Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Fire scenarier for verdens fremtid

FN's klimapanel, IPCC's, femte rapport dokumenterer, at verden bevæger sig i en særdeles risikabel retning. Allerede nu kan klimaændringer observeres i alle verdens regioner, men hvis ikke der sker omfattende CO2-reduktioner, vil temperaturen stige langt mere 4 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau.

Vi har hørt det før, men det vil simpelthen få fatale konsekvenser for kloden: Stigende verdenshave, flere oversvømmelser, mangel på drikkevand og fødevarer samt nedbrydning af skrøbelige økosystemer. Man kan blive ved længe.

IPCC opererer selv med fire realistiske scenarier for, hvordan fremtidens klima ser ud i år 2100, fra det mest optimistiske til det mest pessimistiske*. Alle fire scenarier er sandsynlige scenarier, der afhænger af, hvor meget CO2 vi udleder i atmosfæren de kommende år.

Med det nuværende tempo for CO2-udledning, er vi hastigt på vej mod det mest pessimistiske af de fire fremtidsscenarier. Så behøver vi næsten sige, at der står meget på spil, når verdens ledere forhandler CO2-reduktioner i Lima. Klodens fremtid afhænger af det.

 

Kilde: IPCC og World Resources Institute

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • John Fredsted
  • Mogens Højgaard Larsen
  • curt jensen
  • Jens Skovgaard Jensen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • morten Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Jens Falkesgaard
  • Martin Åberg
Philip B. Johnsen, John Fredsted, Mogens Højgaard Larsen, curt jensen, Jens Skovgaard Jensen, Martin Karlsson Pedersen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Jens Falkesgaard og Martin Åberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sören Tolsgaard

Respekt for videnskabelig redelighed, whatsoever;)

Forgangne tidsaldres relativt stabile CO2 indhold er trods alt et estimat med betydelig uskkerhed (især for kortere perioder), men der synes at være ret stor konsensus ud fra forskellige målemetoder.

Ideelt set burde vi holde os til fuldstændig standardiserede målinger med lav usikkerhed, men begrænser vi os til dem, begrænser vi også muligheden for at følge ændringerne tilbage i tid ganske betragteligt, og vejrstationernes målinger siden 1800-tallet er langtfra så ringe, at man ikke kan udrede endog ganske omfattende tendenser fra dem.

At klimamodellerne skulle have "taget komplet fejl af temperatur-udviklingen siden de blev lavet (slut 90´erne)", er igen en misvisende oneliner, som udsiger mere, end den kan stå inde for. Man har naturligvis hen ad vejen måttet lære en hel masse, men at nogen har forventet en lineær stigning år for år, mens andre har slået dem i hovedet, når det ikke blev tilfældet, er kun de letkøbte proselytters narredans.

Alene det faktum, at hovedparten af CO2 stigningen og varmen lagres i oceanerne, medfører naturligvis, at atmosfærens temperatur ved jord-/havoverfladen ikke kan forventes at stige lineært, men tillige må forventes at svinge ift. vekslende interaktioner med vandmasserne, hvilket kan sløre billedet på kort sigt, som ifm. den kraftige El Niño i 1998.

Her kan man så gøre gældende, at standariserede målinger i oceanerne må være de mest pålidelige til at påvise trends i biosfærens CO2 indhold og temperatur. Givetvis, hvis de blot lod sig udføre med lige så stor standarisering, som landbaserede målinger. Det viser sig dog i praksis vanskeligt at opstille og/eller manøvrere de stationer eller sonder, som skal foretage sådanne målinger på standariserede dybder i oceanerne, ligesom vi heller ikke endnu er i besiddelse af sådanne målinger for et ret langt interval, hvilket indebærer, at der kan være væsentlige trends, som de endnu ikke kan aflæse signifikant.

Som Eigil Kaas gør gældende i den linkede artikel, skal de atmosfæriske målinger på kort sigt tage højde for hændelser som El Niño. Atmosfærens opvarmning foregår nemlig i meget i højere grad end oceanernes med to skridt frem og ét tilbage. Tages der højde for sådanne forhold, vil man kunne aflæse vigtige og langsigtede trends af vejrstationernes langstrakte målinger.

Hvorvidt vi har udsigt til en temperaturstigning på 2, 4 eller 6˚C (eller måske tværtimod et fald), er der fortsat stor usikkerhed om - bl.a. ved vi jo hverken, om forbruget af fossilt brændstof ved vedblive at stige eller i givet fald hvor meget. Biosfærens CO2 indhold accellererer forsat, og fortsætter denne tendens, må det i tilfælde af en nær sammenhæng med temperaturstigningen forventes, at også denne vil accellerere i de kommende årtier.

Lykkes det for alvor at mindske det fossile udslip, kan vi måske holde os indenfor en mindre temperaturstigning, som dog synes alarmerende nok, idet processen ikke er umiddelbart reversibel, bl.a. fordi stærkt øget CO2- og varmeindhold allerede er oplaget i oceanerne. En global stigning på 2˚C indebærer endvidere langt større stigninger lokalt, bl.a. synes de subpolare områder stærkt påvirkelige i form af optøning og afsmeltning, mens koralrev er stærkt påvirkelige som følge af fald i pH.

Men Glædelig Jul, anyway;).

Ja God Jul til dig også.

Igen må vi blive enige om at være uenige.
Jeg mener at når Jordens temperatur ligger uden for modellernes 95% konfidens interval. Ja så har modellerne ikke vist sig at have værdi.
Modeller er rigtig gode at bruge til at forsøge at lære mere om klimaet. Men jeg mener ikke de har vist at kunne bruges til at forudsige klimaet.
Hvor stor forskel skal der være imellem modellerne og virkeligheden før du vil begynde at tvivle?
Hvis vi over de næste 5 år også ligger klar under en temperatur stigning på 2 grader C og CO2 udledningen stadig accelererer......har du så samme holdning som nu?

For mit eget vedkommende vil jeg sige at hvis temperaturen pludselig begynder at stige kraftigt således at vi om 5 år begynder at nærme os modellerne......ja så er JEG villig til at begynde at ændre synspunkt.

Philip B. Johnsen

Klimaforandringerne sender alle olie, gas og kul lobbyister i pinligt forhør, hvilket er den straf de fortjener, ingen medlidenhed herfra.

Det er underholdende, at læse amatører udtale sig om vejret, men det er ufravigeligt pinligt.

Sider

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding