Databloggen Store historier gemt i store datasæt

Har du investeret din pension i at varme kloden op?

På bunden af havet. Ved Arktis. I kulminer. I Canadas tjæresand. Hvis du som flertallet af befolkningen har en pensionsopsparing, er dine penge investeret i fossil energi. Se, hvor meget din pensionskasse investerer.

Tjæresandsudvinding nær byen Fort McMurray i Canadas Alberta-provins. Metoden er kontroversiel, fordi den foruden at sætte store mærker i landskabet udslipper mere CO2 end traditionel olieudvinding.

Mark Ralston

Kul, olie og gas øger CO2-udslippet, og derfør bør danske pensionskasser investere grønt frem for sort, kræver pensionskunder. Men hvor meget investerer din pensionskasse i selskaber, der borer i Arktis eller graver i Canadas tjæresand?

 

Opgørelsen bygger på en undersøgelse fra WWF Verdensnaturfonden fra 2014, der omfatter i alt 16 pensionsselskabers investeringer i højrisikoselskaber, dvs. selskaber med kontroversielle boringer i skrøbelige områder som eksempelvis Arktis. Tre pensionskasser – ATP, Lærernes Pension og SEB – mangler i grafikken, fordi WWF ikke kunne få udleveret de nødvendige tal i forbindelse med rapporten.

Ser man i stedet på, hvor stor en andel af deres investeringsformue, pensionskasserne investerer i højrisikoselskaber, ligger Unipension og JØP stadig i top 2, men med væsentligt kortere afsand til nummer tre på listen, Topdanmark.

 

Måler man i stedet på kroner og øre alene, er det ikke overraskende landets største pensionsselskab, PFA, som investerer mest i højrisikoselskaberne.

 

Farvel til fossile investeringer

Kravet om af droppe sorte investeringer er stillet af Ansvarlig Fremtid, en forening af pensionskunder, der foruden at droppe højrisikoinvesteringerne vil have selskaberne til at frasælge investeringer i kulindustrien – såkaldt divestment – inden 2018. De ovenstående opgørelser omfatter ikke kulindustrien, men en anden, mindre omfattende WWF-undersøgelse fra 2013 viser en top 7 over de private pensionsselskaber, der har flest penge investeret i CO2-intensive selskaber.

 

Organisationen Carbon Tracker Initiative kategoriserer olieprojekter som højrisikable, hvis omkostningerne ved udvindingen nødvendiggør en markedspris på mere end 95 amerikanske dollars per tønde. Datavisualiseringerne er lavet af Information ud fra data fra WWF-rapporten Ansvar for fremtiden fra 2014 samt WWF's undersøgelse af pensionsselskabers investeringer i gas, kul og olie fra 2013.

Del din erfaring

Har du haft kontaktet dit penssionsselskab for ændre dine penge væk fra selskaber, du ikke vil være med til at investere i? Og vil du dele erfaringerne med Informations læsere? Skriv til pension@information.dk.

Anbefalinger

  • Jens Jørn Pedersen
  • Jan Bruun
  • lars abildgaard
  • Benjamin Bach
  • Torben Selch
Jens Jørn Pedersen, Jan Bruun, lars abildgaard, Benjamin Bach og Torben Selch anbefalede denne artikel

Kommentarer

De fleste er politiske forbrugere i en eller anden grad. Der er nogle ting de bare ikke vil støtte, og andre ting de gerne betaler lidt mere for. Men underligt nok har bankerne og pensionskasser eksisteret i et vacum, hvor man som kunde ikke føler ansvar for hvad ens egne penge investeres i. Efter at jeg skiftede til den lidt mere fornuftige Merkur bank tænkte jeg lidt over det med pensionen - støtter jeg våbenindustrien og lignende her? Men så var der det rent praktiske - hvad er det nu lige for et pensionsselskab jeg har, og hvad gør man lige for at se deres investeringer, og findes der bedre alternativer ... det er lidt mere omstændigt at være politisk bevidst her, i forhold til når man putter et eller andet biodynamisk produkt i indkøbskurven.

curt jensen, lars abildgaard og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Nu begynder det at blive interessant - det med den uskyldige ubevidste forbruger som blindt overlader ansvaret af sine indirekte handlinger til dem der styrer.
Hvor lang tid vil sådanne forbrugere kunne bevare retten til uvidenhed og og egen uskyld i et oplyst samfund.

Dan Jensen, curt jensen, lars abildgaard og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

Jeg mener bestemt, at jeg havde minimum 4741 kr. i opsparing på et tidspunkt. Hvis ikke staten havde inddraget dem, da jeg blev kronisk syg og blev sendt på kontanthjælp, ville jeg naturligvis have investeret dem i Blackwater eller anden våbenindustri.

René Arestrup

Problemet er at begrebet 'etiske investeringer'meget hurtigt går hen og bliver en meget kompleks affære, med reel risiko for negativt afkast af pensionsopsparingen. Og hvem ønsker det? Tænk blot på definitioner af hvornår noget er etisk eller det modsatte - eller på, hvilket kontrolapparat det ville kræve, hvis et pensionsselskab, til enhver tid, skulle have det fulde overblik over samtlige aktiviteter i samtlige portefølje-selskaber, inklusive aktiviteterne hos under- og under-under leverandører. Nej, ikke umuligt, men meget ressourcekrævende.

Ja jeg vil ikke have mit pensionsselskab ISP til at fortsætte med sin sorte investering. Så jeg stemmer nej til det på den næste generalforsamling i denne måned.

Herman Hansen

Hvad skal man dog skrive om menneskeskabt klimaforandringer? Meget tyder på den er en realitet og det er udelukkende op til verdens politikere at tage den endeligt alvorlig. Men vi ved jo alle sammen godt, at det grænser til en umulig opgave, da vi mennesker først og fremmest tænker på vores eget ve og vel. Ellers var der jo ikke så mange, som ville stemme på venstre og liberal alliance som tilfældet er.

Og så meget andet som mennesker har gjort mod hinanden gennem historien. Naturlid selectivitet vil nogen sige. Jeg kalder det en katastrofe for menneskeligheden.

Og naturen? Jammen den er ubønhørlig og fortsætter sin vej ind i uendeligheden.

Peter Ole Kvint

Jordens klima har i mellemistider, ligesom nutiden, en klimacyklus på 18000 år. Skiftet til fra istid til mellemistid sker som regel i den varme periode. Det er derfor at vi havde pelikaner og landskildpadder i stenaldren. Klimacyklusen havde en minimum omkring år 500, og vi er derfor på vej ind i en ny varmeperiode som vil vare i mange tusinde år. Selv om der kan forekomme til bageslag imod koldere vejr.

Brian Pedersen

jeg vil faktisk ik betale til et pensionsselskab.. det bør i min verden være staten .. som får skattepengene for det i forvejen..

Det virker temmelig bizart, dette her. Vi er afhængige af fossile brændstoffer en rum tid endnu.
Det minder om en storryger, som beder sit pensionsselskab sælge deres aktier i Skandinavisk Tobakskompagni...

Sune Nielsen, Bo Carlsen, Lars F. Jensen og Helge Sørensen anbefalede denne kommentar
Brian Pedersen

Ole . . ja, jeg er slet ikke interesseret i at mine penge bliver investeret i aktieselskaber. Der behøves ikke tjenes penge af dem på denne måde for jeg kan få pension af mine skattepenge.

Jens Jørn Pedersen

Jeg har ingen penge, der er investeret i olie- eller kulindustrien.
Hvis nogen ville investere mine penge i disse områder, så ville jeg stritte imod med hænder og fødder.
Olieindustrien især, har styret forbruget af olie i et århundrede. Det skal stoppes. Der har været forsket i og fundet resultater, der ville minimere olieforbruget, men det er blevet stoppet af olieindustrien.
Det er al ære værd, at Information nu arbejder for en bedre Verden uden fossile brændstoffer.

Hvis vi nu alle sammen møder op ved næste generalforsamling i vore respektive pensionskasser og presser betryrelserne til at afhæde alle aktier i den fossile industri, så vil aktierne blive solgt billigt til andre investorer med udsigt til et godt afkast på bekostning af de mange pensionskassemedlemmer. Hvilken anden effekt vil der mon være? Det kunne være interessant med en graf, der viser, hvilken effekt denne manøvre forventes have på klimaet - sammenlignet med effekten af, at alle pensionskassemedlemmer i stedet halverede deres forbrug af flyrejser, energioptimerede deres boliger, købte lokalt producerede førevarer, begyndte at cykle til arbejde og købte færre overflødige gadgets produceret i Kina.

Eller man kunne lave en graf, der sammenligner den reelle klimaeffekt med effekten på de bekymrede pensionskassemedlemmers samvittighed. Reelle forandringer sker vel ved en politisk indsats og ved at den enkelte ændrer livsstil og forbrugsmønster - men næppe ved at man bare lader nogle andre høste fortjenesten ved den energiproduktion, som vi alle fortsat bidrager til at opretholde gennem vores forbrug.

Om Databloggen RSS

På Databloggen samler og præsenterer vi historier som tager afsæt i store datasæt.  Tips og ideer til databloggen@information.dk

I redaktionen: Kristian Jensen, Rasmus Raun Westh, Morten Wulff, Sebastian Gjerding