Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Overklassen stikker af

Socialdemokraterne har af flere omgange forsøgt at lægge klassediskussionen død. Men ud fra et statistisk grundlag findes der fortsat sociale klasser i Danmark. Fem af slagsen: Underklassen nederst, overklassen øverst – inklusiv arbejderklassen, middelklassen og den øvre middelklasse midt i mellem.

Og selvom vi i Danmark – afhængig af politisk ståsted – bryster os af at bo i et relativt lige samfund, så stikker overklassen med stigende fart af fra os andre. De bliver simpelthen rigere i et tempo, der overgår alle andre sociale lag i landet. Det dokumenterer en slagkraftig forfatterkvintet i bogen ’Klassekamp fra oven’, der er skrevet af  professor Jørgen Goul Andersen, chef for personstatisk hos Danmarks Statistik Niels Ploug chefanalytiker fra AE-rådet Lars Andersen, Senioranalytiker fra AE-rådet Sune Enevoldsen og journalist Lars Olsen. Et statistisk Dream Team om man vil.

Databloggen har fået adgang til tallene bag konklusionerne i bogen og kan her præsentere tre centrale grafer (Går man op i klassedefintioner, findes de nederst på siden).

Krisen kradser ikke for overklassen

Fra midten af 1990’erne til 2008 holdes der økonomisk fest i Danmark, og i tabellen nedenfor kan man se, hvordan væksten forplanter sig til alle samfundslag. Det sker ikke ligeligt, langt fra, men dog med en markant fremgang til alle. Underklassen oplever øget disponibel indkomst på 10 procent, hvor overklassen får 40 procent mere udbetalt efter skat. Det er i øvrigt næsten det dobbelte af, hvad middelklassen opnår i samme tidsrum.

Boblen brister og festen slutter i 2008 - Klik på knappen over grafen og se, hvordan de forskellige sociale klasser har klaret sig økonomiske siden krisen.

Kilde: Indkomster for de sociale klasser i 2012, notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Disponibel indkomst er indkomst fraregnet skat.

Trods samfundets økonomiske krise fra 2008 og frem, fortsætter overklassen med at hive pæne indkomststigninger i land. Fire år efter krisen har overklassen i gennemsnit fået tolv procent mere mellem hænderne. Den øvre middelklasse klarer sig også udemærket.

Det bemærkelsesværdige er, at underklassen og arbejderklassen i samme periode hægtes af lønsstignigerne. Siden 2008 har arbejdere får lidt under to procent mere udbetalt i løn, mens underklassen - folk uden for arbejdsmarkedet - nærmest står stille. Og det er vel og mærke to klasser udgør mere end halvdelen af den danske befolkning.

Medforfatter til bogen og chefanalytiker hos AE-rådet, Lars Andersen, forklarer, at de skævvredne indkomstninger skyldes, at overklassen sidder i særligt begunstigede jobpositioner:

»Overklassens fremgang skyldes kraftigt stigende indtægter på arbejdsmarkedet – enten som løn til direktører og højtlønnede specialister eller som overskud til virksomhedsejerne,« forklarer han.

Ser man specifikt på den del af overklassen, der består af topchefer, er stigningen siden finanskrisen endnu større. På fire år er deres disponible indkomst steget med 21 procent. Her kan man altså virkelig tale om, at overklassen stikker af fra de øvrige.

Lars Andersen forklarer desuden, at alle andre sociale klasser end overklassen faktisk har oplevet faldende løn siden krisen. At grafen så alligevel afspejler, at middelklassen og den øvre middelklasse får flere penge mellem hænderne skyldes faktorer uden for arbejdsmarkedet. Så havde det ikke været for skattelettelser, rentenedsættelser og understøttelse, ville alle andre klasser have haft direkte tilbagegang.

Kløften vokser mellem klasser

Næste statistik viser, hvordan den relative afstand mellem klassernes indkomst har ændret sig fra 1985 til 2012 - igen er der særligt en samfundsklasse, der skiller sig ud.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Disponible indkomster for de sociale klasser, målt på personer

Som grafen viser, er det især overklassen, der stikker af fra arbejderklassen samt de fleste andre. I 1985 var den disponible indkomst hos dette lag af topchefer og højtlønnede specialister knap to en halv gange så høj som hos en arbejder. Men det er tydeligt, hvordan den økonomiske afstand mellem klasser konstant øges gennem årene. I dag er er den disponible indkomst hos overklassen i gennemsnit fire en halv gange højere end hos arbejderklassen.

Den øvre middelklasse ligger rimelig stabilt. I 1985 tjener denne klasse 1,3 gange mere end en arbejder og i 2012 er det steget til 1,5.

Lars Andersen påpeger dog, at der er betydelige indkomstforskelle internt i denne gruppe, der blandt andet består af akademikere, gymnasieledere og topledere med en indkomst to gange højere end medianindkomsten. Topledere i dette samfundslag tjener således mere end det dobbelte af, hvad en arbejder tjener i dag, forklarer han.

