Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Læren fra Kobane

Vesten havde i første omgang ingen planer om at beskytte Kobane. Alligevel er kurdernes sejr over Islamisk Stat (IS) i den belejrede by den største succes for koalitionen mod IS. Sejren viser, at luftbombardementerne kan fungere – og kun kan fungere – i samspil med landtropper. Samtidig varsler Kobane om en langvarig krig mod IS ​

Mindst 80 pct. af byen Kobane er lagt i ruiner, ja jævnet med jorden af selvmordsbombere og koalitionens luftangreb. Disse tilbagevendte indbyggere beser skaderne, mens der er kampe i de omkringliggende landsbyer. Foto: Onder Simsek

De kringsatte kurdere har med hjælp fra en regn af bomber genvundet kontrollen over den syriske by Kobane på grænsen til Tyrkiet. Og efter mere end fire måneders kampe hejste Folkets Forsvarsenheder (YPG) i slutningen af januar sit gul-grønne flag på et af de strategiske højdedrag omkring byen. Samtidig bekræftede USA’s hær, at de kurdiske styrker havde genvundet mere end 90 procent af byen lige op ad grænsen til Tyrkiet.

For kurderne er Kobane en vigtig, symbolsk sejr, og for Vesten er det et fingerpeg om, hvad der skal til for at vinde krigen mod Islamisk Stat (IS). I Kobane havde koalitionen nemlig det, den generelt mangler i kampen mod IS: En pålidelig samarbejdspartner på landjorden.

»Det viser, at hvis du har landstyrker, du kan støtte, så kan du opnå noget ret effektivt. Man slap for mange af de restriktioner, man normalt har, når man bomber i civile områder, fordi peshmergaerne sammen med YPG-styrkerne har kunnet kommunikere direkte med flyene og sikre, at områderne var tømt for civile,« siger en vestlig diplomat til Information.

Derfor er Kobane og omegn – selvom et forsvar af byen aldrig var en del af Vestens plan – blevet bombet langt mere end noget andet sted i både Syrien og Irak. Et ud af tre luftangreb har været rettet mod Kobane. Det viser Informations egen opgørelse over koalitionens mere end 2.300 luftangreb i Syrien og Irak. Opgørelsen er baseret på de daglige udmeldinger fra USA’s militære centralkommando, der leder krigsindsatsen mod IS.

Udviklingen af bombeangrebene mod Kobane over tid. Det lysegrå område viser alle bombeangreb for både Syrien og Irak, det mørkegrå angrebene i Kobane. De røde prikker markerer vigtige begivenheder. Datavisualisering: Morten Wulff

Varslet fra Kobane

Trods kurdiske landstyrker og mange bombardementer gik der stadig fire måneder, før Islamisk Stat trak sig fra Kobane. Og det tegner ikke godt for resten af koalitionens kamp mod Islamisk Stat, mener Shashank Joshi, seniorforsker ved Royal United Services Institute i London.

»Det giver et meget klart billede af, hvor ufattelig lang tid dette kommer til at tage. Kobane var jo på mange måder det bedst mulige scenario. Byen er ikke langt inde på syrisk territorium, men lige ved grænsen til Tyrkiet. Desuden var USA massivt til stede, Tyrkiet kunne assistere, og der var landstyrker, specialstyrker samt kurdere, der fungerede som forward air controllers (der udpeger mål på landjorden, red.),« siger Shashank Joshi.

»Og trods alle de ufatteligt store forspring blev det en længere affære.«

Samtidig minder den vestlige diplomat om, at YPG kun kontrollerer tre ’klumper’ territorium, der alle ligger lige syd for Tyrkiet: Afrin-distriktet mod øst, Al-Hasakeh-provinsen i vest og Kobane mellem de to andre.

»De kurdiske styrker er i øjeblikket koalitionens eneste partnere på landjorden. Og deres rækkevidde i Syrien er begrænset. Det sætter klart fokus på at styrke den type militære samarbejde« siger diplomaten. Shashank Joshi er enig:

»Vi har været vidne til bombardementer af al-Raqqa,« siger han om Islamisk Stats kalifats ’hovedstad’ i Syrien, hvor koalitionen har bombet lidt under 100 gange.

»Men der er ingen på landjorden, der kan guide luftangrebene effektivt,« siger Shashank Joshi.

Fraværet af pålidelige landstyrker plager også koalitionens kamp mod Islamisk Stat i Irak. Værst er det i de ikkekurdiske områder, hvor Bagdad-regeringens hærstyrker står svagt. Af samme årsag modtager de irakiske soldater træning fra blandt andet Danmark.

Generobring af Mosul

»Især i byen Fallujah og resten af Anbar-provinsen er de irakiske sikkerhedsstyrkers tilstedeværelse meget tynd. Læg dertil at det har været dårligt vejr, og så bliver det svært at lave en effektiv krigsindsats,« siger Shashank Joshi. Siden bombardementerne i Irak begyndte for et halvt år siden, har koalitionen udført lidt over 100 angreb i eller nær Fallujah. Andre byer i Anbar-provinsen, Ramadi, Haditha, al-Rutbah samt grænsebyen al-Qaim har hver især været mål for et tocifret antal angreb, viser Informations opgørelse.

De ti mest bombede områder. Datavisualisering: Morten Wulff

Længere nordpå går samarbejdet med landstyrker bedre, fordi peshmergaerne fra den kurdiske regionalregering i Erbil her kæmper mod Islamisk Stat. Fordrivelsen af IS fra Kobane i nabolandet har styrket kurdernes selvtillid og rykket storbyen Mosul højere op på dagsordenen. Byen blev sidste sommer løbet overrendt af Islamisk Stat, og byens beboere har siden hen været vidner til blandt andet massakrer på shiamuslimer og offentlige henrettelser.

I slutningen af januar skød peshmergaer raketter mod byen. Koalitionen har til dato udført 213 luftangreb mod Mosul og omegn.

Men størstedelen af Mosuls indbyggere er sunnier, og derfor skal peshmergaerne undgå en opfattelse af, at de ankommer som en erobrende, kurdisk hær. Det påpeger en højtstående kurdisk embedsmænd til det udenrigspolitiske medie Foreign Policy.

»Kurderne har brug for en partner for at kunne kontrollere den arabiske del af Mosul. Det skal være en arabisk sikkerhedsstyrke,« siger Fouad Hussein, stabschef for præsidenten i Kurdistans regionale regering, til Foreign Policy. Mosul er hovedstaden i Ninaveh-provinsen, der grænser op mod det delvist uafhængige Irakisk Kurdistan.

Spørgsmålet om hvornår irakerne og kurderne med hjælp fra koalitionens kampfly, øjensynligt også danske, vil forsøge at generobre Mosul har længe spøgt i kulissen. Blandt iagttagere og embedsfolk bliver den kommende sommer ofte nævnt som en mulighed.

»Mit indtryk er, at irakerne er ivrige efter at kæmpe sig så langt frem som overhovedet muligt. Men amerikanerne (der rådgiver og træner de irakiske soldater, red.) mener, at de har lang vej endnu og bør være forsigtige,« siger Shashank Joshi og tilføjer: »Det kan godt være, at de kan generobre Mosul, men det store spørgsmål for mig er snarere: Hvordan vil de bevare kontrollen med byen? Har de nok politifolk? Humanitær hjælp? Kan de få opbakning fra stammerne?,« siger Joshi.

Byer i ruiner

Nok er IS i dag stort set fordrevet fra Kobane, men både koalitionens luftangreb og artilleriangreb fra IS har efterladt store dele af byen i ruiner. Ifølge kurderne i området og medier, der har besøgt Kobane, står der ikke et hus tilbage, dér hvor Islamisk Stat var.

Derfor mener Shashank Joshi heller ikke, at nogle af øvrige byer, der i dag er i hænderne på IS, kommer til at stå intakt tilbage.

»Før Mosul, Fallujah eller al-Raqqa bliver befriet, kommer byerne til at være fuldstændig tilintetgjorte. Det står klart, efter vi har set skaderne i Kobane, både menneskelige og på infrastrukturen,« siger han.

Datavisualisering: Morten Wulff

Research: Rasmus Raun WesthKristian Jensen og Chris Woods

Laurence Geai

Læs også: Vestens ubekvemme alliance med de kurdiske krigere

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi skal ikke ind i det hul.
Kun våben, ingen soldater.
Vi skal ikke gentage Bush og Foghs fejltagelser.
Der er ingen venner i den del af verden, kun interesser.

Poul Sørensen

Kampen i mod global terror er netop global og det har vi sagt i årevis men åbenbart har den forløjede og amatøragtige måde som Fogh, Blair og Bush invaderede Irak på givet et bagslag, der nu gør at vi udnytter allierede som vores kurderne og endvidere ikke tør sætte de styrker ind, der skal til for afslutte mareridtet med Isis.... tak Bush din kæmpeidiot...

Morten Vesterbro-Hansen

»Det viser, at hvis du har landstyrker, du kan støtte, så kan du opnå noget ret effektivt. Man slap for mange af de restriktioner, man normalt har, når man bomber i civile områder, fordi peshmergaerne sammen med YPG-styrkerne har kunnet kommunikere direkte med flyene og sikre, at områderne var tømt for civile,« siger en vestlig diplomat til Information.

Pokkers også! Der røg vores favoritargument :-(

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding