Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Overklassen stikker af

Socialdemokraterne har af flere omgange forsøgt at lægge klassediskussionen død. Men ud fra et statistisk grundlag findes der fortsat sociale klasser i Danmark. Fem af slagsen: Underklassen nederst, overklassen øverst – inklusiv arbejderklassen, middelklassen og den øvre middelklasse midt i mellem.

Og selvom vi i Danmark – afhængig af politisk ståsted – bryster os af at bo i et relativt lige samfund, så stikker overklassen med stigende fart af fra os andre. De bliver simpelthen rigere i et tempo, der overgår alle andre sociale lag i landet. Det dokumenterer en slagkraftig forfatterkvintet i bogen ’Klassekamp fra oven’, der er skrevet af  professor Jørgen Goul Andersen, chef for personstatisk hos Danmarks Statistik Niels Ploug chefanalytiker fra AE-rådet Lars Andersen, Senioranalytiker fra AE-rådet Sune Enevoldsen og journalist Lars Olsen. Et statistisk Dream Team om man vil.

Databloggen har fået adgang til tallene bag konklusionerne i bogen og kan her præsentere tre centrale grafer (Går man op i klassedefintioner, findes de nederst på siden).

Krisen kradser ikke for overklassen

Fra midten af 1990’erne til 2008 holdes der økonomisk fest i Danmark, og i tabellen nedenfor kan man se, hvordan væksten forplanter sig til alle samfundslag. Det sker ikke ligeligt, langt fra, men dog med en markant fremgang til alle. Underklassen oplever øget disponibel indkomst på 10 procent, hvor overklassen får 40 procent mere udbetalt efter skat. Det er i øvrigt næsten det dobbelte af, hvad middelklassen opnår i samme tidsrum.

Boblen brister og festen slutter i 2008 - Klik på knappen over grafen og se, hvordan de forskellige sociale klasser har klaret sig økonomiske siden krisen.

Kilde: Indkomster for de sociale klasser i 2012, notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Disponibel indkomst er indkomst fraregnet skat.

Trods samfundets økonomiske krise fra 2008 og frem, fortsætter overklassen med at hive pæne indkomststigninger i land. Fire år efter krisen har overklassen i gennemsnit fået tolv procent mere mellem hænderne. Den øvre middelklasse klarer sig også udemærket.

Det bemærkelsesværdige er, at underklassen og arbejderklassen i samme periode hægtes af lønsstignigerne. Siden 2008 har arbejdere får lidt under to procent mere udbetalt i løn, mens underklassen - folk uden for arbejdsmarkedet - nærmest står stille. Og det er vel og mærke to klasser udgør mere end halvdelen af den danske befolkning.

Medforfatter til bogen og chefanalytiker hos AE-rådet, Lars Andersen, forklarer, at de skævvredne indkomstninger skyldes, at overklassen sidder i særligt begunstigede jobpositioner:

»Overklassens fremgang skyldes kraftigt stigende indtægter på arbejdsmarkedet – enten som løn til direktører og højtlønnede specialister eller som overskud til virksomhedsejerne,« forklarer han.

Ser man specifikt på den del af overklassen, der består af topchefer, er stigningen siden finanskrisen endnu større. På fire år er deres disponible indkomst steget med 21 procent. Her kan man altså virkelig tale om, at overklassen stikker af fra de øvrige.

Lars Andersen forklarer desuden, at alle andre sociale klasser end overklassen faktisk har oplevet faldende løn siden krisen. At grafen så alligevel afspejler, at middelklassen og den øvre middelklasse får flere penge mellem hænderne skyldes faktorer uden for arbejdsmarkedet. Så havde det ikke været for skattelettelser, rentenedsættelser og understøttelse, ville alle andre klasser have haft direkte tilbagegang.

Kløften vokser mellem klasser

Næste statistik viser, hvordan den relative afstand mellem klassernes indkomst har ændret sig fra 1985 til 2012 - igen er der særligt en samfundsklasse, der skiller sig ud.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Disponible indkomster for de sociale klasser, målt på personer

Som grafen viser, er det især overklassen, der stikker af fra arbejderklassen samt de fleste andre. I 1985 var den disponible indkomst hos dette lag af topchefer og højtlønnede specialister knap to en halv gange så høj som hos en arbejder. Men det er tydeligt, hvordan den økonomiske afstand mellem klasser konstant øges gennem årene. I dag er er den disponible indkomst hos overklassen i gennemsnit fire en halv gange højere end hos arbejderklassen.

Den øvre middelklasse ligger rimelig stabilt. I 1985 tjener denne klasse 1,3 gange mere end en arbejder og i 2012 er det steget til 1,5.

Lars Andersen påpeger dog, at der er betydelige indkomstforskelle internt i denne gruppe, der blandt andet består af akademikere, gymnasieledere og topledere med en indkomst to gange højere end medianindkomsten. Topledere i dette samfundslag tjener således mere end det dobbelte af, hvad en arbejder tjener i dag, forklarer han.

Endelig er det værd at bemærke, at de relative afstande mellem arbejderklassen, middelklassen og underklassen fra 1997 og frem næsten er konstante. De tre grupper udgør næsten 90 procent af befolkningen mellem 15 og 59 år, og det er således en minoritet målt på antal personer, der trækker af fra de øvrige. Ser man udelukkende på overklassen, udgør denne gruppe blot 1,1 procent.

Overklassens familieformuer

Indkomsten for overklassen er altså i gennemsnit 4,5 gange højere end for arbejderklassen. Det er dog småting i forhold formuefordelingen i de forskellige samfundslag.

Et væsentlig note, når der tales om danske formuer, er imidlertid, at Danmarks Statistik opgør ikke pensionsopsparinger, der altså ikke medregnes i nedenstående graf. Forfatterne  har været nødsaget til at se på de personlige nettoformuer i stedet, og oversigten viser dermed værdien af aktier, obligationer, penge i banken og ikke mindst friværdi i jord og ejendom.

Sune Enevoldsen, senioranalytiker fra AE-rådet forklarer i den forbindelse, at en medregning af pensionsoparinger yderligere ville have skævvredet formuefordelingen i den højere middelklassens favør. Det skyldes, at arbejdsmarkedspensioner blev introduceret til markedet i 1990'erne, mens akademikere i modsætning hertil fik tilbudet allerede i 1970'erne. Og da den højere middelklasse netop består af akademikere med lang videregående uddannelse, vil denne gruppe med al sandsynlighed rykke fra de andre klasser, hvis arbejdsmarkedspensionen blev optalt i Danmarks Statistik.

Så indtil Danmarks Statistik begynder at registrere pensionsopsparinger, er nedenstående graf dermed bedst mulige bud på de sociale klassers formue.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af Danmarks Statistik. Arbejderklassens formuer er i hvert år sat til 100, og i hvert af årene er de øvrige klassers formue beregnet ud fra dette

For det første ses, at overklassens formuer svinger mellem otte og tolv gange størrelsen på arbejderklassens. Det ses desuden, at deres formue svinger meget. Forfatterne skriver i bogen, at det skyldes, at overklassen har store midler i aktier og værdipapierer, der svinger mere med konjunkturerne end fast ejendom.

Det forklarer, hvorfor overklassens formuer steg markant op gennem 1990'erne, da den økonomiske vækst buldrede frem. Da krisen rammer den finansielle sektor i 2008, mister overklassen en betragtelig del af dens formue. Som første graf over lønudviklingen også viste, har overklassen udvist en imponerende evne til at komme styrket ud af krisen. Således stiger overklassens formue fra at være 9 gange så stor som arbejderklassens i 2008 til at være næsten 13 gange så stor i dag.

Tre grafer, ét billede: Overklassen stikker af.

Klassedefinitioner

'Klassekamp for oven' opererer med fem forskellige sociale klasser. Overordnet definereres klasserne ud fra klassisk sociologisk teori med udgangspunkt i kulturel og økonomisk kapital. Overklassen består dermed af folk, der tjener mere end tre gange medianindkomsten og har lange videregående uddannelser. Tjener man lidt mindre, men har en lang videregående uddannelse har man, ifølge forfatterne, mulighedhed for at påvirke meningsdannerne i samfundet og placeres i den øvre middelklasse.

Middelklassen består af folk med kortere uddannelser, mens arbejderklassens defineres som folk med faglært og ufaglært arbejde. Underklassen er folk uden for arbejdsmarkedet. De fem klasser gennemgås nedenfor.

Overklassen

Overklassen defineres som dem, der har en usædvanlig høj indkomst. Det være sig selvstændige, topledere eller akademikere med lang videregående uddanelse, der tjener tre gange mere end den typiske indkomst.

Overklassen er dem, der har magt og ressourcer til at sætte rammerne om andre menneskers liv. Hvad enten det er direkte ledelse som ejer eller chef, diskret rådgivning eller indflydelse på meningsdannelsen i samfundet. Det er hér, vi finder redaktører og politiske kommentatorer, som ikke bare har højtlønnede stillinger, men også lukrative bijob i tv-programmer, tænketanke og foredragsvirksomhed. I overklassen findes også ejeren af den succesrige maskinfabrik med 55 ansatte og beliggenhed i en jysk provinsby.

Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker og kommunaldirektør. Overklassen udgør 1,1 procent af befolkningen.

Højere middelklasse

Lige under overklassen er den højere middelklasse. Det her man finder selvstændige, topledere og folk med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. I 2014 mellem 779.000 og 1,2 millioner før skat.

Den højere middelklasse er mennesker med magt og ressourcer, dog oftest i mindre omfang end overklassen. Nogle har magt gennem ledelse - enten overfor ansatte eller studerende - mens andre har indflydelse på samfundets meningsdannere; definitionsmagt

Det er i dette lag, vi finder ledere af mange mellemstore virksomheder. Derudover findes mange mediefolk, konsulenter, læger, advokater og undervisere på gymnasiet i dette samfundslag. Den øvre middelklasse udgør 9,9 procent af befolkningen.

Middelklassen

Middelklassen en af de store klasser og består af to ret forskellige grupper: Den ene er lønmodtagere, der har videregående uddannelse, men ikke er akademikere. For eksempel folkeskolelærere, socialrådgivere, pædagoger eller diplomingeniører. Den anden del af middelklassen er selvstændige og ledere uden høje indkomster. Det er hér, vi finder brugsuddeleren, cafeejeren og ham, der ejer butikken med sportsudstyr.

Det er en samfundsgruppe, som har jævne indkomster, men trods alt ejer deres arbejdsplads eller udøver ledelsesret over for et mindre antal ansatte. Folk i middelklassen består altså af selvstændige og topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst svarende til 779.000 kr. i 2014. Middelklassen består desuden af personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer og sygeplejerske. Middelklassen udgør 23,2 procent af befolkningen.

Arbejderklassen

Arbejderklassen er defineret som faglærte og ufaglærte lønmodtagere, der ikke har ledende stillinger på deres arbejdsplads. Det er kun en fjerdedel af nutidens arbejderklasse, som har job i industri og byggeri. Store dele af arbejderklassen er i dag beskæftiget i den offentlige sektor eller inden for service og transport – de gør rent, sælger mobiltelefoner eller sidder i hotellets reception.

Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør og sosu-assistent. Arbejderklassen udgør 44,6 procent af befolkningen.

Underklassen

Nederst i den sociale pyramide finder vi underklassen, som er uden for arbejdsmarkedet og stort set lever af overførselsindkomst. Nogle i denne gruppe er menneskeligt set ressource cestærke, andre er ressourcesvage, men alle er uden for et af de vigtigste fællesskaber i samfundet: arbejdslivet. Underklassen defineres som folk, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

Underklassen vokser med adskillige procentpoint fra 2008 til 2012. Det er hér, vi finder mange af dem, der i disse år mister dagpengene – eller er ved at gøre det. Krisen taler sit dystre sprog i tabellen: Arbejderklassen er på få år faldet adskillige procentpoint, mens underklassen uden for arbejdsmarkedet er vokset.

Eksempler: Førtidspensionist, og kontanthjælpsmodtager. Underklassen udgør 20,8 procent af befolkningen.

Grethe Preisler:
"Har du forresten læst Sigurd Hoels nekrolog over Knut Hamsun? Den var noget mindre ramsaltet end de betragtninger over den norske digterkonge, du pudser din glorie i".
Jeg er ikke helt sikker på, hvor du vil hen, men hvis du mener, at Hoel ikke var nær så afstandstagende overfor Hamsun, som man kunne forvente, så mener jeg, at jeg netop gjorde opmærksom på netop dét, 2252 (Selv Sandemose og Sigurd Hoel kunne stadigt læse Hamsun efter krigen, stor kunst er hævet over den slags. Det skuffede mig), hvor jeg netop pudser min glorie, så jeg kan skinne ved siden af Hoel og Sandemose, der således kun har nogle matte og medtagne nogle.

@Claus Jensen

Tak for Noam Chomskey!
I UK og DK er det dog kun tilladt at reklamere for laegemiddel der kan faas i haandkoeb overfor offentligheden, og du skal have en af myndighederne godkendt dokumenteret virkning for at sprede dit budskab. I den vestlige verden udenfor USA tjener vi kassen paa at ligge lidt tilbage i forhold til deres udvikling paa dette omraade.
Jeg har i min tidligere karriere haft fingrene lidt i denne suppe. Jeg fik i forbindelse med naeste aars budget paa Rigshospitalet en ansoegning om 13 mio. kr. til Betainterferon til en lille gruppe Schlerose patienter. Fik efter et par forsoeg fat paa ansoegeren i telefonen, bare for at hoere om der nu var nogen tegn paa det virkede? Trods den overbevisende forklaring i telefonen kom der aldrig noget paa papir og derfor ingen penge. Om medicinalfirmaet selv betalte, om det offentlige fik en besparelse eller om jeg medvirkede til at en haardt ramt patientgruppe ingen bedring fik – har jeg aldrig fundet ud af.

Henrik Brøndum:

Muligvis har jeg ikke fulgt godt nok med, men hvilken rolle spiller du i forhold til Rigshospitalet?

Når man har noget, man gerne vil sælge, så går man jo gennem FDA og kan så markedsføre det til og igennem især lægerne, hvilket bliver gjort helt skrupelløst af industrien. Medicinalindustrien konkurrerer i det hele taget voldsomt med bankerne, om hvem der kan producere - og slippe forholdsvis godt fra - flest korruptions- og misconduct- (det der hedder criminal conduct, når almindelige mennesker gør det) skandaler på månedsbasis.

Men det med reklamer for medicin var blot et eksempel, der skulle illustrere til hvilken grad, det såkaldte kapitalistiske markedssystem er afhængigt af markedsundergravende praksisser.

Jeg undrer mig meget over, at du ikke kunne få noget på papir. Interferon Beta er jo allerede i brug.

@Claus Jensen

Det var for femten aar siden arbejdede jeg som controller derinde. Det kan sagtens vaere at BetaInterferon er standard til denne patientgruppe i dag uden jeg ved det. Dengang blev det med god grund anvendt til andre patienter.

Niels Engelsted

Grethe,
tak for at minde mig om Harry og Bahnsen, der var intet mindre end genial.
(Og det der retfærdiggør, at Søren Pilmark blev født).

Grethe Preisler

Niels,
mandschauvinist #¤%&! - Det var Søs Harry Egelind, der var stjernen i det show!

At overklassen tjener for meget er et kæmpe problem for de fattige, men vi kan gøre noget ved det.

http://politicusdominans.dk/?p=553

Gert Selmer Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

"Kom og se Viola danse, hun er næsten ganske bar! - Jeg vil hel're ha en Star!"

Hvis man endelig skal formildes over reklamer, så er denne da mega-skøn. Her løftes nydelsen og eskapismem op til en vindtør konstatering af, hvad der er den største nydelse her i livet. Den er ikke det mindste mandschauvenistisk, den fravælger bare Viola til fordel for Stjernens væske.

Alkohol er til alle tider og på alle steder, hvor der har eksisteret rigtige mænd, gået forud for kvinder. Dem kan man altid komme hjem til eller med, når man har fået slukket tørsten i godt selskab.

Gert Selmer Jensen

Noam Chomskys, overvejelser omkring reklamens formål, sidder lige i skabet. !
Han er krystalklar og charmerende, som altid, og H. Brøndum, tag dig de2 min.
Du risikerer dog at blive Chomsky fan.

Ja, det endelige formål er at underminere ikke bare markedet men demokratiet. Reklame/propaganda, to sider af samme mønt.

Gert Selmer Jensen

Claus Jensen-
Rigtige mænd elsker alkohol, tobak, god mad, og kvinder.

...I den rækkefølge.

Grethe Preisler

Det borgerlige frisinds blå feminisme:

"Mænd indlader sig gerne med de rædsomste kvindfolk - når bare deres egne damer sidder trygt derhjemme." (Agnes Henningsen - 'romanskrivende hetære')

randi christiansen

Og så er rigtige kvinder dem der er smuttet - uden rækkefølge arrividerci amigo

Gert Selmer Jensen

Grethe Preisler-
Det kunne jeg aldrig drømme om.!

Randi Christiansen_
Det kan jeg godt forstå.!

I lyder iøvrigt begge to, til at være, vældig søde, og rigtige.!

randi christiansen

I lige måde gert - kommentariatets julefrokost ku sikkert være sjov

Gert Selmer Jensen

Randi Christiansen-
Mon ikke.! Er der fastsat en dato, og tid og sted.?

Gert Selmer Jensen

Jeg tror det vil være den sjoveste og mest interessante julefrokost, jeg nogensinde har deltaget i.!

randi christiansen

Gert - ved ik rigtig, hvordan det sku arrangeres - men ideen hermed videregivet til information el andre

Gert Selmer Jensen

Randi Christiansen-
Du har lige opfundet et nyt ord.... Kommentariatsjulefrokost.! Genialt, det med dit sprog, men selve ideen er da også ganske inspirerende.!
Jeg tror Information er friske på at køre noget på banen.??

Gert Selmer Jensen

Information/Susan Knorrenborg-
Synes du ikke Randi Christiansens forslag om en "Kommentariatsjulefrokost", lyder som en fremragende idè.? Har du nogle input her.? En god idè, er selvfølgelig obligatoriske navneskilte
på revèren, samt tag over hovedet. Noget stort traktement behøves heller ikke,(dog lidt), da alle vil være optaget af at udveksle meninger og erfaringer. Rygeforbud skal der ikke være noget af.
Ligesom drikkevarer skal være frit tilgængelige.
Jeg tror det kunne blive et rigtig "frisk" indspark, som kunne give lidt bølger på vandet, Også i avisen.
Jeg tror også mange vil være villige til at "spytte i kassen", hvis det skulle være et problem.

Susan, kom på banen.!

randi christiansen

Hvis susan og inf er friske gert, så må vi altså lave en rejsekasse el samkørsel for de økonomisk underpriviligerede i udkantsdk - det fgm dyrt at rejse med det offentlige.

Gert Selmer Jensen

Randi Christiansen-
Ja dyrt. !! Det koster over 100.00. Kr. at tage fra Tappernøje, (hvor jeg bor), til Køge.!!
Hvilket er helt uanstændigt.!
Du, bliver bare hentet af mig, i firehjulstrækkeren.
En rejsekasse skal vi nok også finde ud af.!

randi christiansen

Gert, jeg bor i kbh - tænkte mere på udkantskommentatorerne - det ku osse være hyggeligt at hilse på dem ude i virkliheden

Gert Selmer Jensen

Randi Christiansen-
Lige præcis. Virkeligheden og naturen, findes i udkantsdanmark, og ikke i KBH. Jeg har været der,
og er lykkelig for at være sluppet fri.!

Troels Brøgger

@Børge Rahbek Jensen:
De "gode sociale ydelser" som du er så glad for blev skabt af socialdemokrater dengeang de levede op til deres navn - "don't bite the hand that feeds you" siger jeg. Og det sagde jeg OGSÅ da jeg i sin var på bistand. Nu har den herlige utøjlede markedsøkonomi med sin boligboble gjort mig -efter min egen målestok- stenrig. Det får mig imidlertid ikke til at får mig imidlertid ikke til at stemme på Venstre. Jeg synes stadig gevinster på boligsalg skal beskattes og jeg bliver stadig mest glad ved at tænke på et samfund hvor man ikke falder over folk der sidder og fryser med et papbæger på et gadehjørne. OG hvad er det for noget sludder om at selv vælger at sove i parken...Herren i himlen..

Troels Brøgger

Hold kæft hvor er der mange skrivefejl i mit indlæg... nå du/I forstår det nok alligevel:)

Troels Brøgger

Den der myte om "de rare rige mennesker" der gerne vil give er sikkert tit sand nok. Problemet er bare at det bliver for tilfældigt. Måske er "de rare rige" ikke i humør den dag der er behov for hjælp. Det kan man ikke bygge et ordentligt samfund på.

Sider

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding