David Budtz Pedersen

Seneste artikler af
David Budtz Pedersen
  • Ny videnskabskrig

    Hvis store tænkere som Descartesog Kant havde levet i dag, ville de ikke have været filosoffer og samfundstænkere, men neuropsykologer, hævder evolution-spsykolog. Udsagnet rejser spørgsmål om, hvordan dialogen mellem humaniora og naturvidenskab bør være
  • Måske bliver humaniora en dag en anerkendt disciplin

    EU-Kommissionen og de europæiske beslutningstagere har endeligt set lyset. Samfundets væsentligste problemer er ikke tekniske eller økonomiske. De er menneskelige
  • Tysk idealisme opdateret

    Er der plads til den frie menneskelige vilje i en verden behersket af naturvidenskaber? Schellings klassiske ’Frihedsskrift’ i ny dansk oversættelse har et ambitiøst bud på det
  • Når forskere mødes og sød musik opstår

    Ressourceforbruget på konferencer er stærkt stigende, og det er ikke usædvanligt, at en forsker deltager i fem-ti konferencer årligt. Men vi ved ikke meget om, hvad vi får ud af konferencerne. Bortset fra, at det er godt for turistindustrien
  • En milepæl af en bog om geniet Newton

    Carl Henrik Koch byder på fornem og nybrydende kortlægning af Newtons filosofi i sin nye biografi om naturforskeren
  • Evidensbaseret politik eller politisk baseret evidens?

    Evidensbaseret forskning er blevet et politisk værktøj, men hvis et samfund ikke skal falde tilbage på dogmatisme, hvor magt og sandhed følger hinanden, må der bevares en arbejdsdeling mellem kendsgerninger og værdier
  • Nyliberalisme er det nye sort

    Fra venstre til højre anvender man nyliberalisme som et afpolitiseret styringsredskab. I nyliberalismens optik er politiske beslutninger et spørgsmål om nødvendigheder. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser de problemer, som det ineffektive demokrati ikke formår
  • Det rigtige ben ud af elfenbenstårnet

    Videnskabens udvikling ikke kan erstattes af ledelseshierarkier og organisatoriske forandringer som fusioner. Historien viser, at succesfuld tværfaglighed altid starter nedefra
  • Universiteterne skal lære at samarbejde

    De danske universiteter kæmper om at få del i de offentlige tilskud, og forskerne konkurrerer om at publicere mest muligt. Det forhindrer udviklingen af fremtidens videnssamfund

Sider

Mest læste
  1. Oksekødssagen er enestående i sin alvor, men viser, at det generelt er svært at finde balancen mellem samarbejde og armslængde, når man som forsker rådgiver eksterne aktører. Det kræver særlige kompetencer, som universiteter og regering må gå sammen om at sikre, skriver de tre forskere David Budtz Pedersen, Rolf Hvidtfeldt og Andreas Brøgger Jensen i dette debatindlæg
  2. Ny forskning viser, at vælgerne kun i begrænset omgang tror på falske nyheder. Til gengæld gør ’fake news’ dem ude af stand til at fastholde troen på sandfærdige nyheder og verificeret information i det hele taget. Og det er et massivt demokratisk problem
  3. Fra venstre til højre anvender man nyliberalisme som et afpolitiseret styringsredskab. I nyliberalismens optik er politiske beslutninger et spørgsmål om nødvendigheder. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser de problemer, som det ineffektive demokrati ikke formår
  4. Med sine råd til unge liberale mennesker viser Saxo Bank-ejeren, at han misforstår både Ayn Rands tvivlsomme moralfilosofi og helt grundlæggende liberale principper om lige muligheder for alle
  5. Det er falsk reklame, når Liberal Alliance anvender ordet liberal i sit partinavn. For partiet har mere travlt med at hylde traditionelle kapitalistiske dyder – herunder private aktørers mulighed for at skabe profit uden statslig indblanding – end klassisk økonomisk liberalisme
  6. Omfordeling og social retfærdighed er også opgaven for fremtidens velfærdsstat. Men teknologi vil være en afgørende del af det, der skal omfordeles. Ny bog udfordrer venstrefløjens traditionelle teknologiangst
  7. I stedet for traditionelle autoriteter som religiøse ledere, eksperter og smagsdommere er der opstået nye autoritetsformer. I dag bestemmer karisma, x-faktor og algoritmer, hvem og hvad vi tror på
  8. Når kendsgerninger skiftes ud med mavefornemmelser, mister demokratiet sin sammenhængskraft. Alle kan definere deres egen virkelighed, når følelser ophæves til sandhed