David Budtz Pedersen

Seneste artikler af
David Budtz Pedersen
  • Ny videnskabskrig

    Hvis store tænkere som Descartesog Kant havde levet i dag, ville de ikke have været filosoffer og samfundstænkere, men neuropsykologer, hævder evolution-spsykolog. Udsagnet rejser spørgsmål om, hvordan dialogen mellem humaniora og naturvidenskab bør være
  • Måske bliver humaniora en dag en anerkendt disciplin

    EU-Kommissionen og de europæiske beslutningstagere har endeligt set lyset. Samfundets væsentligste problemer er ikke tekniske eller økonomiske. De er menneskelige
  • Tysk idealisme opdateret

    Er der plads til den frie menneskelige vilje i en verden behersket af naturvidenskaber? Schellings klassiske ’Frihedsskrift’ i ny dansk oversættelse har et ambitiøst bud på det
  • Når forskere mødes og sød musik opstår

    Ressourceforbruget på konferencer er stærkt stigende, og det er ikke usædvanligt, at en forsker deltager i fem-ti konferencer årligt. Men vi ved ikke meget om, hvad vi får ud af konferencerne. Bortset fra, at det er godt for turistindustrien
  • En milepæl af en bog om geniet Newton

    Carl Henrik Koch byder på fornem og nybrydende kortlægning af Newtons filosofi i sin nye biografi om naturforskeren
  • Evidensbaseret politik eller politisk baseret evidens?

    Evidensbaseret forskning er blevet et politisk værktøj, men hvis et samfund ikke skal falde tilbage på dogmatisme, hvor magt og sandhed følger hinanden, må der bevares en arbejdsdeling mellem kendsgerninger og værdier
  • Nyliberalisme er det nye sort

    Fra venstre til højre anvender man nyliberalisme som et afpolitiseret styringsredskab. I nyliberalismens optik er politiske beslutninger et spørgsmål om nødvendigheder. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser de problemer, som det ineffektive demokrati ikke formår
  • Det rigtige ben ud af elfenbenstårnet

    Videnskabens udvikling ikke kan erstattes af ledelseshierarkier og organisatoriske forandringer som fusioner. Historien viser, at succesfuld tværfaglighed altid starter nedefra
  • Universiteterne skal lære at samarbejde

    De danske universiteter kæmper om at få del i de offentlige tilskud, og forskerne konkurrerer om at publicere mest muligt. Det forhindrer udviklingen af fremtidens videnssamfund

Sider

Mest læste
  1. Med overtagelsen af Det Hvide Hus lancerede Donald Trump og Steve Bannon et aggressivt angreb på staten og dens institutioner. Nu ser det ud til, at Trump er i gang med at underlægge sig det system, han ville kæmpe mod
  2. Med sine råd til unge liberale mennesker viser Saxo Bank-ejeren, at han misforstår både Ayn Rands tvivlsomme moralfilosofi og helt grundlæggende liberale principper om lige muligheder for alle
  3. Ny forskning viser, at vælgerne kun i begrænset omgang tror på falske nyheder. Til gengæld gør ’fake news’ dem ude af stand til at fastholde troen på sandfærdige nyheder og verificeret information i det hele taget. Og det er et massivt demokratisk problem
  4. I stedet for traditionelle autoriteter som religiøse ledere, eksperter og smagsdommere er der opstået nye autoritetsformer. I dag bestemmer karisma, x-faktor og algoritmer, hvem og hvad vi tror på
  5. Fra venstre til højre anvender man nyliberalisme som et afpolitiseret styringsredskab. I nyliberalismens optik er politiske beslutninger et spørgsmål om nødvendigheder. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser de problemer, som det ineffektive demokrati ikke formår
  6. Lige nu diskuterer amerikanerne, hvordan politiet i fremtiden skal undgå flere voldssager, hvor betjente skyder og dræber uskyldige borgere. Men bag diskussionen gemmer sig et langt dybere problem: USA’s opfattelse af frihed har gjort alle borgere til potentielle forbrydere
  7. Endnu en fransk filosof deklarerer venstrefløjen død og kommer med sit eget bud på, hvordan den kan reddes. Det virker som rituel selvafstraffelse med et ganske primitivt alternativ
  8. I ny bog redegør demokratiforskeren Mogens Herman Hansen for, hvordan forestillingen om folkets enhed og røst udgør samtidens mest betydningsfulde politiske strategi i de vestlige demokratier