David Budtz Pedersen

Artikler
  • Kronik
    11. september 2019

    Forskere skal klædes på til at bevare uafhængigheden i samspillet med omverdenen

    Oksekødssagen er enestående i sin alvor, men viser, at det generelt er svært at finde balancen mellem samarbejde og armslængde, når man som forsker rådgiver eksterne aktører. Det kræver særlige kompetencer, som universiteter og regering må gå sammen om at sikre, skriver de tre forskere David Budtz Pedersen, Rolf Hvidtfeldt og Andreas Brøgger Jensen i dette debatindlæg
    En uvildig rapport udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viste sidste år en række udfordringer i mødet mellem universitetsforskere og opdragsgivere, der rekvirerer videnskabelige rapporter og rådgivning. Hele syv pct. havde inden for de seneste fem år oplevet pres for at ændre i forskningsresultater.
  • Kommentar
    20. januar 2018

    ’Fake news’ får borgeren til at miste troen på sandheden

    Ny forskning viser, at vælgerne kun i begrænset omgang tror på falske nyheder. Til gengæld gør ’fake news’ dem ude af stand til at fastholde troen på sandfærdige nyheder og verificeret information i det hele taget. Og det er et massivt demokratisk problem
  • Anmeldelse
    20. januar 2018

    En gruopvækkende bog om følelserne

    Politik, der lefler for vælgernes følelser, er den seneste trend blandt spindoktorer og kommunikationsbureauer. Følelser sælger billetter. Samtidig forsvinder fakta og fornuft fra den demokratiske samtale
    Da Trumps rådgiver, Kellyanne Conway, forklarede, hvorfor Trump mente, der var flere mennesker til stede ved hans indsættelsesceremoni (t.v.) end ved Obamas i 2008, henviste hun til, at Det Hvide Hus havde »alternative kendsgerninger«. Måske havde Conway en fundamental pointe. De alternative kendsgerninger er følelsesmæssige kendsgerninger. Vi ser, hvad vi ønsker at se, og immuniserer os imod støj fra personer, vi er uenige med.
  • Kommentar
    18. november 2017

    Guddommelig teknologi

    Den kunstige superintelligens er ikke virkelighed endnu, men den ideologi, der hyper den og driver den frem, påvirker økonomi, innovation og politik allerede i dag. Det er en ideologi, der rummer reminiscenser fra det 20. århundredes antihumanistiske tænkning, og derfor bør den vække bekymring og debat her og nu
  • Anmeldelse
    4. november 2017

    Populisme handler om velfærd, nation og klasse

    I ny bog redegør demokratiforskeren Mogens Herman Hansen for, hvordan forestillingen om folkets enhed og røst udgør samtidens mest betydningsfulde politiske strategi i de vestlige demokratier
    Mogens Herman Hansen er aktuel med en bogen ’Hvordan forvrænger populismen demokratiet?’. Den er en del af serien Moderne Ideer.
  • Essay
    23. september 2017

    Den dybe stat er virkelig – og det er slet ikke så dårligt

    Med overtagelsen af Det Hvide Hus lancerede Donald Trump og Steve Bannon et aggressivt angreb på staten og dens institutioner. Nu ser det ud til, at Trump er i gang med at underlægge sig det system, han ville kæmpe mod
  • Analyse
    18. marts 2017

    I dag bestemmer karisma, x-faktor og algoritmer, hvem og hvad vi tror på

    I stedet for traditionelle autoriteter som religiøse ledere, eksperter og smagsdommere er der opstået nye autoritetsformer. I dag bestemmer karisma, x-faktor og algoritmer, hvem og hvad vi tror på
    Den tyske sociolog Max Weber så autoritet som en magt, der til en vis grad hviler på en befolknings vilje til lydighed.
  • Analyse
    21. januar 2017

    Demokratiet er truet af følelser

    Når kendsgerninger skiftes ud med mavefornemmelser, mister demokratiet sin sammenhængskraft. Alle kan definere deres egen virkelighed, når følelser ophæves til sandhed
    Flere socialpsykologiske studier tyder på, at vælgerne kun i begrænset omfang lader sig styre af rationelle overvejelser.
  • Feature
    7. januar 2017

    Teknologi skulle hjælpe masserne, men kontrolleres af globale virksomheder

    Et af de spørgsmål, som Danmarks Disruptionråd bør beskæftige sig med, er, hvilket socialt sikkerhedsnet, der bør være i samfundet, hvis der indtræder massearbejdsløshed som følge af digitalisering og udviklingen af kunstig intelligens
    Et af de spørgsmål, som Danmarks Disruptionråd bør beskæftige sig med, er, hvilket socialt sikkerhedsnet, der bør være i samfundet, hvis der indtræder massearbejdsløshed som følge af digitalisering og udviklingen af kunstig intelligens

Sider

  1. Kronik
    9. januar 2012

    Gud truer USA’s fremtid

    Debatten op til det amerikanske primærvalg har understreget, at kreationismen har opbakning helt i toppen af det republikanske parti. Bliver USA’s næste præsident republikaner, tegner fremtiden sort for amerikanerne, der mere end nogensinde har brug for videnskaben til at få styr på global opvarmning og økonomisk krise
    Blandt bejlerne til rollen som det republikanske partis præsidentkandidat findes adskillige, som gerne erstatter videnskabelige argumenter med religiøse. En af dem er Rick Perry. Her lytter nogle af hans tilhængere til ham under et vælgerarrangement i Iowa for nylig.
  2. Anmeldelse
    5. april 2014

    Nietzsches opgør med den europæiske kultur

    I sin læsning af sin læremester Arthur Schopenhauer aner Nietzsche profetisk, hvordan alt tjener det kommende barbari. Hvis ikke man har et kritisk blik på kultur og videnskab, er der intet, der forhindrer samfundet i at slå over i totalitarisme
    Den tyske filosof, som den norske maler Edvard Munch så ham i 1905. Nietzsche mente, at den moderne sekulariserede kultur havde ’dræbt’ Gud og dermed ødelagt orienteringspunktet for liv og mening i Vesten
  3. Kommentar
    20. januar 2018

    ’Fake news’ får borgeren til at miste troen på sandheden

    Ny forskning viser, at vælgerne kun i begrænset omgang tror på falske nyheder. Til gengæld gør ’fake news’ dem ude af stand til at fastholde troen på sandfærdige nyheder og verificeret information i det hele taget. Og det er et massivt demokratisk problem
  4. Analyse
    18. marts 2017

    I dag bestemmer karisma, x-faktor og algoritmer, hvem og hvad vi tror på

    I stedet for traditionelle autoriteter som religiøse ledere, eksperter og smagsdommere er der opstået nye autoritetsformer. I dag bestemmer karisma, x-faktor og algoritmer, hvem og hvad vi tror på
    Den tyske sociolog Max Weber så autoritet som en magt, der til en vis grad hviler på en befolknings vilje til lydighed.
  5. Kronik
    9. marts 2013

    Nyliberalisme er det nye sort

    Fra venstre til højre anvender man nyliberalisme som et afpolitiseret styringsredskab. I nyliberalismens optik er politiske beslutninger et spørgsmål om nødvendigheder. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser de problemer, som det ineffektive demokrati ikke formår
  6. Kommentar
    18. oktober 2014

    Liberal Alliance aner ikke, hvad liberalisme er

    Det er falsk reklame, når Liberal Alliance anvender ordet liberal i sit partinavn. For partiet har mere travlt med at hylde traditionelle kapitalistiske dyder – herunder private aktørers mulighed for at skabe profit uden statslig indblanding – end klassisk økonomisk liberalisme
  7. Anmeldelse
    7. juni 2014

    Konkurrence-statens arkæologi

    Ove K. Pedersen kortlægger i en ny bog konkurrencestatens arkæologi. Gennem historiske studier af velfærdsstatens tilblivelse viser bogen, hvordan friheden til at tage arbejde skaber individet, markedet og staten og lægger grundstenen til nutidens konkurrencestat
    Fri. Historien om det moderne Danmark er historien om frigørelse fra pligtarbejde og arbejdstvang, om at blive herre over sit eget arbejde. Her er det B&W-arbejdere, der sidst i 1960’erne holder fyraften.
  8. Anmeldelse
    24. august 2013

    Tysk idealisme opdateret

    Er der plads til den frie menneskelige vilje i en verden behersket af naturvidenskaber? Schellings klassiske ’Frihedsskrift’ i ny dansk oversættelse har et ambitiøst bud på det
    For Schelling er mennesket ikke helt og aldeles frit og uafhængigt. Men det har evnen til at sætte sig udover sin afhængighed for ’selv at blive en skabende grund’. Foto: Scanpix