Endelig er det værd at bemærke, at de relative afstande mellem arbejderklassen, middelklassen og underklassen fra 1997 og frem næsten er konstante. De tre grupper udgør næsten 90 procent af befolkningen mellem 15 og 59 år, og det er således en minoritet målt på antal personer, der trækker af fra de øvrige. Ser man udelukkende på overklassen, udgør denne gruppe blot 1,1 procent.

Overklassens familieformuer

Indkomsten for overklassen er altså i gennemsnit 4,5 gange højere end for arbejderklassen. Det er dog småting i forhold formuefordelingen i de forskellige samfundslag.

Et væsentlig note, når der tales om danske formuer, er imidlertid, at Danmarks Statistik opgør ikke pensionsopsparinger, der altså ikke medregnes i nedenstående graf. Forfatterne  har været nødsaget til at se på de personlige nettoformuer i stedet, og oversigten viser dermed værdien af aktier, obligationer, penge i banken og ikke mindst friværdi i jord og ejendom.

Sune Enevoldsen, senioranalytiker fra AE-rådet forklarer i den forbindelse, at en medregning af pensionsoparinger yderligere ville have skævvredet formuefordelingen i den højere middelklassens favør. Det skyldes, at arbejdsmarkedspensioner blev introduceret til markedet i 1990'erne, mens akademikere i modsætning hertil fik tilbudet allerede i 1970'erne. Og da den højere middelklasse netop består af akademikere med lang videregående uddannelse, vil denne gruppe med al sandsynlighed rykke fra de andre klasser, hvis arbejdsmarkedspensionen blev optalt i Danmarks Statistik.

Så indtil Danmarks Statistik begynder at registrere pensionsopsparinger, er nedenstående graf dermed bedst mulige bud på de sociale klassers formue.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Arbejderklassens formuer er i hvert år sat til 100, og i hvert af årene er de øvrige klassers formue beregnet ud fra dette

For det første ses, at overklassens formuer svinger mellem otte og tolv gange størrelsen på arbejderklassens. Det ses desuden, at deres formue svinger meget. Forfatterne skriver i bogen, at det skyldes, at overklassen har store midler i aktier og værdipapierer, der svinger mere med konjunkturerne end fast ejendom.

Det forklarer, hvorfor overklassens formuer steg markant op gennem 1990'erne, da den økonomiske vækst buldrede frem. Da krisen rammer den finansielle sektor i 2008, mister overklassen en betragtelig del af dens formue. Som første graf over lønudviklingen også viste, har overklassen udvist en imponerende evne til at komme styrket ud af krisen. Således stiger overklassens formue fra at være 9 gange så stor som arbejderklassens i 2008 til at være næsten 13 gange så stor i dag.

Tre grafer, ét billede: Overklassen stikker af.

Klassedefinitioner

'Klassekamp for oven' opererer med fem forskellige sociale klasser. Overordnet definereres klasserne ud fra klassisk sociologisk teori med udgangspunkt i kulturel og økonomisk kapital. Overklassen består dermed af folk, der tjener mere end tre gange medianindkomsten og har lange videregående uddannelser. Tjener man lidt mindre, men har en lang videregående uddannelse har man, ifølge forfatterne, mulighedhed for at påvirke meningsdannerne i samfundet og placeres i den øvre middelklasse.

Middelklassen består af folk med kortere uddannelser, mens arbejderklassens defineres som folk med faglært og ufaglært arbejde. Underklassen er folk uden for arbejdsmarkedet. De fem klasser gennemgås nedenfor.

Overklassen

Overklassen defineres som dem, der har en usædvanlig høj indkomst. Det være sig selvstændige, topledere eller akademikere med lang videregående uddanelse, der tjener tre gange mere end den typiske indkomst.

Overklassen er dem, der har magt og ressourcer til at sætte rammerne om andre menneskers liv. Hvad enten det er direkte ledelse som ejer eller chef, diskret rådgivning eller indflydelse på meningsdannelsen i samfundet. Det er hér, vi finder redaktører og politiske kommentatorer, som ikke bare har højtlønnede stillinger, men også lukrative bijob i tv-programmer, tænketanke og foredragsvirksomhed. I overklassen findes også ejeren af den succesrige maskinfabrik med 55 ansatte og beliggenhed i en jysk provinsby.

Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker og kommunaldirektør. Overklassen udgør 1,1 procent af befolkningen.

Højere middelklasse

Lige under overklassen er den højere middelklasse. Det her man finder selvstændige, topledere og folk med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. I 2014 mellem 779.000 og 1,2 millioner før skat.

Den højere middelklasse er mennesker med magt og ressourcer, dog oftest i mindre omfang end overklassen. Nogle har magt gennem ledelse - enten overfor ansatte eller studerende - mens andre har indflydelse på samfundets meningsdannere; definitionsmagt

Det er i dette lag, vi finder ledere af mange mellemstore virksomheder. Derudover findes mange mediefolk, konsulenter, læger, advokater og undervisere på gymnasiet i dette samfundslag. Den øvre middelklasse udgør 9,9 procent af befolkningen.

Middelklassen

Middelklassen en af de store klasser og består af to ret forskellige grupper: Den ene er lønmodtagere, der har videregående uddannelse, men ikke er akademikere. For eksempel folkeskolelærere, socialrådgivere, pædagoger eller diplomingeniører. Den anden del af middelklassen er selvstændige og ledere uden høje indkomster. Det er hér, vi finder brugsuddeleren, cafeejeren og ham, der ejer butikken med sportsudstyr.

Det er en samfundsgruppe, som har jævne indkomster, men trods alt ejer deres arbejdsplads eller udøver ledelsesret over for et mindre antal ansatte. Folk i middelklassen består altså af selvstændige og topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst svarende til 779.000 kr. i 2014. Middelklassen består desuden af personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer og sygeplejerske. Middelklassen udgør 23,2 procent af befolkningen.

Arbejderklassen

Arbejderklassen er defineret som faglærte og ufaglærte lønmodtagere, der ikke har ledende stillinger på deres arbejdsplads. Det er kun en fjerdedel af nutidens arbejderklasse, som har job i industri og byggeri. Store dele af arbejderklassen er i dag beskæftiget i den offentlige sektor eller inden for service og transport – de gør rent, sælger mobiltelefoner eller sidder i hotellets reception.

Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør og sosu-assistent. Arbejderklassen udgør 44,6 procent af befolkningen.

Underklassen

Nederst i den sociale pyramide finder vi underklassen, som er uden for arbejdsmarkedet og stort set lever af overførselsindkomst. Nogle i denne gruppe er menneskeligt set ressource cestærke, andre er ressourcesvage, men alle er uden for et af de vigtigste fællesskaber i samfundet: arbejdslivet. Underklassen defineres som folk, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

Underklassen vokser med adskillige procentpoint fra 2008 til 2012. Det er hér, vi finder mange af dem, der i disse år mister dagpengene – eller er ved at gøre det. Krisen taler sit dystre sprog i tabellen: Arbejderklassen er på få år faldet adskillige procentpoint, mens underklassen uden for arbejdsmarkedet er vokset.

Eksempler: Førtidspensionist, og kontanthjælpsmodtager. Underklassen udgør 20,8 procent af befolkningen.

Gert Selmer Jensen

Grethe Preisler-

Amaliegade KBH, 2010.

randi christiansen

Jeg mødte en gang poul nyrup midt på gaden - han så mig lige i øjnene - det var modigt. Der var hul lige igennem, helt åbent begge veje. Og endnu engang hvor han fulgtes med lone og jeg med min lille søn - samme direkte blik.

Michael Kongstad Nielsen

Det er fint Gert Selmer, du kan tage plads igen, så kommissions-domstolen kan afhøre næste vidne.

randi christiansen

Niels, 23/11, 10.40 - følelser har det med at morphe? Du mener manifestere sig i 'kødet'? Antage deres eget liv? Morpheus > søvnens gud - ved ikke hvad morphe betyder.

Gert Selmer Jensen

Michael Kongstad Nielsen-
Ho,ho, ho, Ganske morsomt, tak.!

Gert Selmer Jensen

Det var dog ikke et blik på gaden. Det var en bygherre, som jeg servicerede, over en periode.!

Gert Selmer Jensen

Til tider fornemmer jeg en dulgt respekt, og andægtighed, for overklassen, her på bloggen, kan det have noget på sig.??

Michael Kongstad Nielsen

Det er måske noget med at forandre sig.
http://en.wikipedia.org/wiki/Morph
Måske jf. antropomorf.

randi christiansen

Gert, du må læse syner - hvor? Dem med de tilbøjeligheder viser sig sjældent her - for de risikerer at blive dyppet i tjære, rullet i fjer og kørt langt ud af byen.

Det eneste, der kunne nærme sig 'respekt', er en megaforbløffelse over den kolossale teflonbelagte frækhed, hvormed den 1% lykkes med så groft at udnytte deres omgivelser.

Søren Roepstorff, Kurt Nielsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

er man i sine følelsers vold
risikerer man
de morpher ud af kontrol

Hey, jeg er poet

arne poulsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Randi Christiansen-
Jeg indrømmer blankt. Jeg er i mine følelsers vold. De holder mig simpelthen i live.!

Niels Engelsted

Randi,
at morphe er engelsk og betyder to 'change one image into another, or combine them' -- jeg har selv lige måtte slå det op.

randi christiansen

Niels, selvf - den engelske - dovenskaben længe leve

Gert, god fornøjelse - det kan dog sikkert også blive for hedt for dig, så du må søge tilflugt

randi christiansen:
"Hey, jeg er poet."
Jamen, det er jo dét, du ér! Hvordan føles det, at have så fantastiske evner, Randi, og hvornår opdagede du, at du var speciel?
Hey, jeg kan tale fjernsynssprog.
Når begivenhederne og den officielle reaktion på dem har lavet mos af vores hjerne, åbenbarer denne hjerne hidtil skjulte evner hos os. Indimellem revolutions-og voldsfantasierne kaster vi os derfor ud i alskens kreativ eskapisme, så vi bliver poeter, TV-personligheder og andet afslappende, der kan lette lidt på vores massive alkoholforbrug og kæderygning.
Når man tænker får man altid problemer, og så må man være kreativ. Voilá, du er poet. And if I may say so: A very good one.

Grethe Preisler

Gert Selmer Jensen

Så har det nok været en af VIP'erne fra Amaliegade 7, hvor jeg havde min daglige gang, før lokalerne blev overtaget af Finansrådet ; o)

randi christiansen

Kære arne - jeg takker, spoget har altid fascineret mig - som kreativ legeplads, som åndelig fordybelse, som bro mellem mennesker. Min sproglige familiære baggrund består af københavnsk, sønnejysk, tysk - engelsk vælter ind over os, mine antenner er helt derude, hvor jordforbindelse kan kræve en aktiv indsats. Vel mødt til rød front, grøn bølge og gule ærter.

Michael Kongstad Nielsen

Måske fru Preisler er "upper class in disguise".
I hvert fald er Amaliegade ikke hver mands eje, men en adresse, der tiltrækker overklasse, som hestepærer tiltrækker fluer.

Grethe Preisler

@Michael Kongstad Nielsen

Dengang jeg havde min daglige gang i Amaliegade 7 (i Frederik IX's tid og flere år før Holger og konen sagde ja til Unionen) var Amaliegade 7 administrativt hovedsæde for Telefon Fabrik Automatic. Men så flyttede Automatic administrationen til Søborg og solgte huset i Amaliegade til Bankernes fællesråd, som siden blev til Finansrådet, og da jeg boede i Kastrup flyttede jeg ikke med, men fandt et andet job i gåafstand fra min bopæl.

At hylde en reklamemand?

Maa man heller ikke anprise Robert Storm Petersen for: "Du Perikles hvornaar smager en Tuborg bedst?" Hvis enhver pengeoekonomi, handel og anprisning af sine varer eller ydelser er forkert - faktisk boer trommer forbydes fordi de laver en indirekte promovering af den lystige faetter der slaar paa dem saa ok.

Men hvis det er acceptabelt at raabe "Sild er godt!" fra en traekvogn fyldt med de roegede af slagsen, saa maa det ogsaa vaere acceptabelt at tegne en laekker sild.

Selvfoelgelig bliver reklamer nemt for meget - baade i UK og DK er vi heldigvis fri for BillBoards, men masseproduktion af oel, der saa kan koebes til 10 kr. literen - er ikke mulig uden markedsfoering.

Jeg maa fraraade at man bliver saa puritansk at man fraskriver sig baade billige bajere og dyre damer.

Michael Kongstad Nielsen

Ok Grethe Preisler, godt ord igen. Har forøvrigt selv arbejdet på de kanter, på Sankt Annæ Plads. Dejligt sted i byen, men ingen tvivl om, at overklassen deler den opfattelse.

Henrik Brøndum:
"Maa man heller ikke anprise Robert Storm Petersen for: "Du Perikles hvornaar smager en Tuborg bedst?""
Spørgsmålet er, om man overhovedet kan anprise Storm P. i det hele taget, for i 2008 kom det jo frem, at han var nazist og medlem af Nordische Gesellschaft indtil 1944.
Link: http://www.information.dk/167730
Jeg blev lige så chokeret som Møllehave og andre, for jeg havde læst en masse Storm P. som barn og havde lært at tegne efter ham, og det i en tid, hvor modstandsfolkene var mine helte (jeg er født kort efter krigen). Jeg selv kan ikke mere læse ham, men jeg er også så følsom, jeg kan heller ikke læse Hamsun. Selv Sandemose og Sigurd Hoel kunne stadigt læse Hamsun efter krigen, stor kunst er hævet over den slags. Det skuffede mig, men diskussionen er gammel, og vil aldrig kunne skabe enighed. For mig er det umuligt at have noget at gøre med folk med den slags tankegange og tilbøjeligheder, deres kunst bliver aldeles sekundær i forhold til deres liv. Nazisterne angreb og besatte immervæk vores lande, og så derefter at læse nazistiske forfattere? No way, sorry, can't do that. Feinschmeckere vil vel altid kunne vade over lig for at komme hen til deres fantastiske kunst, men Sandemose og Hoel, der måtte flygte fra nazisterne? I don't get it!

@Arne Poulsen

Det vidste jeg ikke. Jeg maa lige undersoege foer jeg svarer paa det.

"At hylde en reklamemand" !!!...Ak, mit budskab forsvandt altså ....i debattens tåger?. Nej, ned i misundelsens gab.

Der er ingen der hylder reklamemanden, men der er nogle, inkl. Preben Wilhjelm, der gerne vil diskutere misundelsens parløb med socialismen. Et parløb der er uomtvisteligt - enten reelt , eller som påstand.

Reklamemandens kreativitet foragtes fordi han er rig - selv om hans kreativitet lige så godt kunne være igangsat af Staten - på samme måde som Bornedal har fået 170 mio. til en film om Krigen i 1864, eller Statens kunstfond uddeler mio. af kroner til kunst.

Reklamemandens budskab overskygges af at han er en stenrig reklamemand. Han søger blot at slå et slag for 'havearbejde', som et mentalt alternativ til det forbrugsjag han som reklamemand har været med til at opildne. Lige som Bonderøven der anbefaler håndværk og selvforsyning.

Som Preben Wilhjelm siger:

Jeg er ikke socialist af misundelse. Lad blot de velaflagte bruge deres penge på luksustosserier

Havearbejde som fritidsinteresse.

Mit eget bud på socialismens fokusområder er mere politiske end psykologiske - som beskrevet 22. november, 2014 - 20:41

Grethe Preisler

Storm P var ikke reklametegner, Henrik Brøndum, han var multikunstner og humorist. Så mon ikke Storm P's finurlige tegninger og fortællinger vil blive husket og værdsat endnu, når Peter Wibroes stjernestatus for længst er blegnet glemt af alle andre end hans kolleger i brandingindustrien?

Personligt finder jeg reklamerne for det hedengangne Bryggeriet Stjernens produkter, som jeg ikke ved, hvem der var ophavsmand til, bedre end Peter Wibroes for Tuborg (Kom og se Viola danse, hun er næsten ganske bar! - Jeg vil hel're ha en Star).

Men sådan er smagen jo så forskellig, selvom høkerbajerne, de reklamerede for, efter dedikerede ølkendernes udsagn var af lige ringe kvalitet.

Torsten Jacobsen

Henrik Brøndum skriver om reklame(mænd) og moral:

Men hvis det er acceptabelt at raabe "Sild er godt!" fra en traekvogn fyldt med de roegede af slagsen, saa maa det ogsaa vaere acceptabelt at tegne en laekker sild.

Et besynderligt ræsonnement, som da også er helt i skoven. En lettere omskrivning burde udstille hvorfor det er tilfældet:

...Men hvis det er acceptabelt at raabe "Sild er godt!" fra en traekvogn fyldt med de roegede af slagsen, saa maa det ogsaa vaere acceptabelt at råbe "cigaretter er gode!"

Men er det acceptabelt at råbe, at cigaretter er gode? Er det virkeligt acceptabelt, i moralsk forstand, at bruge enorme økonomiske ressourcer og masser af kreativitet samt viden om hvordan man manipulerer mennesker, med et udtrykkeligt ønske om at få selvsamme mennesker til at inhalere gift? Og at gøre dette for egen vindings skyld, så man kan bygge barokke haver i Søllerød, hvor man i Al respektabilitet kan pleje eventuelle moralske tømmermænd?

Penge lugter ikke, siger man jo. Men det er kun fordi nogen har bildt os ind, at det er sådan. Mon ikke der også er entreprenante reklamefolk involveret i opretholdelsen af den løgn?

Jeg synes det ikke. Men det synes markedet og dets apostle.

Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Kurt Nielsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Ups, sidste linje er et levn fra redigeringsprocessen. Spring over den.

Grethe Preisler

arne poulsen,

fjern flux Aksel Sandemoses bøger fra dit husbibliotek, når du har læst Jørgen Sandemoses beretning (Flygtningen) om hans fars meritter før, under og efter den tyske besættelse af Danmark og Norge. Og glem ikke at vaske munden på dine børn, hvis de synger Solen er så rød mor eller andre børnesange af Harald Bergstedt.

Henrik Brøndum:

Reklamer er da selvfølgelig djævlens værk. De er også en af kapitalismens beskidte hemmeligheder, for som du selv er inde på, kan den ikke klare sig uden.

Men reklamer er det stik modsatte af den økonomiske ide om det frie marked, hvor rationelle agenter mødes på lige fod og med nær perfekt viden.

Per Torbensen, Michael Kongstad Nielsen, Gert Selmer Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Søren Roepstorff og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvad skete der egentlig med Harry & Bahnsen?

Blev de koldt og køligt likvideret af Finanstilsynet, da de havde gjort. hvad de kunne for at holde liv i Statsbanerne trods konkurrencen fra de frie markedsaktører i Arriva og genierne, som opfandt det elektroniske rejsekort?

Så måtte jeg sørme rose CJ.
Fradrag for reklameudgifter skal erstattes af afgifter - af flere grunde.

Gert Selmer Jensen

Grethe Preisler- Hej.!
Nej, det var Amaliegade nr. 21.

Gert Selmer Jensen

Reklamebranchen er kapitalismens højre hånd, hvis det skal sættes skarpt op.
Den absolut "bedste", og iøvrigt også dyreste reklamemand, er ham der kan sælge det mest
tvivlsomme produkt, som ingen egentlig har brug for, til flest mulige mennesker.
Jo bevares, det kræver stort talent, men næppe en præstation der påkalder hyldest.!
Det skulle da lige være fra dem der producerer "skramlet". ( Herunder Grøn Tuborg ).
Ægte kvalitet sælger sig selv, stille og roligt, men det kommer.!

Claus Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Randi Christiansen-!9:58-
Ja det er besværligt. Jeg prøver at tøjle med hård hånd, og søger ofte tilflugt....

Hvis reklamer blev erstattet med ærlig oplysning, ville kapitalismen kollapse. I hvert fald i noget der bare ligner den form, vi ser i dag.

Søren Roepstorff, Michal Bagger, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Claus Jensen-
Præcis.!!

Grethe Preisler:
Hvad er nu dét? Jeg må straks have fat i Jørgen Sandemoses bog. Jeg har læst bjerge af biografier om Sandemose, andre forfatteres artikler om ham, og jeg har aldrig lugtet noget, men man véd jo aldrig. Jeg vil læse den kritisk, for mange har i forvejen slået mønt på denne forfatter.
Nu er jeg sgu blevet nervøs, hvilke meritter? Du kunne vel ikke lige antyde om det er i retning af umoralsk levned, forbrydelser eller hykleri. Meritternes art er ikke ligegyldig.
I øvrigt mener jeg, at der skal mere end én kilde til at rydde hjemmebiblioteket, med mindre kilden er aldeles troværdig og kan dokumentere sine påstande, ellers smager det af autodafé.
Var Harald Bergstedt også nazist. Min barnetro smuldrer. Ved deduktion når jeg nu frem til, at de meritter, du hentyder til, har noget med pro-nazisme at gøre?
http://www.information.dk/97797
Der er ikke noget om nazisme, pyha. Dér fik du gjort mig nervøs.
Jeg har aldrig været i tvivl om, at hans forhold til kvinder, til omgivelserne, til penge, til forlæggere og det meste andet, ikke var særligt pænt (men ikke ondskabsfuldt), desuden var han selvcentreret og aggressiv. Ingen let mand at omgås, men nazisme og forbrydelser, det eneste, der kan få mig til at fjerne bøger, kan jeg ikke få øje på. Hvis forfatteres personlige egenskaber og ubehagelige adfærd skulle være udslagsgivende for, om bøgerne kan være i reolen eller ej, så ville man kunne nøjes med en lille Ikea-reol, og ville i øvrigt kunne forstå meget mindre af de dumme svins adfærd.
Men tak for oplysningen, jeg vil se mere på det. Sagen er, at omkring årtusindeskiftet droppede jeg al skønlitteratur, for i stedet at være ful-time læser af alt, hvad jeg kan banke op om Wall St., City of London, og finanskrisen i det hele taget, klimakrisen, ressourcekrisen etc. Jeg syntes/synes simpelthen, at virkeligheden overgik kunsten (og stadigt gør det, i stigende grad endda), og tænkte så som de gamle dadaister, at det er sygt at sidde og nyde kunst, når folk dør som fluer i skyttegravene. Derfor er Jørgen Sandemose gået helt hen over hovedet på mig ... indtil nu.
Konklussion: Indtil jeg har sat mig mere ind i, hvad Jørgen Sandemose rent faktisk har skrevet, så vil jeg støtte mig til den linkede Informations-artikel, og sige, ja, Aksel Sandemose var på mange måder et rædselsfuldt menneske, men ingen forbryder. What else is new? Alle, der kendte ham, beskrev ham som vanskelig, egocentrisk, aggressiv etc., men de kunne godt lide ham alligevel, så foreløbigt står Hoel og Tom Kristensen over Jørgen Sandemose, hvad troværdighed angår.
Jeg synes, at du er for hurtig med din fordømmelse, og at nævne ham i samme forbindelse som Bergstedt, der blev nazist,er vist ikke helt fair. Nazisme er ikke ligesom noget andet og slet ikke ligesom en en skør forfatter, der ikke opfører sig ordentligt.
Pas i øvrigt på med rygter om Sandemose, han var selv en mytoman, og i årtier flød medierne over med rygter om ham.
Derudover, er Jørgen Sandemose en pålidelig kilde eller en forsmået søn? Jeg ved det ikke, og før jeg har fundet ud af det, og det bliver ikke lige med det samme, for jeg skal til at læse om obligations-bomben i EU, så lader jeg det blive ved det.

Niels Engelsted, 1944:
Om ordet morphe.
Jeg tror, at man har lavet en kort form, og et verbum, af ordet metamorphose og brugt det lige sådan.
Det græske ord, morph, form, bruges som led i mange ord. I biologien og geologien støder man ofte på det, ie. metamorfose (insektlarve til voksent insekt), morfologi (f.eks. planternes morfologi: Planters former og opbygning. Typer af blade, typer af blomster, af torne, af frugter af rødder), at antropomorfisere (udstyre andre dyr med menneskelige egenskaber), og i geologien taler man om amorfe mineraler og bjergarter, uden faste brud-vinkler som resultat af krystalgitteret, hvor flint og obsidian netop er blevet benyttet af mennesket på grund af denne amorfe egenskab.
Derudover findes små PC-programmer, bl.a. FotoMorph, hvor man kan morphe to fotos ind i hinanden, f. eks. Corydon ind i Lloyd Blankfein CEO Goldman Sachs.
Det jeg egentligt ville her var, at gøre opmærksom på M.C. Escher's billeder, Metamorphosis I og II, for jeg synes, at de fint kan illustrere det, du forklarer om, at en følelse kan morphe til en anden. Langsomt ændrer formerne sig og ender til sidst et helt andet sted. Jeg er sikker på, at du allerede kender Escher, han bruges endda ofte som illustration, men jeg sender lige et par links med.
http://www.mcescher.com/gallery/switzerland-belgium/metamorphosis-i/
http://www.mcescher.com/gallery/switzerland-belgium/metamorphosis-ii/
Og for lige at være lidt ond ved de unge studerende i dag, så vil jeg tilføje, at jeg første gang stiftede bekendtskab med Escher, på mit rus-kursus i Biologi, hvor vi alle sad i en mindre kælderlejlighed med en kasse øl og diskuterede biologistudiet og alt muligt andet og altså også Escher, og jeg fik endda lov at låne en en Escher-kunstbog af en mig helt ukendt, og bøger var dyre dengang, mens pengene var små, til gengæld var tilliden høj. Tag dén, I støjende rus-folk!

Michael Kongstad Nielsen

Efter min mening kan (og bør) man læse forfattere uden viden om deres egne personlige liv. Kun derved kan man modtage den kunstneriske gave, de lægger frem foran en i deres værker. Hamsuns kunst er helt vidunderlig, uanset hans senere sympati for Hitler-Tyskland. Jeg synes man skal kunne sondre og tilgive. Som Fader Vor siger: "- som også vi forlader vores skyldnere".

Per Torbensen, Kurt Nielsen, Grethe Preisler, randi christiansen, Claus Jensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg er oprigtig maelloes over, at mit indlaeg om en reklamemand har affoedt den mest harmdirrende modvilje iblandt mine flere aars kommentarer fra den yderste hoejrefloj = (socialdemokratiske synspunkter).

Eneste - men saa meget mere imponerende antydning af stoette er kommet fra Grethe Preisler - der modigt citerede det dybt mandschauvenistiske slogan fra Arbejderbevaegelsens Bryggeri Stjernen: "Kom og se Viola danse, hun er næsten ganske bar! - Jeg vil hel're ha en Star!"

For at undgaa den let forudsigelige fiasko som f.eks. blev den Katolske Kirke eller Tvind til levn, vil jeg anbefale den socialistiske/kommunistiske/venstreorienterede bevaegelse ikke at basere sig alt for meget paa fornaegtelse af nydelsen og eskapismen.

Det var flot af Niels Engelsted at indroemme lottokuponer forleden - tag det som et eksempel til efterfoelgelse.

Lise Lotte Rahbek

MKN
Måske.
Selv kan jeg vældig godt lide både at opleve bogen/maleriet/stoffet/musikken og pille i,
hvad det er rundet af.
Tilgive, jojo, det kan man da. Eller fortrænge om nødvendigt.
Man kan osse forsøge at leve med, at det smukke, det hæslige, det gode og det onde eksisterer sideløbende.

Kurt Nielsen, arne poulsen, randi christiansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Javel, Henrik Brøndum, men nu gled du alligevel lidt af på pointen. Reklamens funktion er ikke nydelse og eskapisme, selvom dens udtryk kan være det.

En sang kan være smuk og medrivende, selvom den bruges til at opildne fædrelandet til kamp mod de inferiøre racer (Cabaret), en reklame kan være genial, folkelig, godmodig og alt muligt andet, men det betyder ikke, den sag den gør tjeneste i, er det.

Og lotteri ikke bare eskapisme af det reneste vand og opium for folket, det er også skjult regressiv beskatning.

Michael Kongstad Nielsen, Kurt Nielsen, Søren Roepstorff, arne poulsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Henrik Brøndum-
Jeg betragter dig som en absolut, rimelig og fornuftig mand, med hjertet på rette sted. Al respekt,
herfra. Men dit udsagn om at hylde den "dygtige" reklamemand, er, synes jeg, lidt ude af fornuftig
kontekst, med hvad der tjener forbrugeren bedst.
Det handler ikke bare om at sælge.! Det handler om kvalitet. Jeg Hylder kvalitet, over alt.
Et eller andet sted, tror jeg også du er et "kvalitetssøgende menneske".!?
Har jeg ret ?.

Måske din gode ven Chomsky kan bringe det større perspektiv ind. Han nævner her en "fri"handelsaftale mellem USA og Australien, hvor eet problempunkt var, at USA ikke ville have evidensbaserede reklamer for medicin. De ville med andre ord have, at man skulle kunne sælge livsvigtig medicin på "eskapisme" snarere end på, om de virker http://www.youtube.com/watch?v=yROXGxEutNk

Selv en moderne socialdemokrat burde kunne se det problematiske deri - og så ellers læse Robert E. Howard for the purest fun of fiction.

Michael Kongstad Nielsen, randi christiansen, arne poulsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Lise Lotte Rahbek-
Jeg fortrænger det hæslige og onde, og fokuserer på det smukke.!!
Bare så du ved det.!

Gert Selmer Jensen

Claus Jensen-
Alle henvisninger til Noam Chomsky, hyldes herfra.

Grethe Preisler

@arne poulsen

Kort fortalt:
Jørgen Sandemose ophavsmand til f0rfatterbiografien 'Flyktningen' er Aksel Sandemoses yngste søn og arving til digterboligen Kjørkelvik, hvor Aksel Sandemose bosatte sig med sin anden hustru, Eva Sandemose f. Borgen og deres nyfødte tvillingedrenge Espen og Jørgen efter flygtningetiden i Sverige( Espen døde som tiårig af leukæmi).

Jørgen Sandemose er således den sidste overlevende fra Kjørkelvik og har som voksen kulegravet sin fars forfatterskab og politiske, litterære og familiære relationer - fra barndomsårene i Nykøbing Mors til hans død på Rigshospitalet i Kbh. i 1965. Så han har vel været så tæt på digteren Aksel Sandemose, som man med nogen rimelighed kan forlange af en forsker.

Harald Bergstedt, stakkel, blev ekskluderet af forfatterforeningen og idømt 2 års fængsel for landsforræderi ved retsopgøret efter besættelsen, fordi han havde skrevet nogle artikler i Fædrelandet og andre nationalsocialistiske organer. Han var vist ikke medlem af Fritz Clausens parti, men what the hell! Nogen skulle jo ofres for at 'retsbevidstheden' kunne få sit skålpund kød efter de fem forbandede (og for dansk erhvervsliv så florissante) år.

Har du forresten læst Sigurd Hoels nekrolog over Knut Hamsun? Den var noget mindre ramsaltet end de betragtninger over den norske digterkonge, du pudser din glorie i.

Gert Selmer Jensen:

Takker, men Chomsky var specielt henvendt til vores socialdemokratiske våbenfælle, Henrik Brøndum, som ganske rigtigt har påpeget i denne tråd, at socialismen ikke burde afskaffe dyre damer. Men hvis han mener livet mister sin æstetiske dimension, når reklamefolkene ikke længere har lov til at lyve for os, må han være mere fantasiløs end selv den rødeste kommisar.

@Claus Jensen og @Gert Selmer Jensen

Alt vel - og flot - jeg laeser en antydning af indroemmelse og kan kvittere med, at selvfoelgelig er reklame foerst og fremmest i producenternes interesse - og vi betaler skam for den skulle jeg lige hilse og sige.

Langt de fleste af disse penge er desvaerre spildt, fordi reklamerne formidles til mennesker der ingengang er potentielt interesserede - endnu et punkt hvor politikerne faktisk kunne stoette erhvervslivet helt gratis med nogle restriktioner. Et eksempel paa dette er de husstandsomtalte reklamer - hvor branchen og reguleringen - efter kun 25 aars hundeslagsmaal er gaaet i dialog om en slags dosering efter interesse.

Jeg takker for litteraturhenvisningerne og haaber jeg snart faar en stund til at goere noget ved dem.

Ja, det har jeg. Pudser glorie? En bemærkning, der er din Sandemose værdig.

Henrik Brøndum, lige en kort bemærkning om de litteraturhenvisninger, der kom fra mig. Chomsky-klippet er godt 2 minutter langt, og med hensyn til det nadet, kan en læsning a fcitatet i dets helhed måske bestemme dig til på forhånd, om det er værd at noget ved. "When well done, it provides the purest fun of fiction of any kind. ... L. Sprague de Camp, introduction to the 1967 Ace edition of Conan (Robert E. Howard)."

Sider

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding