kommunistforskrækkelse), fordi det vil modarbejde deres egne drømme om engang at få et liv i stadig mere luksus, men de alligevel inderst inde godt ved, at det bliver aldrig til noget, så kunne de måske tiltrækkes af et nyt pust, der snart blæser ind over den danske verdenscene: Alternativet.
http://alternativet.dk/
Klip fra partiprogrammet:
"Neoliberalismen fører i dag til større ulighed, hvor de fattige bliver fattigere, og de rige bliver endnu rigere. Desuden er Jordens økosystem blevet den helt store taber, og Alternativet mener, at det nu er på tide at gå nye veje."

Ud over en masse andre forandringer kommer man næppe udenom beskatning som en farbar vej mod hurtig udligning af de værste uligheder. Formueskat, arvebeskatning, topskat o.s.v. Inddragelse af toppen af den ophobede rigdom til samfundets gavn. Hvor pengene ligger nu, gør de ingen som helst gavn for samfundet. Man kan måske sammenligne den nye beskatningsbølge med Lensafløsningen i 1919, hvor staten inddrog vældige jordarealer og værdier fra adelens herresæder (stamhuse) til brug for udstykning til husmandslodder. Adelen slog sig vældig i tøjret, men Højesteret fandt ikke loven grundlovsstridig.

Kurt Nielsen, randi christiansen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Havekunst i Søllerød:
(grønt er godt for tegnedrengen)

Ak hvem er tumbet, og hvem er viis?
Løgnen er fattigmands paradis,
gi'r man ham ikke en illusion
starter han måske en revolution.
Så digt dog for Guds skyld lidt klassisk kultur
om Søllerød-solkongens kukkeur.

Du Perikles, hvornår smager en Tuborg bedst?
Hvergang!

(Med skyldig tak til Sigfred Pedersen og Storm P)

Kurt Nielsen, Laurids Hedaa, Per Torbensen, Michael Kongstad Nielsen, Jakob Lilliendahl, Bill Atkins og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Grethe, min mission med at fremhæve Palæet i Søllerød er ikke at hylde Peter Wibroes egenrådige 'ret' til at bestemme hvad der skal bygges, eller hans evne til at anbringe sine penge, men derimod at påpege, at følelsen af misundelse, sorg eller magtesløshed, ikke nødvendigvis ligger i selve begæret, men ofte i følelserne omkring egen manglende skaberskraft... og det er et personligt vilkår, som ikke bør være en politisk drivkraft.

Torsten Jacobsen

Sådan lidt en passant, kom jeg til at tænke på nogle ord jeg havde læst i en af mine gamle bøger, 'Oprøreren' skrevet af Albert Camus i 1951. Jeg tillader mig at citere et afsnit her, som jeg finder særdeles passende til lejligheden:

Man har med rette betonet det moralske krav inderst i den marxistiske drøm. Før vi undersøger marxismens fiasko, må det fremhæves at dette krav er Marx' sande storhed. Han satte arbejdet, dets dybe værdighed og den uretfærdige undervurdering af det i centrum for sin tanke. Han rejste sig mod arbejdets reduktion til en handelsvare og arbejderens nedværdigelse til genstand. Han mindede de privilegerede om, at deres privilegier ikke var guddommelige og ejendom ikke en evig ret. Han fremkaldte dårlig samvittighed hos dem, der ikke havde ret til at nyde deres besiddelser i ro og fred, og han anklagede med uforlignelig dybde i tanken den klasse, hvis forbrydelse ikke så meget var, at den havde siddet inde med magten, men at den havde udnyttet den til at opretholde et middelmådigt samfund uden virkelig adel. Vi skylder ham den tanke, som fremkalder vor tids fortvivlelse - men her er fortvivlelse mere værd end alt håb - nemlig, at når arbejdet er en fornedrelse, er det ikke liv, selv om det varer en hel livstid til ende. Hvem kan sove roligt i dette samfund, trods dets prætentioner, når han ved, at det opnår sine tarvelige nydelser på bekostning af millioner af døde sjæles arbejde? Han gjorde på arbejdernes vegne krav på den sande rigdom, som ikke er penge, men fritid og skaben. Han påkaldte trods alt det bedste i mennesket. Og dermed ville han ikke - det gælder til fulde - den yderligere nedvurdering, som man i hans navn har tvunget mennesket til. En sætning af ham, denne ene gang klar og skarp, fraskriver for bestandig hans triumferende elever den storhed og menneskelighed, som han selv ejede: "Et mål, hvortil der behøves uretfærdige midler, er intet retfærdigt mål".

"...den klasse, hvis forbrydelse ikke så meget var, at den havde siddet inde med magten, men at den havde udnyttet den til at opretholde et middelmådigt samfund uden virkelig adel."

Kurt Nielsen, randi christiansen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Virksomhederne har i øjeblikket opsparet ca. 500 mia. kr., som rent faktisk tilhører alle der har deltaget i nationalproduktionen. Staten burde nationaliserer 10% til en fremtidsorienteret innovationsfond, som arbejder i samfundsudviklingens interesse. Staten kan så stikke yderligere 51 mia. kr. i fonden og dermed stå for styring og udbyttedeling.

Jeg stemmer for at vi påbegynder en robotudvikling som ikke er drevet af militære formål.

PS. Virksomhederne har tænkt sig at bruge pengene til virksomhedsopkøb inden for deres forretningsområde, men det er jo ikke sikkert, at det er i samfundet interesse.

Grethe Preisler

Undskyld Bill Atkins,
Det var ikke min hensigt at forulempe dig eller betvivle dit ærinde.

jeg ville bare takke dig fordi, du henledte min opmærksomhed på, at livsstils-guruen Peter Wibroes coffee table book om sin seneste investering af den formue, han har tjent ved at reklamere for Danmarks Nationaldrik, nu er 'det nyeste sort på kakkelbordene' i de små desillusionerede og teknisk insolvente danske parcelhusejeres hattemagerslotte på Lars Tyndskids Marker.

Gert Selmer Jensen, Kurt Nielsen, randi christiansen, Bill Atkins, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg føler mig på ingen måde trådt over tæerne :-) ..kom blot til at tvivle på om mit budskab var klart nok. Og så var din kommentar anledning til at jeg forklarede mig yderligere.

Jeg finder diskussionen om kultur, kulturbevarelse og udvikling i forbindelse med Staten som igangsætter yderst vigtig. Jeg tænker ofte på en bekendt, der indledte en beretning om sin nyelige rejse til Ruslands ortodokse kirker med ordene: "Det er helt forfærdeligt som kommunisterne hærgede kirkerne", hvorefter hun fremviste det ene overdådige billede efter det andet af kirker indvendig og udvendig.

Der er mange misforståelser at rette op på.

PS . Peter Wibroes bog er naturligvis lånt på biblioteket.

Grethe Preisler

Surt Show, Bill - så kan du ikke bruge den som dørstopper, når du har set dig mæt på billederne i den ;-)

Michael Kongstad Nielsen

De rigtig rige går stille med dørene, skriver ikke bøger, laver ikke skandaler, bryder ikke musketer-eden, som en Camorra lever de i afsondret overdådighed, og de, der ikke overholder de sociale spille-regler, bliver udelukket som et frafaldene sektmedlemmer, der trues på arven.

Men ny-rige buldrer og brager, se mig hør mig, går ikke af vejen for lidt skandale, så den nye Ferrari kan komme i Billedbladet ved indkørslen til Slotshaven. De ny-rige er lidt grinagtige, og kalder mere på overbærenhed end misundelse, men ynkelist er dog de ny-rige, der tager offentligt afstand fra deres egen rigdom og det system, der har bragt dem der til. De kunne ikke drømme om at lægge livet om og donere alle pengene til Greenpeace eller WWF, de vil bare kokettere med deres påståede utilpassethed i de riges rækker.

@Michael Kongstad Nielsen

Peter Wibroe er den suveraent best begavede reklamemand i Danmark i sin generation og maaske mere end det. Jeg synes du skal revurdere hans haveanlaeg. Det er jo ikke altid det offentlige goer det optimale. Se f.eks. vores ellers udmaerkede transportsminister Magnus Heunicke der er ved at spilde 50 milliarder kroner paa en overfloedig Femern-tunnel. De 50 millioner paa barokhaven kan vaere brugt bedre end hvad baade staten og de saerdeles flossede interesseorganisationer du naevner kunne finde paa.

At Peter Wibroe saa maaske ikke er den bedste samfundsfilosof kan vaere - men han gjorde livet lidt groennere for mange - i samarbejde med Tuborg og musikken.

Børge Rahbech Jensen

Lise Lotte Rahbek:

"I tråd med tidligere indlæg sidder jeg og fedter med spørgsmålet om, om vore idealer efterhånden er begrænset til ønsket om rigdom."

Interessant spørgsmål.

"Jeg mener - omsorg er vurderet til en meget lav indtægt og prestige."

Det er muligt, men det er omsorg ikke ene om.
For mig er omsorg mere end den professionelle omsorg, især den offentlige sektor tilbyder. Det er også noget, nogle private mennesker viser hinanden, og som kan koste store beløb. Desværre er der nu to ubehagelige strømninger i det danske samfund. Den ene er, at alt i princippet gives som lån, som skal betales tilbage. Den anden er, at de, der har behov for hjælp el. på anden måde er til besvær, henvises til den offentlige sektor også kaldt samfundet.
Et problem med omsorg i debatter som denne er, at den personlige formue reduceres, når nogle penge bruges på gaver el. økonomisk støtte til andre uden krav om tilbagebetaling.
Det er selvfølgelig ligegyldigt for fx. de studerende, som bor i en dyr ejerlejlighed købt af forældre, men har lave indkomster sammenlignet andre i nabolaget. De høje boligpriser, København er kendt for, passer dårligt med indkomstsfordelingen i Københavns Kommune. På http://www.kk.dk/~/media/620F9894ABA647029C42844E8A94FC06.ashx kan ses, at 42,6% af husstandene i kommunen har bruttoindkomster under 300.000 kr. En anden statistik viser, at 46,6% af kommunens boliger er lejeboliger, mens 32,7% er andelsboliger.

"Arbejdssomhed er trådt i skyggen af at tjene penge på arbejdsfrie intægter via hurtige investeringer, ejendomsspekulation og aktier."

En væsentlig årsag til det er desværre, at fordomme og løse påstande tages for gode varer uden ret mange overvejelser. Arbejdsomhed er trådt i skyggen, fordi den ignoreres og delvis ydmyges.
På den anden side er arbejdsfrie indtægter efterhånden ofte større end de indtægter, der opnås ved ordinær beskæftigelse.

"En af landets forestående statsministre er notorisk bilags-sjusker."

Selv er jeg mere træt af de mange økonomer, der opretter såkaldte tænketanke i stedet for at finde ordinær beskæftigelse, og de økonomer, cand-merc.'er o.lign., som tilsyneladende er uddannede til overvurdering af egen værdi, ansvarsfraskrivning og reduktion af omkostninger.

"Hvor er dem, vi gerne vil være som?"

Dem, vi gerne vil være som, er ofte dem, vi snakker mest om. I debatter som denne er det de økonomisk bedst stillede, der får hele opmærksomheden. Det må være dem, vi helst vil være som. Det antydes også af, at der er langt mellem de, der tilbyder sin egen bolig til en hjemløs, eller antyder, at de er bevidste om ikke at kræve højere lønninger end de gennemsnitlige.

Michael Kongstad Nielsen

Henrik Brøndum - det var nu ikke mig, men Bill Atkins, der er faldet for Peter Wibroes: 'Havekunst og Tanketidsler', og hans anslået 50 millioner kroner dyre barokhave i Søllerød. Jeg ved ikke, jeg har aldrig brudt mig om reklamer. At folkene bag skal tjene så mange penge, fatter jeg ikke, enhver idiot må kunne slå de par streger. Det er ufortjent rigdom, hvad han åbenbart også selv synes.
Nu tvivler jeg på offentligheden får adgang til millionærens barokhave, kun gennem købet af hans bog. Men staten har heldigvis en del offentlige haver af format, se f. den i Hillerød:
http://www.slke.dk/slotshaver/frederiksborg-slotshave/

Grethe Preisler

Helt rigtigt Henrik Brøndum,

Peter Wibroe var den suverænt dygtigste reklamemand i Danmark i sin generation. Uden ham ville Carlsberg-Tuborg koncernen ikke have fået det hjemmemarked af ølglade danskere, som var en betingelse for koncernens nuværende stilling på verdensmarkedet.

Og så må man heller ikke glemme, at barokanlæg, som det Peter Wibroe for egne private midler har anlagt på sin villagrund i Søllerød, ikke vedligeholder sig selv, men på sigt har potentiale til at skaffe arbejde til mange flittige havearkitekter, anlægsgartnere og lugekoner, der ellers ville ligge de offentlige kasser til last til ingen verdens nytte i globale recessionsperioder som den, vi p.t. befinder os i.

Laboremus pro patria! Hvad indad tabtes skal udad vindes, vi danskere kan ikke blive ved med at leve af at klippe og barbere hinandens ligusterhække og græsplæner.

@Michael Kongstad Nielsen

Beklager jeg laeste din kommentar som en opfoelgning paa Bill Atkins.
Misforstaaelser og lommeuld kommer af sig selv - alt andet skal der kaempes for.

Kurt Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Hvis vi nu fjernede de helt basale motiver for misundelse og jalousi, (fattigdom og nød), ville der
stadig være elementet, af ringeagt, overfor mennesker der praktiserer de dårligste menneskelige
egenskaber.

Børge Rahbech Jensen

Ja, Gert Selmer Jensen. De, der ikke har nok at gøre med sit eget liv, kan altid finde mere el. mindre gode grunde til at bruge al sin tid og energi på andre menneskers liv.

Sjovt nok synes misundelse og jalousi at være mest udbredt blandt de, der har mindst grund til den. Det er sjældent de fattigste, der udtrykker utilfredshed med de rigeste adfærd.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg kan godt finde ud af ar drikke en bajer, uden at få en reklamemand til at fortælle mig hvordan. Hvad kan en reklamemand være dygtig til? At dreje folk en knap!. Reklamefolk burde i anseelse rangere nede blandt brugtvogns-forhandlere, ejendomsmæglere og journalister - men sjovt nok er de nu her på siden hævet op til høj-status, "vor generations dygtigste", som var det en videnskabsmand eller kgl. skuespiller. Typisk for den kommercielle tidsånd, - men også her på siden?

Jeg tror mere Carlsberg vandt på at lukke Tuborg, out-source produktionen til robotter i Fredericia, ekspandere i Rusland i de vilde år, samt under boligboblens vinger, foruden ejendoms-spekulation gennem salg og udvikling af nogle af Københavns og Hellerups mest attraktive grundarealer.

Peter Wibroes 1 tønde land store (5.500 m2 = 5 villahaver) barokhave er barok på mere end én måde.

Søren Roepstorff, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, arne poulsen, Niels Engelsted, Per Torbensen, Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Misundelse og jalousi, generer ikke "superoverklassen", tværtimod.
Men ringeagt, læst i øjnene, den kan de ikke lide. (Pr. erfaring).

Niels Engelsted og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror at forklaringen er meget simpel: Pressen er efektivt kontrolleret af en meget lille gruppe, som også ejer de bureauer, der levere nyhederne til pressen! Derfor har de både kontrol med medier de ejer og alle de medier der henter nyhederne hos dem.

Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Niels Engelsted og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Gert Selmer Jensen,

hvor og hvornår var du sidst så fysisk tæt på et medlem af 'superoverklassen' at han eller hun har kunne læse ringeagten i dine øjne?
;o)

Elisabeth Andersen, Gert Selmer Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

At hylde en reklamemand, har ingen gang på jord.! Så skal vi måske også til at hylde folk som Låsby
Svendsen. Come on.!!

Gert Selmer Jensen

Grethe Preisler-
Amaliegade KBH. 2010.

Sider

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding